I sidste måned fremlagde Offentlighedskommissionen et forslag til en ny offentlighedslov. Siden har der været stor debat, ikke mindst her i Information, omkring paragraf 24, der vil forbyde akt-indsigt i den politiske rådgivning af ministre på tværs af styrelser og direktorater.
Paragraffen har vakt stor bekymring hos en række af landets journalister og chefredaktører. De frygter, at paragraffen indskrænker deres mulighed for at kontrollere ministrene, og de har svært ved at gennemskue paragraffens omfang. Samtidig udtrykker de undren over, at de medierepræsentanter, der har siddet med i kommissionen, har stemt for forslaget.
Én af dem er Ebbe Dal, direktør for Danske Dagblades Forening (DDF), der tidligere har sagt til Information, at paragraffen har sin berettigelse, fordi en »strukturrationalisering af centraladministrationen er i alles interesse«.
Når først de forstår
Ebbe Dal ser det ikke som et »rigtigt« problem, at han som repræsentant for de danske dagblade har støttet et forslag, som bekymrer mange på de danske aviser.
»Jeg har været meget tættere på kommissionsprocessen, og jeg ser derfor mere nuanceret på forslaget. Jeg tror, at DDF's medlemmer vil blive rolige omkring paragraf 24, når først de virkeligt forstår, hvordan den vil komme til at fungere i samspil med resten af forslaget,« siger Ebbe Dal.
- Men har det ikke været din opgave at informere dem ordentligt løbende, så de ikke behøvede at være bekymrede nu?
»Jeg har hele tiden orienteret dem om processen, og paragraf 24 har hele tiden været genstand for diskussioner. Der har bestemt ikke været lagt skjul på, at det har været en knast for mange,« siger Ebbe Dal.
- Så du har stemt for forslaget, selvom du vidste, det var en knast for mange i dit bagland?
»Du kan sagtens prøve at gøre en større konflikt ud af det, men jeg har orienteret dem bedst muligt hele tiden, og jeg har ren samvittighed.«
- Men hvis du mener, at DDF's medlemmer vil blive rolige omkring paragraffen, når de først forstår den, så skyldes deres nuværende bekymringer vel, at du ikke har formået at informere dem ordentligt?
»Nej, for det har på ingen måde været muligt at give dem den samme indsigt som mig, når de ikke har deltaget i processen.«
Repræsentation
- Så du føler, du har repræsenteret de danske dagblade ordentligt?
»Ja i meget høj grad. Jeg forstår deres bekymringer. Et af problemerne med forslaget er, at det samlet set er enormt, så det kræver tid, før det kommer ind under huden på dem, der ikke har været med i processen. Når centraladministrationen har udviklet sig på den måde, at ministrene hyppigere bliver rådgivet på kryds og tværs, netop for at udnytte ekspertisen rundt omkring, så er det kun logisk, at offentlighedsloven følger med. Nu er det min opgave at skabe en dialog internt, så alle forstår omfanget,« fortsætter Ebbe Dal.
- Kan du egentligt selv afgrænse, hvad det er, man ikke længere kan få adgang til, hvis paragraf 24 bliver vedtaget, når nu DDF's medlemmer har svært ved at tyde paragraffen?
»Ja, bestemt. Det er den direkte ministerbetjening på bestemte sager, og derfor vil det være meget få tilfælde, man ikke kan få indsigt i. Det er ikke sådan, at det er alt, der bliver sendt mellem dele af ministerierne.«
Jeg forstår ikke hvorfor medierne ikke i fremtiden må få indsigt i rådgivningen til en minister mellem forskellige ministerier, styrelser og andre forskningsinstitutioner. En minister skal bl.a. forberede love som vil gælde for hele befolkningen, hvorfor må befolkningen ikke få indsigt i denne proces?
Fx kunne DRs Orientering afslører ,at Hjort Frederiksen havde forbudt SFI at spørger om lejere var blevet udsat af deres bolig pga. kontanthjælpsloftet mv. samt at Hjort Frederiksen havde manipuleret med SFIs rapport ang. undersøgelsen om hvem der var bedst til at få ledige i arbejde de statslige arbejdsformidlinger eller kommunerne. Hjort Frederiksen fremlage undersøgelsen som at det var kommunerne, Herved kunne Hjort Frederiksen få Folketinget til at vedtage en lovændring så kommunerne fik ansvaret for jobcentrene. Hvis Orientering ikke havde fået aktindsigt så havde det ikke kommet frem at den udlægning kunne forskerne bag undersøgelsen ikke stå indenfor. Bare to eksempler hvor Folketinget og befolkningen blev taget ved næsen af en minister og som kun kom frem ved brug af den gældende aktindsigt. Mener Ebbe Dal , at det er vigtig at sådanne beretninger ikke kommer til Folketingets og befolkningens viden?.