Læsetid: 3 min.

Farvel til Maldiverne

Verdens mest magtfulde lande har på klimatopmødet i København accepteret målet om, at arbejde for, at temperaturstigningerne skal holdes under to grader, selvom næsten hundrede lande har krævet, at det skulle være mere ambitiøst. Hvad vil de to graders stigning egentlig betyde for verden?
Maldivernes præsident Mohamed Nasheed har været i København og kæmpe for et mål, der var mere ambitiøst end, at temperaturstigningerne skal holdes under to grader. Landet risikerer at blive opslugt af havet.

Maldivernes præsident Mohamed Nasheed har været i København og kæmpe for et mål, der var mere ambitiøst end, at temperaturstigningerne skal holdes under to grader. Landet risikerer at blive opslugt af havet.

Jakob Dall

19. december 2009

Selvom der endnu ikke er enighed om nogen aftale, der på troværdig vis sikrer, at temperaturen ikke vil stige mere end to grader, så er målet blevet slået fast.

Østaterne Maldiverne, Tuvalu, Kiribati med flere har været i frontlinjen for at sikre et mere ambitiøst mål, og de håber stadig, at det kan lade sig gøre, selvom det ikke lykkedes at få målet skrevet ind i en aftaletekst.

»Når man siger 'under to grader' kan det i princippet også betyde 1,5 grad,« sagde en beskeden Mohamed Na-sheed, præsident for Maldiverne fredag til Information.

Selv hvis verdens CO2-udledninger topper i 2020, og de derefter reduceres med fem procent årligt, så vil der være en pæn risiko for at temperaturen stiger med mere end to grader. Det viser en interaktiv graf, det britiske meteorologiske institut MET Office har lavet. Og den type ambitiøse tiltag er verdens lande stadig langt fra at enes om.

Men selv hvis det lykkes verden at holde temperaturstigningerne på omkring to grader, i forhold til det førindustrielle niveau, så vil konsekvenserne blive til at tage og føle på.

Havet stiger

Det vil betyde farvel til mange øsamfund. De mest udsatte er nogle af de øer, der har råbt højest i København. Omkring år 2050 vil de to graders temperaturstigning resultere i vandstigninger på 35-40 cm over niveauet før århundredskiftet. Indbyggerne på øerne Maldiverne, Tuvalu og Kiribati må opgive deres lande.

»Kiribati og andre østater vil være fortabt,« sagde Achim Steiner, direktør for FN's miljøprogram (UNEP) tidligere til Associated Press

De amerikanske myndigheder vil sandsynligvis rømme New Orleans og andre udsatte kystområder i det sydlige USA. Storbyer som New York, Bangkok, London og Alexandria og siden hen Shanghai og Lagos skal sikres mod et stigende hav.

I 2050 vil havenes stigning, i kombination med kraftigere storme og nedbør, betyde, at ekstra 100 millioner mennesker rammes af oversvømmelser hvert år, flest i det sydlige og østlige Asien.

De to graders opvarmning vil gøre atmosfæren mere energirig, hvilket vil resultere i stadig voldsommere stormvejr og orkaner.

Tørke

Omkring midten af dette århundred vil de europæiske somre blive ramt af kraftige hedebølger, som vil koste mange tusind mennesker livet ligesom de første alvorlige hedebølger fra 2003, der resulterede i 35.000 dødsfald i Europa.

I dele af Australien vil sommertemperaturen komme op på 50 graders varme, hvilket betyder, at tørke og ukontrollable brande bliver normale. Et bælte fra Afrikas Horn over det nordlige Kenya og ind i Uganda bliver uopdyrkeligt og ubeboeligt på grund af tørke, varme og ørkendannelse. I hele Afrika syd for Sahara vil høstudbyttet og fødevareproduktionen falde.

Det sydvestlige USA fra Kansas til Californien bliver permanent tørkeramt. Faktisk vil mere end 10 pct. af kloden blive ramt af ekstrem tørke.

I Bangladesh er det et spørgsmål om fødevaresikkerhed.

»To graders stigning vil være altødelæggende. Det vil true vores landbrug med kollaps,« siger Hasan Mahmud, miljøminister i Bangladesh, til Information.

»Det giver ikke mening at snakke om to grader, som et mål for os,« tilføjer han.

Også for verdens regnskove vil konsekvenserne af to graders opvarmning sandsynligvis være alvorlig. Flere studier viser, at det risikerer at halvere skovenes evne til at holde på CO2. Hvis store dele af regnskoven på grund af temperaturstigninger dør, vil det i sig selv forstærke klodens opvarmning.

Isen smelter

Sommerisen omkring Nordpolen forsvinder omkring 2030, og Grønlands indlandsis risikerer, at nå et balancepunkt, hvor processen ikke kan vendes. Den nyeste forskning om de smeltende ismasser viser, at en global temperaturstigning på bare to grader vil indebære temperaturstigninger i Grønland på hele fem grader.

Det skyldes blandt andet, at når isen smelter, så optager det mørke vand og land mere varme fra solen end den hvide is, der reflekterer lyset.

En temperaturstigning på fem grader på de nordligste breddegrader gør det ligeså varmt som i Eem-mellemistiden, der varede flere tusind år. Dengang var vandstanden i havene fem meter over dagens niveau, advarede Dor-the Dahl Jensen fra Niels Bohr Instituttet forleden. En sådan temperaturstigning vil også bringe isbjørnenes overlevelse i fare. I første halvdel af århundredet vil det ikke længere først og fremmest være varmeudvidelsen af havvandet og gletschernes forsvinden i Alperne, Himalaya og Andesbjergene, der bidrager mest til havenes stigning. Afsmeltningen fra Grønland og Vest-antarktis vil blive stadig mere alvorligt. Processen vil sandsynligvis i 2050 være så vidt fremskreden, at tendensen ikke kan bremses indenfor nogen overskuelig tidsramme. En meters stigning eller mere ventes i 2100, og det vil direkte berøre flere end hundrede millioner mennesker. Hvis ikke der findes metoder til at vende udviklingen i Grønland og Vest-antarktis, er det langsigtede perspektiv 12-15 meters stigning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klaus Cort Jensen

The white cliffs of Dasilak og de gyldenbrune havfruer

AF: K. Thulesen, T. Kedersen og Bjørg Lomborn

Nu gider vi ikke se og høre mere til de eskimotudefjæs. Når havisen smelter kan vi bare pumpe al deres olie op og bruge den til hvid maling, som kan males på klipperne. Så får de også noget at lave. Hvis det skulle blive for meget arbejde, så kan vi jo bare importere nogle negre fra New Orleans. Dem kan man jo også male, hvis de opfanger for meget af solens stråler.
Resten af olien kan bruges til hvide plastikplader, der skal flyde på havet i stedet for isen. Så har isbjørnene også noget at kravle op på.
Det gælder i det hele taget om at bruge smart ny teknologi i stedet for dumme og dyre besparelser på CO2. Genteknologien for eksempel. Med den kan man forsyne maldivernes børn med svømmeblære og fiskehale. Det bliver en gevaldig indtjening for turisterhvervet. Luksuslinere vil strømme til fra hele Verden, og kaste anker på maldiver-revet, for at passagererne kan få et glimt af de gyldenbrune havfruer og havmænd.

Fregatten Jylland får I dæleme´ikke. Christiansborg
må synke i havet, og politikerne flyde med strømmen, som de plejer. Fremadrettet vil en erhvervsdykker, klare sig bedre på Borgen, en en
DJØFér. Og klimaflygtninge fra folketinget.....tjah..
Lov er Lov. Have a nice swim!

MVH. P.O. Seidon

peter fonnesbech

Katastrofefilm i 3D.

Du kan ikke tage brillerne af , og der er ikke nogen der ved hvornår filmen slutter.

Jo, der bliver mere end spændende.

At være enige om, at man ikke ønsker en temperaturstigning på mere end 2 grader over førindustrielt niveau, men ikke kunne blive enige om at finde tiltag til at fjerne årsagen, er nogenlunde ligeså amatøragtigt som at sidde på en varm kogeplade og være enige om, at det ønsker man da ikke, men ikke kunne blive enige om at skrue ned for den.

Op på beatet..(se linket under Marie Spliid Clausen's kommentar)..

Fremragende, iørefaldende og intelligent.

Resultat af klimamødet i København blev, at alle politikere, der havde muligheden for beslutning, men ikke handlede, nu sidder lunt derhjemme i julehyggen, mens alle klimabekymrede, der ikke havde muligheden for beslutning, men handlede, nu sidder i fængsel i København.

Hvor skal man så holde sin velfortjente ferie, når alle de eksotiske øer forsvinder?

altså hvis man flyver på ferie overhovedet.

Hvor skal man så holde sin velfortjente ferie, når alle de eksotiske øer forsvinder?

altså hvis man flyver på ferie overhovedet.