Nyhed
Læsetid: 2 min.

Fødevareministeren er isoleret i sutteflaskesag

Fødevareminister Eva Kjer Hansen bliver nu også undsagt af regeringspartneren de konservative, efter at hun i fredags fra Folketingets talerstol erklærede, at hun ikke agter at følge et flertal i Folketinget, der kræver forbud mod et hormonforstyrrende stof i sutteflasker
Fødevareminister Eva Kjer Hansen nægter fortsat at bøje sig for et flertal i Folketinget, der for seks måneder siden pålagde hende at indføre et nationalt forbud mod det hormonforstyrrende stof bisphenol-A i sutteflasker.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen nægter fortsat at bøje sig for et flertal i Folketinget, der for seks måneder siden pålagde hende at indføre et nationalt forbud mod det hormonforstyrrende stof bisphenol-A i sutteflasker.

Rune Evensen

Indland
3. december 2009

Presset stiger på fødevareminister Eva Kjer Hansen. Hun nægter fortsat at bøje sig for et flertal i Folketinget, der for seks måneder siden pålagde hende at indføre et nationalt forbud mod det hormonforstyrrende stof bisphenol-A i sutteflasker.

Det strider mod Danmarks EU-retslige forpligtelser, siger hun og afviser at følge flertallets krav.

Men den holdning står hun ret alene med i regeringen, efter de konservative nu følger resten af flertallet i Folketinget, og opfordrer ministeren til at rette ind:

»Det er helt klart, at vi er nødt til at følge Folketingets flertal. Så der er ikke så meget at rafle om,« siger miljøordfører Per Ørum Jørgensen.

De konservative stemte selv imod forslaget, da det blev fremsat i foråret, men selvom Danmark risikerer at lave lovgivning, der strider mod EU-retten, skal man følge de demokratiske spilleregler:

»Hvis der er et flertal i Folketinget, der pålægger regeringen at gøre noget, så har regeringen ikke noget valg,« siger Per Ørum Jørgensen.

De konservatives udmelding bliver hilst velkommen i Dansk Folkeparti.

»Eva Kjer Hansen har en utrolig dårlig sag, og jeg tror bare, det er et spørgsmål om tid, før hun retter ind. Vi har jo ikke samlet et flertal, bare for at ministeren skal omstøde det,« siger miljøordfører Jørn Dorhmann og uddyber: »Forbrugerne må være dybt skuffede, over at de har en minister, der ikke tager dem alvorligt. Det er vores opgave som opposition at sikre, at regeringen efterlever de beslutninger, der er truffet. Ellers må vi jo tale med flertallet, om der er andre ting, vi skal tage i brug, før hun leverer varen,« siger han.

Forårsager kræft

De konservatives udmelding kommer samme dag, som ny forskning i USA viser, at selv små doser bisphenol-A kan føre til, at barnet udvikler kræft senere i livet.

Det får forskningsleder på Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion og leder af Center for Hormonforstyrrende Stoffer, Anna-Maria Andersson, til at opfordre politikerne til at skride ind:

»Vi bør beskytte forbrugerne ud fra et forsigtighedsprincip og ikke bare lade stå til, indtil vi har mere viden. Det er ikke det samme, som at jeg siger, at stoffet så er farligt. Men vi ved for lidt, og derfor bør vi holde igen,« siger hun til Tjek.dk.

Netop spørgsmålet, om der er tilstrækkelig dokumentation til at iværksætte et nationalt forbud, er et af de centrale stridspunkter i sagen.

Ministeren mener ikke, at der er nogen ny dokumentation, der kan danne grundlag for et nationalt forbud. Derfor kommer man ifølge ministeren i strid med EU-retten.

Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht er lodret uenig:

»Vi har baseret os på en bred dokumentation fra en lang række af eksperter. Så jeg mener, der er tilstrækkelig dokumentation til, at vi kan være bekymrede for børnenes sundhed. Derfor kan vi godt agere nationalt af hensyn til forsigtighedsprincippet,« siger han.

Enhedslistens Per Clausen har nu kaldt ministeren i samråd om sagen i Fødevareudvalget, hvor hun får mulighed for at forklare sig.

Men hverken Dansk Folkeparti eller Enhedslisten regner med, at der går så lang tid, før hun retter ind.

»Jeg tror, hun bliver talt til fornuft inden samrådet. Jeg har svært ved at se, at statsministeren vil have bragt regeringens liv i fare, fordi der skal være bisphenol-A i nogle sutteflasker,« siger Per Clausen.

På trods af flere henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar fra fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

NU må man holde op.

Der skal da have flere hormonforstyrrende stoffer i vores hverdag. Det vil fremme den menneskelige diversitet,

SÅ kan vi piger med skæg, og drenge der kan lave dobbelthelikopteren, med dillerne.
Fødevareministeren er blot ved at forbedre Danmark på fremtiden, og forbedre danskernes konkurrence- og karrieremuligheder som freakshow-leverandør.

"Storebror" Darth Vaders eksperiment må siges at være lykkedes -
Det kan altså lade sig gøre at få en kvinde til at tilsidesætte - hensynet til børn !
Især når hun befinder sig i den korrumperede danske / europæiske politik hvor hensynet til virksomheders profit vejer højere end hensynet til spædbørn ! - andre menneskers spædbørn ! - der bare er fremtidens slaver ! - med og uden skæg !

Christian Olesen

Hun er ikke alene slem, men meget slem!
Selv Lene E. kan ikke være med i den boldgade.

"Ind imellem skulle man også tro at det er hende der er miljøminister."

Det er bare slet ikke nødvendigt, når den der faktisk har titel af miljøminister, i virkeligheden er landbrugsminister, ligesom Eva Kjer Hansen.