Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forskere og højrefløj til kamp for øget CO2-udledning

En alliance mellem klimaskeptiske forskere, den yderste højrefløj og olieindustriens lobbyister tager til i styrke. Sammen vil de modbevise, at mennesket er skyld i klimaforandringerne og sikre en fortsat høj udledning af CO2
De klimaskeptiske forskere og deres alliancepartnere har mødtes på Strandgade i København de seneste dage. Der var flere gange massive bifald, når der blev talt dunder for at øge udslippet af CO2.

De klimaskeptiske forskere og deres alliancepartnere har mødtes på Strandgade i København de seneste dage. Der var flere gange massive bifald, når der blev talt dunder for at øge udslippet af CO2.

Indland
10. december 2009

»Global Warming - Hurra,« står der på et klistermærke med en tegning af en smilende eskimo. Klistermærket byder besøgende velkommen fra dørtrinet til Forfatterforeningens lokaler på Christianshavn, hvor klimaskeptikere fra hele verden holder konference.

De 40-50 deltagere i konferencen er næsten udelukkende ældre mænd i klassiske mørke jakkesæt og gråt hår. De ligner en elite fra en svunden tid, men skal man tro dem selv, er det skindet, der bedrager.

Deltagerne repræsenterer nemlig det spirende oprør mod den videnskabelige og politiske elite, der netop nu mødes i Bella Center for at sende verdenen mod en katastrofal klimaaftale. En aftale om reduktion af CO2 bygger, ifølge skeptikerne, på en forfalsket videnskab og vil kun føre til øgede udgifter til skatteborgerne. Påstandene bakkes op af fakta og grafer i et rasende tempo:

»Det er ikke det varmeste årti, vi har nu, gletscherne smelter ikke, der er ingen sammenhæng mellem CO2 og stigende temperaturer, havene stiger ikke,« siger den kendte klimaskeptiker og forsker Fred Singer.

Hallgeir Ljöstad fra det norske Fremskrittsparti i Kristiansand lytter opmærksomt til foredraget og nikker:

»Det er vigtigt at se på de økonomiske udfordringer, som en indsats mod klimaforandringer skaber. Vi ønsker ikke at tage beslutninger, der koster skatteborgerne mange penge,« forklarer han til Information. Fred Singer kommer lige fra Oslo, hvor han har holdt oplæg for flere af partiets parlamentarikere, der overvejer, om de skal melde sig endeligt ind i skeptikernes lejr.

Opgør med bureaukrater

Dermed står de til at følge Dansk Folkeparti, CEPOS, de britiske nationalister i UKIP (United Kingdom Independence Party) og de amerikanske republikanere i en alliance mod opfattelsen af klimaforandringerne som menneskeskabte. Det hele bliver iscenesat som et opgør mod topmødets bureaukrater.

»De vil have os til at køre på cykler, mens de selv kører rundt i limousiner og spiser hval til frokost,« siger det republikanske medlem af den amerikanske kongres Steve Stockman og modtager et stort bifald.

Den 75-årige Leighton Steward fra organisationen Plants Need CO2 mener, at politikernes bestræbelser for at nå en klimaaftale grundlæggende bygger på en dæmonisering af CO2. På konferencen præsenteres han som en pensioneret geolog og miljøforkæmper fra Texas med en 'baggrund i energisektoren'. Den baggrund dækker over en tidligere direktørstilling i et olie- og gasselskab og en titel som æresdirektør i den amerikanske lobbygruppe American Petroleum Institute.

Ifølge Washington Post har han også modtaget mere end 600.000 dollars i honorarer og aktieafkast fra olieselskabet EOG Ressources. Men at fokusere på hans baggrund er uretfærdigt: »Jeg forsøger at sprede mit budskab, fordi jeg elsker det, og fordi det er fakta. Jeg prøver bare at gøre min indsats for det bedste for menneskeheden,« siger han til Information.

Han afviser, at klimaforandringerne skyldes CO2-udledning, og advarer kraftigt mod reduktioner. »Vi skal blive ved med at bruge fossile brændstoffer som olie, gas og kul. De brændstoffer er de billigste og mest effektive på jorden. For alle vil have gavn af det, hvis vi fortsætter med at lade CO2-niveauet stige,« forklarer han.

Leighton Stewards argument bygger på, at en markant øget udledning af CO2 vil gøre alle rigere, da væksten i planter og træer vil stige eksplosivt. På den måde, forklarer han, har de vestlige lande gjort u-landene en tjeneste ved at udlede så store mængder CO2, da man dermed har forbedret høsten globalt. At u-landene nu presser på for bindende reduktioner, hænger udelukkende sammen med, at de vil presse de vestlige lande for penge.

»En klimaaftale forfølges kun af politiske grunde. De fleste lande står til at få penge ud af det her, mens USA, Storbritannien og Danmark kommer til at skulle betale for den 'synd', at vi har brugt CO2 til at hæve levestandarden i verden,« siger han.

Flere dør jo af kulde

Og Leighton Stewards synspunkter til forsvar for øget CO2-udledning får opbakning fra CEPOS-direktør Martin Ågerup.

»Der er ingen tvivl om, at øget CO2 er godt for planterne. Man skal jo også generelt huske på de positive ting, der er ved stigende temperaturer. For eksempel er der flere mennesker, der dør af kulde, end der dør af varme,« siger han.

Han har meldt sig blandt skeptikerne for at gå imod FN's klimapanels holdninger til verdens tilstand, der er helt ude af proportioner. For når hysteriet tager overhånd, får man dårlige politiske modsvar, der begrænser markedet:

»Vi skal væk fra bindende reduktioner og over til at indbygge incitamenter i markedet. Så får vi de reduktioner, som markedet synes skal leveres,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Ytringsfrihed og demokrati betyder, at den enkelte dybest set kan mene, sige og argumentere for hvad som helst, uanset hvad der er sandt i anerkendt videnskabelig forstand.

Hvis et flertal af demokrater således foretrækker at forsvare sin egen foretrukne livsstil med baggrund i deres foretrukne beskrivelse af konsekvenserne af den for dem selv og alle andre, så har de også demokratisk ret til at påstå, at deres beskrivelse er den sande i videnskabelig forstand.

Den beskrivelse, som den danske regering officielt har foretrukket sammen med Dansk Industri, Dansk arbejdsgiverforening, fagbevægelsen, de kommercielle medier (Jyllandsposten, Politiken og de fleste andre aviser, medier) i størstedelen af perioden op til det pågående topmøde, er og har hele tiden været diskvalificeret i videnskabelig forstand. Flertallet inden for den herskende orden har og foretrækker stadig mere eller mindre fordækt den udgave af sandheden, som fremstilles på den alternative konference.

Regeringens officielle politik har i den grad afsløret, at man til stadighed ikke tager problematikken alvorligt:
- Folketingets formand har svært ved at holde sig til den officielle holdning, selv om han er fra det største regeringsbærende parti.
- Lars Løkkes lækkede forslag til et slutdokument, afslører en katastrofal disrespekt for problematikkens største ofre.
- Begivenhederne omkring Klima og energi ministeriets chef-diplomats afskedigelse, Thomas Beckers, som faldt sammen med at Connie Hedegaard fik sat en toppost i udsigt i den europæiske kommission, forklarer hvordan statsministeriet, Lars Løkke, på nøjagtigt samme tidspunkt fik trukket kravet om en juridisk forpligtende global aftale ud af forhandlingerne. Der var tale om en studehandel, hvor Klimaministeriets ambitioner blev neutraliseret ved at fjerne chefdiplomaten og købe klimaministeren ud med en toppost i EU.

Den danske regering har effektivt modarbejdet en juridisk forpligtende aftale. Den danske regering har hovedansvaret for den fiasko, som allerede er en realitet af klimamødet.

Regeringen er styret af store stærke kræfter, som udelukkende repræsenterer partielle kortsigtede interesser.

Der er ikke nødvendigvis tale om nogen konspiration. Men de slet skjulte interesser, der findes i at fortsætte som hidtil, med den teknologi og den form for energiproduktion, som har været så effektiv i snæver økonomisk og social forstand siden industrialiseringens begyndelse, er så store, at de kan og vil forhindre evt. forsøg på at indføre restriktioner over for sig selv, uanset hvor velbegrundede de måtte være med udgangspunkt i hensynet til en mere sand almen interesse i menneskehedens egen fremtid.

Den herskende sociale orden, som disse interesser og regeringen står for, har ikke nogen legitimitet tilbage (dvs. den er ikke længere moralsk eller rationelt forpligtende for verdensborgeren).

Det ved regeringen godt, hvorfor den i perioden op til topmødet bl.a. også har givet ordensmagten nogle redskaber i hænde, som bryder mod demokratiets egne principper for demonstrations- og ytringsfrihed. Lømmelpakken er indført for effektivt at forhindre en civil ulydighed, der kunne have udstillet regeringens og den herskende ordens mangel på folkelig opbakning og legitimitet.

Ovennævnte alternative konference skal bruges til at gøre nederlaget mere spiseligt for befolkningen, når mødet er ovre. Den herskende orden vil falde tilbage til tiden før Connie Hedegaard blev Klima og energiminister i sin måde at italesætte sig selv og problemet global opvarmning.

Man vil fortsætte med at give gigantiske summer i statstilskud til regeringens foretrukne smagsdommere og producenter af pseudoviden på området, dvs. Svensmark og Lomborg vil modtage gigantiske millionbeløb, samtidigt med at de vil fortsætte med at være de flittigst citerede inden for problematikken over alt i det danske samfund.

Spørgsmålet går på hvor længe den herskende orden vil kunne opretholde sig selv, og spørgsmålet hvorvidt mennesket tilhører de bedst egnede, kommer ligeledes til at afhænge af, hvor længe den illegitime orden er i stand til at opretholde sig selv på bekostning af menneskehedens mere grundlæggende livsbetingelser.

Demokratisk frihed inkluderer retten til at fortrænge den videnskabelige forklaring, som går på, at de misforståede demokrater med deres livsform underminerer betingelserne for sig selv og alle andre.

Kant ville have kaldt det for selvforskyldt umyndighed.

Ralph Sylvestersen

Apropos folketingets flertal der nu undertrykker Tibet og klimaskeptikerne, gid følgende råd fra Dalai Lama kunne trænge ind.

Dalai Lama; ”for at opmuntre min medmenneskelige holdning forestiller jeg mig, ene, overfor hele menneskeheden samlet – og spørger mig selv, hvis interesser er mest vigtige – og svaret er, uanset hvor betydningsfuld jeg måtte føle mig, så er jeg kun én, mens de andre udgør en klar majoritet.

Hvis vi får udfaset olien og kullene som energigivere, så bliver de store tabere OPEC ,mellemøstens oliestater, Rusland , Norge , Venezuela ,Nigeria m fl.

De vil givet støtte alle initiativer for at sikre deres fortsatte olieindtægter - og dermed deres storpolitiske indflydelse på verden.

Martin Pedersen

Det ironiske er, at hvis vi satte vores 150.000 arbejdsløse til at isolere boliger, sætte vindmøller op og regulerede byggeindustrien, så alle nye huse skulle have en solfanger og jordvarme, ville dem der forsvarer vores livsstil nu, være dem der forsvarede vores bæredygtige livsstil om 50 år, mod eventuelle forandringer der skulle ske på det tidspunkt.

Konservatismen i dens reneste form. De håber at princippet om at intet må forandre sig fritager dem fra at skulle tage stilling ved hjælp af selvstændige tanker.

Steen Ole Rasmussen: "Kant ville have kaldt det for selvforskyldt umyndighed."

Præcis.

De mennesker er blottet for alt hvad der hedder kreativitet og fantasi. Sørgeligt.

Det tåbeligste er jo, at de, der tjener deres penge på olie og kul nu, blot kunne flytte deres investeringer og fortsat score kassen. Det var jo den lære, mange virksomheder tog til sig fra 80erne og frem: man må sprede sit engagement og man må flytte sig, mens man har råd.
Det tågeligste, der dog udstilles blandt de, der tror, at et økonomisk argument tæller i virkeligheden, er dog, at de overser det faktum, at de selv vil blive nøjagtigt så meget ofre, hvis der ikke ændres på den energi- og miljømæssige virkelighed. Der er ting, som ikke kan købes for penge, trods alt.
Når det kommer til stykket, vil klimaindsatsen fremfor at 'koste skatteyderne penge' tværtimod sætte gang i ny aktivitet, som sikrer udvikling og omsætning. Men olieproducenterne har et helt andet problem: på et tidspunkt løber de tør for den vare, de sælger! Hvis f.eks. ørkenstaterne, der nu leverer olie, sprang på vognen, kunne de blive producenter af solenergi.

Sandheden defineres ikke ved flertalsafgørelser.

Nej, det er tegnedrengens størrelse!