Satire
Læsetid: 2 min.

Forstå klimatopmødet bedre her

Klimagæsterne er ligesom teenagere ret anstrengende
Regeringens eneste bidrag til klimatopmødet i det offentlige rum er denne flotte billboardkampagne fra Bjørn Lomborg.

Regeringens eneste bidrag til klimatopmødet i det offentlige rum er denne flotte billboardkampagne fra Bjørn Lomborg.

Indland
15. december 2009

Der er mange aspekter af et klimatopmøde, som er spændende, men svære at forklare. For eksempel vasker embedsmændene hænder, som om de er overfølsomme over for deres egen hud. De skrubber virkelig igennem, i modsætning til dem, der benytter de toiletter, der ligger tættere på presseområdet.

Der er også det mere faglige. For eksempel siger alle det samme.

»Det vigtigste er, at de rige lande reducerer CO2-udslippet,« sagde Connie Hedegaard i går.

Der var ikke så mange, der tog noter.

I det hele taget siger alle hele tiden de samme fire ting: Reducer CO2'en, udvikle udviklingslandene, hjælp jorden bliver varmere og støt nu den grønne teknologi.

Men når man går inden for i Tycho Brahe Plenary Room, handler det om noget helt andet, nemlig om hvem der kan få hvad fra hvem. Mærkeligt.

Det hjælper lidt at tænke på klimafolket som elever fra en gymnasieklasse. Du vil ikke have krig, men fred, du hader ost og forurening, og du siger love i stedet for elsker, fordi elsker er et lidt for stort ord. Men I skal være sammen for EVIGT, eller FOR ÆVER, som du tatoverer med en nål på din arm, imens du græder, fordi verden er så stor, og du er så lille.

Du er altså 17 år gammel og pisseusikker, men fuldstændig overbevist om, at du befinder dig på toppen af verden og aldrig bliver klogere. Og alle fra din klasse siger de samme fire flotte store ting, men går man et skridt ind i det frygteligt komplicerede sjæleliv hos en gymnasieelev, ville man opleve et plenary room med hormoner og receptorer, der tager hensyn til helt, helt andre behov.

Måske er du en af de almindelige, dem er der flest af. Du vil have reduceret CO2'en, udviklet udviklingslandene, hjulpet jorden, der bliver varmere, og støttet den grønne teknologi, og det fortæller du i aviserne og i tv, og hvor du ellers arbejder.

Eller også er du hende med de sorte rander under øjnene, der siger fuck til det hele, fordi de andre er så fucking fucked-up og går på gaden og demonstrerer, fordi de andre fra klassen ikke fatter, at vi skal reducere CO2'en, udvikle udviklingslandene, hjælpe jorden, der bliver varmere og støtte den grønne teknologi.

Jeg skriver det her, imens jeg kigger på en af stræberne, Al Gore, der med strutrøv og skinnende glatbarberede kinder fortæller journalisterne, hvor sindssygt vigtigt det er, at vi reducerer CO2'en, udvikler udviklingslandene, hjælper jorden, der bliver varmere og støtter den grønne teknologi. Ham og hans stræbervenner fortæller det på pressemøde efter pressemøde efter pressemøde.

Og hvis du ikke synes analogien helt passer på politikerne, så forestil dig en gymnasieklasse på coke. Du er centrum i verden, euforien breder sig i din krop, verdens statsoverhoveder strømmer ind og du KAN alt VIL alt og LOVER alt. Og næste morgen, når topmødet er overstået, vågner du med ondt i bærret og et 'pis' på læben.

Og Lomborg, hvor passer han så ind? Ah ja, han er ham VU'eren nede i hjørnet der har fået den friske idé, at kræft renser ud i befolkningen på en naturlig måde, at det aldrig er bevist at tobak slår ihjel og at klimaforandringer er en sød lille udregningsmodel, når man er træt af at beregne næste års forskudsskat.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her