Baggrund
Læsetid: 2 min.

Forsvaret svigter integrationen

Otte år og flere millioner kr. er spildt i forsøget på at rekruttere etniske minoriteter til forsvaret. I stedet for statens mål om fire pct. ansatte med anden etnisk baggrund, ligger forsvarets andel stabilt omkring en pct. Men forsvaret har ikke undersøgt, hvad der gik galt
Indland
23. december 2009

130 flere ansatte indvandrere og efterkommere. Det er omtrent, hvad forsvaret har fået ud af otte års målrettede bestræbelser og flere millioner kroners hvervekampagner. Nu er andelen af medarbejdere med ikkevestlig etnisk baggrund steget til 1,1 pct. af forsvarets 25.000 ansatte. Dermed svigter forsvaret regeringens mål om fire pct. etniske minoriteter og er den statslige arbejdsplads, der er dårligst til at integrere indvandrere og efterkommere.

Presseofficer Frede Damssø fra Forsvarets Personeltjeneste indrømmer, at man har haft svært ved at få fat i denne gruppe unge, men forsvaret har aldrig forsøgt at finde ud af, hvad der er gået galt.

»Vi må nok erkende, at det er et område, vi ikke gør så meget ved længere. Vi har haft rigtigt mange arrangementer og kampagner, men måske er det bare ikke det, de lige tænder på,« siger Frede Damssø.

Den største kampagne hed 'En uniform - mange muligheder' og blev søsat i 2004 i fællesskab med Politiet. Omkring 4.000 unge indvandrere og efterkommere fik sendt brochurer hjem til deres dør, en reklamefilm spillede i biografen, og en hjemmeside fortalte om livet i uniform på otte sprog. Kampagnen kostede 1,6 millioner kroner, og resultatet var et lille fald i de etniske minoriteters andel.

Politiet har siden rettet rekrutteringsindsatsen og nået sit mål for flere end fire pct. optagede på Politiskolen med anden etnisk baggrund end dansk. Derimod har forsvaret aldrig evalueret den fejlslagne kampagne, og pengene er tilsyneladende spildt.

Allerede i 2006 konkluderede en arbejdsgruppe under Forsvarsministeriet, at forsvarets strategi på integrationsområdet »ikke har haft den helt store effekt«. Kun enkelte centrale myndigheder har gjort en indsats, fastslog arbejdsgruppen i sin rapport til daværende departementschef, Anders Troldborg.

Arbejdsgruppen anbefalede en række konkrete tiltag, men ikke et eneste af forslagene er blevet til noget, bekræfter presseofficer Frede Damssø fra Forsvarets Personeltjeneste.

Personalemangel

Forsvaret lider ellers af alvorlig personelmangel, og indvandrere og efterkommere udgør en stadig større potentiel rekrutteringsgruppe.

Siden 2001 er indvandrere og efterkommeres andel af arbejdsstyrken i Danmark fordoblet fra 3,5 pct. til syv pct., og andelen er endnu større for den værnepligtige aldersgruppe.

Desuden er det en stor fordel at have muslimer i en soldaterenhed, der skal udsendes til Mellemøsten eller Afghanistan, mener militærsociolog og ph.d.-stipendiat Kaveh Shamshiri-Petersen fra Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet.

Typisk ved den muslimske soldat mere om religionen, kulturen, traditionerne og måske endda sproget i missionsområdet end den gennemsnitlige 'Jens'. Han kan også begrænse de fordomme, som kunne opstå om lokalbefolkningen, enten ved at forklare, hvorfor de lokale opfører sig, som de gør, eller ved at vise, at ikke alle muslimer er ens, siger Kaveh Shamshiri-Petersen, der selv er født i Iran og har en baggrund som reserveofficer. Ved sin blotte tilstedeværelse kan en muslim ændre hele tonen i gruppen, forklarer han og sammenligner det med, når en kvinde træder ind i et fodboldklubhus.

»Der er ting, der ikke bliver sagt. Det tror jeg også vil gøre sig gældende, hvis man har kammerater med anden etnisk baggrund,« siger han.

Læs også Paradoks, side 6-8: 'Er jeg forræder?'

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her