Frivillige skal vinde valget for Socialdemokraterne

Socialdemokraterne har opgivet den traditionelle valgkampagne med massekommunikation til vælgerne. Det er både for dyrt og ineffektivt, lyder analysen hos socialdemokraternes partisekretær Lars Midtiby.

Næste valg skal i stedet vindes ved, at frivillige systematisk opsøger vælgerne på bopælen og forsøger at overbevise dem om at stemme på Liste A.

S taler selv om et 'paradigmeskifte' i, hvordan man organiserer en valgkampagne. Ifølge amerikanske erfaringer er disse såkaldte 'relationsopbyggende aktiviteter', hvor vælgere personligt står ansigt til ansigt med politiske kampagnefolk, langt mere effektive med hensyn til at overbevise vælgere. I hvert fald i forhold til traditionelle valgkampagner med massiv annoncering i trykte medier og bannerannoncer på avisers hjemmesider.

S banker på døre

Socialdemokraterne har ved både Europa-parlamentsvalget og kommunalvalget tidligere i år gjort sig de første erfaringer med at gå fra dør-til-dør i de største byer. Ifølge socialdemokraternes egne tal fik en kvart million husstande i løbet af kommunalvalgkampen besøg af partiets kampagnefolk og kandidater.

»Andre partier har gjort noget lignende før, men det nye er, at vi forsøger at bruge dør-til-dør-aktiviteter mere strategisk og systematisk samt i langt større skala,« forklarer Lars Midtiby.

Inspirationen er især hentet fra Barack Obamas præsidentvalgkampagne, der netop havde betydelig succes både med at organisere og ikke mindst aktivere frivillige i hidtil uset grad.

I Danmark vil dør-til-dør-aktiviteterne ikke ske på samme måde som i USA.

»Der er ikke tale om et vælgermøde i folks dør. I stedet lægger vi op til en kort præsentation af enten en kandidat eller et bestemt budskab. Vi er meget bevidste om ikke virke for påtrængende,« fastslår Lars Midtiby og peger på, at Socialdemokraterne desuden har søgt inspiration i Norge, hvor søsterpartiet Arbeiderpartiet i nogle år har gået på 'husbesøk'.

»Det er en overvindelse for vores folk at banke på folks døre, så der var også et træningselement i at sende de frivillige af sted ved kommunalvalget,« siger partisekretæren.

Han vurderer, at dør-til-dør kampagnen er blevet godt modtaget hos vælgerne, og at strategien hos S med at opbygge relationer til vælgerne allerede har vist sig som en succes.

Frivillige som ressource

S har ifølge Midtiby også haft held med sin rekruttering:

»De frivillige ønsker at gøre en forskel, men skal ressourcerne udnyttes optimalt, kræver det en ordentlig organisering, og det stiller store krav til os,« påpeger han.

Partisekretæren vurderer, at frivillige i valgkampagnerne bliver en ressource, som vil spille en langt større rolle i valgkampe herhjemme. Præcis, som tilfældet er i USA

»Penge spiller fortsat en stor rolle, men et andet vigtigt parameter i fremtiden bliver, hvem der bedst evner at mobilisere sine støtter og dermed i sidste ende vælgerne,« mener partisekretæren.

S for smalhals

Strategiskiftet hos S er sket i erkendelse af, at partiet er sakket langt bagud i forhold til V og K med hensyn til at samle penge ind.

Hos S har man eksempelvis i modsætning til Venstre droppet idéen med at købe en færdig kampagnepakke hos et reklamebureau. I stedet laver partiet selv mange af de kreative ting 'in house'.

»Det er også et budgetspørgsmål. Det er ingen hemmelighed, at S kører med små budgetter,« erkender partisekretæren med henvisning til, at partiet længe har måttet spænde livremmen ind økonomisk i takt med, at tidligere tiders pengestrømme fra fagbevægelsen er tørret ud.

Der er dog en vis optimisme at spore med hensyn til ny økonomisk opbakning, afslører partisekretæren.

»2007 blev lavpunktet for os. Af partiregnskaberne fremgår det, at VK i 2007 tilsammen indsamlede 34 mil. kr. hos private støtter, mens S til sammenligning kun fik to en halv mill. kr. ind. De fleste har været rystet over forskellen, så mulighederne for at få støtte bliver formentlig bedre, selv om det ikke skaber balance. Derfor forsøger vi at få private til at bidrage til vores valgkamp,« siger Midtiby og antyder dermed, at flere fagforbund overvejer igen at åbne for partistøtte.

Ellers satser S på at skaffe penge af anden vej. Ligesom alle øvrige partier sparer S op af kontingentindtægter og S-medlemmers 'ekstraordinære valgtilskud', mens den offentlige partistøtte finansierer partiets daglige drift.

»80 procent af vores valgkampsaktiviteter er finansieret af medlemmerne,« oplyser partisekretæren.

Mobiliserer kernevælgere

I Socialdemokraternes kampagne-værktøjskasse indgår et såkaldt 'geodemografisk kort'.

Det er et amerikansk udviklet computerprogram, der ud fra partiets valgresultater på de enkelte valgsteder udregner, dels hvor partiets kernevælgere nogenlunde bor, og dels hvor de vælgere, som kan bevæges til at stemme på partiet, findes.

Når S ved, hvor kernevælgerne bor, så går øvelsen især ud på at kontakte dem for at få dem ud at stemme på valgdagen. Og S har allerede forsøgt sig med at ringe til vælgerne og erindre dem om at møde frem.

»Vi har i mindre skala oprettet call-centre for at mobilisere vælgere ved at ringe til dem, men det fylder ikke noget i forhold til dør-til-dør-aktiviteterne, der er vores største satsning. Blandt andet af den årsag, at vælgerne ikke erindrer telefonopkald, men omvendt klart husker, hvis nogen har ringet på døren,« forklarer Midtiby.

S går naturligvis også efter at mobilisere mere besværlige, men bevægelige vælgere - såkaldte 'svingvælgere'. Netop denne gruppe vælgere er voksende og helt afgørende for S, hvis de skal opnå et godt valgresultat.

Venstre er skeptisk

Hos Venstre har man også bemærket Socialdemokraternes nye tiltag, dog uden at blive imponeret.

»Vi var faktisk i 2005 de første, der brugte geodemografiske kort. Måske er det moderne, men er det effektivt? S gik stemmemæssigt tilbage både ved EP-valget og kommunalvalget. For at afgøre om det virker, må man vel se på de konkrete resultater. Og jeg kan ikke få øje på dem,« siger Venstres partisekretær Jens Skipper Rasmussen.

»Vores kandidater har længe gået dør-til-dør, men det er noget, de gør lokalt, og ikke noget vi sætter gang i fra centralt hold,« fastslår Skipper Rasmussen.

Også andre er skeptiske:

»Det er egentlig fint at sende frivillige ud og banke på dørene og oprette call-centre. På det ene punkt fører S over V,« siger socialdemokraten Dan Holt Jensen, som gennem tænketanken Campaign Lab arbejder med valgkampagner.

Han fulgte, hvordan S brugte de nye teknikker under kommunalvalgkampen og er ikke overbevist om effekten:

»Der er ikke megen overbevisningskraft i at banke på hos folk og blot sige: 'Goddag vi kommer fra Socialdemokraterne. Vil De have en folder?' Eller når S-kampagnefolk i call-centre ringer op til vælgere og siger 'husk at stem på tirsdag'. For, at det får effekt, kræver det, at kampagnen også indeholder konkrete budskaber,« pointerer Holt Jensen, som mener, at der stadigt er langt igen, før S når op på siden af Venstre.

»V er langt bedre til at bruge vælgeranalyser og målrette deres kommunikation mod netop de vælgergrupper, de ønsker at ramme,« siger Holt Jensen og peger på et eksempel fra sidste folketingsvalg, hvor V sendte breve ud til tusindvis af boligejerne med et budskab om, at en S-regering ville hæve boligskatterne.