Nyhed
Læsetid: 3 min.

Hedegaard bønfalder om at vise ansvar

Ministrene overtager i Bella Center en rodebunke af konflikter og uløste spørgsmål
Indland
16. december 2009

Topmødeformand og -minister Connie Hedegaard slås det bedste, hun har lært i Bella Center. Spørgsmålet er, om overmagten i form af manglende forhandlingsvilje eller -evne hos nøglelandene er for stor. Der er i skrivende stund kun to arbejdsdage tilbage, før de omkring 115 statsledere fredag morgen indleder den afsluttende forhandlings og beslutningsdag på klimatopmødet, og der ligger stadig en uhyggelig liste af uløste konflikter til dem.

»En succes er stadig inden for rækkevidde. Men som COP-formand må jeg også advare jer: Vi kan fejle. Hvis det skal lykkes - og det skal det - så må vi skifte gear. Vi kan ikke risikere en fiasko,« sagde Connie Hedegaard i en indtrængende appel, da hun i aftes åbnede topmødets højniveaudel med miljø- og klimaministrenes formelle overtagelse af forhandlingerne fra teknikere og embedsmænd.

»I må indgå kompromisser. I må forpligte jer. I må levere - nu,« appellerede ministeren.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde efterfølgende på et pressemøde, at han »har valgt at være optimistisk«, afspejlende at netop det er blevet sværere de seneste døgn. Efter mandagens forhandlingslammelse fortsatte en række formelle og uformelle arbejdsgrupper med at diskutere de udestående konflikter. I aftes var grupperne i gang med at afrapportere for at kunne overgive deres konklusioner til ministrene. Og billedet af fortsat dybe uenigheder stod klart.

Bl.a. følgende skiller parterne:

• Det ser ud til, at u-landene har vundet accept af, at Kyoto-protokollen, der forpligter i-landene minus USA, skal overleve og forlænges - til gengæld er der ingen svar på, hvordan en samlet og bindende aftale for alle lande skal se ud. Uden enighed om hvordan forpligtelserne skal formuleres, ingen aftale fra København.

• I-landene har ikke leveret CO2-reduktionsløfter, der lever op til u-landenes krav om mindst 40 pct. reduktion i 2020 i forhold til 1990-niveauet og forskernes appel om 25-40 pct. USA's chefforhandler Todd Stern gjorde mandag klart, at man ikke skal forvente større reduktioner fra Barack Obama end de fire pct. i forhold til 1990, som allerede er annonceret.

Lars Løkke appellerede i går til EU om at hæve sit CO2-reduktionsmål fra 20 til 30 pct., men miljøminister Andreas Carlgren, repræsentant for det svenske EU-formandsskab, fastholdt, at EU kun øge sit reduktionsmål, hvis bl.a. USA og Kina viser sig tilsvarende ambitiøse.

Landene kan end ikke enes om, hvilket basisår der skal regnes ud fra.

• Kina afviser kategorisk kravet fra bl.a. USA om international inspektion og kontrol med de nationale CO2-reducerende tiltag, som Kina vil foretage. Uden en sådan vil USA ikke indgå en aftale.

• Der er stadig ikke noget, der ligner en forpligtelse fra i-landene til den langsigtede finansiering af u-landenes klimaindsats og klimatilpasning. 150-200 mia. dollar årligt fra 2020 er det beløb, der savnes.

• En række små ø-stater og udsatte kystnationer vil have 1,5 grader som den grænse for global opvarmning, der skal respekteres, og som de nationale reduktioner skal sikre - de store i-lande, Kina, Indien m.fl. vil have to grader.

Alles interesser

Ved redaktionens slutning arbejdede flere arbejdsgrupper fortsat, og medlemmerne udtrykte i nogle af de åbne møder åbenlys frustration over ikke at være tæt på en meningsfuld tekst til ministrene.

FN's klimachef Yvo de Boer sammenfattede på et pressemøde de vanskeligheder klimatopmødet nu står i.

»Dette handler ikke om at tvinge nogle fås interesser ned i halsen på de mange. Den handler om manges forsøg på at håndtere alle interesser. Det, der komplicerer processen, er, at vi har de små ø-stater, som vil forsvinde på grund af havstinginger, vi har olieproducenter som er berettiget bekymrede for deres økonomis fremtid, vi har store i-lande, som er bange for at miste arbejdspladser, og vi har u-lande, hvis største bekymring er økonomisk vækst og fatigdomsbekæmpelse. Der er 400 mio. mennesker i indien, der mangler adgang til elektricitet. Hvordan slukker man for lyset, når man ikke har noget? Denne proces kan kun ende lykkeligt, hvis den håndterer alle problemer,« sagde Yvo de Boer.

Som timerne går, stiger spekulationerne, om man med topmødet i København har taget munden for fuld.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her