Læsetid: 3 min.

Huller i CO2-markedet undergraver klimaaftale

Kvotemarkedet er som kviksand under en eventuel klimaaftale. Hvis ikke markedet bliver stabiliseret og får lukket sine huller, vil det sluge ethvert ambitiøst klimaløfte
Kvotemarkedet er som kviksand under en eventuel klimaaftale. Hvis ikke markedet bliver stabiliseret og får lukket sine huller, vil det sluge ethvert ambitiøst klimaløfte
10. december 2009

CO2-markedet er grundlaget for en klimaaftale, men systemet møder nu hård kritik fra flere ngo'er og eksperter.

»Kvotemarkedet reducerer simpelthen ikke udledningerne, fordi det er så fuld af huller, og jeg kan ikke se hvordan det kommer til at ændre sig,« siger Oscar Reyes, researcher hos Carbon Trade Watch, der hører til blandt de mest vidtgående kritikere, der bare vil have kvotemarkedet afskaffet. På samme måde har klimaforsker James E. Hansen, chef for NASA Goddard Institut, i sidste uge udtalt, at man hellere skulle droppe en aftale i København, fordi den ville bygge på kvotemarkedet. Og også fra Verdensnaturfonden lyder kritiske røster:

»Verden har ikke brug for at i-landene kan købe sig fra reduktioner,« siger John Nordbo, leder af WWF Verdensnaturfondens klimaprogram. Verdensnaturfonden er meget kritiske overfor, hvordan markedet har fungeret, men vil ikke have det afviklet.

Ifølge kritikerne er markedet hullet som en si, og det er tvivlsomt, om de mange projekter i u-landene, som sælges på kvotemarkedet, egentlig reducerer udledningen af drivhusgasser, sådan som de var tiltænkt.

»Man risikerer at komme til at give offentligheden det indtryk, at man gør en hel masse, hvilket man ikke gør. På den måde bliver vi lullet i søvn,« siger John Nordbo, klimachef i Verdensnaturfonden.

»Hullerne skal simpelthen lukkes, ellers betyder det ikke noget, hvor meget landene forpligter sig til at reducere,« siger John Nordbo.

Organisationen har tidligere undersøgt området og fundet, at 40 procent af de såkaldte CDM-projekter ville være blevet lavet uanset hvad - og altså ikke kunne berettige de rige lande i at lade være med at reducere.

For mange kvoter

Den ene del af kvotemarkedet handler om landenes forpligtigelser til at reducere under FN og Kyoto-protokollen. Den anden er de regionale handelsaftaler, hvor EU er det foreløbigt største område, der har etableret et selvstændigt marked for CO2-kvoter. Også EU's kvotemarked kaldet ETS har været udsat for sønderlemmende kritik.

EU's kvotemarked har været præget af, at der er uddelt mange flere kvoter, end der har været brug for. Derfor har de største forurenere, der har fået kvoterne gratis, tjent milliarder, mens klimaeffekten har været svære at se.Fortsættes side 11Men en del ngo'er mener ikke, at markedet derfor skal afvikles. I stedet skal det gøres mere effektivt, så man faktisk opnår CO2-reduktioner.

»EU's kvotemarked skal suppleres med en mindstepris på kvoter,« mener John Nordbo, WWF Verdensnaturfonden.

»Det er nye systemer det her, og der er mange lærepenge i den her proces,« mener Jørgen Abildgaard, direktør i POYRY.

Han fortsætter: »Den største læring er, at alt for mange kvoter har skabt et ekstremt dårligt image for kvotesystemet. Men i løbet af de næste 10-15 år vil man udvikle det her og de problemer der har været blive løst lidt efter lidt,« mener Jørgen Abildgaard.

»Reduktionsforpligtelserne hviler på et fundament af, at kvotehandlen fungerer. Og det har den ikke gjort, hvilket der er en tendens til, at man under de igangværende forhandlinger ser bort fra,« siger John Nordbo, leder af WWF Verdensnaturfondens klimaprogram.

Men i FN forsvarer man sig overfor kritikken.

»Det er en gammel historie og vi har strammet op på godkendelsen af projekter,« siger Martin Hession, der er medlem af The Executive Board (EB), der har ansvaret for CDM-projekterne under FN.

Og der er sket forandringer.

»De ved godt selv, at det ikke er perfekt, og har også strammet op på metoderne, men der er et stykke vej endnu,« siger Jørgen Abildgaard, direktør i POYRY, der beskæftiger sig med energi- og klimaanalyse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

...Argh...Jeg melder mig ud af Verdensnaturfonden.
Kvotemarkedet er skabt af Fanden selv -
Hvem tror I, at i narrer med det system?
Det kan jo ikke være rimeligt, at de rige lande,
kan købe sig til, at forurene ufortrødent.
Og at de største forurenere, har tjent milliarder på
CO2-kvoterne, er så langt ude i hampen,
at jeg fattes ord.............................................!

Heinrich R. Jørgensen

Kvotesystemet er en guldgrube. Der er rigtigt mange muligheder for at tjene penge på køb og salg af varm luft, for regeringer, private aktører og kriminelle bedragere, og mulighederne må forventes at øges voldsomt efter Cop15.

Gode - eller i det mindste pragmatiske - virkemidler, der kunne få de store udledere til at sluge store kameler tidligere, synes nu at være blevet formålet - et dårligt reguleret marked, med rigeligt plads til fup og fiduser samt hurtige profitter til spekulanterne.

Tidligere var der aftalt en meget stram kontrol med kvotesystemet. Det kunne, og blev, misbruges og omgåes alligevel, naturligvis. Det er i nationalstaternes interesse, at der er råderum til at fifle med reglerne, så hvorfor skulle der blive strammet op?

CO2-kvoterne minder om tegneserien "Onkel Joakim i Tra-La-La", hvori der indføres kapsler fra sodavandsflasker som betalingsmiddel i det ellers pengeløse himalayanske paradis. En flaskekapsel handles så efterhånden til ufattelige mængder ris eller antal geder; det samme vil ske med CO2-kvoterne eller nogle af de andre fantasifulde metoder, hvormed man vil gøre klimaproblemet rentabelt og vækstfrembringende - det egentlige formål er vel at bevare profitmotivet som den vestlige civilisations igangsætter, mål og mening.

Heinrich R. Jørgensen

Tak til Jens Thorning, for at minde os om den historie. Og Carl Barks, satirikeren og tænkeren, for at have advaret os for årtier siden.

Carl Barks bedste historier burde snarest genudgives, så ungdommen kunne stifte bekendtskab med mesteren over dem alle, og vi gamle kunne få genopfrisket hukommelsen.

Det er decideret pinligt, at danske skole- og gymnasielærere ikke har mulighed for at benytte Carl Barks vittige historier, i forskellige sammenhænge. Hans betydning burde ikke undervurderes (som det pt. sker i DK).