Læsetid: 2 min.

Klimaet er endt øverst på den globale dagsorden

På trods af at man ikke nåede det resultat, som mange havde håbet på, viser topmødet i København, at klimaet har bevæget sig helt op i toppen af den globale dagsorden
19. december 2009

Ambitionerne og armbevægelserne var gigantiske i tiden op til COP 15-topmødet i København. Slogans som »Seal the Deal«, »tck tck tck« og »Not the time for talking - time for action« har i månedsvis præget alt fra tv-skærme og reklamestandere til nyhedsudsendelser og kultur-events.

Resultatet blev det største topmøde i historien uden for FN's hovedkvarter i New York, med 119 statsledere der mødtes for at håndtere de truende klimaforandringer. Til sammenligning var der kun en enkelt statsleder fra værtslandet Japan, da Kyoto-protokollen blev forhandlet på plads for 12 år siden.

Ifølge international chef i Folkekirkens Nødhjælp Christian Friis Bach har den store tilslutning både medvirket til topmødets succes og fiasko.

»Det er en styrke, at alle føler sig hørt og kan inkluderes, men med så mange medlemslande, så har det også været utroligt svært at få nogle effektive forhandlinger,« siger han og peger på, at det for alvor er kommet frem, hvor store konsekvenserne det har, at FN aldrig har fået etableret nogle effektive institutioner på det sociale og miljømæssige område.

»Hvis der er noget, der er vigtigt ved den globale opvarmning, så er det, at alle engagerer sig og bidrager i kampen. Men besværlighederne afspejler sig i alt det, som man ikke er nået frem til. Det her er den stærkeste ikkeaftale, jeg nogensinde har set,« siger han.

Det vigtigste emne

Professor i Statskundskab på Københavns Universitet Ole Wæver fremhæver topmødet som et eksempel på, hvor højt prioriteret klimaspørgsmålet er blevet.

»Klimaet er rykket meget langt op på dagsordenen. Flere og flere lande er villige til at anerkende det som potentielt det vigtigste emne,« siger han. At så mange lande sender deres statsledere, har dog ifølge Ole Wæver ikke en helt afgørende betydning i de konkrete forhandlinger.

»Det er afgjort en vigtig forskel, men i sidste ende vil det, uanset om det er embedsmænd eller statschefer, være en forhandling mellem lande. Bagstopperne på det hele vil altid være parlamenter og befolkningerne i hjemlandende«.

De manglende resultater fra forhandlingerne til trods, er der ifølge Christian Friis Bach grund til at glæde sig over det pres, det lykkedes at lægge på forhandlerne i København.

»Den folkelige mobilisering, med 100.000 mennesker der demonstrerer til topmødet, udgør et massivt skifte i klimaforhandlingerne. På det område er COP 15 rigtig opmuntrende,« siger han. Christian Friis Bach mener dog, at det på sigt kan blive rigtigt svært at opretholde momentum for COP-forhandlingerne på den globale dagsorden. Der er nemlig ikke grundlag for at tro, at klimatopmøder bliver et fast indslag i verdensledernes kalendere.

»Hvis ikke man når noget stærkt i København, bliver det en kæmpe mavepuster, og man får ikke 119 statsledere til Mexico til COP 16,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu