Nyhed
Læsetid: 3 min.

En kostbar dag gik tabt

Afrika blokerede klimaforhandlingerne af frygt for, at i-landene ville slagte Kyoto-protokollen. Maldiverne bønfaldt topmødet om at komme i gang med substansen, mens forskere fremlagde nye alarmerende data om smeltende ismasser
Indland
15. december 2009

Ét sted i Bella Center sad topmødepræsident Connie Hedegaard bag tæt lukkede døre og 'konsulterede' med vrede afrikanske forhandlere, der i går lammede klimatopmødet i skuffelse over i-landenes manglende vilje til klima-handling.

Et andet sted i Bella Center sad udenrigsminister Per Stig Møller på podiet ved et pressemøde for at præsentere en »alarmerende« videnskabelig rapport om issmeltningen ved polerne. »Denne opdatering tegner et meget dystert billede,« sagde udenrigsministeren.

Dysterhed var nøgleordet i går. En hel kostbar forhandlingsdag gik tabt, da den afrikanske landegruppe fra morgenstunden erklærede det danske formandskab, FN-sekretariatet og i-landene mistillid og efterfølgende fik blokeret dagens forhandlingsprogram. Samtidig meldte videnskaben om forværrede fremtidsudsigter, og ngo'erne påviste smuthuller i aftale-udkastet, som angiveligt kan neutralisere de CO2-reduktioner, der håbes på.

Den afrikanske frustration udløstes af Connie Hedegaards invitation til uformelle plenumdrøftelser om konfliktpunkterne i det aftale-udkast, der handler om klimatopmødets såkaldte konventionsspor. Som afrikanerne læste invitationen indgik topmødets andet aftale-udkast - det der handler om Kyoto-protokollen - ikke i dagens foreslåede drøftelser.

»Fortsætter vi ad denne vej, så bevæger vi os mod Kyoto-protokollens død,« sagde Algiers chefforhandler og talsmand for den Afrikanske Union, Kemal Djemouia.

Flertallet af u-lande ønsker Kyoto-protokollen videreført, fordi den forpligter i-landene - minus USA - juridisk til CO2-reduktioner. EU har ønsket Kyoto erstattet af en udvidet juridisk aftale, der forpligter alle lande, mens bl.a. Japan beskyldes for at ville Kyoto til livs for at slippe ud af juridiske forpligtelser. USA vil ikke røre Kyoto, og vil kun forhandle en global juridisk aftale, hvis også Kina forpligter sig juridisk. Hvad Kina ikke vil.

»Vi vil ikke være med til disse plenumdrøftelser, der lader Kyoto svinde bort. Vi ønsker to sæt drøftelser, startende med drøftelser om Kyoto-protokollen,« sagde Kemal Djemouia i går .

Og sådan blev det. De planlagte drøftelser blev udskudt gang på gang, og en hel kostbar forhandlingsdag gik med procedurediskussioner bag lukkede døre mellem Connie Hedegaard og forskellige landegrupper. Først ud på eftermiddagen kunne de 192 landes forhandlere indlede et procedureplenum, der førte til - som ønsket af Afrika - en arbejdsgruppe om Kyoto-protokollens videreførelse og i-landenes nye CO2-mål. Og i de tidlige aftentimer indledtes næste runde proceduredrøftelser om nedsættelse af en arbejdsgruppe om konventionssporet.

Fem meter?

Maldiverne var ét af de udsatte u-lande, som undervejs i frustration gik på talerstolen for at støtte Connie Hedegaards ønske om at komme videre til substansdrøftelserne frem for taktiske blokeringsøvelser.

»Dette er et kapløb med tiden - i den virkelige verden og i disse forhandlinger,« istemte den svenske miljøminister Andreas Carlgren.

Det blev om noget understreget, da Per Stig Møller på vegne af Det Arktiske Råd præsenterede en ny videnskabelig rapport om de smeltende ismasser i nord og syd.

»Forandringerne i Arktis løber nu dobbelt så hurtigt som observeret for fire år siden,« sagde udenrigsministeren.

En af rapportens forfattere, professor Dorthe Dahl Jensen, Niels Bohr Institutet, bekræftede, »at forandringerne foregår så hastigt, at vi er nødt til at ændre vore værdier for hver rapport, vi laver.«

Hun oplyste, at en global temperaturstigning på højst to grader - det forventede ambitionsniveau fra klimatopmødet - vil indebære temperaturstigninger i Grønland på hele fem grader. Dermed vil det blive lige så varmt som i Eem-mellemistiden, der varede flere tusind år. Dengang var vandstanden i havene fem meter over dagens niveau, advarede Dorthe Dahl Jensen.

Løfter kan skrumpe

De næste fire dage skal vise, om klimatopmødet kan levere de beslutninger om drivhusgas-reduktioner, der kan bremse den globale opvarmning før de to grader. Ngo-netværket CAN fremlagde i går beregninger, der viser, at de store landes hidtidige reduktionsløfter - sammenlagt op til 16-18 pct. CO2-reduktion - kan skrumpe dramatisk, hvis en række smuthuller ikke lukkes. Brug af 'varm luft' fra østlandene, kreative måder at indregne skove, tvivlsomme CO2-kreditter - udnyttes alle smuthuller, kan reduktionsløfterne vise sig at ende i fire pct. reel vækst i CO2-udledningerne, hævder CAN.

»Hvis det bliver realiteten, når ugen er gået - stigende udledninger til atmosfæren - så kan man være sikker på, at ngo'erne, de små ø-stater og andre vil gøre det fuldstændig klart for verdensoffentligheden og afsløre en sådan greenwash,« sagde Alden Meyer, klimaekspert hos Union of Concerned Scientists.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her