Analyse
Læsetid: 3 min.

Lars Løkke Rasmussen ankommer til Bella Center...

Endnu en forhandlingsdag blev tabt på gulvet, da det danske formandskabs forsøg på at bringe drøftelserne ud af dødvandet fik Brasilien, Indien, Kina og G77 til at lægge armene over kors. Nu tæller alle timerne og klamrer sig til et svindende håb om et sidste øjebliks mirakel
Endnu en forhandlingsdag blev tabt på gulvet, da det danske formandskabs forsøg på at bringe drøftelserne ud af dødvandet fik Brasilien, Indien, Kina og G77 til at lægge armene over kors. Nu tæller alle timerne og klamrer sig til et svindende håb om et sidste øjebliks mirakel
Indland
17. december 2009

Næppe havde statsminister Lars Løkke Rasmussen onsdag middag overtaget formandsstolen på COP15 fra topmødeminister Connie Hedegaard, før der gik kage i alting.

Hedegaard havde netop afsluttet formiddagens plenum i Bella Center, hvor arbejdsgruppen om videreførelse af Kyoto-protokollen havde afleveret sit - magre - resultat til forsamlingen af ministre og tidligt ankomne statsledere. Hedegaard annoncerede ved afslutningen, at et udkast til klimaaftale fra det danske formandskab snarest ville blive fremlagt i forsøget på at komme ud af dødvandet og søge enighed om de mange punkter, hvorom der fortsat rådede uenighed.

FN's klimachef Yvo de Boer havde derefter meddelt, at Hedegaard nu trådte tilbage som topmødeformand og overdrog hvervet til Løkke Rasmussen som en naturlig konsekvens af, at seancen med taler på statslederniveau skulle begynde.

Løkke tydeligt irriteret

Kl. 12 åbnede Løkke sin mikrofon for at byde velkommen til klimatopmødets højniveau-del og den lange række af statsleder-taler. Men først bad Brasilien lige om ordet til en procedure-kommentar. Og så væltede spillet.

Den brasilianske forhandler gjorde opmærksom på, at kun den ene af konferencens to arbejdsgrupper havde afrapporteret sit arbejde og overdraget sit tekstudkast til ministre og statsledere. Den anden - arbejdsgruppen om 'konventionssporet' - havde arbejdet til kl. 7 onsdag morgen for at være klar med et tekstforslag til den del af klima-aftalen, der skal omfatte alle lande, ikke kun i-landene under Kyoto-sporet. Afrapporteringen var programsat til kl. 13, så hvordan kunne det danske formandskab så allerede være klar med sit eget bud på en klima-aftale?

Det skulle jo ifølge alle regler og aftaler basere sig på de to arbejdsgruppers tekster, mente Brasilien.

Så bad Kina om ordet, så Indien og så Sudan som talsmand for G77-gruppen - alle med opbakning til Brasilien og krav om, at det danske formandskab udviste respekt for landene og og trak det bebudede danske aftaleudkast tilbage.

»Kun teksterne fra de to arbejdsgrupper kan guide os,« sagde Indiens forhandler.

Herefter fik Løkke Rasmussen for åbent tæppe en lektie i, hvad en COP er. Tydeligt irriteret forsøgte han at kalde de store u-lande til orden.

»Jeg tror, verden forventer af os, at vi når en form for enighed og ikke kun diskuterer procedure, procedure, procedure. Vi er nødt til at bevæge os fremad,« sagde Løkke. Det skulle han ikke have sagt.

»I kan ikke hive en tekst ud af det blå,« sagde Kina og insisterede på, at kun tekstforslagene fra konferencens to arbejdsgrupper og ikke et dansk papir kunne danne grundlag for de fortsatte forhandlinger.

Efter flere runder bøjede Løkke af, lovede respekt og henviste procedurediskussionen til mødet kl. 13 i arbejdsgruppen om konventionssporet.

Endnu en dag spildt

Ved redaktionens slutning var dette møde ikke kommet i gang. Endnu en kostbar forhandlingsdag var spildt og mistilliden dyb mellem de store u-lande på den ene side og det danske formandskab med bl.a. USA i ryggen på den anden.

I Bella Center herskede i aftes en blandet stemning af dyb undren og sorgfuldhed. Kl. 15 i morgen skal repræsentanter for verdens 193 lande - heriblandt 115 statsledere - sætte deres underskrift under den København-aftale, der skal bringe planeten på kurs bort fra klimakatastrofer. Er der overhovedet nogen chance for at nå det? Er der overhovedet vilje? Hvorfor spændes der hele tiden ben? Hvad er det dog, der foregår i Bella Center?

De to arbejdsgruppetekster er fulde af uafklarede punkter og tilbageværende uenigheder om alt vigtigt: CO2-reduktionsmål, basisår, temperaturgrænsen, graden af u-landsforpligtelser, den langsigtede klimabistand ...

Ngo'erne beskylder USA for natten til onsdag at have obstrueret forhandlingerne og teksten i konventions-gruppen - måske med det formål at gøre teksten umulig og en dansk kompromistekst dermed uundgåelig.

U-lande beskylder omvendt Danmark for at have handlet sin tekst af med USA på forhånd. Vestlige forhandlere beskylder til gengæld de store u-lande for dobbeltspil og afpresning. De er blevet orienteret hele vejen om formandskabets overvejelser, og de vidste, at formandskabet ville og måtte spille ud med en kompromistekst, der kunne redde topmødet, hedder det.

I gangene i Bella Center går pressefolk, ngo'er, assisterende embedsmænd og repræsentanter for de truede små østater rundt og prøver at forstå, hvordan alle ledere kan tale så alarmeret om truslerne mod klodens klima og samtidig sætte alt på spil i en magtkamp om at få retten på sin side.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Så er det man plejer at sætte urene i stå, inden for murene, og låse dørene udefra indtil der sendes hvid røg ud ...

For satan, hvor er det ærgeligt!

@ "en aftale, der kan bremse en klimakatastrofe"

FAT det nu, information: Klimaet er en sag som hører under planetens domæne, ikke menneskene!

Lige gyldigt hvad pokker de pæne folk i jakkesæt beslutter sig for så kan de IKKE ændre ved planetære forhold.

Skal der være klima-katastrofe, så bliver der klima-katastrofe. Skal der være opvarmning, så bliver der opvarmning, og skal der være nedkøling så bliver der nedkøling.

VI mennesker er meget, meget små og vores magt er uendelig lille når det drejer sig om globale/ interplanetariske problemstillinger.

Vi kan IKKE ændre temperaturer, lige så lidt som vi kan slukke for solen eller få solsystemet til at opføre sig anderledes. Dem der påstår andet lider af sygelig megalomani.

Hvis vi skulle gøre noget som havde bare et gran af fornuft over sig, så skulle det være at aftale hvordan man bedst forbereder sig på klima-ændringer og tilpassr sig dem.

Alt andet er idioti.

Vel talt, Claus.

To måneder før COP15 annoncerer Løkke, at målet er en politisk aftale i stedet for en bindende juridisk aftale - efter aftale med USA.

To uger før COP15 afslører The Guardian udkastet til en forligstekst, som er aftalt med USA.

To dage før afslutning på COP15 annoncerer Løkke en forligstekst, som kritiseres af Kina m.fl. for ikke at afvente den forhandlede tekst i konventionssporet.

En alvorlig fodfejl af det danske formandsskab, og man spørger om den annoncerede forligstekst også var aftalt spil med USA?

Kim og Claus - hvis klimaet ændrer sig som det selv vil, hvorfor er DK så vært ved et sådant møde? Det er jo totalt ligegyldigt ... var det 1,5 mia kr DK har brugt på 'varm luft'? Nyttige idioter?

Hvornår og hvordan skal vi så forberede os på evt katastrofer - lige før de kommer eller i god tid? Hvordan støtter vi hinanden indenlands, fordeling af ressourcer fra mere heldige til mindre heldige? Skal vi kun sørge for os selv eller skal vi hjælpe andre nationer i nød? Svar på det?

Os der er døde, når/hvis klimaændringerne kommer skal vel ikke bidrage til fremtidens evt problemer? Vi har nok i os selv, her og nu...Svar på det?

Hvad kan man ellers forvente af en svindler?

In the long run we're all dead - som Keyes vist sagde engang...

Snorkel og Dykkerbriller til alle,
og så en klaphat,
med inbygget vindmølle.

Næste ( og eneste ) punkt på dagsordenen:
Lars Lykkes genvalg!

COP! - er det helt rigtige navn.

Fascistoid strømerstyring på alle niveauer. Fra de forlængede knippelhjerner til lømlerne i U$amerikansk indenrigspolitik.

GAIA skal nok klare sig. Kosmos vil ikke savne os.

I et mellemspil må man igen overveje politisk asyl i Sverige. Højlandet.
Frit fald.

Marianne Mandoe

Det er da godt der er nogen der er i stand til at sætte den mand på plads.
Bare ærgeligt at det skal være forhandlere fra andre dele af verden, og ikke danskere der får hevet en gang i kvælerhalsbåndet på Løkke og Co.

Kan en puddelhund ha´flere ejere?

Ord gør ingen mølle...

Og med den troværdighed de "gode hensigter" har - må jeg nok tilslutte mig skeptikerne.

(Hvem gider eje en puddelhund ?)

Ole Thofte,

Som hele dit indlæg bærer tydeligt præg af, handler det vist mere om ideologi og flagellantisk protestantisme end om en imaginær menneskeskabt opvarmning.

Omfordeling af resurser? Du må da have spist søm.

Stop de religiøse prædikener og producer noget så oldschool som et naturvidenskabeligt bevis, så skal vi nok holde kæft. Indtil da må du finde dig i, at vi ikke tror på at aflad og selvpineri kan redde verden.

Iøvrigt er dommedagsvisioner et tilbagevendende fænomen i historien. Den kommer bare ikke rigtigt.

De klima-ændringer, som nu mærkes og de, som snart følger - samt talrige, sandsynlige, kommende men endnu ukendte sidevirkninger bremses ikke af COP15. Se vort globale klimasystem som en enorm supertanker - dog langt sværere at forstå og styre! Globalt skal samarbejdes om CO2 udledning - ja da. Og vi skal nytænkende og generøst bruge vor viden og privilegier til gavn for dem, som dør, når is forsvinder, floder tørrrer ind & økosystemer ændres. MEN bæredygtighed og gavmild deling er allerbedste enkle kurs, mens vi måbende vænner os til de enorme lidelser, som nok banker på hos andre først. Sociale, økologiske, økonomiske og politiske bivirkninger står vil stå i kø og kræve tiltag, som vi endnu knapt har indset behovet for og gavnen af. COP15 minder om, at politik ikke løser alt. Din og min forstålse skal omsættes til handling? Nu! Vegetar? Cykel? Nødhjælp? Økologi? Du kender smøren - og svaret er hver gang JA - nu. Sådan ruster vi os individuelt og sammen til det, som mange af os skal bevidne. Vore evner kræves nu af andet end materiel grådighed. ALLE MAND PÅ DÆK!

Det er muligt at COP15 ikke kan bremse CO2 udledningen... men ulandene står, uanset hvad, overfor nogle forandringer i deres eksistensgrundlag som de skal have hjælp til at kom ud over...
.
..og så er der jo nogle kapitalister der forsøger at slå mønt på sagen ...øget atomkraft, landbrugsjord der inddrages til fodring af Vestens bilpark m.m.

Der er nok at diskuterer selv om vi i vanlig vestlig selvfedme kan bilde os selv og andre ind at vi er uskyyyyyldige...

@Kim Vibe: "... producer noget så oldschool som et naturvidenskabeligt bevis, så skal vi nok holde kæft."

Are you kidding me? Hvis ikke konsensus hos 98% af alle forskere, der altså netop bedriver oldschool naturvidenskab, og hvis resultater netop udgør grundlaget for, at der overhovedet føres COP-møder, er tilstrækkeligt for dig, hvad skal der så til? Jeg kunne godt tænke mig, at du her på dette medie gav din udlægning af, hvad den naturvidenskabelige metode består i?

Peter B. Jensen

Det er vel resultatet af at LLR er vant til indenrigspolitiske forhold, hvor oppositionen er lammet og samarbejdspartneren let at spise af. Alt imens kan pressen styres ved velplacerede demagoger og strategiske spørgeskemabestemte kursændringer. Han har som statsmand lært den forkerte lektie: At holde eget hovede oven vande, frem for at samarbejde om at skabe et fundament så alle kan få fodfæste.
Intet under at han er vrissen over at resten af verden ikke er så lette at styre som angstbefængte danskere.

@Claus Schmidt
Hvis man skal følge din logik kan bakterier og vira heller ikke være farlige for mennesket. Nu har størrelsesforhold og konsekvens ikke meget med hinanden at gøre, som vi også ser i nanoteknologi eller den megen energi vi udvinder af at spalte bittesmå atomer. Klimaet (som kroppen) er en kompliceret symbiose der har fundet balance over millioner af år, og vi har netop vidensgjort detaljerne for at kunne påvirke dem hver for sig. Derved har vi også skabt ensidig fokus på udvalgte dele, hvilket let forskubber balancen med potentielt katastrofale konsekvenser.
Fjern bierne og vi er på den. Ændr surhedsgraden og den er også gal, og ligesom vi mennesker er indrettet til en bestemt kropstemperatur så har den naturlige balance indrettet sig efter udviklingen.

Det er selvfølgelig ubehageligt at erkende at vi også sidder med ansvaret, efter så lang tid hvor vi blot høstede udbyttet af at mennesket bemægtigede sig kloden.

Det nu mod sammenbruddet lakkende COP15 møde forekommer mig faktisk i stigende grad at være en succes, for det udstiller med en tydelighed, der ikke kunne være ønsket meget klarere, hvor forvredet vores nuværende politisk-økonomiske paradigme er.

Morten Kjeldgaard

@Kim Vibe

Hvis ikke stigningen i atmosfærens carbondioxidindhold kommer fra menneskabte aktiviteter, så vil du måske være venlig at fortælle os, hvor den så kommer fra?

... jeg tror, verden forventer af os, at vi når en form for enighed ...

Verden? Hvorfor siger han ikke "Det Internationale Samfund", som de plejer? Han mener USA.

De delegerede må have fået et chok, da de i stedet for Connie Hedegaard så en undersætsig, lidt fedladen ukendt mand på talerstolen. Man havde glemt at orientere om formandsskiftet ... De er jo vant til, at Pia Kjærsgaard sanktionerer alt, hvad de gør og kender ikke til selvkritik, da magten er sikret, så længe der er indvandrere og kliamlømler nok til at skaffe stemmer.

Ha-ha-ha! (Det var Fogh, der begyndte kampen mellem får og bukke, os og de andre, så lidt skadefryd er vel ikke af vejen i kulturkampen).

... jeg tror, verden forventer af os, at vi når en form for enighed ...

Verden? Hvorfor siger han ikke "Det Internationale Samfund", som de plejer? Han mener USA.

De delegerede må have fået et chok, da de i stedet for Connie Hedegaard så en undersætsig, lidt fedladen ukendt mand på talerstolen. Man havde glemt at orientere om formandsskiftet ... De er jo vant til, at Pia Kjærsgaard sanktionerer alt, hvad de gør og kender ikke til selvkritik, da magten er sikret, så længe der er indvandrere og kliamlømler nok til at skaffe stemmer.

Ha-ha-ha! (Det var Fogh, der begyndte kampen mellem får og bukke, os og de andre, så lidt skadefryd er vel ikke af vejen i kulturkampen).

Inger Sundsvald

”Fodfejl”?
Nu må man jo huske på, at Løkke ikke har erfaring med samarbejde og med at skabe brede forlig.

@Anders Demant: "(Og nej, der finder ikke meneskeskabte klimaødelæggelser sted i skrivende stund, uanset hvad flokkene af plattenslagere fra Langbortistan og omegn gerne vil fortælle os.)"

Og jeg eksisterer slet ikke.

Inger Sundsvald

Tænk engang at komme vadende med et ”papir” inden begge arbejdsgrupper har afleveret deres tekstudkast!

Løkke er en uforskammet bengel, der ikke har begreb skabt om hverken almindelig sund fornuft, diplomati eller procedure. Den mand kan kun tælle til 90, og det ville nok ikke skade at han sender formandskabet tilbage til Connie Hedegaard.

Det er jo ikke som i Folketinget, hvor man kan meddele, at nu er der en ”bred” aftale hjemme, allerede inden oppositionen har fået kaffe i kopperne og er blevet ”hørt”.

Inger Sundsvald

Det er muligt at han er stikirenddreng for USA. Det er jo en disciplin han har en vis øvelse i.

Nu fortæller han dem - inden han giver op og lader Connie Hedegaard komme til, så forsamingen kan ånde lettet op - Gudhjæpemig at de skal skynde sig over oveholde deres deadlines - som om det er Fogh der kommanderer med Polen, Tjekkiet og Ungarn, der så gerne vil lukkes ind i EU - det er altså Kina, Indien og Brasilien, det drejer sig om ...

Det er utroligt at folk stadig kan afvise vores forskere (ja, Claus Smidt og Kim Vibe, jeg kigger på jer), når samfundet i alle andre sammenhænge stoler på forskerne.
Ville I sætte en Lord Monckton eller Bjørn Lomborg eller en anden junk scientist til at udvikle teknologien til den næste store bro? Så håber jeg bare at I vil tage den første tur over.

Vi stoler på vores videnskabsfolk i alle andre sammenhænge, undtagen i denne om klimaet, fordi det er en ubekvem en af slagsen. Ja, jeg er også træt af citatet fra Al Gore, men det er ufatteligt rammende.

@John Fredsted:
"Det nu mod sammenbruddet lakkende COP15 møde forekommer mig faktisk i stigende grad at være en succes, for det udstiller med en tydelighed, der ikke kunne være ønsket meget klarere, hvor forvredet vores nuværende politisk-økonomiske paradigme er."

Jeg kunne ikke være mere enig.

@Inger Sundsvald::
"Det er muligt at han er stikirenddreng for USA. Det er jo en disciplin han har en vis øvelse i"

Det tror jeg du har ret i. Danmark har været USA's lille tæppetisser i snart et årti nu, det kunne jeg ikke forestille mig havde ændret sig.

Inger Sundsvald

Jeg ser det for mig: - Lomborg bliver sat til at beregne hvordan man kunne få mest for pengene indenfor militæret.

Hans enkle løsninger taget i betragtning, kunne han her gå hen og få ret, hvis han foreslog bue og pil, og cykler til officererne.

Inger Sundsvald

Hvilken lettelse for klimaet, hvis alle raketterne m.v. blev afskaffet.

Inger Sundsvald:
"Hans enkle løsninger taget i betragtning, kunne han her gå hen og få ret, hvis han foreslog bue og pil, og cykler til officererne."

Rofl!

Inger Sundsvald

Rune Hjelm

Hvad betyder "Rofl!"

@Rune Hjelm: "Jeg kunne ikke være mere enig."

Det glæder mig.

"Det er utroligt at folk stadig kan afvise vores forskere (ja, Claus Smidt og Kim Vibe, jeg kigger på jer), når samfundet i alle andre sammenhænge stoler på forskerne."

Fuldkommen enig. Jeg kan ikke dy mig for at gengive én af mine tidligere kommentarer:

“Der er noget besynderligt småskizofrent over det moderne menneske: Det omgiver sig narkomant veltilfreds med stadig flere teknologiske produkter - mobiltelefoner, gps, fladskærme, etc., hvis eksistens ikke havde været muligt uden naturvidenskabens landvindinger. Men når selvsamme videnskab beretter om store trusler for vores civilisation - trusler, der kræver fundamentale forandringer i vores livsstil, så vælger man at undsige sig videnskaben.”

Kunne det tænkes, at teknologierne giver det rastløse, moderne menneske - placeret i et eksistentielt vakuum af selvrealisation, hvor livet er reduceret til at handle om det, og kun det, et menneske selv kan skabe - noget at aflede sin angst med?

Kunne det tænkes, at benægtelsen af klimaforandringerne - der, hvis accepteret, ville tvinge det moderne menneske til at begrænse sig, og dermed finde modet til at tolerere, at livet er begrænset i rum og tid - er en direkte følge af denne grundlæggende eksistentielle angst, man ikke ønsker at vide af?

Inger Sundsvald

Det benægtes ofte at 2 grader vil have nogen betydning for klimaet på jorden. Jeg har lige hørt Kim Bildsøe Lassen citere en forsker for at sige, at man jo bare kan forestille sig at man har 39 grader i feber/temperatur, som så stiger 2 grader.

Godt billede!

Vibeke Andersen

ROFL = rolling on floor laughing.

(en af de mange SMS-forkortelser)

Inger Sundsvald

Tak
Så blev det min tur ;-)

Inger Sundsvald

Alle er nu parate til at gøre noget. Især de rige lande er parate, hvis bare de ikke senere kan blive hængt op på noget. Juridiske aftaler kan ikke komme på tale.

En eller anden lov (som jeg ikke lige kan huske hvad hedder) siger, at en opgave tager den tid der er til rådighed.

Når COP15 slutter, vil alle, og især Løkke, stille sig op og sige, at der er nået et historisk og fantastisk resultat til stor ære for Danmark – med mindre de fattige lande fortsat holder sammen og stiller sig på bagbenene.

Men så er de også selv skyld i det med deres utidige insisteren på at overholde den aftalte procedure. Aben er placeret, og så må de lære det på den hårde måde - og så skal de ikke komme rendende senere med utidig tiggeri.

Inger Sundsvald

Nu tror jeg gudhjælpemig at der er ved at gå kongerøgelse og festtøj i den.

Bliver der mon noget for husarerne?

Synd at Obama ikke kan kaste glans over løjerne.

Bare der nu ikke er nogen der bliver fornærmede over placeringen i rangfølgen.

En risikabel affære, set fra mit synspunkt, især hvis jeg kommer til at tænke på Mugabe.

@Anders Demant: Nu er jeg ikke nogen ekspert i atomkraft, og slet ikke teknologien desangående, men jeg vil mene, at atomkraft ikke er CO2-neutral: Brydningen af malmen, for eksempel, er yderst energislugende, fordi fissibelt materiale forekommer i så ringe koncentrationer.

Desuden så anser jeg omfattende atomkraft kloden rundt for at udgøre et uoverskueligt sikkerhedsproblem: Hvor, for eksempel, skal man deponere de enorme mængder af radioaktivt materiale henne? Hvis energi fra olie skal erstattes af energi fra fissibelt materiale, så skal der nogle tons til af sidstnævnte hver dag.

Generelt fatter jeg det ikke: Hvorfor giver man sig ikke til at rejse langt flere vindmøller og installere solceller på samtlige vore hustage, og så forbinde dem med elnettet. Argumentet, som fremført af nogle, at der hermed forbundet vil være for store transmissiontab i nettet, er faktisk irrelevant: Om så hele 50% af energien skulle forsvinde i varme under transmission, så var det alligevel varme, hvis ikke omsat til el, som Solen ville tilføre kloden. Men nej, i stedet for disse relativt lavteknologiske løsninger, så fjoller man rundt med high-tech.

Helt sci-fi blev det for nogle måneder siden i "Viden Om" på DR2, hvor man talte om at hente tonsvis af tritium ned fra Månen af, hvor det skulle være langt mere udbredt end her på Jorden, til brug i de såkaldte fusionsreaktorer, der (naturligvis, fristes jeg til at sige) stadig ikke er operationelle. Jeg kan ikke lade være med at fundere over, hvorledes man har tænkt sig at hente tonsvis af materiale ned fra Månen af, når de gigantiske Apollo projekter samlet set havde 400 kg. med tilbage.

Dorte Sørensen

John Fredsted
Undskyld at jeg blander mig, men jeg kunne ikke lade være med at indskyde at bygningen af et atomkraftværk er en dyr fornøjelse både i opbygnings og nedtagelses fasen. Dertil kommer at et atomkraftværk ikke er fleksibel i drift – dvs. det kan ikke bruges sammen med vindkraft ol mere ikke stabile energikilder. Ligeledes er der kun få udenlandske selskaber der kan opfører atomkraftværker så her får det danske erhvervsliv ikke del i udviklingen.

@Dorte Sørensen: Bland du dig endelig :-).

Inger Sundsvald

Hvordan regner man egentlig ud hvad hver især skal bidrage med? Går man ud fra hvor mange mennesker der befinder sig i de forskellige lande, hvad de pr. indbygger p.t. sviner med, hvad der er et minimum for ulandene for at holde sult og sygdom m.v. for mennesker fra døren, hvad ilandene burde kunne nøjes med af f.eks. nye mobiltelefoner, flyrejser, gages m.v. – eller hvad?

Kunne det ikke tænkes, at når økonomi nu betyder så meget, at producenter af overflødige ting og sager kunne finde sig noget nyttigt og klimavenligt at producere og skabe sig den næste indbringende forretning af?

Ja, ja, jeg véd det godt…

@Inger:
"Kunne det ikke tænkes, at når økonomi nu betyder så meget, at producenter af overflødige ting og sager kunne finde sig noget nyttigt og klimavenligt at producere og skabe sig den næste indbringende forretning af?"

Det ville jo være plan-økonomi! Nej, lad os istedet fortsætte med planløs-økonomi :)

Thomas Kristensen

@Inger

Jeg synes du har en god pointe. Skal man vurdere og bidrage ud fra en socialistisk tilgang, en kapitalistisk eller en anden form for logik, hvor alle giver hvad de vil, så længe ham "ved siden af" også deler ud. web10 Jeg tror problemet i den grad vil blive mindre helt af sig selv med tiden, da tendenserne og "moden" inden for erhvervsbranchen vil diktere et langt større større miljøfokus, da det er her pengene ligger.

Vh Thomas Kristensen