Læsetid: 1 min.

Ledere siver fra klimaforhandlingerne

Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, er det mest prominente navn, som allerede har forladt klimaforhandlingerne i København. Flere er på vej hjem
Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, er det mest prominente navn, som allerede har forladt klimaforhandlingerne i København. Flere er på vej hjem
Indland
18. december 2009

Flere stats- og regeringschefer har forladt klimatopmødet i Bella Center, selvom forhandlingerne endnu ikke er mundet ud i en klimaaftale. Selv i den absolutte inderkreds af ledere, der har været med i de afgørende forhandlinger, er der et begyndende mandefald.

En talskvinde for Kreml oplyser således til nyhedsbureauet AFP, at Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, har forladt København for at forberede sig til et planlagt besøg i Kasakhstan lørdag.

- Hans klimarådgiver bliver, og han har alle de nødvendige beføjelser, siger talskvinden Natalia Timakova.

Japans premierminister, Yukio Hatoyama, vil også forlade mødet fredag aften, men han har ikke opgivet håbet om at nå en aftale inden sin hjemrejse, oplyser en pressesekretær til nyhedsbureauet Reuters.

Der er forlydender om, at også Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, skulle være klar til at forlade Bella Center.

Og længere nede i rækkerne skulle blandt andet Venezuelas præsident, Hugo Chávez, have sagt farvel og tak til København for denne gang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Chris David Bonde Henriksen

Nu må humøret da falde med mere end de berømt 2 grader hos alle miljøtosserne. Det hele drejer sig om de gamle, sikre størrelser: magt og penge. I-landene har begge dele, u-landene vil gerne have snablerne ned i kasserne, men uden kontrol, så diktatorerne kan forgylde sig selv og sine nærmeste på den konto.

Kina og U.S.A. kæmper om førertrøjen; U.S.A. er gevaldig på røven økonomisk og Kina vil hverken lade nogen eller noget bremse deres fantastiske vækst eller kontrollere at de rent faktisk overholder noget som helst.

Total fiasko for det store klimashow.

Men tør øjnene: den glædelige nyhed er at jorden består. Hvis menneskeheden kunne finde ud af at begrænse den uhyrlige formering, kunne det hjælpe gevaldigt. Men det er jo det helt store tabu. Hver gang. vi redder nogle små sultne børn, ødelægger vi menneskehedens fremtid. So be it.

Marianne Mandoe

Kina har gjort en stor del. Ked af at sige det, for jeg bryder mig ikke stort om landet. Men Kina har gjort en stor del, og resten af verden burde følge efter i så hurtigt et tempo at man ikke kan se den bissende flok for bare støv.

Det jeg taler om er ET-barns politiken.

Chris David Bonde Henriksen

Nu forlyder det, at Kina og U.S.A. har strikket noget verbalt smukt (det er Obama jo god til) sammen, så de ikke taber helt ansigt. Hvis det virkelig betød noget for dem, blev de sgu' nok weekenden over. Men de kan jo begge (Obama og Wen Jibao) sagtens sige ja til noget, som de ikke selv skal indfrie. "Store ord og fedt flæsk", som man siger på dansk. Velbekomme!