Læsetid: 2 min.

Lomborg tror, han er så sporty

Jeppesen er begyndt at blende ind ved klimatopmødet
Det går ikke helt i Bjørns retning i Bella Center, hvor stemningen er euforisk på klimaets vegne. Læg i øvrigt mærke til den røde akrrediteringssnor. Den kan nogen score på.

Det går ikke helt i Bjørns retning i Bella Center, hvor stemningen er euforisk på klimaets vegne. Læg i øvrigt mærke til den røde akrrediteringssnor. Den kan nogen score på.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

11. december 2009

»Jeg skal afsted nu, jeg skal filme en, der sutter sig selv.«

- En, der sutter sig selv? spørger jeg.

»Ja, han har gjort det i 36 dage.«

»Ah ... Sulter...«

Der er simpelthen så meget larm i Bella Center, men den kønne journalist fra DR-Update skal nok få et godt indslag.

Der er runde borde overalt. Og et sindssygt mylder af folk, der sidder og misser med øjnene foran skærmene, fordi der er prestige i at kunne arbejde på den laptop, hvor lyset er skruet længst ned.

Bjørn Lomborg holder hof ved det yderste bord midt i vrimlen med en karakteristisk lidt for stram T-shirt, der stumper og afslører en hårløs nedre ryg/øvre røv og et imiteret slangeskindsbælte. Håret kører han elegant i to farver, der matcher jakken på gulvet med pelskraven. Men til fusserne har han foretaget en underlig gay-prioritering, nemlig et par sorte indendørs sko. Ah ... Han tror, han er sporty!

Nu går der ikke længe, før han kommer med en statsfinansieret rapport, der kritiserer folk, der går til fodbold, fordi der er flere mål i håndbold. Bag ham præsenterer Rockwool en analyse, der viser, at det er Rockwool, der skal til for at redde planeten.

Apropos lunkne dagsordener fortæller en brasilianer, at al-Jazeera og Fox News begge sender live fra skeptikerkonferencen, så måske er det politiske spektrum alligevel en cirkel, hvor de to yderste punkter kan komme så langt ud, at de mødes på en skyggefuld bagside.

Lækage om sprit og f ...

Mine venner fra Kenya spørger, hvad der er med de Lars Løkke-forhandlingspapirer, alle snakker om.

Jeg trækker ham ind til mig: »Det hele er fint, alt er godt, men helt nede i bunden er der en paragraf, hvor der står 'No alcohol for black man'.«

- No alcohol for black man!?!

»Sorry dude. No alcohol for black man.«

- Du tager pis på mig?

»Ja, jeg gør, for der står 'no PUSSY for black man.'

-No pussy for black man!?!

Jeg ryster på hovedet.

- No pussy for black man?

»Njaaaaa ...,« trækker jeg i land.

»Der står, at Kyoto-aftalen skal ophæves, og at de fattige lande også skal hjælpe med at nedbringe CO2-udslippet.«

»Jesus Christ!« siger han.

Jeg tager videre til Crown Plaza Hotel. Det er her olie- og kulindustrien holder til, og de skuffer ikke: baren er så usexet, men to grå herrer diskuterer Forsvarsministeriet - på dansk. De er forbistrede over, at auditørernes forklaringer ikke stemmer overens, så de har måttet afhøre alle to gange for at få styr på det, og er nu nødt til at gå ud og sige, at de slet ikke kan nå at blive færdige. Og må på en eller anden måde nå en ministerrokade efter nytår, så Søren Gade kan blive fri af sin særlige rådgiver.

Og til jer læsere, der gerne vil møde klimafolkene: Gå i byen om aftenen, på bar og café og læg mærke til den lille mørkerøde snor halvdelen har om halsen. Skiltet er gemt under tøjet, men snoren titter frem og siger »Hej, jeg er langt hjemmefra og er med på noget sjov.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer