Læsetid: 4 min.

Millioner af H1N1-vacciner i overskud

Danmark risikerer at brænde inde med størstedelen af de dyrt indkøbte H1N1-vacciner. Kun 380.000 af de 3,1 millioner vacciner er i dag brugt. De sidste doser leveres først, når pandemien forventes at være slut. Situationen er den samme i udlandet
Et barn bliver vaccineret mod H1N1 i Marseille i Frankrig. Ligesom i Danmark kommer Frankrig til at stå med flere millioner vacciner, som ikke kan bruges, når pandemien er overstået. I Frankrig har man indtil nu kun brugt tre millioner ud af 94 millioner doser.

Et barn bliver vaccineret mod H1N1 i Marseille i Frankrig. Ligesom i Danmark kommer Frankrig til at stå med flere millioner vacciner, som ikke kan bruges, når pandemien er overstået. I Frankrig har man indtil nu kun brugt tre millioner ud af 94 millioner doser.

Jean-Paul Pelissier

22. december 2009

Interessen for vaccinen imod svineinfluenza er væsentlig mindre end forventet. Kun omkring 380.000 af de indkøbte 3,1 millioner doser er blevet givet, oplyser Statens Serum Institut.

Dermed risikerer Danmark at komme til at stå med flere millioner vacciner, som ikke kan bruges, når pandemien er overstået.

Situationen er den samme eller værre i de fleste andre vestlige lande. I Sverige er der brugt fem millioner af de 18 millioner indkøbte doser vaccine, mens man i Storbritannien har brugt 2,3 millioner ud af 60 millioner indkøbte doser. I Frankrig hedder tallet tre millioner ud af 94 millioner doser.

Situationen er opstået, fordi landende gennem kontrakter med vaccineproducenterne har forpligtet sig til at købe de store mængder af vaccine, hvis WHO erklærede pandemi - hvilket man gjorde den 11. juni 2009.

Ufarligt

Imidlertid viste H1N1-influenzaen sig at være langt mindre farlig end frygtet. Derfor bør man ændre praksis fremover, mener Jens Lundgren, der er professor i virologi på Københavns Universitet:

»Det er et problem, at bestillingerne af vaccinationer er koblet direkte til begrebet pandemi. WHO og de øvrige eksperter skal kunne kalde en influenza for en pandemi, uden at det automatisk udløser salg af en mængde vacciner,« siger Jens Lundgren og tilføjer:

»Eksperterne skal kunne kalde en pandemi for en pandemi, og så må sundhedsmyndighedernes aftale med vaccineproducenterne tage højde for, hvor meget vaccine der skal bestilles, alt efter hvor alvorlig influenzaen er,« siger han.

Samme holdning har Mauri Johansson, der er speciallæge i samfundsmedicin og tidligere ansat på Aarhus Universitet:

»Kontrakterne er skruet sammen på en måde, så landene forpligter sig til at købe vaccinerne, selv om det ikke er nødvendig. Det er skattepenge, der bruges på det, og de eneste, der kan være helt sikre på at tjene deres penge, er medicinalindustrien,« siger Mauri Johansson, der forudser, at der fremover vil komme flere relativt ufarlige pandemier, som udløser det samme indkøb af vacciner.

»Det hele kan gentage sig til næste år, hvis ikke der bliver gjort noget,« siger han.

Det samme mener speciallæge i almen medicin, Claus Hancke:

»Politikerne bør ophæve den kontraktmæssige forpligtelse til at købe vacciner, fordi WHO siger pandemi. Fremover bør vi selv tage stilling til, hvor meget vi skal købe,« siger han.

I alt har Danmark købt vacciner for 162 millioner kroner - på verdensplan er der solgt for mere end 55 milliarder kroner vacciner, siden pandemien brød ud. På grund af travlhed får Danmark først de sidste doser i februar, selv om pandemien forventes at være overstået til den tid.

Ifølge vaccineproducenternes aftale med regeringerne er det desuden staten, der får regningen, hvis medicinalvirksomhederne bliver sagsøgt på grund af vaccineskader eller uventede bivirkninger. Samtidig er godkendelsen af vaccinerne gennemført på under to måneder frem for de 18 måneder, som det normalt tager at godkende et lægemiddel. Det er dog den administrative del af godkendelsesproceduren, der er skåret i. Ikke den praktiske godkendelse, understreger Lægemiddelstyrelsen.

Bivirkninger afskrækker

Claus Hancke vurderer, at det er sygdommens ufarlighed, der har fået folk til at droppe vaccinationerne:

»Man fandt ud af, at det ikke var en alvorlig influenza, og at den i øvrigt var ved at klinge ud. Derfor har man droppet at lade sig vaccinere.«

Mauri Johansson er enig:

»Når så få har taget imod vaccinen, så tror jeg, det er fordi, de ikke er bange for sygdommen. Da vi kom til september, var det alment udbredt, at H1N1 ikke er mere alvorlig end almindelig sæson-influenza. Så jeg kan godt forstå, at eksempelvis mange gravide har sagt nej tak,« siger han.

Samme indtryk har Else Jensen, der er formand for den vaccinekritiske organisation, Vaccinationsforum:

»Mit gæt er, at en stor gruppe har fravalgt vaccinen af frygt for bivirkninger. Formentlig i kombination med, at man har haft svært ved at tage sygdommen alvorligt,« siger Else Jensen, som medgiver, at de ansvarlige politikere og eksperter har stået i en svær situation, da man i sin tid lavede kontrakten med GlaxoSmithKline og i sommer bestilte de 3,1 million doser:

»Man vil ikke kunne udsættes for kritik bagefter. Og det var man med sikkerhed blevet, hvis man ikke havde sørget for at få vacciner nok til Danmark. Derfor har man stået i en svær situation. Men jeg vil da håbe, at det her giver anledning til at reagere anderledes frem over. Ellers vil det gentage sig igen og igen,« siger Else Jensen.

Ikke så slemt

Administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen og formand for den danske pandemigruppe, Jesper Fisker, afviser, at mængden af indkøbt vaccine er så overdreven:

»Da vi indstillede at købe vaccine til 1,5 millioner danskere, var det på baggrund af en vurdering af, hvem der kunne have gavn af vaccinen, og hvor alvorlig den ville være. Sådan som influenzaen har udviklet sig, er vi blevet bekræftet i, at det er den rigtige beslutning,« siger Jesper Fisker.

Han mener, at overskuddet primært skyldes, at man købte to vacciner til alle - men kun behøvede én:

»Det har vist sig, at mange kun behøvede én dosis vaccine og derfor har vi vaccine tilovers,« siger Jesper Fisker, som også regner med, at flere end de 380.000 doser vil blive brugt:

»Selv om influenzaen har toppet, så vil der stadig være en sandsynlighed for at blive smittet. Og man kan risikere, at der kommer en bølge til i løbet af vinteren. Så der vil fortsat være brug for vaccine.«

- Hvad skal der ske med den overskydende vaccine?

»Det er Sundhedsministeren, der beslutter, hvad der skal ske med den overskydende vaccine, når vi er færdige med at vaccinere risikogrupperne, sundhedspersonalet og nøglefunktioner - det regner vi med at være i løbet af januar.«

- Hvem vil lade sig vaccinere i februar?

»Nu ved vi jo ikke, hvor stor risikoen er for, at der kommer en bølge mere. Men det er da rigtigt, at der er størst interesse for vaccinationer, når sygdommen er i fremmarch. Så det vil givetvis blive sværere at finde interesserede, jo længere vi kommer hen på vinteren.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak til (ja jeg ved ikke hvem)... Sundhedsministeren (?), som i sin tid skrev under på en kontrakt, der kostede hver borger i DK ca. 30 kr.
Helt enig med holdningen i artiklen. Lad os hurtigst muligt komme ud af kontrakten, således at vi selv er herre over hvad vi bestiller og køber. WHO er bundkorrupt!

Læs i øvrigt på http://www.theflucase.com/ for yderligere information (ikke alt er lige godt, så vær kritisk)

........Heldigt for Morten Messerschmidt & hans
ruchebaneveninde, jeg mener samfundet bør forære dem et par hundrede doser ( just in case ).

Her er der så et ganske godt eksempel på, hvor vanvittigt det egentlig er, at ville forsøge at skille sig af med offentligheden, sådan som den, rent ud sagt, møre Offentligheds-kommission udnævnt af Regeringen har forsøgt med paragraf 24.

Der har været rejst en massiv kritik af medicinal-indistriens forbindelser med de besluttende organer. WHO ikke mindst. Der er over en række meget problematiske kontrakter spenderet altfor mange midler på medicinal-industrien. Man har fyldt lommerne på folk, som samtidig har presset anliggendet til sit yderste. Der er forekommet hemmeligholdelser, som ikke har været funderet i nogen form for juridisk holdbare konstruktioner. Der har været tale om ministre, som ikke ville skride ind med fornuftig revision. Og man kunne fortsætte i samme ubehagelige spor.

Der er simpelthen tale om Regeringens forfølgelse af ideologiske fantasier, som har kostet skatteyderne enorme summer til medicinal-industrien. Af hensyn til samme Regerings ide om, at privatisering (og deraf følgende forgyldning af den private sektor) skulle være løsningen på minimalstatens indføring. Jo mindre Stat, jo mindre kontrol.

Der ligger naturligvis Finansministerens klamme og udprægede fingeraftryk på den form for øslen med de statslige finanser. Men vi herude i den meget ubekvemme offentlighed forstår ganske simpelt ikke frådseriet til fordel for vennerne i erhvervslivet. Ikke mindst fordi samme Regering forsøger at bilde befolkningen ind, at det er overførsels-indkomsterne og de fattige, der står for overforbruget på Statens midler.

Det er simpelthen ikke længere muligt at skjule svineriet, rent ud sagt...

Med venlig hilsen

Michael Skaarup

Jeg kan kun være enig i kritikken af medicinindkøbet.

Jeg ville ønske at folk kunne se eksemplet som de symptomatiske kendetegn for den inkompetence de folkevalgte taburetklæbere invalidere vores land med.

jeg mener ikke at vores demokratimodel er anvendelig i et oplyst samfund. Politikerne er alm. mennesker med lille uddannelse, der forsøger sig alt vidende orakler, til trods for deres temmelig begrænset kendeskab til verden uden for Christiansborg.
Det er jo ikke sjældent at vi hører politikere udtale sig bedrevidende stik imod hvad eksperter udtaler. Ikke fordi politikerne har en anden viden, men fordi de har en anden (fanatisk ideologisk) bevæggrund, der ikke har rod i rationel argumentation, men fri fantasi.

ps. der noget meget sygt i tanken om, ikke at vil være syg i små perioder af livet. Det samme syge, som når man ikke vil være ked af livet, og følge lede overfor en inhuman verden, drevet af grådighed og jagten på mere kapital.

Rachel Henderson

Jeg kan ikke rigtig hidse mig op over at der er vacciner i overskud.

Det ville da have været værre, hvis der havde været mangel på vaccine OG epidemien havde vist sig at være mere dødelig end den er.

Jeg synes, der er nogen der har udøvet rettidig omhu, og det skal de have tak for.

I øvrigt vender epidemien nok tilbage med endnu et svirp omkring februar/marts er mit gæt, og så ville det jo være smart hvis de særligt sårbare var blevet vaccineret inden.

Michael Skaarup

Rachel Henderson....

Hvis du finder der overskydende antal vacciner i orden, så er det fordi du acceptere præmissen om den farlige influenza.

Til trods for at der allerede i foråret og i løbet af sommeren var forskere der slog bremsen i, og sagde at de fremskrevne konsekvenser ikke var baseret på viden, men på forventning om at tjene mange penge på, en sygdom der ikke var farlig med en vaccine der ikke virkede...

Dvs. at der blev skabt en falsk frygt, for en sygdom der i værste fald, ikke var farligere end de sædvanlige influenza epidemier, der hvert efterår og vinter, fraholder folk fra at arbejde i et par dage.

Rachel Henderson

Skaarup, der var ingen der vidste hvor farlig den kunne blive.

Det tager tid at udvikle vacciner, og hvis vi vil have at der er nogen der skal leve af at udvikle vacciner, så de er der i tilstrækkelig mængde når man (måske) får brug for dem, så vil jeg gerne betale for det.

30 kr er en billig forsikring for at holde de unge mennesker, som jeg holder af, i live.

Heinrich R. Jørgensen

Rachel Hendersen:
"30 kr er en billig forsikring for at holde de unge mennesker, som jeg holder af, i live."

Hvis H1N1 havde muteret til noget der for alvor var farligt, á la den Spanske Syge eller Den Sorte Død, ville vaccinerne næppe have hjulpet en tøddel på at reducere dødeligheden.

At der hver år dør hundredevis af svagelige mennesker pga. influenza, er jo logisk nok. Døden skal som bekendt have en årsag.

Knud Helmer Andersen

Kan nogen her, give et konkret svar på, hvorfor Læger Sygeplejersker eller andet sundheds professionelle, aldrig ytrer sig, i de de debatter der omhandler sundheds og medicinske spørgsmål.
Har de som sådan ikke ytringsfrihed.??
Eller er der tale om et lukket system, tilsvarende det tidligere Sovjet. ??
Eller det bare lægernes loge, der hersker ??
Vi skriver snart 2010
MVH
KHA

Michael Skaarup

Knud Helmer Andersen

Jeg tror at det skyldes det hierarkiske system, hvorefter sygehuse.m.m. bliver forvaltet. Dvs. at der meget langt fra hvad praktikerne(læger og sygeplejesker) oplever i deres dagligdag af problemer, og hvordan den politiske ledelse anskuer, problemerne ift. at reagere på dem.

I sidste ende handler det for ledelsen om kroner og ører, og ikke hvad der rent faktisk er den bedste praksis.

Michael Skaarup

Rachel.

Det er en måde anskue præmissen på.
Dvs. tror man på frygten og den mulige løsning, eller tror man ikke på frygten, eller den mulige løsning, er perspektiverne polariseret.

Og jo 30 kr. er en lille pris(i Danmark), at betale for at kunne redde et menneskeliv.

Men Heinrich R. Jørgensens pointe, er også værd at overveje.

Christian Krohne

Der er så mange hvis'er i artiklen og kommentarerne så man bliver helt svimmel af at læse det.

Jeg vil da indrømme, at jeg selv har været skeptisk overfor H1N1 'pandemien', som måske er baseret på frygt. Dog skal skylden ikke placeres på en enkelt gruppe som politikerne, men i høj grad også medierne.

Summa summarum, vaccinerne er købt, hvad gør vi så med dem? Mit mest konstruktive forslag er, at give dem til lande som ikke har haft samme mulighed for, at indkøbe så store mængder vacciner samt ikke har den samme 'renlighed', hvorved smittefaren forhøjes.

Bernhard Dragsbjerg

Det artiklen handler om er koblingen mellem panepidemi og vaccine indkøb. Der skal naturligvis laves en afkobling af automatiken, så vaccine indkøb kan vurderes i de konkrete tilfælde.
.

Knud Helmer Andersen

@Michael Skaarup
Tak for dit svar.
Skal jeg forstå det således, at fra ledelsen ses som så , uhensigtsmæssigt og belastende, hvis sunhedspersonalet måtte have egne meninger om det arbejde, de til dagligt udføre.
At de reelt ikke, har deres retmssige ytringsfrihed. Hvis de fortsat ønsker ansættelse.

Så er det f . . . uhyggeligt i 2009
MVH
KHA

Christian Krohne

@Bernard:

Nu ved jeg ikke om din kommentar var møntet på min. Jeg vil dog alligevel gerne uddybe.

Jeg erkender, at min tidligere kommentar ikke specifikt berører essensen i artiklen, som er, hvorvidt vilkårene om at indkøbe vaccine på en bindende kontrakt er hensigtsmæssige. Min pointe var i stedet, at der foregår mange spekulationer omkring hele forløbet og dets bagvedliggende grunde, at det nærmest er svimlende og underordnet at forholde sig til som privat person. Derved kan det betragtes som en ensidig sag i medierne, hvilket jeg ikke mener er tilfældet, jf. påstanden om placeringen af skyld.

Af den grund frygter jeg, at det hele drukner i, at hvis, hvis og hvis.. Min r*v er spids..

Jeg tænker mere i retning af, at vi i Danmark har et luksusproblem - hvem kan vi hjælpe i stedet? På hvilken måde kan vi få distribueret vaccinerne ud til befolkninger som eventuel kunne have brug for dem?

PS. Selvfølgelig skal vi forsøge at forbedre de fremtidige vilkår for indkøb af vacciner, som efter min mening er under al kritik.

Michael Skaarup

Knud Helmer Andersen..

selv tak.

min bedre halvdel arbejder netop som praktikere i en offentlige psykiatrisk skadestue, hvor der blandt praktikerne er enighed om at alkoholikere ikke hører til, de "bare" skal afruses og ikke har psykiatrisk lidelser.

De(alkoholikerene) optager dog sengepladser, og personale i sådanne omfang, at det bevirker at kvaliteten af den hjælp de akut psykiatriske skal have, bliver forringet.

Der er ingen fremtidudsigter for at dette problemløses, da psykiatrisk patienter bl.a har en lav socialkapital, og det er ikke er særligt politisk sexet, at tale det "skøres" sag.

(alkoholikernes ve og vel, ligger nok politikerne tættere på hjertet og hjemmet)

Har lægerne ytringsfrihed? Svar til Knud Helmer Andersen:
Det er ikke "god tone" at benytte sig af sin ytringsfrihed, når man er ansat i sundhedssektoren. Når lægerne er på vej op i karrieresystemet er det nødvendigt, at de har et godt ry, for de skal jævnligt skifte ansættelse og det er nødvendigt at få de rigtige stillinger.
I forbindelse med H1N1-vaccinen er vi en del uafhængige læger, som har fundet den officielle oplysningskampagne mangelfuld og truende for mange borgeres helbred. Dertil kommer, at myndighederne har fraveget princippet om, at en forebyggende behandling aldrig må være mere risikabel end den sygdom man prøver at forebygge. Personlig har jeg savnet, at Sundhedsstyrelsen har moderet anbefalingerne i takt med at sygdommen viste sig mildere og mildere.
Men vi har oplevet, at Statens Seruminstitut ved Kåre Mølbak har beskyldt disse "kritiske" læger for at være skyld i influenza-dødsfald. Midt under en debat, om den aktuelle offentlige, mangelfulde oplysning, i Dagens Medicin, som kalder sig "Uafhængig Nyhedsavis om Sundhedssektoren", udråbte denne avis Kåre Mølbak som en helt!
http://tinyurl.com/ya6wsx5 kan man læse i en leder, at Lægeforeningen lægger afstand til de læger, som giver en lidt bredere oplysning, end Sundhedsstyrelsen har valgt.
I bladet Journalisten nr 1 fra 2005 kan man læse, at en neurologisk overlæge offentligt havde udtalt, at han ikke selv ville lade sig vaccinere, for han så de patienter, som fik neurologiske symptomer af vaccinationen, "og vi mærker at det ikke er noget at spøge med."
Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut og et firma af læger, som udelukkende vaccinerer, fik stoppet omtalen af denne udtalelse i medierne. De to sidstnævnte virksomheder tjener direkte på de omtalte vaccinationer.
Som du forstår kommer man i modvind, hvis man har sine egne meninger og mener at borgerne skal have en bred oplysning, så de kan træffe kvalificerede valg.

Knud Helmer Andersen

Jeg vil gerne takke både Michael Skaarup og Jytte Hestbech for jeres svar, (incl link).
Jeg vil håbe og fortsat arbejde på, at vi i fællesskab med de uendelige mange sympatisører. Får justeret lidt rundt på beslutningskompetencen, kommunikations viljen og videndeling, i den ubetingede meget topstyrede sundhedssektor.
Der ligger uendeligt mange ubenyttede resurser, i den viden, rutiner og de kompetencer m.m., som enhver medarbejder opsamler ved sit daglige virke. Som for nærværende, ikke videndeles kollegerne og institutionerne imellem.
Og hvis en sådan kommunikation, måtte komme til almenbefolkningens kendskab, ved det sundhedsfaglige personale befrielse, således at man, som landets øvrige medborgere, frit kunne ytre sig i det offentlige rum, i debatter o.lign. Vile der utvivlsomt forhindres en mængde misforståelser. Mellem sundhedspersonale og patienter.
I sundhedsvæsnet bør moderne ledelsesprincipper, ikke være” En by i Rusland”. Både sundhedsvæsnet og befolkningen ( patienterne) fortjener, at få del i den betydelige gevinst, der ligger i at modernisere ledelsesprincipperne.
Men vi er op mod det man kalder,” markedskræfternes frie spil”, incl. betalte kræfter.
Så vi er unægtelig på vej op ad bakke.

Man jeg tror vi er rigtigt mange om disse synspunkter.

MVH
KHA

Inger Sundsvald

Der kommer et influenzavarsel, medicinalindustrien udnytter indtjeningsmulighederne, politikerne reagerer for ikke at blive beskyldt for at spille hasard med befolkningens sundhed.

Reel oplysning kan man nok ikke forvente. Der er alt for mange dagsordener i spil. Vi får ikke at vide når nogen er døde eller er blevet lammede af at få vaccinen. Vi får intet at vide overhovedet – måske fordi de ansvarlige intet selv ved?

Dem der véd noget, må måske ikke udtale sig. Det eneste vi har hørt er måske ”synspunkter”.

Sådan set er det vel i orden at give vaccinen til ulande, der ikke selv har råd, med mindre det er en rigtig dårlig idé.

Hvem véd?

Hermed en stor tak til de dybdeborende journalister. Bliv ved! Der er meget mere at grave frem. Se f.eks. "samarbejdskontrakterne" mellem patientforeninger og medicinalfirmaer. De skal iflg. reglerne offentliggøres på medicinalfabrikanternes hjemmesider. Det bliver de også, men det er sjovt nok kun de små kontrakter (f.eks. honorar til et enkelt foredrag i nordjyllandskredsen i XX patientforening) der kan læses om, ikke de større ting. "Oplysningspjecer" på glittet papir, udsendt til samtlige medlemmer af XX patientforeningen, er ikke at finde.
Det kunne også være interessant at se overordnet på hvordan medicinalindustrien har systematiseret købet af lægestanden. Det virker jo i en grad så lægerne selv er politibetjente over for hinanden. De der vover at sige kritiske ord på en afdeling, bliver hurtigt ekspederet til et provinssygehus som 3. reservelæge. Karriere slut for dem som "ødelægger" det for de andre.
Der er nok at tage fat på, I har fortjent en Cavlingpris.

Tak for opbakningen.
Jeg vil henvise til min hjemmeside www.jyttehestbech.dk, for ikke at køre debatten af sporet her.
Imidlertid kan jeg holde tråden ved at gøre opmærksom på, at jeg i en bog har foreslået, at vi skal uddanne to slags læger i DK.
Den billigste uddannes med henblik på at bruge medicinalindustrien som behandler, som det allerede sker. Her vil der være en del at spare, man kan sikkert får industrien til at designe uddannelsen.
I den anden uddannelse skal lægerne lære at behandle ud fra kroppens og biokemiens grundregler. Kroppen er genial, det kan ikke gøres bedre end at understøtte den. Denne uddannelse skal være som den er i dag, og selv om den altså ikke er dyrere vil sundhedssektoren spare mange, mange penge på grund af den langt billigere behandling af patienterne i hele den pågældende læges arbejdsliv.
En række læger har stiftet Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin, hvor medlemmerne arbejder efter sådanne principper.
Disse læger kaldes "kritiske læger" og behandles som om de er ballademagere.
Jeg har den overbevisning, at størstedelen af de danske borgere hellere vil understøtte kroppens egne naturlige funktioner, end proppe sig med unødige kemikalier fra industrien. Men det skal ikke forstås sådan, at al medicin kan undgås.
Et sted som jeg helt konkret kender til er en sklerosebehandling, som jeg også har skrevet en bog om. Den har fjernet 90% af mine sklerosesymptomer. Men udgifterne til medicin er bare under 10.000 kr pr år pr patient, og et valg af denne behandling ville gøre medicinalindustrien utilfreds, og hvor vil lægerne så få forskningsmidler fra?
Nu bruger de 100.000 - 200.000 kr pr patient pr år, og det er jo meget bedre, bortset fra alle de bivirkninger, som patienterne lider under på grund af de krops-ukendte materialer, som indsprøjtes.