
Der er problemer med universiteternes frihed. Det konkluderer den store evaluering af universitetsloven, som blev offentliggjort i går. Ekspertpanelet anbefaler derfor, at ministeriet stoler mere på universiteterne og dropper detailstyringen - og dermed sikrer større autonomi.
Også den manglende medindflydelse for ansatte og studerende bliver bemærket af det internationale panel, som står bag rapporten:
»Medarbejderne og de studerende skal have en mere direkte indflydelse,« siger formand for panelet, Agneta Bladh, der er rektor på Högskolan i Kalmar. Hun mener, at medindflydelsen bør præciseres i loven og sikres af de enkelte bestyrelser.
Medindflydelse
Universitetsloven fra 2003 er blevet beskyldt for at være udemokratisk, fordi man droppede medarbejderdemokratiet og indførte ansatte ledere og bestyrelser med eksternt flertal - en grundlæggende ændring, som panelet dog ikke er blevet bedt om at forholde sig til.
Loven er også blevet kritiseret for at begrænse forskningsfriheden, og panelet anbefaler, at man fra politisk side ændrer eller helt fjerner den omstridte paragraf 17 stk. 2 i loven. Den fastslår, at institutlederen i princippet kan pålægge den enkelte forsker bestemte opgaver.
Formand for Videnskabernes Selskabs forskningspolitiske udvalg, professor Peter Harder, har endnu ikke læst rapporten, men er særdeles tilfreds med anbefalingen af at fjerne paragraffen:
»Det er en overraskende og meget glædelig anbefaling.«
Han mener, at paragraffen potentiel kan misbruges til at begrænse forskningsfriheden. Og at den med tiden vil blive brugt:
»Der er forskningsfrihed indtil ledelsen bestemmer noget andet. Paragraffen svarer til, at man har fået en dødsdom, men at politiet ikke er kommet endnu,« siger han.
Også lektor på Københavns Universitet, Sune Auken, der ofte har været kritisk over for universitetsloven, er positiv:
»Den paragraf bør afskaffes. Den er nok mest symbolsk, men symboler kan også have en styrke,« siger Sune Auken, som har været med i det lokale evalueringsarbejde på Københavns Universitet.
Videnskabsminister Helge Sander er enig i, at paragraffen primært er symbolsk. Derfor er han også åben over for at følge udvalgets anbefaling og afskaffe den:
»Jeg er umiddelbart positiv over for panelets anbefalinger. Jeg har været bekymret for, at det ville svække ledelseskraften, men jeg har talt med flere rektorer, som siger, at det ikke bliver noget problem. Hvis det er rigtigt, er der ingen grund til at bevare en paragraf, som skaber usikkerhed,« siger ministeren.
Han hæfter sig desuden ved, at panelet konkluderer, at der ikke er generelle problemer med forskningsfriheden, og at der i Danmark er mange frie forskningsmidler sammenlignet med udlandet.
Ingen klare anbefalinger
Bortset fra den klare anbefaling omkring paragraf 17 stk. 2 er det småt med de konkrete løsningsforslag i evalueringsrapporten.
Rapporten er vag om, præcis, hvordan man skal sikre mere uafhængighed og genindføre indflydelsen til de ansatte og studerende.
Derfor mener SF ikke, at rapporten er tilfredsstillende:
»Jeg vil gerne have haft konkrete forslag til, hvordan man sikrer medbestemmelse. Man siger bare, at bestyrelserne skal sørge for det, men det er ikke nok. Man påpeger problemet, men flytter ansvaret over på bestyrelserne,« siger forskningsordfører Jonas Dahl.
Også Sune Auken mener, at rapporten er for vag i anbefalingerne:
»Hvis man vil sikre mere indflydelse, så må man også give medarbejderorganerne reel og formel indflydelse. Det skal skrives ind i loven og endog være formuleret meget præcist. Hvis man bare skriver, at bestyrelserne skal sørge for det, så forsvinder medarbejderindflydelsen op i den blå luft,« siger han.
De vage formuleringer får Socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, til at kræve en større drøftelse af, hvordan medbestemmelsen kan sikres:
»Det kræver en grundigere diskussion, som vi vil rejse,« siger hun.
Den debat er ministeren klar til at tage, men han forventer ikke, at der skal ske lovændringer:
»Rapporten konkluderer, at indflydelsen fra medarbejdere og studerende ikke er tilstrækkelig i dag. Jeg vil godt være med til at overveje en lovændring. Men det er ikke min fornemmelse, at det er en stramning af lovteksten, der er nødvendig. Intentionerne er klare i loven, og det er universiteternes ansvar at råde bod på de problemer der er formuleret i rapporten,« siger Helge Sander.
Ikke det væsentlige
Sune Auken kritiserer også rapporten for ikke at beskæftige sig med det reelt vigtigste spørgsmål:
»Der er ikke blevet spurgt til panelets vurdering af det nye ledelsessystem og indførelsen af bestyrelser med eksternt flertal. Derfor er der heller ingen konklusioner på det område, som er det allervigtigste,« siger Sune Auken. Det forklarer ministeren med, at bestyrelserne har fungeret i for kort tid:
»Vi besluttede, at det ikke gav mening at evaluere den nye ledelsesstruktur allerede nu. Nogle af bestyrelserne har dårligt fungeret i en enkelt periode,« siger han.