Ved morgenmadsbuffet kan man nyde efter behov og yde efter evne. En af arrangørerne prøver at lede et morgentræt Christania ind i det store cirkustelt.
»Kom alle saaammeeen,« råber han udover den klatøjende plads.
»I dag handler det om peeengeee. I har sikkert ikke særlig maaangeee, men nu skal vi finde ud af, hvordan vi skaber en bæredygtig økonomi,« lokker han.
Vi er til Bundmøde på Christanina - et alternativt klimamøde, der de næste to uger vil sætte fokus på alt fra affaldssortering til spirituel klimabevidsthed. I dag er overskriften Mennesket og mønten - fra global økonomi til lokal udveksling.
Ross Jackson, formand for Gaia Trust og økolandsbyernes grand old man, lægger ud. Vi sidder i en rundkreds omkring talerstolen, og i midten er en buket blomter omkranset af stearinlys. Men lige så hyggelige omgivelserne er, lige så nedslående er budskabet fra talerstolen. »Det, jeg kalder den bedst bevarede hemmelighed i klimaforhandlingerne er, at ikke engang dem, der nu sidder og forhandler om klimaets fremtid, tror på, at det, de gør, kan give resulteter,« fastslår Ross Jackson. »De diskuterer, hvem der skal gøre hvad, og hvem der skal betale. Men det fejler, fordi det er nationalstater, der alle arbejder ud fra egeninteresser.
Vi må have et overnationalt organ, der kan tænke på tværs af egeninteresser, ud fra principper om fælles eje, livsværdi og menneskerettigheder,« fastslår han.
I disse dage diskuteres kvotesystemet på de høje nagler lidt længere ude på Amager. Ross Jackson har intet problem med at inddrage markedet. Det skal bare ske, så det virker. »Lav en grænse for, hvor meget vi kan udlede i atmosfære og lad så virksomhederne byde frit på kvoter. På den måde behøver vi ikke alle de forhandlinger.«
Lokalpenge
En af dem, der har konkrete bud på en mere bæredygtig økonomisk organisering, er den tyske arkitekt Ludwig Schuster, der forsker i, hvordan man skaber en ny arkitektur i pengeøkonomien.
»I dag ser vi på penge, som vi gør på sukker eller mælk. Men ligesom der er økologisk mælk og pesticidemælk og hvidt sukker og brun sukker, er der mange forskellige penge,« fastlår han.
Og der er faktisk folk, som gør det anderledes. Hele 31 lokale valutaer eksisterer i dag i Tyskland - ' Regiogeld' hedder de - og mindst 40 er på vej. Den største og ældste er valutaerne Chiemgauer, der i 2003 blev startet af en skolelærer og hans elever i den bayerske by Priem. I dag er der over 440.000 Chiemgauer i omløb. Det svarer til 440.000 euro, da den kan veksles lige over. Forskellen er, at den kun kan bruges lokalt og derfor stimulerer den lokale udvikling i en region, der har svært ved at konkurere om likviditet. Derudover betaler man tre procent af de Chiemgauer, som man er i besiddelse af.
Derved tjenes der ind til en fond til bæredygtige projekter samtidig med, at man sikrer sig, at valutaen er i omløb.
»Derfor er den fire gange så hurtigt i omløb som euroen,« fortæller Ludwig Schuster begejstret.
Energipenge
Og de nye valutaer kan bruges målrettet til at sikre en klimavenlig udvikling. Det eksperimenteres der med flere steder i Tyskland, fortæller Ludwig Schuster.
»Nu er det sådan, at hvis du investerer i et lokalt kraftværk, får du afkast i euro. I den alterative pengeøkonomi vil du få afkast i form af værdipapirer til brug af energi. Der vil efterhånden blive så stor tillid til projektet, at du så kan købe en klipning eller en kop kaffe for værdipapiret, og så er det reelt blevet en valuta, der har bund i en virkelig ressource,« forklarer han.
På den måde udnyttes de lokale forskelle, og valutaen hægtes op på noget reelt, der endda er bæredygtigt.
»Det er jo ikke nyt, at energi er det, der bærer vores valutaer. Idag er dollaren hægtet på de fossile brændstoffer, så det reelt er dem, der får verden til at løbe rundt,« slutter Ludwig Schuster.
Ubetalte regninger
Den sidste taler ved denne formiddagssession på Bundmødet er Ove Jakobsen, Professor ved Centret for Økologisk Økonomi og Etik på Bodø School of Business i Norge. Han giver den store tur i økonomihistorien fra den oprindelige organiske økonomi som formuleret af Aristoteles over det mekaniske økonomi-paradigme, der har hersket over alle andre siden middelalderen, og som i dag har skabt klimakrisen, til de nyere bud på en grøn økonimi.
Helt centralt er, at økonomien ikke kan adskilles fra økologien. Det handler ikke om at betale regningen for at fikse klimaet, sådan som Nicholas Stern stillede det op, understreger han.
»Vi kan ikke behandle naturen som en bil, der er gået i stykker, og som en mekaniker kan fikse. Vi må er erkende, at jorden er en organisk mekanisme, hvor økonomien ikke kan afkobles fra naturen og kulturen.«
Ove Jakobsen fatslår: »Vi er den første generation, der er vokset på ubetalte regninger og den sidste, der kan slippe afsted med det.«
I Bundmøde-cafeen er ingen ubetalte regninger. Den måde, man her betaler tilbage, er at blive og tale med hinanden. Det har penge-designeren Ludwig Schuster også en holdning til.
»Der er grænser for vækst, men jeg har aldrig hørt, at der er en vækstgrænse for, hvor meget man kan tale med hinanden.«
