Læsetid: 4 min.

Pengene er stadig det store problem

På trods af at EU nu har lagt klimapenge på bordet for de næste tre år, er der stadig ingen, der ved, hvad der skal ske derefter, og et nyt udkast til en klimaaftale skaber ingen klarhed
På klimatopmødet i København er der lagt op til det helt store pengeslagsmål, om hvem der skal tage regningen for den langsigtede klimaindsats og rejse penge, der blandt andet skal være med til at redde truede isbjørne. Et emne, der var i formet i is på Trafalgar Square i London.

På klimatopmødet i København er der lagt op til det helt store pengeslagsmål, om hvem der skal tage regningen for den langsigtede klimaindsats og rejse penge, der blandt andet skal være med til at redde truede isbjørne. Et emne, der var i formet i is på Trafalgar Square i London.

Carl de Souza

12. december 2009

Der var stor lettelse i Bruxelles i går, da EU kunne meddele, at de 27 medlemslande endelig var blevet enige om, at give 7,2 milliarder euro (godt 54 milliarder kroner) i klimahjælp til de fattige lande over de næste tre år.

Til sammenligning har EU-landene i 2009 og 2010 ifølge EU-Kommissionen til sammen afsat fem procent af deres bruttonationalprodukt, hvilket svarer til mere end 600 milliarder euro til at få gang i økonomien efter finanskrisen. Og det er eksklusive bankpakkerne

Torsdag aften var der ellers frygt for, at målet ikke ville blive nået, fordi specielt flere østlande slog sig i tøjret, men til sidst lykkedes det altså at skrabe det beløb sammen, som udgør cirka en tredjedel af de penge, de rige lande mener, der er behov for. EU's mening er nu, at USA også skal hoste op med en tredjedel, mens resten af verdens lande skal stå for den sidste tredjedel. Pengene skal primært gå til de fattigste og mest klimatruede lande til umiddelbar klimahjælp som kystbeskyttelse, vandforsyninger og vandingssystemer og omlægning af klimatruede afgrøder.

»Dette overgår, hvad man havde forventet af EU. Vedtagelsen er vigtig for de mest sårbare u-lande, hvis fremtid er afhængig af handling,« sagde EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso efter endte forhandlinger.

Langsigtet pengemangel

Men mens EU-lederne havde travlt med at klappe sig selv på skulderen og nedtone problemerne med at få skrabet pengene sammen, var der knap så stor begejstring at spore på klimatopmødet i Bella Center i København. For EU har stadig ikke meldt ud, hvor meget de vil give i klimahjælp fra 2013 og frem.

»Det er let nok, at komme op med et beløb til tre år, men hvad skal der ske bagefter? Vi snakker om mål for at reducere CO2-udledningen frem til 2050, men der bliver ikke afsat penge. Det vil gøre dem mere troværdige, når de snakker om reduktion også, at komme med pengene,« lød det indigneret fra den kinesiske viceudenrigsminister He Yafei, da han kommenterede EU's udspil på en pressekonference i Bella Center.

Også Connie Hedegaard, formanden for klimatopmødet, indskærpede i går, at det ikke er nok med den kortsigtede klimabistand.

»Denne konference handler også om, hvad der sker fra 2013 og frem,« sagde Connie Hedegaard.

Ikke nye penge

Hos ngo'erne var der stor skuffelse over EU.

»At komme med hurtige penge her kan ikke fritage EU fra reelle forpligtelser på lang sigt. Og så er det skammeligt, at EU hovedsagligt bruger penge som ellers skulle have været brugt til at bygge skoler og til sundhedspleje,« siger Sonja Meister, koordinator for klimakampagnen hos organisationen Friends of the Earth Europe.

Dermed peger Sonja Meister på, at en del af de penge, som EU vil give ulandene ikke er nye penge, men tages fra den eksisterende u-landshjælp, hvilket den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt også bekræftede på EU-topmødet.

»De 2,4 milliarder er en kombination af nye og gamle ressourcer.«

Hvem af EU-landene, der giver hvad, er hemmeligt, men udenrigsministeriet har valgt at offentliggøre, at Danmark har tegnet sig til at give 1,2 milliarder kroner over de næste tre år, og de bliver taget fra den klimapulje, som kom på finansloven allerede i 2008, og som regeringen ind-regner i u-landsbistanden.

Første officielle udkast

I det første officielle udkast til en global klimaaftale, som blev lagt på bordet i Bella Center i går, står der ellers udtrykkeligt, at de penge u-landene skal have skal være 'nye og additionelle' - det vil sige gives ud over den aktuelle udviklingsbistand.

Udkastet er lavet af Michale Zammit Cutajar, som er formand for en af de største arbejdsgrupper i forhandlingerne, nemlig den, der forhandler i det såkaldte klimakonventionsspor. Det er den del aftalen, som alle skal forpligte sig til - også USA og u-landene, der ikke er bundet af Kyoto-protokollen, som dog også skal fortsætte som en del af en overordnet klimaaftale, understreges det i udkastet.

I teksten lægges der op til at temperaturen ikke må overstige enten 1,5 eller to grader - afhængigt af hvad parterne kan blive enige om. Desuden skal de rige lande reducere deres CO2-udledning med 25-40 procent i 2020 i forhold til hvad der blev udledt i 1990. Den globale CO2-udledning skal reduceres med mindst 50 procent i 2050 i forhold til udledningen i 1990, men der åbnes også op for, at verden samlet kan vælge at forpligte sig helt op til en reduktion på 95 procent.

Samtidig står der, at de rige lande skal reducere med mindst 75 procent i 2050 og reduktionen skal primært laves derhjemme og altså ikke købes i u-landene.

Det store pengeslagsmål

Det nye aftaleudkast blev i modsætning til EU's topmøderesultat godt modtaget i Bella Center. Connie Hedegaard mente det var et fremskridt, at der nu ligger noget konkret på bordet og også ngo'erne er tilfredse med udkastet som en ramme for de videre forhandlinger.

»Det repræsenterer et godt kompromis, som kan tilgodese alle, men der er selvfølgelig stadig en lang række huller, som skal udfyldes med ambitiøse mål,« siger Jon Burgwald, klimamedarbejder i Greenpeace.

Et af de helt store problemer er fortsat klimapengene til u-landene.

»Der er brug for konkrete finansielle forpligtelser. Vi ved stadig ikke hvor mange penge, der vil komme og hvor de vil komme fra,« siger Kim Carstensen, leder af Verdensnaturfondens globale klimaprogram.

En række eksperter har vurderet at der er brug for et samlet beløb på hele 750 milliarder kroner om året i 2020 for at gøre u-landene i stand til at tilpasse sig og modvirke klimaforandringerne.

Derfor er der i næste uge på klimatopmødet lagt op til det helt store pengeslagsmål, om hvem der skal tage regningen for den langsigtede klimaindsats i de fattige lande, som er langt langt større end det beløb, det allerede har vist sig svært at forhandle hjem til de næste tre år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu