Baggrund
Læsetid: 5 min.

Politiske præster skal redde kirken

Over halvdelen af de danske præster går ind for politiske budskaber i prædikener, og endnu flere ser gerne, at præster blander sig mere i den offentlige debat. Politiske udmeldinger er blevet præstens våben i kampen for kirkens overlevelse, lyder det fra teologer. I Mariakirken på Vesterbro er politiske budskaber en fast del af gudstjenesterne
For Heiner Ank, der er præst i Mariakirken på Vesterbro i København, er politiske budskaber blevet en naturlig del af at prædike: 'Det kristne budskab skal relateres til det liv, vi lever som mennesker, ellers er det ikke relevant,' mener han

For Heiner Ank, der er præst i Mariakirken på Vesterbro i København, er politiske budskaber blevet en naturlig del af at prædike: 'Det kristne budskab skal relateres til det liv, vi lever som mennesker, ellers er det ikke relevant,' mener han

Indland
30. december 2009

Omkring 20 mennesker i dynejakker og tætte frakker har fordelt sig på de brunslidte bænke i det lille kirkerum. Ansigterne er vindblæste og røde. Næserne løber. Det samme gør øjnene efter en hel dag i decemberfrosten.

Mariakirken på Vesterbro i København er mest besøgt af hjemløse fra området. Dagens gudstjeneste, den fjerde søndag i advent, er ingen undtagelse.

På en af de forreste bænke lægger en mand sig ned og lukker øjnene, idet orglet brummer op til den første salme.

Han vågner først med et »Amen!«, da præsten afslutter en bøn og bevæger sig mod prædikestolen.

»Kirken mener ikke noget om antallet af irakiske asylansøgere, der skal sendes hjem, men kirken mener så bestemt noget, når det enkelte menneskes værdighed er truet,« lyder det fra prædikestolens taler, korshærspræsten Heiner Ank. Og han fortsætter:

»Ja, når politikerne går for vidt og putter folk i kasser som afviste, tabere, udviste og svage, så har kirken en pligt til at løfte sin stemme. Det var der en præst og en kirke på Nørrebro, der gjorde. Amen.«

Rundt på bænkene høres et rungende »Amen«.

Synligt budskab

For Heiner Ank er politiske budskaber blevet en naturlig del af at prædike i den danske folkekirke:

»Det kristne budskab skal relateres til det liv, vi lever som mennesker, ellers er det ikke relevant. Og det liv, vi lever, er politisk betinget, ligesom menneskerne her i Mariakirken oplever det på egen krop. Derfor er politiske ytringer en helt normal del af en prædiken.«

Og mange af de danske præster er enige med ham. En undersøgelse foretaget af Dagbladet Information blandt 700 folkekirkepræster viser, at 51 procent synes, det er »i orden« at blande politiske holdninger ind i en prædiken.

Ifølge Heiner Ank vidner det om en folkekirke, der har forstået at lege med på de spilleregler, der findes uden for Guds hus.

»Rent kommunikativt har vi lært, at vores budskab skal vises frem, for at der er nogen, der bakker op om det. Og i dag er den offentlige kommunikation politisk, så det er helt naturligt, at vi også bruger det redskab for at gøre kirken mere gældende. Målet er ikke i sig selv at være politisk, målet er at gøre det budskab, vi tror på, synligt, så det kan blive fremmet,« siger Heiner Ank.

Offentlig debat

Ifølge Informations undersøgelse mener 56 procent af de 700 præster også, at præster »i højere grad skal deltage i den offentlige debat«.

Ifølge Marie Vejrup Nielsen, teolog ved Århus Universitet, er der tale om et »voldsomt skift« i den måde danske præster tænker på.

»Før har mantraet været, at politik og religion skulle adskilles for enhver pris, men nu oplever præsterne, at kirkens naturlighed er under pres, og det har fået dem til at indse, at kirken ikke kan eksistere uden samspil med samfundet. Derfor begynder præsterne at spille med på de regler, der er i samfundet generelt - og her kan de se, at de aktører, der er synlige, det er dem, der har indflydelse. Den politiske præst skal på den måde sikre kirkens berettigelse,« siger hun.

Lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet, Hans Raun Iversen, mener også, der er sket et skift i Folkekirken.

»Præsterne har indset, at medierne og den politiske form for kommunikation hører med, hvis kirken skal fungere i det samfund, vi har i dag. Og især hvis samme evangelium og betydning skal fastholdes,« forklarer han.

Og kirken kom i mediernes søgelys, da Brorsons Kirke med Per Ramsdal i spidsen husede afviste, irakiske asylansøgere tilbage i maj.

Her viser Informations undersøgelse, at 53 procent af præsterne ikke mener, sagen har skadet Folkekirken, og 23 procent synes ligefrem, den har gavnet Folkekirken.

Marie Vejrup Nielsen mener, at det igen er et udtryk for, at mange præster gerne ser en mere profileret kirke.

»Vi vil se kirken arbejde på en helt ny måde med underskriftsindsamlinger, facebookgrupper og så videre. Det vil kun blive intensiveret, og nogle dele af befolkningen vil blive glade for det, og andre vil ikke kunne lide det,« konkluderer hun.

Uadskilleligt

Tilbage i Mariakirken er kirkegængerne budt på mad i kirkens sakristi. Et lille rum, der lyses op af et skravlet juletræ og fyrfadslys på borde og stole, som hurtigt bliver fyldt op. Her er der ingen tvivl om, hvad folk synes om Heiner Anks politiske ytringer under prædiken.

»Han har så evigt ret,« lyder det fra Thomas, hvis sidekammerat supplerer: »Nogen skal jo sige noget til al den uretfærdighed.«

Over ostemadderne og de cigaretter, kirketjeneren har delt ud, kommer diskussionen af prædiken hurtigt til at handle om COP15, Obama og kommunisme.

Heiner Ank påpeger, at det er umuligt at skille religion og politik ad.

»Kirken skal udfordre menneskers syn på tingene, og det en egenskab, der er uløseligt forbundet med politik - men derfor behøver det ikke være partipolitisk,« forklarer han.

Det er Inger Margrethe Andersen, præst i Solbjerg Sogn i Østjylland, enig i.

»Jeg kan sagtens ytre mig med politisk kant, men ikke ud fra et bestemt partiprogram. Men for mig er det vigtigt, at folk ved, hvor jeg står, så jeg skjuler ikke, at jeg hører til på venstrefløjen,« siger hun.

Inger Margrethe Andersen er ikke alene. 66 procent af præsterne i Informations undersøgelse stemte til venstre for midten ved sidste folketingsvalg. 29 procent stemte på SF.

Interesseorganisation?

Trods den store overvægt af venstreorienterede præster vurderer teolog ved Århus Universitet Svend Andersen, at man ikke vil se en »ensrettet kirke« med »bestemte politiske signaler« i stil med en interesseorganisation, der arbejder for et bestemt mål.

»Der er så mange modstridende holdninger i kirken, og så længe folkekirken ikke har en uafhængig forfatning og en tilsvarende ledelse, så vil kampen for at få flere til at interessere sig for kirken komme til at virke kaotisk og ikke føre i én bestemt retning,« siger han.

Marie Vejrup tvivler på effekten af den »samfundsrelevante kirke«:

»Konsekvensen af synlige, politiske præster vil afhænge af, hvordan staten reagerer på det. Jeg tror, der er en grænse for, hvor lang tid politikerne synes, det er sjovt, og hvor lang tid kirken er pengene værd, især hvis de synlige præster bliver ved med at tale mod den førte politik.«

Heiner Ank tvivler dog på, at den politiske præst vil betyde, at staten skiller sig fra kirken.

»Men det kan måske betyde noget for befolkningens forhold til kirken. Det kan få flere til at bruge kirken, som vi ser her i Mariakirken i dag - og det så jeg gerne.«

Efter franskbrødsmadder og kaffe begynder kirketjeneren at samle brugte kopper og tallerkener sammen. Der er ikke en krumme kage tilbage. Hun giver folk et kram, inden de forlader kirken: »Tak for i dag - husk at komme igen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Villy Søvndahl som Gud?
........Glem det! ~~*~~

En glimrende idé, helt oplagt. Den bedste gudstjeneste jeg har været til var i Berliner Dom med en klar politisk, ganske vist lokalpolitisk prædiken, der så vidt jeg kunne forstå snarere var et debatindlæg, desuden var gudstjenesterne gentagne gange var blevet forstyrret af den samme tilsyneladende sindslidende mand med et politisk budskab, som måtte fjernes af politiet. Kathrine Lilleørs prædikener i Slagslunde (har aldrig hørt dem) er åbenbart tilstræbt upolitiske - og dermed klart politiske, omend i reaktionært regi, som enhver 70'er-veteran ved! Leve Revolutionen!

Bent Kim Jepsen

DET POLITISKE PRÆSTEKALD:
"for mig er det vigtigt, at folk ved, hvor jeg står, så jeg skjuler ikke, at jeg hører til på venstrefløjen."

Nu hvor de nationalkonservative præstefætre i DF har fået så stor succes i politik, har flere præster følt sig kaldet til at fortælle, at de skam ikke er nationalkonservative.
De vil så gerne have at det bliver ligeså kendt i offentligheden som fætrenes. Og der er blevt plads til det nu, hvor de teologiske netværk i folkekirken, kaldet teologiske fraktioner i gamle dage, nu hvor de er gået i opløsning. Den politiserende mediesøgende oneman præst er in i disse år.
Resultat er at budskabet om Guds kærlighed bliver til en masse løftede pegefingre overfor mennesker der ikke er enige i oneman præsternes "indlysende" gode politiske budskab.
Den politiske moralisme, der er så velkendt fra venstrefløjen, overtager det kristne budskabs plads i kirken hos disse præster.

""for mig er det vigtigt, at folk ved, hvor jeg står, så jeg skjuler ikke, at jeg hører til på venstrefløjen.""
Det er ikke nær så vigtigt for dem der bruger kirken!!!

Egentligt utroligt så meget folk tilsyneladende er villige til at acceptere så længe det ligger i forlængelse af deres egne synspunkter.

Hvis man syntes det er acceptabelt at blande gud ind i dansk politik i 2009, så skylder man også at forklare det acceptable i den katolske kirkes rolle i Italien i forrige århundrede, den ortodokse kirkes rolle i Rusland og Polen i dette århundrede og for den sags skyld Islams rolle i Iran og saudi Arabien.

Demokrati baserer sig på dialog om nutiden og ikke på flere tusinde år gamle bøger fortolket af skriftkloge.

Marianne Mandoe

Politik og religion skal IKKE blandes.
Så er den såmænd ikke længere.

Demokrati og religion bør ikke blandes som herjemme, men kristendommen er da politisk på mange måder.

Jesus udtaler sig flere gange i retning af, hvad der uden besvær kan tolkes som at være upolitisk. Ikke at man bør være upolitisk, men at ærindet i det pågældende tilfæde absolut ikke er af politisk art. Det ændrer dog ikke ved, at der er noget absurd og utilfredsstillende ved prædikener uden politisk indhold, da præsten jo må have gjort sig tanker om dette og hint, hvilket menigheden jo godt ved. Det er så muligt, at de fleste præster er det, man i dag kalder venstreorienteret, altså omtrent svarende til en Konservativ af Schlüter-typen for 15-20 år siden.

Jesu Bjergprædiken er og var dybt politisk og blev også forstået som sådan i samtiden. Jesu omgikkes med ludere, lommetyve og folk fra Samaria - også det var dybt politisk i samtiden. Han omgikkes også kvinder og talte med dem - som ligeværdige - også det var og er dybt politisk i samtiden, altså i Palæstina på Jesu tid.

Kirken har altid og alle dage taget den svages parti,
set alle mennesker som udstrålinger af Gud(s lys). Og netop der har alle mennesker værdighed. Og netop derfor måtte kirken mene noget om asyl-søgerne, ikke om de skulle sendes hjem eller ej, men om deres værdighed som mennesker - som er blevet frataget dem.

Hvis man (som jeg) nogle gange ser gudstjenester på ZDF og ARD (tysk fjernsyn) vil man der se, at de her gudstjenester er langt mere moderne end de danske gudstjenester er, præcis som man vil høre prædikener, (præstens tale) som er opbyggelige, og nogengange have et politisk budskab. I Jule-tiden i år (2009) var budskabet f.eks. 'eine gute Nachrich für die Arme; budskabet var også at de tyske kirkemenigheder, både de katolske og de lutherske, samlede ind til fattige mennesker i Afrika.
Dette er et politisk budskab, al den stund, det også handler om at afhjælpe fattigdommen i verden.

Bent Kim Jepsen

DE FATTIGE INTERESSER IKKE POLITIKERE.
"et politisk budskab, al den stund, det også handler om at afhjælpe fattigdommen i verden."
Politikere repræsenterer interessegrupper i samfundet, der vil have en større del af kagen. Ingen politiker repræsenterer DE FATTIGE!
Tag nu de statsansattes interesseparti SF. Det handler kun om at få magt til en større del af kagen.
Når politkere taler om DE FATTIGE, så ved man at da er fanden løs. Så skal de fattige bruges til at skaffe endnu større del af kagen til interessegruppen, som SF statsansatte.

Anita Storr-Hansen

Til Marianne Mandoe:
Helt enig. Men saa har vi et problem. Muslimerne, der af mange er fredet i klasse A i dette land, kan ikke holde de to ting adskilt.

Rachel Henderson

Jeg mener nu at al religion er en eller anden form for politik.

Marianne Mandoe

@ Anita.
Så fordi nogen ikke har fattet at religion og politik ikke skal blandes, så skal vi gentage deres fejltagelser?

Mikkel Sørensen

Branding, hedder det vist, og A/S Dagbladet Emotion gaar nu tydeligvist efter en stoerre andel af diversitets-markedet.

Konkurrenten Kristeligt Dagblad faar jo p.t. 26,5 millioner i aarlige statslige bladstoette- og diversitetskroner, mens Inf. kun faar 25 (ca. 1200 pr. abonnine)

707 besvarede spoergeskemaer - det er ikke billigt, saa nu skal vi have noget sjovt ud af det...

Eller ogsaa kan vi bare adskille stat fra kirke. Jeg vil i hvert fald ikke betale for omdeling af kirke-cigaretter, hverken med eller uden progressiv praest.

Rune Lysdal Nielsen

Det er på tide at vi får adskilt kirke og stat.. og når det er gjort kan præsterne bræge alt det politik de vil..

Klart at præsterne vil være politiske.. de er jo kirkens spindoktorer...

Lad os få adskilt kirke og stat, få afskaffet kristendomskundskab og konfirmationsforberedelse i skolen og luk teologistudierne...

Religion hører på ingen måder til i statsligt regi..

Jørn Holger Christensen

100 % korrekt Rune Lysdal Nielsen, jeg kunne ikke selv skrive det tydeligere.

Dette er for Folkekirken og Præsterne simpelthen en kamp om overlevelse for ussel mammon!

Politik og religion bør ikke sammenblandes ukritisk.

Det må f eks ikke blive sådan, at en politisk præst går ud og siger, at dem der ikke er enige med ham/hende er imod Gud og evigt fortabte. Det er det flere imamer gør, og det virker totalt kikset.

Præster og religiøse forkyndere ( uanset religiøs retning) kan erfaringsmæssigt ikke holde måde, når de får politisk magt - så går de amok.

Bent Kim Jepsen

FOR HELE FOLKET
Kristendom er fra begyndelsen beregnet for "hele folket", som det udtrykkes i juleevangeliet. Det udelukker at budskabet har noget med politik at gøre. Fordi politik drejer sig om at få mest muligt af samfunds-kagen. Politik er fordelingspolitik intet andet. Når andet er på dagsordenen, er det rent spin for at få et endnu større stykke kage end hidtil.
Politik er "mig først" formuleret i venstre og højre orienteret spin, for alle pengene.

Mikkel Sørensen

En lille sammenligning: begge de intellektuelle firmaer, A/S Dagbladet Emotion og A/S Folkekirken, er paa statsstoette og altsaa ingenlunde uafhaengige.

I bladets tilfaelde er subsidiet i snit omkring 82 tusinde kroner per udgivelsesdag.

Jaja, klokken ringer kun svagt i sammenligning med kirken, men taenk paa selvcensuren.

Anita Storr-Hansen

Til Marianne Mandoe:
Jeg forstaar ikke, hvorfor nogen angriber det et sted (naar de taler om folkekirken) og forsvarer det et andet (naar de taler om muslimer).

En årsag til at folkekirken, til en vis grad tolereres at blande sig i politik, end eksempelvis islam, hvor den absolut ikke accepteres, kan være at folkekirken hidtil har forholdt sig nogenlunde politisk rolig.

En anden årsag er at grundloven beskytter folkekirken, ved at erklære ikke-religionslighed, men kun religionsfrihed.

Hvis man er af den opffatelse, at politisk islam er uacceptabel, er der derfor konsistens i at mene at; en mindre potion af kristen politisk indblandning er accepteret.

Men begynder kirkens præster nu at spille politisk med musklerne i en ny offensiv, kan der rimeligt nemt udvikle sig et stormløb.

Bent Kim Jepsen

DER ER FORSKEL PÅ HÆVNENS RELIGION OG TILGIVELSENS RELIGION!
Muhammed er krigherre. Jesus er korsfæstet. Hævn og tilgivelse. Der er himmel til forskel.
Politik omtales i denne bolg som en jomfru, ingen skal røre. Politk er "mig først".... min næste: SIDST!

DER ER FORSKEL PÅ HÆVNENS RELIGION OG TILGIVELSENS RELIGION!

Det er der ganske givet, som du opfatter det, men der er ingen grund til at antage at kristen politisk religion er på vej længere ind dansk politik. Hvis den forsøger, eller måske snarere, hvis den lykkedes, at der kunne skabes flertal for en grundlovsændring i forsøg på at bekæmpe dem.

Det er farligt at rode med grundloven, idet en ændring kunne medføre religionslighed, hvor der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til nødvendigheden af sekularisme, og hvor islam således kunne tænkes at blive politisk ligestillet med folkekirken, hvilket vil være en diktatorisk trussel på grund af imamernes fortolkning af islam.

Ifølge imamerne, er alle muslimer imod demokrati, hvilket naturligvis er noget ævl, men ikke desto mindre nødvendigt at tage alvorligt.

Man skal heller ikke glemme at folkekirkens status beskytter mod ligestilling med andre former for politisk religion, eksempelvis nyreligiøs og anden sektvirksomhed.

Marianne Mandoe

@ Anita Storr-Hansen
Mener du dermed at jeg har forsvaret det når det drejer sig om Islam?

I så fald. Hvis det er. Hvad er det så ved frasen "Så fordi nogen ikke har fattet...." der er et forsvar for Islam og politik der blandes?