Nyhed
Læsetid: 3 min.

Præster praktiserer 1800-tallets kristendom

Næsten alle folkekirkepræster tror på den traditionelle kristendom med evigt liv og Jesu opstandelse, viser ny undersøgelse. Ifølge teologer er præsterne vendt tilbage til en traditionel og forsimplet kristendom i et forsøg på at gøre religionen lettere at forstå for befolkningen, men også for at undgå ballade i offentligheden. Præster erkender et skift i retorikken
Lysene på altertavlen bliver tændt forud for morgen-andagten i Københavns Domkirke. Næsten samtlige folkekirkepræster tror på, at Gud er 'årsag til verdens eksistens og opretholdelse'. De tror også på 'et evigt liv' og på 'Jesu opstandelse fra de døde'.

Lysene på altertavlen bliver tændt forud for morgen-andagten i Københavns Domkirke. Næsten samtlige folkekirkepræster tror på, at Gud er 'årsag til verdens eksistens og opretholdelse'. De tror også på 'et evigt liv' og på 'Jesu opstandelse fra de døde'.

Indland
29. december 2009

Danske folkekirkepræster tror på den traditionelle kristendom, som beretter om kødets opstandelse og jordens tilblivelse.

Ifølge en undersøgelse blandt 700 af landets folkekirkepræster, foretaget af Dagbladet Information, tror 97 procent af præsterne således på, at Gud er »årsag til verdens eksistens og opretholdelse«. 99 procent tror på et evigt liv, og 98 procent tror på »Jesu opstandelse fra de døde«.

Ifølge lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet, Hans Raun Iversen, er det et udtryk for et skift i præsternes tro ud ad til.

»Det er ikke sikkert, at så stor en del af præsterne i virkeligheden tror så ensartet, men det er et udtryk for, at man rent retorisk prøver at elementarisere kristendommen, så det bliver nemmere for befolkningen at relatere til religionen. Kirken har indset, at den bliver nødt til at skabe et forhold til befolkningen for at forblive relevant, og derfor holder man udadtil fast i nogle grundbudskaber i et forsøg på at skabe en klar identitet,« siger Hans Raun Iversen og uddyber:

»De grundbudskaber, man har valgt, er fra den traditionelle kristendom, fordi det er dem, man har patent på. Kirken har altså taget et standpunkt, og det standpunkt er den klassiske trosbekendelse.«

Traditionelle linjer

Teolog ved Aarhus Universitet, Marie Vejrup Nielsen, ser også en tilbagevenden til den traditionelle kristendom.

»Præsterne praktiserer simpelthen 1800-tallets kristendom tilbage fra den tid, hvor befolkningens tro var mest lig den tro, der blev praktiseret i kirken. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at præsterne har en gammeldags tro, men det er den, de lader komme til udtryk nu,« forklarer hun.

Lars Kruse, der er præst i Herstedøster Sogn ved Albertslund, ser også en simplificering af kristendommen hos sig selv og kolleger.

»Vi er gået mere væk fra det vanskelige sprog og de vanskelige billeder, fordi vi har indset, at vi skal kommunikere enkelt for, at folk kan relatere til det. Vi oplever det selv i kirkerummet - jo enklere, jo bedre respons får vi fra folk. Derfor simplificerer vi budskabet, så det ikke kan misforstås, og rent indholdsmæssigt vælger vi så den sikre løsning og tyer til den traditionelle dogmatiks kendte linjer,« siger han.

Effekten af Grosbøll

Ud over behovet for at appellere til befolkningen med klare budskaber, mener Marie Vejrup Nielsen dog også, at 'Grosbøll-sagen', hvor folkekirkepræsten Thorkild Grosbøll meldte ud, at han aldrig havde troet på Gud, har haft en indflydelse på præsters udmeldinger om tro.

»Grosbøll blev udstødt af kirken, og derfor svarer præster ja og amen til trosbekendelsen lige meget, hvordan de bliver spurgt. De vil ikke risikere noget,« forklarer hun.

Lisbeth Holm Filtenborg, præst i Gjellerup Sogn, mener også, at præsterne besinder sig efter Grosbøll-sagen.

»Vi er blevet mere opmærksomme på, hvad vi siger til hvem. Især er der mange, der siger, at vi nu må holde os til nogle faste synspunkter,« siger hun.

Lars Kruse stemmer i:

»Præster er igen begyndt at sige: Nu holder vi fast i den traditionelle tro udadtil og holder os til nogle 'oneliners', som vi finder i trosbekendelsen. Ellers kan vi ikke kontrollere, hvordan vi bliver opfattet i medierne og af befolkningen.«

Befolkningen

Ifølge Hans Raun Iversen vil udviklingen have en positiv effekt på befolkningen.

»Det er paradoksalt i forhold til en befolkning, som har svært ved at forholde sig til den klassiske kristendom med evigt liv og Jesu opstandelse, men jeg tror faktisk, at befolkningen vil reagere positivt, fordi folk vil forstå, at budskaberne ikke skal opfattes som naturvidenskabelige sandheder, men snarere at man skal tro på budskabet. Jeg tror, vi vil se en mere realistisk tilgang til kristendommen fra befolkningens side,« siger han.

Men Marie Vejrup Nielsen mener, at den traditionelle tro giver kirken nye udfordringer:

»Det bliver ekstra vigtigt for kirken at profilere sig og gøre sig selv samfundsrelevant på andre måder. Kirken kan ikke ændre på indholdet, men på indpakningen, og derfor vil man fra præsternes side se et skift fra teologisk kommunikation til politisk kommunikation med bredere indhold.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

I går handlede det om, at præsterne ville bevare deres arbejdsplads og derfor gik ind for den tætte forbindelse mellem stat og kirke. Meget forståeligt, dog ikke moralsk forståeligt, hvad jeg senere skal komme ind på.
I dag handler det om trosgrundlaget, og det synes jeg er meget mere relevant at komme ind på (især for de ateister, der også er kristne, dvs. medlemmer af folkekirken).
Når det er sådan, at en 1800 tals kristendom er det eneste salgbare, må man nok sige, at præsterne er de rene svindlere, idet de sælger en vare, som de ikke selv tror på. Grosbøll sagde fra, dog ikke helt, for så skulle han have gået i præsteretten (og taget flere med sig).

Hans Raun Iversen siger, at man skal forstå ’budskabet’ og ikke forstå kristendommen videnskabeligt. Det kan kun betyde, at vi skal være gode ved hinanden, og det har vi altid vidst.

Det rigtigt snavsede i hele miseren er selvfølgelig, at staten holder en moralsk og økonomisk hånd under den religiøse drømmefabrik, folkekirken. Det forhindrer, at vi kommer til en afklaring og frem til et sprog, der kan hjælpe os videre til et mere modent plan. Det religiøse gummisprog, som man altid hører, korrumperer os alle sammen. Nu skal vi fx snart høre, at der er en gud, der bevarer Danmark. Ikke blot dronningen mener det, folketinget siger god for det. Danmark mener det. Du og jeg er inddraget.
Lad os så få debatten om religionens plads i samfundet!!!

Altså småt med ærlighed, rummelighed og ytringsfrihed, selvom forsvaret for bevarelse af folkekirken netop henviste til sidstenævnte i går. Og så vil man væk fra foreningens tågede tekster med de kryptiske pointer og helst glemme de klart forståelige men hårdere passager, som medlemmerne jo alligevel sjældent ønsker at efterleve. Og hvis man så i stedet kan brande sig på nydansk med noget religiøst spin og kommunikere til menigheden, at deres røv er reddet med gratis bonuschancer i næste liv, så vil de også fortsat stemme for at mindretallet skal betale præsternes lønninger. Det lyder som en traditionel julehandel og lærde kan i den anledning sikkert overdynge hinanden med Jesus lignelser, som stritter i forskellige retninger om kræmmere, hyklere, moral og tvang.

Sikke nogle fantastiske procentsatser for præsternes gudetro - 97-99%!?

Disse tal viser, at præstestanden til fulde lever op til dens funktion: at hykle og foregøgle, så, om ikke andet, må man da sige at folkekirken får noget får pengene.

Måske fortjener disse dedikerede tjenestemænd noget mere moderne opmærksomhed, - hvad med en X-Faktor for præster?

Bent Kim Jepsen

Jeg tror, Gud sagde: "Det blive lys", og så lød der et "Big Bang".
Jeg tror, Jesus fra Nazareth opstod fra de døde, som "Jesu Ligklæde" er udtryk for. Forvandlet i et lyshav, der fik ligklædet til at falme, så det blev lig med et fotonegativ.
Jeg tror, at åndelig kræfter som tro, håb og kærlighed er stærkere end tyngdekraften er fænomener fra evigheden.

Godt Nytår !

Lars Kruse: »Præster er igen begyndt at sige: Nu holder vi fast i den traditionelle tro udadtil og holder os til nogle ‘oneliners’, som vi finder i trosbekendelsen. Ellers kan vi ikke kontrollere, hvordan vi bliver opfattet i medierne og af befolkningen.«

Hvilket for mig bekræfter, at vi paradoksalt NOK i denne nye tidsalder af uindskrænkede muligheder for vidensdeling og åbenhed - bliver så udsatte for misbrug, fejlfortolkninger, misforståelser og bevidste manipulationer I MEDIERNE:

AT VI RENT FAKTISK ER PÅ VEJ TILBAGE TIL MIDDELALDERENS TABUER OG SKJULTE DAGSORDENER - i praksis.

Heinrich R. Jørgensen

Folkekirken og præsterne i denne, kunne skabe rammerne om noget relevant, noget moderne, hvis du turde modernise dogmer, fortællinger, iscenesættelse og meget andet. De kunne blive en vedkommende institution, en fornyer, en revser, en uomgængelig magtfaktor i det danske landskab.

Er det fordi de ikke får lov, eller blot fordi de ikke tør kaste sig ud i en usikker fremtid, dér, hvor de ikke kan bunde?

En tilbagevenden til en bedaget og uvedkommende religion, der ikke længere kan være relevant for moderne mennesker, synes at være et febrilsk forsøg på at holde liv i en institution. Det kommer til at betyde enten Folkekirkens bortvisnen, eller (desværre mere sandsynligt), at Folkekirken annekteres og overtages af nationalistisk mørkemænd, der kan bruge institionen m.v. i deres politiske ambitioner.

Grosbøll har ret forsåvidt at vi ikke kan vide hvem eller hvad Gud er. Og Grossbøll påpegede også, i stil med Regin Prenter, at som lutherske kristne, har vi kun Jesus at henvise til, når vi mennesker skal danne os et billede af hvem eller hvad Gud er.

Mht. det som præsterne prædiker i kirken handler det vel mere om at folk føler tryghed ved deres barndoms Gud, ikke i alle mulige moderne teologiske udlægninger af Gud. Folk som er vant til at gå i kirke er også mere åbne overfor forandringer mht. hvordan der holdes kirke; de er mere parate til at acceptere forandringer i, hvordan gudstjenesten forløber end folk som kun kommer i kirke engang imellem.

Religionen, både den indre og ydre, har vel en plads i samfundet. Først når religionen kræver at blive statsdannende, dvs. at den kræver at samfundet basereret på et fundament, der findes i Bibelen, Koranen, Torah'en eller andre religiøse skrifter, er der grund til at være bekymret.

Lennart Kampmann

Ritualer er en stærk samlingskraft i de fleste menneskers tilværelse. Fødsel, overgang til voksen, ægtepagter og død er naturlige hændelser som vi gerne vil markere.

Desværre er der ikke rigtigt et sted at gå hen for at opnå nogle gode ritualer uden at blive sovset ind i al mulig overtro. Den kristne kirke er et eksempel på sådan overtro. Vi vil gerne fejre brylluppet ved at lade det foregå i kirken, da vi har tradition for det, men Guds velsignelse....

Vi affinder os derfor med kirken og dens urimelige imperfektioner, men bedst vil det være at man holdt op med at binde folk historier på ærmet og begyndte at forholde sig mere kritisk til verden.

Men det er måske netop derfor at præsterne så markant fortæller at de tror. Folk skal ikke kunne smide dem væk fra ceremonimesterstillingen, bare fordi de ikke følger det officielle dogme. Så er et par one-liners jo gode, for folk lader dem jo bare passere...

med venlig hilsen
Lennart

Hvis antagelsen ër rigtig (alt imens Katrine Winkel Holm og Katrine Lilleør konkurrerer om ytringsfriheden og KWHs far, Søren Krarup, skriver kronik om karaktermordet på Lars Hedegaard), hvis altså dette præstevælde praktiserer fortidig tro, så mangler vi blot, at pietismen breder sig blandt de forvirrede prædikanter og deres mengheder. Dens forsagte ydmyghed tilførte dansk salmesang en skattekiste, men det forudsætter som førhen, at kongehuset gør sin enevælde gældende, hvilket i dag ikke kan finde sted i modsætning til adelen, tværtimod delagtiggjort i adskillige pæne og ikke pæne overklasseaktiviteter.

Det er ikke kun gammeldags tankegods. Noget af det er direkte forkert - f.ex. det med "kød":

I Markus-evangeliet kap. 12 ver. 25 siger Jesus:

For når de døde opstår, så hverken gifter de sig eller giftes bort, "men er som engle i himlene".

Da begrebet "englekød" ikke forekommer i Ny Testamente, er det mest ædrueligt kun at tænke på opstandelse i åndelig forstand.

Det er svært at finde lodret uoverensstemmelse med Jesu udtalelser og moderne bevidsthedsforskning. Særlig når man prøver at definere minimumskravene til mindste "maskine" der kan rumme et "spøgelse".

Det rammer også det monoteistiske grundproblem:

"Hvis der ikke er plads nok til et spøgelse (Gud) i den store maskine Universet - hvordan kan der så være plads til et spøgelse (Sjælen) i den lille maskine hjernen ?"

Mange ateister er heller ikke for gode. De forsøger at markedsføre oplysningstiden, d.v.s. 1700-tals metafysik, hvor begreber som "fri vilje" og "eksistens" er på kollisionskurs med såvel naturvidenskab generelt, og hjerneforskningen i særdeleshed.

Hjernen KAN ikke udforskes som andet end en maskine. Alt andet ville være okkultisme.

G.P.: "Hjernen KAN ikke udforskes som andet end en maskine. Alt andet ville være okkultisme."

Og den maskinforskning i sig selv gø'r forskningen ufatteligt begrænset.

-...og dermed de-human.

Morten Kjeldgaard

I forbindelse med VKO regeringens kampagne mod muslimer og deres religiøse symboler har der været en hel del collateral damage i den folkekirkelige kristendom. Fogh-Rasmussen talte om afskaffelse af religiøse symboler i det offentlige rum -- en ide jeg som ikke-troende fuldt ud kan tilslutte mig -- men sideeffekten, at skade kristendommen, har næppe været Fogh-Rasmussens sigte.

Det er helt klart, at en stor del af danskerne generelt ikke længere for alvor er troende, og at der absolut ingen forståelse er, af hvad det betyder at tro. Hvis troen var grundfæstet hos danskerne ville der ikke være de store problemer med at acceptere muslimernes ditto.

I artiklen glæder man sig over danskerne så istedet bedre kan tilslutte sig en mere gammeltestamentelig kristendomsforståelse. Der er i mine øjne en grotesk accept af nederlaget. Men spin benyttes jo allevegne efterhånden.

At kristne danskere har det fint med at politiet går ind i Guds hus og med magt fjerner mennesker som har søgt tilflugt der, viser hvor lidt betydning kristendommen har for danskerne.

At høre DF sige at “præsterne skal bare passe deres arbejde med dåb og vielse” er som sød musik i mine onde kulturradikale ører, for det viser, at de kristne danskere endeligt har sluppet fantasien om Gud, hans søn og dennes lære og i øvrigt ville udvise forståelse for hvis romerske soldater havde fjernet ham og hans familie fra den stald i Betlehem de ulovligt havde besat.

OF:
"Og den maskinforskning i sig selv gø’r forskningen ufatteligt begrænset."

GP:
I en bestemt betydning har du ret - men alligevel:

En udbredt overtro i Danmark, er troen på et modsætningsforhold mellem biologien og fysikken.

(paradoksalt fordi vi er et foregangsland på biotek-området)

Hvad der gør det til overtro er, at modsætningsforholdet kan modbevises.

Det kan kristendommen derimod ikke.

Overtro er tro, der kan modbevises.

Sær overskrift - for: Der er vel ingen der nogensinde
har mistænkt nogen som helst ( især aldrig: Af præster ) for at LADE og HANDLE: Kristent.

Jvf. psykiatriens ensporede opfattelse af hønen (kemien) og ægget (ydre påvirkninger/traumer).

Hvad kommer først ?

I gør mange moderat venstreorienterede præster uret.

Problemet er, at det er Pia og helvedes-prædikanterne der har monol på magten lige nu.

De gode præster kan derfor ikke komme med det mindste pip uden at blive slagtet af enten regeringen eller et af dens mange talerør.

Skulle de komme til orde i dette blad, måtte de først afsværge deres kristne tro og tilslutte sig oplysningstidens - d.v.s. 1700 tallets metafysik. Og det kan jeg godt forstå, de ikke gør.

I "oplysningstiden" troede man også, at det var en for høj koncentration af en usynlig substans ved navn "Flogiston" der var årsagen til, at ting brød i brand.

På samme måde som nutidskristne skal forholde sig til kristendommens mere problematiske sider, skal oplysningstid-fundamentalister sætte sig ind i, hvad oplysningstiden OGSÅ var.

Jesus var imod den religiøse autoritet (farisæerne), den millitære autoritet(romerne), den økonomiske autoritet (kamelen og nåleøjet)...og han delte sit brød og nogle fisk med folket.

Jesus var datidens Ché Guévara...

Lad os så komme videre !!

Morten Kjeldgaard

Jesus var datidens Ché Guévara…

Det er én udlægning. En anden er at Jesus var sin tids Osama bin Laden, en streng fundamentalist, god mod sine tilhængere, nådesløs over for sine modstandere.

Klostertilværelser og klostervæsen forudsætter jo:
( og DERI har postmodernismen så ganske ret )
Andre virkeligheder - for ellers kan noget sån't næppe nogensinde være.

At anse en selv - for i den selvsamme verden som de - kun adskilt af tid - er en for utilstrækkelig og for ensidig måde at se det - for verdens væren som et glidende sammenhængende (for)løb, er KUN fordi verden overalt også (for)løber springende.

For meget Rokoko,
og for lidt Soul!

I fortsættelse af Morten Kjeldgaard ...

Fantasien fejler jo aldrig noget når mennesker skal spejle sig selv. I afrikanske bibler er Jesus formentlig neger. Og et (kvindeligt) menighedsrådsmedlem herværende er hørt citeret for at 'jesus kunne jo godt have været en kvinde'. Det lo vi meget af den sommer.

..for videnskabeligheden i den slags er meget lav.

Heinrich R. Jørgensen

Odd Bjertnes:
" I afrikanske bibler er Jesus formentlig neger."

Og samme steds omtales treenigheden måske som Old Grumpy, Junior og Spooky?

Ja, man ved jo aldrig...

Anita Storr-Hansen

Saa meget desto mere underligt og utidssvarende er det, at der er nogle, som gaar meget laengere tilbage. Der er i dag folk, som tror paa en bog, der blev skrevet af en profet i Middelaldren. Og de kan ikke engang joke about it.

lars rosholm tørresø

øv en snart laaang snak om ikke så meget andet end det sædvanligtvist irationnelle og dybest set fornuftstridige JESUS -KIRKE -RELIGION -mv. -tant og fjas 'ala rød-hvid papnisse -børnesludder i handelstandsforeningernes tjeneste! øv!

Hans Jørgen Lassen

Heinrich skriver:

Folkekirken og præsterne i denne, kunne skabe rammerne om noget relevant, noget moderne, hvis de turde modernise dogmer, fortællinger, iscenesættelse og meget andet.

Hvis og hvis, min røv var spids ...

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen skriver:

Hvis og hvis, min røv var spids …

Hvis kristendommen skal kunne bruges til noget fornuftigt, skal der nogle flere Grosbøll-typer på banen, der på begavet og moderne vis kan udlægge teksten så det giver mening for nogenlunde moderne mennesker...

Som erklæret ikke-kristen rager det naturligvis mig en høstblomst. Ikke desto mindre kan det jo godt ærgre, at se reaktionær dumhed triumfere også på det folkekirkelige område...

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

du uforbederlige revisionist: kristendommen hverken kan og derfor heller ikke skal bruges til noget som helst.

Ud med skidtet, farvel til overtro og auttoritet.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Ud med skidtet, farvel til overtro og auttoritet."

Så afgjort også mit foretrukne valg.

Men jeg kan såmænd også godt goutere, at tro og religion findes, hvis de mest rædselsfulde, fornedrende og undertrykkende dogmer blev sorteret fra, og alt det transcendentale gudebavl blev afløst af nogle immanente kvaliteter.

Jeg er udmærket klar over, at din reaktion naturligvis må være "Hah. Humbug!", og straks føle trang til at kalde mig revisionistisk svagpisser eller noget i det nabolag.

Men helt ærligt - de fleste er næppe ville til at kaste overtro overbords, uanset hvor debil og barnlig den end må være, hvis det vacuum der efterlades, ikke kan udfyldes med noget andet. Nihilisme og sortsyn er næppe noget der appellerer til ret mange - så hellere noget harnløs postmoderne voodoo af en slags...

At forkynde "oplysningstidens" 1700 tals metafysik ("fri vilje", "eksistens") som alternativ til religion er endnu dummere end selv den mest fundamentalistiske kristendom.

Hjernen er et fysisk forklarligt system på lige fod med alle andre fysisk forklarlige fænomener.

Når videnskaben har afmystificeret bevidsthedsfænomenet, kan de metafysiske forestillinger om "liv" og "død" ikke længere opretholdes.

Når det ikke længere giver mening at skelne mellem liv og død, vil udtrykkene "den evige død" og "det evige liv" betyde det samme.

(Kan i huske hvad Jesus fablede om ?)

Så kan vi sammen med resten af universet grine af den gang nogle små proteinklumper bildte sig ind, at de ikke behøvede adlyde naturlovene fordi de havde "fri vilje".

Størst latter vil tilfalde beretningen om, at netop ateisterne, der troede at mennesket var en årsag uden selv at være en virkning af forudgående årsager, beskyldte normale mennesker for "overtro".

Staklerne førte en tofronts-krig. På den ene front kæmpede de mod den gamle generation monoteister, som troede på eksistensen af en overordnet vilje i forhold til hvilken mennesker kun var redskaber.

På den anden front søgte de at latterliggøre de hjerneforskere, der stille og roligt beviste, at der ikke boede nogen "fri vilje" i hjernen.

Altså eksakt samme pointe: Mennesket er kun et redskab i hænderne på den egentlige magthaver.

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:
Odd Bjertnes:
” I afrikanske bibler ... omtales treenigheden måske som Old Grumpy, Junior og Spooky?

Ja, man ved jo aldrig'

Hvor bøvet kan en debattør bklive ?
Jo det ved man sandelig HBJ. Med sikkerhed. Og du skal være velkommen til at 'tro' det der. Og at Jesus var 'hvid, angelsaksisk og kristen'. Men sandhed er det ikke.
Lille De !!!

Inger Sundsvald

Gorm Pedersen skriver:
”Hjernen er et fysisk forklarligt system på lige fod med alle andre fysisk forklarlige fænomener.”

Så mangler vi bare at fysikken forklarer hvorfor nogle føler dit og andre føler dat.

Mission er for præst og menighed, hvad indoktrinering er for lærer og skole, nemlig overtro og befamling. Erkendelsen af de fysiske tilstande beror på iagttagelse og kan både diskuteres og af og til bevises.

Mikkel Sørensen

Lektor i praktisk teologi (PRAKTISK teologi?! oh God...):

»Det er ikke sikkert, at så stor en del af præsterne i virkeligheden tror så ensartet, men det er et udtryk for, at man rent retorisk prøver at elementarisere kristendommen, så det bliver nemmere for befolkningen at relatere til religionen.«

Vi kan altsaa gaa ud fra som givet at de fylder os med lyv, for det er mere praktisk for dem.

Ud med skidtet. Politikere, journalister og reklamefolk er rigeligt at traekkes med.