Baggrund
Læsetid: 4 min.

Privatisering af skrald giver ingen besparelse

En planlagt privat overtagelse af dele af den københavnske renovation er endnu engang blevet udskudt. Licitationen havde kun én byder, og det firma har skraldemændene svært ved at komme overens med
En planlagt privat overtagelse af dele af den københavnske renovation er endnu engang blevet udskudt. Licitationen havde kun én byder, og det firma har skraldemændene svært ved at komme overens med
Indland
4. december 2009

I en gård på Indre Vesterbro med springvand og bænke i planlagte formationer viser gårdmand Charles Braagaard over til skraldeskuret. Han er ansvarlig for 12 gårde i kvarteret og har arbejdet med skrald i otte år. Og selvom han ikke altid er tilfreds med samarbejdet med det nuværende R 98, frygter han, hvad en udlicitering vil betyde for gårdene.

»Jeg har det bedst med de skraldemænd, som vi kender,« siger han og hiver i en brun kurvestol, der ligger øverst i en overfyldt storskraldscontainer. »De skal først hente det om en uge, og det ser allerede sådan her ud. Men hvis jeg møder en af skraldemændene i en anden gård, får jeg dem bare til at komme over og hente det. Det vil de ikke have tid til, når det bliver privat,« forudser han.

For Charles Braagaard er det værste udsigten til konflikter, så skraldet hober sig op.

Det fik han en forsmag på for en måned siden, da der i to dage var sympatikonflikt med de strejkende skraldemænd i Glostrup.

»Der lå skrald ud over det hele, og det gør beboerne nervøse. Skraldestrejker er det værste helvede bare på grund af alle rotterne,« forklarer han.

Samarbejdsproblemer

Netop frygten for konflikter er en af grundene til, at Borgerrepræsentationen for anden gang har været nødt til at udskyde overtagelsen af de første fire distrikter, Valby, Vanløse, Brønshøj-Husum og Bispebjerg.

Da kommunen i maj skrev kontrakt med det private renovationsfirma City Renovation (CR), var planen, at de første fire distrikter skulle overtages fra november i år. Så blev det udskudt til januar, og nu er den foreløbig startdato altså udskudt til den første marts 2010.

Områdechef Jens Purup fra Center for Miljø under Københavns Kommune lægger ikke skjul på, at udskydelsen bunder i samarbejdsproblemer mellem de ca. 75 skraldemænd, som CR skal overtage fra den hidtidige arbejdsgiver R 98, og så den ny arbejdsgiver.

Men frem for alt skyldes det de ugelange strejker og konflikter, som CR's moderselskab, HCS, har været ramt af her i efteråret:

»Derfor er overførelsen af R98's medarbejdere gået lidt i stå. Det er en meget følsom og vigtig proces. Derfor følte begge parter, at det var bedre at udskyde den lidt,« siger han til Information.

At CR også før efterårets strejker har bakset med et dårligt renommé, fremgår af et af de tidligere dokumenter, som forvaltningen har udarbejdet.

Her hedder det ligefrem, at »forvaltningen er bekendt med, at HCS har et blandet ry i branchen.«

Jens Purup afviser, at udskydelsen har at gøre med den betaling, som CR skal have for at overtage renovationen. CR vil nemlig få stort set det samme, som R 98 hidtil har fået. I seks år er taksterne for renovationen holdt i ro, og det forventer Jens Purup også, at de bliver i 2010 og 2011.

»R 98 har virkelig rationaliseret,« siger han, mens forvaltningen i et oplæg skriver, at »På trods af omstillinger, effektiviseringer og nedskæringer har driften hos R 98 aldrig været så stabil som nu«.

Ingen besparelse

Selv om renovationen nu udliciteres, skal københavnerne ikke forvente nogen besparelse. For det første var CR nemlig det eneste firma, som afgav tilbud, og for det andet var CR's tilbud mere end 10 procent dyrere, end det kontroltilbud som forvaltningen på forhånd havde udarbejdet.

Med kun ét firma som tilbudsgiver havde Københavns Kommune haft mulighed for at afblæse udbuddet. men det valgte man ikke, da kun SF og EL stemte imod. Et solidt flertal af A, R, V og DF har båret udliciteringen igennem.

Helt anderledes valgte den konservative Frederiksberg Kommune: Da der kun var en tilbudsgiver, tog kommunen skraldespanden i den anden hånd og satser nu på at lave et selvstændigt kommunalt skraldefirma, der skal servicere kommunens borgere.

»Vi har regnet det her meget grundigt igennem, så vi er helt sikre på, at vi får den bedste og billigste løsning. Konklusionen er helt klar: Vi kan lave det samme til en lavere pris! Derfor har vi valgt selv at løse opgaven,« lyder beskeden fra borgmester Jørgen Glenthøj.

Københavns Kommune trak ikke udbuddet tilbage som Frederiksberg, men overvejer i stedet, hvordan en øget konkurrence kan sikres i de næste udbudsrunder:

»Det er en del af aftalen mellem R 98 og kommunen, at renovationen skal udsættes for konkurrence. Men når der så kun kommer én tilbudsgiver, er det fordi, branchen ser det som en udfordring at overtage medarbejdere, der har bedre løn- og arbejdsforhold end den øvrige renovationsbranche,« siger Jens Purup.

Eller som det formuleres i en indstilling fra forvaltningen:

»Med andre ord vurderes den eneste vej til udvidet konkurrence på kort sigt at være en svækkelse af R 98's ansattes vilkår, om at medarbejderne har krav på virksomhedsoverdragelse«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

Der er ingen "offentlige" ydelser eller servicer, der bliver hverken bedre eller billigere at det privatiseres.
Var det fortilfældet burde USA, jo være det rene slaraffenland at være forbruger i. - Det ved alle, at det er USA ikke.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om privatiseringsmanien, kunne være udsprunget i hjernen på folk, som ikke evner at omsætte teori til praksis, eller praksis til teori.

I hvert fald, giver det ikke mening at at noget skal blive hverken billigere og bedre, af at nogen skal tjene på det.

Hvis man vil se konsekvenserne af yderliggående privatiseringer, behøver man ikke se længere væk end UK. De dele af infrastrukturen, som blev privatiseret under Thatcher og Major, og som ikke blev gen-nationaliseret under Blair er nu dårligt fungerende, nedslidte og horribelt dyre.
Jernbanerne er det fremmeste eksempel - men også basale services er stadig i vidt omfang på private hænder, og opviser ikke imponerende resultater ...