Læsetid: 2 min.

Regeringens økonomiske plan er slået tilbage til start

Det bliver 'fuldstændig umuligt' for regeringen at opfylde sin egen plan om at opnå langsigtet balance i økonomien, siger vismand og efterlyser upopulære arbejdsmarkedsreformer hurtigst muligt
Indland
12. december 2009

Det var allerede et tvivlsomt mål, inden krisen tog til. Men med udsigten til massive underskud på statsbudgetterne i de kommende år, må regeringen nu opgive sin plan om at sikre langsigtet balance i økonomien inden 2015.

Det siger økonomisk vismand, professor på Aarhus Universitet Michael Rosholm, efter at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i går fremlagde dystre udsigter for Danmarks økonomi i de kommende år.

»Det er fuldstændig umuligt at nå målene i 2015. Det kan vi roligt skyde en hvid pind efter. Der skyldes både krisen, men også at man har skudt alle større arbejdsmarkedsreformer i sænk,« siger Michael Rosholm.

I forbindelse med de skattelettelser, som VKO-flertallet gennemførte lige inden valget i 2007, opstillede regeringen den såkaldte 2015-plan, der har været køreplanen for den langsigtede økonomiske politik lige siden. Planen beskriver det hul i statskassen på cirka 14 milliarder kroner om året, der opstår i takt med, at de store efterkrigsgenerationer forlader arbejdsmarkedet.

Med skattereformen og en række tiltag på beskæftigelses- og sygefraværsområdet, der tilsammen udvider arbejdsstyrken, regner regeringen selv med at have fundet cirka syv milliarder.

Tilbage til start

Men det var inden, krisen slog til. I går måtte Claus Hjort Frederiksen erkende, at man »er slået tilbage«. Alligevel fastholder han ambitionerne om at nå målene i 2015.

»Jeg vil ikke sige, at det er nemt - men jeg vil ikke tale om, hvad der skal til, før vi ved, hvor stor udfordringen bliver,« siger han og henviser til januar, hvor regeringen vil fremlægge de præcise beregninger for, hvad krisen har kostet dansk økonomi - og vil give bud på, hvad der skal til for at løse de langsigtede problemer.

Dét har en række økonomiske eksperter og regeringens egen Arbejdsmarkedskommission imidlertid peget på for længst. Selv hvis man vælger at udskyde målene i 2015-planen for eksempel tre år, er det stadig især en yderligere stramning af efterlønnen, der er behov for, siger Michael Rosholm:

»Der er ingen vej udenom. På et eller andet tidspunkt skal disse mål indfries - og jo senere vi kommer i gang, jo sværere og hårdere bliver de nødvendige reformer, der skal til. For hvert år, vi udskyder beslutningen, vil regningen vokse yderligere,« siger han.

I sin tale på Venstres landsmøde i november satte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det mål, at Danmark i 2020 skal have et af de højeste arbejdsudbud i verden og erklærede også, at det skulle være slut med at parkere de ubehagelige beslutninger i ekspertkommissioner - som netop Arbejdsmarkedskommissionen og Velfærdskommissionen. Dét har øget forventningerne på Christiansborg til, hvad regeringen vil præsentere af planer på arbejdsmarkedsområdet efter nytår.

Ingen tiltag i 2010

Alligevel understregede Claus Hjort Frederiksen i går, at regeringen »under alle omstændigheder ikke vil foretage sig noget i 2010«, mens krisen stadig raser.

»Jeg er ikke enig i den vurdering at for at tackle udfordringerne, så er man nødt til at gennemføre store reformer. Vi har kunnet tackle dem hen ad vejen, efterhånden som de er opstået - og det, tror jeg, at vi kan blive ved med,« siger han til eksperternes reformkrav.

Men det skal regeringen dog ikke gøre sig forhåbninger om, siger Michael Rosholm.

»Den pukkel, der skyldes et faldende arbejdsudbud, den kommer man ikke uden om at tage stilling til snart,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det der mest forrygte i Hjort Frederiksens fremstilling i går var hans hån over oppositionens og vismændenes råd om at i gang sætte nogle af de udskudte renoveringer af de offentlige bygninger og anlæg mens der er ledige håndværkere. Hjort Frederiksen skruer sig endda så højt op så han beskylder oppositionen for at forslå en uansvarlig politik. Men hvem har ført den mest uansvarlige politik, når OVK i en højkonjunktur og med fare for overophedning førte en ekspansiv politik med skattelettelser og fordelagtige låne vilkår i fast ejendom. Ligeledes nægtede Fogh Rasmussen at se krisen komme og hånede Thorning, da hun ved Folketingets Åbningsdebat i 2008 forslog at få sat nogle offentlige renoveringer i gang sat for at modvirke krisen, dengang var Fogh Rasmussens største problem overophedning og mangel på håndværker.