Sidste dag i fasten er ingen festdag

»Jeg er ked af, at vi skal mødes sådan her. I er gæster i mit land. Jeg ville ønske, at jeg kunne invitere jer hjem til min familie,« siger Erdem.

»Men vi blev nu heller ikke så godt behandlet i Danmark,« siger Baran med et skævt smil.

Det er farlig for Erdem og Baran, hvis vi besøger dem i deres hjem i Ninewa-provinsen. En vesterlænding med en tolk og bevæbnede vagter sætter for meget fokus på dem.

Så vi har betalt en taxa for at køre dem frem og tilbage til Kurdistans rolige hovedstad Erbil dagen efter vores egen rejse ind i Ninewa, en provins der ifølge FN's flygtningeorganisation UNHCR er så hårdt ramt af etnisk og sekterisk vold, at alle derfra har krav på asyl.

I sin seneste Irak-rapport understreger UNHCR, at særlig minoriteter som jezidierne i Ninewa er udsat for målrettet forfølgelse.

29-årige Erdem og 26-årige Baran er jezidier. De har begge fået afslag på deres asylansøgning i Danmark. Og de er begge blevet tvangshjemsendt til Irak.

Nu bor Erdem i jezidi-landsbyen Bashika 15 km uden for Ninewa-provinsens hovedstad Mosul, mens Baran bor i selve Mosul, der ellers er blevet næsten totalt udrenset for ikke-muslimer.

Dagen forinden har vi besøgt Bashika, hvor Erdem bor.

Beboerne har bygget en mur omkring byen, så terrorister ikke så let kan køre biler med sprængstof uden om kontrolposterne ved indfaldsvejene.

For et halvt år siden blev 11 irakiske soldater dræbt, da de uden held forsøgte at afmontere en række bomber, der blev fundet uden for byen. Og nogle dage forinden er en såkaldt lydbombe, der giver et højt brag, men mindre skader, sprunget i en spiritusbutik i byen. To blev lettere sårede og ingen døde, men bomben betragtes som en advarsel.

»Der er mange, der vil slå os ihjel. Vi har brug for beskyttelse,« siger en beboer.

Vi kan ikke gå rundt i Bashika på egen hånd, men er omgivet af kurdiske peshmerga-soldater. Beboerne i byen er enige om, at de ikke ville kunne klare sig uden kurderne, der bemander kontrolposterne i området og overvåger al-Qaeda og de andre ekstremistiske grupperinger, der vil minoriteterne i Ninewa til livs.

»Vi forsøger at sikre området så godt som muligt, men vi kan ikke forudsige terroristernes træk hver gang,« siger formanden for Kurdistans Demokratiske Partis kontor i byen.

Skudt op ad muren

Bashika blev verdenskendt, da jezidier i 2007 stenede en kvindelig trosfælle til døde i byen, fordi hun havde forelsket sig i en muslimsk mand. To uger senere standsede sunnimuslimske ekstremister en bus fuld af arbejdere, der var på vej fra en tekstilfabrik i Mosul til Bashika. Alle ikke-jezidier blev beordret til at stige af bussen, der derefter blev kørt tilbage til Mosul. Her blev de tilbageværende 23 jezidier stillet op ad en mur og skudt.

Det er sidste dag i fasten, da vi besøger Bashika. Traditionelt er det en festdag.

»Men hvad er der at fejre,« spørger Erdem, da vi sidder på en internetcafe i Erbil. »Jeg kan ikke få øje på noget. Vi kan blive angrebet hvert øjeblik. Jeg kan ikke holde det ud.«

Han fortæller, at han vil flygte igen. Helst inden for et par måneder. I Tyskland får alle jezidier asyl, og det har han hørt om. Da vi fortæller ham, at han på grund af det europæiske asylsamarbejde vil blive sendt tilbage til Danmark, hvor han søgte om asyl første gang, ryster han på hovedet.

»Det tror jeg ikke, de vil gøre. Danmark vil jo bare sende mig tilbage til Irak igen.«

Hjemsendt til bomberne

Baran bryder ind:

»Selv om jeg fik lov, ville jeg aldrig tage tilbage til Danmark. Det største uheld i mit liv er, at jeg søgte om asyl i Danmark og ikke i Sverige eller Tyskland.«

Samme dag som Baran blev tvangshjemsendt fra Danmark, angreb al-Qaeda den jezidiske landsby Sinjar i Ninewa.

21 blev dræbt og 36 sårede, da to selvmordsbombere detonerede en stor mængde sprængstof, som de havde syet ind i deres veste. Det skete på en populær cafe, hvor unge jezidier drak te og spillede domino.

På det tidspunkt sad Baran i en taxa på vej til Ninewa fra lufthavnen i Bagdad.

»Jeg kan blive slagtet når som helst i Mosul. Men det er det eneste sted, min far kan få arbejde, og uden hans løn kan vi ikke overleve,« siger han.

Han viser os sit id-kort. Der står, at han er jezidi, og derfor er det vanskeligt for ham at bevæge sig rundt. I det voldsramte Ninewa har vi selv mødt kontrolposter på alle større veje. Her skal man legitimere sig, men det er et velkendt faktum, at irakisk politi og militær er infiltreret af de terroristgrupper, der jagter provinsens mange minoriteter.

»Jeg holder mig indendøre. Hvis nogen opdager, at jeg er jezidi, kan de sælge mig til terroristerne. De er overalt,« siger han og understreger, at han løb en stor risiko ved at komme til Erbil.

Daglige angreb

Mosul regnes rigtig nok for en højborg for al-Qaeda, der menes at stå bag størstedelen af de mange drab i området. I de senere år har antallet af angreb i og omkring byen konstant været blandt Iraks højeste. Dog kunne de amerikanske styrker i sommer meddele, at det ugentlige antal angreb i Mosul er faldet fra 42 i gennemsnit til 29. Men enstemmige ekspertkilder forudser, at volden nu vil stige igen forud for parlamentsvalget i marts 2010.

Vi er af sikkerhedshensyn ikke selv rejst tættere end nogle kilometer fra Mosul. Alle har frarådet os at tage ind i byen.

»Det er lige før, risikoen for, at I bliver kindnappet eller dræbt, er større end chancen for, at det ikke sker,« som en medarbejder fra FN's flygtningeorganisation UNHCR har sagt til os.

De danske udlændingemyndigheder har af sikkerhedshensyn ikke selv besøgt Ninewa, men når alligevel frem til, at afviste asylansøgere godt kan sendes tilbage til området.

I marts 2009 udgav Udlændingeservice i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og det norske Landinfo en Irak-rapport baseret på interviews foretaget under en rejse til Jordan og Kurdistan. Jezidier risikerer at blive dræbt, når de rejser mellem Mosul og landsbyerne i området, og de kan blandt andet ikke længere besøge universitetet i Mosul, hvor plakater nægter »vantro« adgang, står der i rapporten.

»De generelle forhold for jezidi-kurdere kan ikke medføre, at du meddeles asyl,« skriver samme Udlændingeservice i afslaget til Erdem.

Information har tidligere fortalt om jezidien Ferman fra Ninewa. Han har fået afslag på asyl i Danmark, men har nu fået genoptaget sin sag i Flygtningenævnet og afventer nævnets afgørelse.

Af sikkerhedshensyn optræder Erdem og Baran ikke med deres rigtige navn. Deres identitet er redaktionen bekendt.