Nyhed
Læsetid: 4 min.

Sociale organisationer raser over udtalelse om fattige

Katastrofalt, en falliterklæring og et udtryk for en total mangel på forståelse. Det er nogle af reaktionerne fra de sociale organisationer, efter at socialminister Karen Ellemann har kaldt det 'glædeligt', at dobbelt så mange danskere har måttet søge julehjælp i år. Det er ikke glædeligt. Det er tegn på en voldsom stigning i fattigdommen, siger ekspert
Katastrofalt, en falliterklæring  og et udtryk for en total mangel på forståelse. Det er nogle af reaktionerne fra de sociale organisationer, efter at socialminister Karen Ellemann har kaldt det 'glædeligt', at dobbelt så mange danskere har måttet søge julehjælp i år. Det er ikke glædeligt. Det er tegn på en voldsom stigning i fattigdommen, siger ekspert
Indland
8. december 2009

Kirkens Korshær er de seneste uger blevet oversvømmet af ansøgninger fra danskere, som ønsker at modtage hjælp, fordi de har svært ved at få enderne til at mødes i julen.

Inger Marie Warncke leder korshærens hjælpearbejde i Nordvest i København og er med til at dele penge, slik og legetøj ud til 250 trængende københavnere.

»Vi har set en stor stigning i antallet af ansøgninger. I forhold til for fem år siden, er det blevet meget, meget værre. Der er langt flere, der har brug for hjælp,« siger Inger Marie Warncke.

Kirkens Korshær er imidlertid kun én ud af en lang række velgørenhedsorganisationer, som har oplevet en voldsom vækst i antallet af danskere, der har brug for hjælp i julen. Der er således næsten sket en fordobling af ansøgninger om julehjælp siden årtusindskiftet.

Det øgede antal henvendelser til velgørenhedsorganisationerne fik i sidste uge socialminister Karen Ellemann (V) til i de hjemløses blad 'Hus Forbi' at kalde det »glædeligt, hvis den stigende efterspørgsel på julehjælp er udtryk for, at de svagest stillede danskere er blevet bedre til at bruge de glimrende tilbud, som frivillige tilbyder.«

En udtalelse, der vækker hovedrysten hos AE-rådets chefanalytiker.

»Det er ikke glædeligt. Det er udtryk for en voldsom stigning i fattigdommen«, siger Jonas Schytz Juul, som netop har offentliggjort en stor undersøgelse af fattigdommen i Danmark.

Leder af Kirkens Korshær, Bjarne Lenau Henriksen kalder socialministerens udtalelser for en falliterklæring.

»Det er for mig at se et udsagn, der viser, at regeringen ingen forståelse har for virkeligheden,« siger Bjarne Lenau Henriksen og kalder udviklingen for katastrofal.

»Det skal ikke være private, der har ansvaret for at løse fattigdomsproblemerne. Der er ikke nogen, som med glæde beder om almisser. Det er folk, som har det ad helvede til og som lever i stor nød og elendighed,« siger han.

Socialministerens udtalelse vækker også harme hos formanden for Rådet for Socialt udsatte, Preben Brandt. Han kalder det et »udtryk for en total mangel på forståelse af, hvad et velfærdssamfund har pligt til at levere til de borgere, der ikke kan klare sig selv«.

»Vi skal ikke have det drejet derhen, hvor det er privat støtte, der skal sikre, at fattige har et værdigt og ordentligt liv. Det er det offentliges ansvar. Sådan er loven, og sådan skal det blive ved med at være,« siger Preben Brandt.

Stigende arbejdsløshed

En af grundene til, at så mange danskere søger julehjælp i år, er finanskrisen og den stigende arbejdsløshed, som det sidste år har skubbet en række danskere ud i fattigdom.

»Det er især familier, der er blevet ramt. Hvis den ene bliver fyret, så er familien i stor risiko for at ende under fattigdomsgrænsen,« siger Jonas Schytz Juul, og forklarer, at de hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd arbejder ud fra OECD's fattigdomsgrænse, hvor man bliver anset for at være fattig, hvis man lever for under halvdelen af median-indkomsten.

Ifølge chefanalytikeren kan krisen imidlertid ikke alene forklare den store stigning i antallet af danskere, som må bede om julehjælp. Ifølge Jonas Schytz Juul er det tværtimod symptomatisk for den markante stigning, der har været i antallet af fattige i Danmark siden 2001.

Hans undersøgelse viser således, at der har været en stigning på 50 procent i antallet af langtidsfattige - det vil sige folk, der lever under fattigdomsgrænsen i over tre år - fra 2001 til 2006.

»Årsagen til den voksende fattigdom er, at man fra politisk side har valgt at bruge pisken over for de fattigste,« siger Jonas Schytz Juul, og nævner som eksempler herpå indførelsen af kontanthjælpsloftet, 300-timers-reglen og den meget lave starthjælp.

De, der er på overførselsindkomster, udgør således en af de største grupper af fattige i Danmark i dag, og antallet af kontanthjælpsmodtagere, som lever under fattigdomsgrænsen er steget år for år siden 2001.

Regeringens skyld

Hos Kirkens Korshær fortæller Inger Marie Warncke, at det især er enlige mødre og folk på overførselsindkomster, der henvender sig til hende for at modtage julehjælp.

»De penge, man får, når man er på kontanthjælp, rækker jo ikke langt, og når huslejen og de faste udgifter er betalt, er der altså ikke ret meget tilbage til mad,« siger hun.

Ifølge formanden for Rådet for Socialt udsatte, Preben Brandt, har stramningerne af reglerne for overførselsindkomster desuden ført til, at der er flere, der bliver hjemløse.

»Hvis man i tre måneder skal klare sig på kontanthjælp, kan man jo hutle sig igennem og tage forbrugslån etc., men derefter begynder man at være tvunget til at søge om almisser,« siger Preben Brandt.

Han mener således, at regeringen og socialministeren bærer ansvaret for den stigende fattigdom, og han mener desuden, at stramningerne bør gentænkes nu, hvor situationen i Danmark ikke længere er præget af mangel på arbejdskræft, men af arbejdsløshed.

»Hvis de her regler er lavet som en pisk for at få folk i arbejde, som regeringen siger, så må man jo fjerne dem nu, hvor de er blevet overflødige,« siger Preben Brandt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De fattiges juleengel i Danmark - stupiditet og kynisme går hånd i hånd - "har folket ikke brød - jamen lad dem spise kage"

Ministeren siger HVIS, hun siger ikke det ER glædeligt, der er en rimelig stor forskel på de to sætninger. At en række personer fra godhedsindustrien med vilje misforstår vores minister kan ikke overraske. Det er derimod utrolig at Information gider spilde papir og tid på det.

Efter det stunt får man uvilkårligt en skummel mistanke om at Karen Ellemann rent intellektuelt skal indplaceres i samme vægtklasse som Brian Mikkelsen, Bendt Bendtsen, Naser Khader, Lene Espersen og andre supersværvægtere…

Man kunne også formulere det sådan:

Karen Ellemann rumsterer efter ganske kort tid på posten som én af de helt store skuffelser. Kun i det topstyrede Venstre anvender man den politiske mulighed for, af ideologiske grunde, at gøre Social-Ministeriet redundant eller overflødigt. Der er ikke kommet ret meget fornuft ud af Ministeriet, hvis ideologiske gavn slet ikke klinger med dets navn...

Med venlig hilsen

"Efter det stunt får man uvilkårligt en skummel mistanke om at Karen Ellemann rent intellektuelt skal indplaceres i samme vægtklasse som Brian Mikkelsen, Bendt Bendtsen, Naser Khader, Lene Espersen og andre supersværvægtere…"

Mangler du ikke nogle? Hvorfor lader alle herinde sig forblinde af partifarver? Smid jeres rødt-blåt fjernsyn ud. Som Malk de Kojn synger "Alt der glinter (rødt) er ikke guld og alt der er lort er ikke brunt (blåt)", og gælder selvfølgelig for begge blokke.

For findes der ikke også politikere som bærer den røde fane som ej heller fatter tingenes sammenhæng? Men dem kunne i jo aldrig finde på at hverken nævne eller kritisere, fordi i i virkeligheden blot er den røde fanes marionetdukker?

Og nej jeg er ikke liberalist.

Jeg kender til mennesker, der er fattige af deres eget overforbrug.

Men faktum er, at det er hun ikke mere, og alene det er nok til at i ikke kan lide hende! At der så er belæg for det er et rent tilfælde.

Du er måske ikke enig i, at tendensen er at folk bekender blok, og så folder sig ukritisk til hvad der sker inden for egen fold?

Har jeg gjort. Derfor jeg stemmer blankt, i håbet om at hvis alle gør det, vil politikerne måske forstå at det ikke nytter kun at tænke frem til næste valg.

Jamen Gert, så tror jeg faktisk vi er af samme holdning. Kunne ikke være mere enig i det sidste, og det skræmmer mig.

Men du undlod at svare på mit spørgsmål.

Det står simpelthen i jobbeskrivelsen,
for en Dansk socialminister Anno 2009,
at afstumpet kynisme er en selvfølge.
Regeringen har vedtaget, at fattigdom ikke findes,
derfor trænges heller ingen fattidomsgrænse.
Hvis man er social taber, er det noget man selv har valgt. Desværre er det også holdningen, blandt et stort flertal af befolkningen.
På fotoet ser vi en eftertænksom minister skue ud i det fjerne. Kan ske at hun drømmer om, et af de tunge ministerier, noget mere "sexet", end det for sociale vildskud.....Herom kan man dog kun gisne.
Men en tåbelig udtalelse, det var det sgu.................!
- Glædelig Jul -

"Kan ske at hun drømmer om, et af de tunge ministerier".
Udenrigsminister skal det i hvert fald ikke være. Det kræver pli og diplomatiske evner.
Utroligt så langt æblet kan trille fra stammen.
Nøgternt set er det heller ikke en ministerpost hun har arbejdet for. Den nærmest trillede ned i turbanen.
Et sandt Løkketræf.

Dorte Sørensen

Det er glædeligt, at de velgørende organisationer nu også har fået nok af Karen Ellemanns (KE) udsagn om at det er godt at de svageste danske borgere er blevet bedre til at bruge de frivillige ordninger. Det svar har KE givet et hav af gange i Folketinget uden en forarget presse er faldet over hende. I onsdag i Folketingets spørgetid gav hun Line Barfod det samme svar . KE nægter at se problemet med en stigende fattigdom i Danmark. For KE er det selv forskyldt, da familierne bare ikke kan administrere, hun vil ikke accepterer ,at de svage familier har for få penge at administrerer.

Christian Olesen

Hun er uhyggelig, hva gik galt Uffe?

Der er vist ikke gået noget galt, Karen Ellemann er som snydt ud af næsen på sin far - politisk. Det er noget med at tale før man tænker.

Fattigdom er ikke et spørgsmål om penge mener hun, ihvert tilfælde i danmark.

Hvilken logik hun her præsterer, men hun har jo også sit på det tørre. Hun aner ikke en disse om fattigdom, og så som socialminister. Det skal nok hjælpe på hendes popularitet.

Alexander Carolinus

Jeg har altid syntes det var mistænkeligt, når vejen til politiske poster går via familien.

En socialminister, som ikke har den ringeste forståelse for folk i nød og som heller ikke ønsker at få det. En ligestillingsminister som direkte er imod forslag til forbedring af ligestilling, og en justitsminister, som er kommet med op til flere grundlovsstridige forslag.

Danskerne har den regering, de selv har valgte. Man skulle tro, vi var en nation af tumper. Lad os prøve at gøre det bedre næste gang.

Som Enhedslisten argumenterede for i Berlingeren i Søndags, så bør kontanthjælpsmodtagere modtage omkring 30,000 kr. i støtte om måneden.

Så er den fattigdomsskid slået, eller.......

Mikkel Kaels

Måske bør du tænke på at EL bare er et provokationsparti der ikke søger reel indflydelse. De er ganske forvirrede rent politisk, selvom de har hjertet på rette sted, hvis jeg må have lov til at sige det på den måde.

@ Hans Hansen

"Hjertet på rette sted".

Alle kan da blive enige om at det ikke er sjovt at være fattig, det er da en selvfølge.
Enhedslisten argumenterer altså for selvfølgeligheder. Hvor svært er det lige?

Men begrebet konsekvensanalyse burde partiet dog nok komme på udvidet kursus i......

Mikkel Kaels

Det er såmænd et spørgsmål om EL overhovedet slipper igennem spærregrænsen næste gang, og så kan jo altid gætte på årsagen.

Dorte Sørensen

Mikkel Kaels
Hvis nogen skulle tage et udvidet kursus i konsekvensanalyse så er det da OVK.
Mht. Enhedslisten så ville det være et stort tab for det danske demokrati, hvis de ikke kom i Folketinget efter næste valg, da de er dem der stiller de fleste af de nødvendige spørgsmål i Folketinget.

Dorte Sørensen

Men det er jo EL's forpligtelse ikke at svigte de fattige ved fortsat at undlade at søge reel indflydelse. Jeg er ganske enig i at EL har flere dygtige politikere, men samlet er de desværre ikke strategiske, men mere idepolitiske, hvilket ikke er nok for de fleste vælgere.

Efter min opfattelse er det hovedårsagen til at SF har helt anderledes fremgang.

Dorte Sørensen

Hans Hansen
Er den største ”ulykke” i dansk politik ikke, at det er blevet strategi det hele i stedet for en politisk linje.

Dorte Sørensen

Konsekvensanalyse har altid været venstrefløjens helt store achilleshæl i forhold til højrefløjen. Konsekvensanalyse forholder sig jo i sin kerne til virkeligheden og det gør idealisterne på den yderste venstrefløj som bekendt aldrig.

Det irriterende for idealister er nemlig at konsekvensanalyse er meget usexet, fordi det er så konkret.

Kun Socialdemokratiet har altid beroet sin politik på konsekvensanalyser og har derfor altid været venstrefløjens garant for navigering i den virkelige verden.

For ikke ret længe siden handlede det om, at befolkningen i højere grad burde passe ’deres’ ældre mfl og tage et større personligt ansvar. Nu hyldes privat støtte og tanker om stadigt lavere skatter for at skaffe mere velfærd.

I et af de lande, hvor idealerne trives, kommer der imidlertid løbende meldinger om 10 gange flere hjemløse samt større andele af sultne, men alt dette er vel også glædeligt, hvis de svagest stillede er flinke nok til at opsøge de frivillige, og så skaber det efterspørgsel i private hjælpeorganisationer, hvor folk hver især kan donere efter deres guder og individuelle behov for aflad.

Det er muligt, at mange danskere har forskellige (kulturrelaterede) lidelser, opflasket med særlige forbrugsmønstre, ramt af psykiske lidelser, i misbrug og ude af stand til at overskue fremtiden eller budgettere realistisk. Men vil man som socialminister mane tvivl i jorden om reel fattigdom, så bør man nok operere med ’absolut fattigdom’, så borgerne kan forholde sig til et kendt minimumsbeløb til mad, tøj og evt. medicin samt orientere sig om hvor mange, der lever for eller under en sådan grænse. Gerne i forbindelse med afvikling af de mere end 117 teknokratiske ordninger og ydelser, men gennemsigtighed er nok ikke velkomment.

Dorte Sørensen

Undskyld Mikkel Kaels , men jeg kan ikke følge dig i dine betragtninger om konsekvensanalyse.
Fx nægtede Løkke Rasmussen at få foretaget en økonomivurdering af Strukturreformen. Her var det Venstrefløjen . Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre der ønskede en konsekvensanalyse.

Dorte Sørensen

Strategi er, og har altid været det vigtigste politisk element. Du kan ganske enkelt ikke nævne et eneste land igennem hele historien, hvor det ikke er det det hele handler om.

om du kan lide det eller ej, så er politik strategi.

Dorte Sørensen

Hans Hansen
OK vi kan godt blive enige om, at politik også tidligere har haft strategi med. Men i dag har strategien taget overhånd for de fleste partier. For mig er det befriende, at Enhedslisten stadigvæk er tro mod deres idealer og ikke bare løber efter folkestemningen.

Dorte

den er længere endnu. hvis du mener strategien har taget overhånd, så har det ganske enkelt altid været tilfældet.

Som sagt er det et oldgammelt fænomen. politik er som sagt strategi, et spil, den bedste strateg vinder....

Hvis EL ikke bliver bedre til strategi, risikere de ikke at komme over spærregrænsen.

Det samme gælder, kort sagt, for de radikale.

Dorte Sørensen

Hans Hansen
Her er vi ikke enige. I mine øjne har der ALDRIG været så meget strategi som i dag. Bare eksemplet med Fogh Rasmussen , der efter at have været klimaskeptiker og givet Lomborg et institut for så at vende 180 grader og springe ud som en grøn frø på Venstres sommermøde. Mon ikke det var ren strategi og nok mest for at få nogle gode point til sin jobsøgning til en international toppost.

Problemet er ikke strategi, - det har vi jo alle. Min strategi er f.eks. at leve en magelig og munter tilværelse.

Problemerne opstår derimod, når man når til overvejelserne om, hvordan man rent taktisk opfylder sin strategi.

For på velfærdsområdet, så har alle partier vel den samme tsrategi: at det skal være muligt at leve en magelig og munter tilværelse i Danmark, - derimod er der en del uenighed om, hvor mange der rent taktisk bør skubbes overbord, for at dem i båden kan føle sig tilfredse.

At VKO ikke mener at vi har nået smertegrænsen på det område, fremgår vist tydeligt af deres forceret muntre tone, hvergang der tales om fattigdom i DK, - de ved jo godt at deres vælgere er hamrende ligeglade med, om naboens børn går for lud og koldt vand, og derfor helst stemmer på den politiker der ikke giver dem dårlig samvittighed over deres egoisme.

Det der har taget overhånd, er at politikerne ikke længere vil folket det bedste. De forsøger at begunstige deres egen karriere, men formår gang på gang at klokke i det med kommentarer som KE. At strategi formentlig har taget overhånd er kun et følgesymptom, men det gør det dog ikke mindre tragisk.

iøvrigt, så kan man jo få en idé om de borgerliges opfattelse af fattigdom, ved at huske tilbage på et interview med Charlotte Dyremose for nogle år siden, hvor hun - vistnok til Søndagsavisen - fortalte om sin hårde barndom, hvor de så sandelig på et tidspunkt måtte bruge havemøbler i stuen!

At det så, - ved nærmere gennemsyn af hendes fars CV - kunne konstateres at han allerede i hendes barndom sad i vellønnede direktørstillinger, og at hun selv gik til ridning, musik og hvad ved jeg, har vel ikke noget med sagen at gøre, for fattigdom har jo - som de borgerlige siger - ikke noget med penge at gøre ;-)

Dorte Sørensen

Ligegyldigt om vi snakker romerriget, indianerstammer, napolion, eller hvad-som-helst, har det altid drejet sig om hvem-der-vinder magten.

jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal beskrive det kort. det er ganske umuligt at trylle strategien væk fra politik, og samtidig bevare en magtposition.

igen - det er hele essensen af politik, der iøvrigt betyder: teorier om bæredygtige samfund.

Det er indlysende at man ikke kan vinde et (politisk) spil hvis man ikke benytter sig af strategi.

Jeg er ganske enig i at det vil være ærgeligt hvis EL ryger ud, men så må de blive bedre til at følge spillets regler.

Borgere efterspørger gratis privat julehjælpsydelse, som eftefølgende leveres som aftalt og til tiden. Leverandørerne oplever, at de gør en forskel og hele processen producerer mere livskvalitet! Liberalisme, hvor er din brod?

Kent Broe Goldschmidt

Er det egentligt så overraskende?, jeg mener VK-regeringen har jo hele tiden arbejdet for en større ulighed, de har bare ikke måtte sige det, men deres gerninger har jo pænt vist vejen.
var der ikke engang en afdød politikker, der talte om over- og underdanmark?

Det er en dybt interessant artikel, om end den er skræmmende.
Men det mest interessante er dog disse kommentarer. Især kan jeg godt li' diskussionen om politisk strategi (som KE ikke kender til) - da det her virker som om at alle er helt galt på den, godt jeg ikke skulle være politisk strateg for jer!

jennifer conway

Karen E har ingen anelse om de sociale og psykologiske virkninger af fattigdom i vores samfund.....never mind the material suffering. Hun har ingen anelse af, hvor ydmydende det er. Hendes "from high to low" attitude er dybt respektlos.

En Socialminister som har ingen forstand for hendes fattigere klienter...!!!!! Hvor maa det vaere surt, at arbejde som socialraadgiver for Madame Viktoriana alias Dronning Antionette, hvor filantroperne skal baerer byrden af social ansvarlighed....og den uundgaaelige lemfaeldig maade den kan blive udfort paa. Jeg og andre laver/har lavet vores frivillige arbejde, ja, men vi er meget bevidste om hvor "unreliable" vi kan vaere fra aar til aar....fra uge til uge.

Uden et staerk stab af professionelle, adekvate resourser, og et fungerende, langstigtet program til at bearbejde fattigdom og nod, mister vi vores vej. Og chancen overtager.......og vi er hurtig tilbage i et andet aarhundred.

Viktorianske filantroper kaempede for et vaelfaerdssystem som ikke reducerede de fattige til "alms clients" (charity cases). Selv Hobbes sagde for mange aar siden, at staten havde en pligt til at tage haand om de fattige og det ikke skulle overlades til private haender.......og han var ellers hverken demokrat eller socialist...nej, han var en ihaerdig aerkekonservativ.

Frivillig arbejde er godt selvfolgelig ....og vi bor allesammen spiller vores rolle her, ikke bare vende ryggen.

MEN naar frivillige overtager eller undergraver de professionelle fordi de professionelle ved, at de er mere og mere er afhaengige af dem, er det helt galt. Og jeg ved, at det sker mere og mere i nogle institutioner.

At vaere fattig er allerede ydmydende nok.

Søren Kristensen

Man kan på samme måde sige at det er godt at der er en stigning i antallet af arbejdsløse som modtager overførselsindkomster, for det viser bare at de ledige er blevet bedre til at gøre brug af de tilbud der nu engang er til arbejdsløse.

Inger Sundsvald

Ja, det er en lykkelig situation.

Anita Storr-Hansen

Fattigdomsbekaempelse har vaeret en prioriter del af dansk ulandspolitik i flere aar. Maaske vi skulle starte herhjemme foerst.

Anita Storr-Hansen

Korrektion: der skulle have staaet prioriteret del af ...

Inger Sundsvald

Jeg fik vist postet noget i en forkert tråd:

Satspuljemidlerne fremkommer fra midler som tages fra netop de dårligst stillede. Det bliver så til noget i retning af at fodre hunden med dens egen hale.

Den slags dyremishandling kan OVK ikke gå med til. De har adskillige andre formål de kunne tænke sig at bruge midlerne til, som ganske vist ikke helt lever op til intentionerne med satspuljen. Satspuljen er i øvrigt midler man har snydt mennesker på overførselsindkomster for med p.t. ca. 30 mio. om året, som de ville have fået, hvis udbetalingerne var steget i samme takt som lønningerne. Jeg kender ikke de eksakte tal.

Dette er småpenge for den enkelte mener diverse socialministre, som ikke kan forestille sig at nogen kan lide nød eller stå og mangle 500 kr. til huslejen eller til fodtøj til børnene. Karen Ellemann mener at disse mennesker prioriterer forkert og ikke har forstand på økonomistyring.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at der blev oprettet kurser i økonomistyring for fattigrøve, og at der på baggrund af disse kurser blev foretaget noget forskning på området. Resultatet, som jeg kan forudsige uden at være økonom, kan så danne grundlag for en egentlig revidering af ministerens opfattelse af at være fattig.

Jeg kunne i den forbindelse godt forestille mig en omvurdering af hvad det som pensionist vil sige at være fattig. Lige nu er det hvis man har 60.000 kr. i banken, og det har DF fået igennem skal hæves med 10.000 kr. Så har man krav på en ældrecheck på 6.000 kr., efter skat.

Måske kunne man sænke grænsen til f.eks. 20.000 kr., udover den månedlige pension, og til gengæld hæve ældrechecken for dem hvis konto står på 0 kr. hver den sidste i måneden. Det ville være noget der rykkede på ”væksten” til almindelige dansk producerede varer, i forhold til de skattelettelser til de rigeste, som ryger lige ind på pensionskontoen eller til et par ekstra ferier p.a.

Anita Storr-Hansen

Nu ved jeg ikke, hvad de laerer paa journalisthoejskolen i dag. Men hvad om Information lavede lidt opsoegende journalistik og rapporterede om en dansker - f.eks. ugentligt eller hver fjortende dag eller en gang om maaneden -som ikke kan, eller som har svaert ved at faa det hele til at haenge sammen i hverdagen paa grund af fattigdom? Det ville vaere oplysende for mange laesere og kunne maaske samtidig tjene som en form for dokumentation for og afdaekke, hvor galt det egentlig staar til i mange familier her i landet? Alt med henblik paa at aendre deres forhold til det bedre. Nu forudsaetter dette selvfoelgelig, at avisen og dens medarbejdere er indignerede over tingenes tilstand og oensker at engagere sig.

Peter Jespersen

Jeg ved ikke hvad i taler om - noget af det første som Karen Elleman gjorde da hun blev udnævnt var at afskaffe al fattigdom i Danmark per definition - der er ingen fattige (og dem der er fattige er selv skyld i det, så de tæller ikke med) - kun åndeligt fattige og det er meget værre.