Læsetid: 3 min.

De store penge til klimahjælp mangler

Det er kun pebernødder, der er rejst til klimahjælp til u-landene på topmødet. De store summer, der skal gøre en forskel, er der stadig ingen udsigt til, og der er heller ingen enighed om, hvor de skal komme fra
17. december 2009

Der er blot små to dage tilbage af klimatopmødet, men der er stadig intet bud på, hvor pengene til den afgørende klimahjælp skal komme fra. EU har godt nok gjort et stort nummer ud af, at de i sidste uge fik skrabet 7,2 milliarder euro sammen til de næste tre år. Det er cirka en tredjedel af det, man mener, der er behov for, men vurderingen er, at resten nok skal komme i hus. Japan har allerede meldt ud, at landet er villig til at komme med noget tilsvarende, og når Obama kommer fredag ventes han også at smide en tilsvarende sum på bordet.

Men selv om landene selv fremlægger det som en kæmpesejr, at der er rejst penge til de næste tre år, så er det for en stor del af pengenes vedkommende nogle, der allerede er blevet lovet tidligere i udviklingsbistand. Og oven i købet er det kun pebernødder i forhold til de penge, der er behov for efter 2013. Her lyder beregningerne, at der er brug for mindst 100-150 mia. dollar om året indtil 2020 og 200 mia. dollar hvert år derefter for at hjælpe u-landene med at omlægge deres energiproduktion til en bæredygtig energiform, til at reducere deres CO2-udslip og til at forebygge de klimakatastrofer, som mange fattige lande allerede nu slås med. De penge er der ingen løsning på, hvor skal komme fra.

»Det virker som om de penge der er lagt fra de rige landes side til de næste tre år, og som de har lavet så meget støj omkring, er lagt, så det nu kan lade sig gøre ikke at tage stilling til det meget sværere spørgsmål om den langsigtede finansiering,« siger Trine Pertou Mach, formand for Mellemfolkeligt Samvirke.

Afgørende punkt

Den formodning bekræftede FN's generalsekretær i går indirekte i et interview med The Financial Times, hvor han udtalte, at det kan blive nødvendigt at udsætte den langsigtede finansiering af en klimaaftale til næste år.

Men der bliver ingen klimaaftale uden en aftale om en finansiering - også efter 2012. Sådan lyder det enstemmigt fra alle iagttagere af processen.

»Man får ikke en aftale med u-landene, hvis ikke den inkluderer nogle økonomiske forpligtelser på den lange bane. Det er helt urealistisk,« siger Trine Pertou Mach.

I Greenpeace er man enig.

»Det er et helt afgørende punkt for u-landene, der nægter at stå tilbage med regningen for de rige landes overforbrug,« siger Jon Burgwald, klimamedarbejder i Greenpeace.

Men viljen til at finde penge på statsbudgetterne i de rige lande er meget lille i øjeblikket.

»Landene er dybt begrænsede af den finansielle krise, og de hjælpepakker den har kostet, så det er svært at se dem love så store summer,« mener Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp.

Tobinskat

Ethiopiens ministerpræsident Meles Zenawi, som er valgt af den afrikanske union til at lede holdet af de afrikanske miljøministre, foreslog ellers tirsdag aften en plan til finansiering for at få skred i forhandlingerne omkring finansieringen, som potentielt vil kunne generere mange milliarder. Idéen er at indføre en såkaldt 'Tobinskat' - en skat på finansielle transaktioner, som forskere mener vil kunne rejse 100 milliarder dollar om året.

Både Storbritanniens premierminister Gordon Brown og Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy bakkede straks op om idéen, som de også tidligere har talt for, men ngo'erne tror ikke på, at det er et forslag, der har nogen gang på jord.

»USA vil ikke gå med til en international skat, og der er også u-lande, der er imod, fordi det vil ramme transaktionerne til deres lande og på den måde også er noget, der vil gå fra deres udviklingsbistand,« siger Christian Friis Bach.

Milliarder bagud

Dermed er der kun to andre forslag på bordet, hvorfra pengene kan hives hjem. Det ene er en markant skat på brændstof til containerskibe og fly, hvilket EU-landene taler for. Det andet er et forslag som Mexico og Norge i fællesskab fremlagde fredag. Idéen er at oprette en grøn fond som skal få penge via salg af CO2-kvoter til private virksomheder. Samtidig skal landene bidrage fra statsbudgetterne via en fordelingsnøgle, der indregner, hvor velstillede de er, og hvor meget de sviner.

»Idéen om skatten på brændstof er gangbar, men jeg har svært ved at se store bidrag fra de rige landes statskasser, for der er ingen, der har spillet ud med noget, der bare ligner et forslag i den retning,« siger Trine Pertou Mach.

Også Christian Friis Bach stiller sig skeptisk over de rige landes vilje til at lægge penge på bordet til den langsigtede finansiering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer