Læsetid: 4 min.

De store u-lande har (næsten) leveret

Med ambitiøse klimaløfter fra en række store u-lande og Kina og Indien i venteposition er USA og EU kommet under dobbeltpres straks fra topmødestart i Bella Centret
Med ambitiøse klimaløfter fra en række store u-lande og Kina og Indien i venteposition er USA og EU kommet under dobbeltpres straks fra topmødestart i Bella Centret
8. december 2009

De er dygtige forhandlere, de store u-lande. På førstedagen af klimatopmødet i Bella Centret står det klart, at en stribe af dem allerede har leveret de løfter om CO2-opbremsning, som i-landene har forlangt.

Kun Kina og Indien holder sig endnu tilbage, og dermed opretholder gruppen af udviklingslande knibtangsmanøvren på i-landene: Fra den ene side presses de rige lande af store u-lande, som agerer mere ansvarligt end de selv, fra den anden side presses de af Kina-Indien, som ikke vil bevæge sig yderligere, før bl.a. USA og EU viser ambition og ansvar.

Det er Sydafrikas melding ved topmødestart, som gør billedet klart.

Den sydafrikanske regering har netop meddelt, at man er klar til at bremse sine CO2-udledninger, så de i 2020 bliver 34 pct. lavere end 'business as usual' (BAU), dvs. end ventet ved en ureguleret udvikling. I 2025 vil Sydafrika gå videre til 42 pct. under BAU.

»Denne indsats er for det første betinget af en fair, ambitiøs og effektiv (klima) aftale og for det andet af støtte fra det internationale samfund, primært i form af finansiering og teknologistøtte,« hedder det i en erklæring fra Sydafrikas præsident Jacob Zuma, der selv kommer til København den 17. december.

Bl.a. EU har som led i forhandlingerne presset på for, at u-landene dæmper deres udledningsvækst, så de i 2020 kommer 15-30 pct. under BAU.

Nu viser en opgørelse, at de store udviklingslande Brasilien, Indonesien, Sydkorea, Mexico og Sydafrika alle er klar til at levere inden for denne ramme eller endog gå et stykke længere.

»Det er temmelig bemærkelsesværdigt, hvor mange af de større lande fra gruppen af u-lande, som på det seneste er trådt frem med vægtige forpligtelser til handling. Det er en yderst god nyhed og stærkt opmuntrende for denne konference. Det viser, at den deadline, der er skabt med topmødet, virker,« siger topmødepræsident Connie Hedegaard til Information.

»Summen af u-landenes klimaløfter betyder mere CO2-reduktion end det, i-landene indtil nu har tilbudt,« vurderer Tasneem Essop, klimamedarbejder hos WWF-Sydafrika.

Kina og Indien formulerer klimamålene anderledes end de øvrige u-lande og har lovet at mindske deres CO2-udledning pr. BNP-enhed med henholdsvis 40-45 og 20-25 pct. i 2020.

En dugfrisk opgørelse, udarbejdet for FN's Miljøprogram UNEP af Nicholas Stern, vurderer, at det for Kina vil indebære 10 pct. mindre udslip i 2020 end ved BAU og for Indien mindst syv pct.

Selv om det er mindre, end EU forlanger, så er det især for Kinas vedkommende et betydeligt bidrag, betonede FN's klimachef Yvo de Boer i går.

»Alene Kinas melding svarer til 25 pct. af de CO2-reduktioner, vi har brug for, hvis vi skal forhindre en temperaturstigning på over to grader,« sagde de Boer.

»Summen af meldinger fra u-landene indebærer et enormt ... jeg vil ikke kalde det pres, men en enorm opmuntring for i-landene til også at øge deres ambitioner,« tilføjede FN-diplomaten.

EU holder på trumfen

Pokerspillet foregår nu mellem især Kina, USA og EU om, hvem af dem der blinker først, dvs. hvem der først reagerer på presset og måske skærper sit klimaløfte.

USA's præsident Barack Obama har indtil nu kun lovet at skære de amerikanske CO2-udledninger med tre-fire pct. i 2020, mens EU har bundet sig til at reducere med 20 pct., begge dele målt i forhold til 1990-niveauet.

EU er villig til at gå til 30 pct. reduktion, hvis vel at mærke det sker som led i en global aftale, hvor andre i-lande samt u-lande også forpligter sig ambitiøst.

»EU er nu under øget pres for at gå fra 20 til 30 pct. USA er også under pres, men det er besværligt for præsident Obama: Han kan ikke bevæge sig ret langt foran Kongressen uden at få problemer på hjemmefronten. Men noget nyt må han have med til København,« siger klimadirektør Jennifer Morgan fra det amerikanske World Resources Institute.

EU har torsdag-fredag sit eget topmøde i Bruxelles, og der har været spekulationer, om EU-landene her vil beslutte at skærpe det fælles klimamål. Det sker ikke, røbede miljøminister Anders Carlgren, repræsentant for det svenske EU-formandskab, i går i Bella Centret.

»EU vil rigtig gerne gå op til 30 pct., men det forudsætter, at andre lande forpligter sig. I kan være sikre på, at EU's beslutning, om vi skal gå til 30 pct., vil blive gemt til det allersidste. Det vil ikke ske torsdag-fredag - det hører til i slutspillet. For vi ønsker at opretholde presset til det allersidste. Bruger vi dette redskab nu, så taber vi slutspillet,« sagde Anders Carlgren på et pressemøde.

»Jeg vil virkelig blive skuffet, hvis vi ikke når en klimaaftale så ambitiøs, at EU bliver i stand til at påtage sig 30 pct. CO2-reduktion. I sidste ende afhænger det fuldstændig af, hvad Kina og USA - tilsammen ansvarlige for halvdelen af de globale udledninger - leverer.«

Carlgren tilføjede, at han har mandat fra EU til at gå fra 20 til 30 pct. i forhandlingerne, hvis USA og Kina øger deres klimaambitioner tilfredsstillende.

USA's chefforhandler Jonathan Pershing havde ikke nye klimamål med ved topmødets start, men han pointerede, at Obama ud over 2020-målet har angivet amerikanske CO2-reduktionsmål for 2025 og 2030, som i forhold til 1990-niveauet er på hhv. 16-17 og 28-29 pct., dvs. en relativt stejlt faldende kurve for udledningerne.

»Vi håber på de samme langsigtede målsætninger fra EU,« sagde Pershing.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Scanpix-fotografiet illustrerer måske bedst Connie Hedegaards enerti. Først optrådte hun på den flade hånd som moralens bedstemor, nu med grippekloen som fandens oldemor. Hedegaard repræsenterer et erhvervsparti, hvis værdipolitik består i at sikre vækst og overskud, hvilket også vil ses af de mange jordemødres optræden..

Steen Erik Blumensaat

Minister for jordens skråning ( klima) fra ækvator mod polerne, snakker ud i luften, sprogets betydnings indhold, kender hun ikke, mode ord eftersnakken af ord der er på mode blandt de udvalgte kan hun, men ordets historie fatter hun intet af. Er du køn og dum, hurtigsnakkende kvinde så er dig vi ønsker. Godnat, kvinde, jubler patriarken..