Læsetid: 4 min.

'Jeg tror på magten hos kapitalisten og hos aktivisten'

De gør allerede det, som de nationale regeringer skændes om i Bella Center. Nu vil delstaterne og byerne høres i klimafohandlingerne. I går kom manden, der har vist, at man ikke behøver at vente på sin regering, Arnold Schwarzenegger, til byen
De gør allerede det, som de nationale regeringer skændes om i Bella Center. Nu vil delstaterne og byerne høres i klimafohandlingerne. I går kom manden, der har vist, at man ikke behøver at vente på sin regering, Arnold Schwarzenegger, til byen
16. december 2009

»Mr Governor, Mr Governor, Arnold!«

Pressebanden bissede, så vagterne måtte træde til, da Californiens guvernør, Arnold Schwarzenegger, i går ankom til Bella Center. Efter en hyldesttale fra Gordon Campbell, guvernør for den canadiske delstat British Columbia - »En aktionhelt fra filmen. En klimahelt for kloden« - trådte Arnold ind på scenen og mobilkameraerne kom på overarbejde.

»Jeg kan lide at være i FN. Her er jeg ikke den eneste, der taler med accent,« lagde Arnold ud og høstede dagens første latter. Han kom dog hurtigt til pointen med sin oversøiske flyvetur.

»80 procent af reduktionen vil ske som følge af initiativer på subnationalt nivau - i delstaterne og i storbyerne. Her på mødet går det op og ned som på en rutsjebane. Man kigger mod USA, kigger mod Kina, vil de reducere med 25 eller 80? Vil det være 1990-niveau eller 2000-niveau? Taler vi om 350 ppm eller 400 ppm? Men nu skal jeg fortælle jer noget: Ligegyldigt hvor ambitiøs en aftale, bliver det aldrig nok, hvis vi andre ikke er med,« fastslog Arnold Schwarzenegger, der kritiserede de nationale regeringer for at bruge for meget tid på at debatere, hvad reduktionsløfter vil betyde for deres økonomier.

»Imens er der en hel masse andre, der bare gør det. Jeg tror på magten hos kapitalisten og hos aktivisten, hos græsrødderne og hos virksomhederne. Lige nu lægger vi alle æggene i én FN-kurv. Vi glemmer æggene i de andre kurve.«

Ikke vente

Guvernøren omtalte ikke den presserende økonomiske krise i sin delstat, men understregede, som mange gange før, det faktum, at Californien har verdens syvende største økonomi. »Vores magt svarer til et kontinent, og vi opfører os ikke, som om vi skal vente på Washington, Beijing eller København. 60 procent af al eventyrlysten kapital i USA flyder til den grønne idébank i Californien. Vi har en kritisk masse af penge og intellekt,« bragede guvernøren.

Tidligere på dagen sad verdens mest betydningsfulde praktiske klimaforkæmpere på række i en centralvarmet pavillion på Rådhuspladsen. Det er de i hvert fald, hvis de selv skal sige det.

»Mens nationerne taler, handler byerne,« lægger David Miller, borgmester i Toronto og formand for C40-sammenslutningen, ud. Derefter vendte salen opmærksomheden mod den mest prominente gæst ved borgmestertopmødet: New Yorks borgmester Michael Bloomberg.

»Nationerne er længere væk fra folk. Vi kører i metro med de mennesker, der skal være med til at drive processen,« hævdede borgmesteren, der også er New Yorks rigeste mand. Han fortsatte med at fortælle om et nyt regulativ for energieffektivitet i de eksisterende bygninger i New York, der ville reducere udledning fra boligmassen - der i New York udgør 80 procent - med fem procent samtidig med, at det ville skabe 18.000 nye arbejdspladser.

»Folk taler om, at vi ikke kan omlægge midt i en krise. Det er lige netop, hvad vi bør gøre. Empire State Building og Central Park blev bygget under en recession,« sagde Bloomberg, der understregede behovet for, at nationalregeringer støtter op bag byernes indsats.

Grønt forbrug

Også hans kollaga fra London, den ekcentriske Boris Johnson var med på, at byerne skal gå først. Men hos ham var der ikke så meget tiggergang hos regeringen at finde.

»Det handler om grøn forbrugerisme. Stimulér folks dybe drift til at forbedre deres liv og lad bankerne komme i gang med at låne penge ud,« lød hans budskab.

Som et af Londons nye initiativer henviste han til den eldrevne politibil, der i dagens anledning stod i bunden af lokalet og ikke lignede noget, som Københavns politi ville turde arrestere Hari Krishna-nonner i. »Den burde suse rundt i London og fange kriminelle, men nu kan I så blive inspirerede af den.«

Ikke alt var dog fryd, gammen og elsparegadelygter. Borgmesteren fra Dar es-Salaam i Tanzania, Adam O. Kimbisa, gjorde opmærksom på, at indbyggerne i hans by allerede mærker klimaforandringerne, uden at stå for blot en tiendedel af den udledning, som befolkningerne i hans medborgmestres byer gør. Men er byerne så ikke splittede mellem rige og fattige, ligesom det er tilfældet på nationalt nivau, lød et spørgsmål fra salen. Nej, lød det enslydende svar fra panelet. Byer deler skæbne.

Tilbage i Bella Center talte Jose Serra, guvernør i den brasilianske delstat Sao Paulo også om disproportion. Denne gang mellem det regionale og nationale niveau.

»Sao Paulo er større end England, og der bor 14 millioner mennesker. Vi står for hele 42 procent af Brasiliens industriproduktion,« fortalte han og sluttede efter en noget mere national interesse i at promovere Brasiliens bio-ethanol med at bekendtgøre:

»Jeg er kommet til København for at sige, at Sao Paulo er parat til at være en del af løsningen.«

Og Arnold Schwarzenegger ser gerne yderligere samarbejde. Han beskrev, hvordan Californien allerede arbejder tæt sammen med mexicanske, kinesiske og canadiske delstater og kom derefter med en invitation.

»Jeg opfordrer delstater, regioner og byer til at slå sig sammen og lave et topmøde. Jeg holder det gerne i Californien. Folk elsker at komme til Californien,« sagde Arnold Schwarzenegger med et skævt grin i det, på denne snevejsdag, usædvanligt solbrune ansigt.

Han sluttede:

»Frigør forandringskraften i byer og regioner. Det kan blive stort og ... 'Ill be back'.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jeg synes man får lidt blandede beskeder ud af Schwarzenegger og de forskellige borgmestre.
På den ene side vil de gerne gøre noget for at modvirke klimaforandringerne, på den anden side skal det foregå på det frie markeds præmisser og gennem diverse tekniske foranstaltninger.
En mindre teknisk, men måske menneskeligt mere krævende løsning ville være, at den vestlige verden lærte, at styre sin kollektive ADHD og accepterede et mindre forbrug, samt at det måske kunne tage lidt længere tid at blive rig.
Jeg ved heller ikke om Schwarzenegger ville være så glad, hvis den kollektive forandringskraft virkelig ville blive sluppet løs.

Li-li-libertad, anarchia total. Godt at høre at nogen på topniveau omsider taler for at demokratiet skal udvides for at løse klimakrisen. Men en ting han dog ikke har forstået er at erhvervslivet og kapitalismen ikke er demokratiske instanser, men institutioner som konkurrerer indadtil i stedet for at stå sammen som det allermest logiske. Klimaforandringerne må få menneskeheden til at indse at vi lever i en social verden hvor hvert individs energiforbrugende handlinger er et kollektivt anliggende. Vi kan ikke længere bare isolere os og udlede fossile brændstoffer, vi er nødt til at koordinere vores udledning med hinanden helt ned på beboerniveau, og det kan ikke gå hurtigt nok.

@Markus Lund

"Li-li-libertad, anarchia total"

Ja, vi må huske, at få lavet nogle T-shirts med det fede slogan. Måske kan vi endda få Arnie til at gå med en af dem.

"Godt at høre at nogen på topniveau omsider taler for at demokratiet skal udvides for at løse klimakrisen."

Spørgsmålet er om han ikke mere er en fortaler for en god gammel efterprøvet forretningsmodel, som går ud på at man kapitaliserer på ideer, der opstår på "græsrodsniveauet", ligesom "hippe" modefirmaer har gjort i årevis.
Han forudser sikkert, at Californien på den måde kan udvikle en ny boomende industri baseret på udvikling af klimavenlige produkter og klimavenlig teknologi, som kan erstatte det gamle "Silicon Valley".
På den måde kan man også gøre løsningen af klimaproblemerne til et spørgsmål om forbrug og på den måde undgå de mere grimme håndfaste poitiske løsninger.