Læsetid 5 min.

Det ubevidste fravalg

Mennesker med autisme og lignende personligheder skal ikke ses som en byrde, men de skal tværtimod anerkendes på arbejdsmarkedet; ses som mennesker med særlige evner, der via målrettet støtte kan bidrage aktivt og positivt til samfundet
Personer med handicap, eller rettere personer med potentielt særlige kompetencer, hvad enten de er fysiske eller psykiske, behøver ikke være forhindret i aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet. Tilbuddet om passiv offentlig forsørgelse skal ikke være automatreaktionen, mener Thorkil Sonne og Poul-Erik Pedersen.

Personer med handicap, eller rettere personer med potentielt særlige kompetencer, hvad enten de er fysiske eller psykiske, behøver ikke være forhindret i aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet. Tilbuddet om passiv offentlig forsørgelse skal ikke være automatreaktionen, mener Thorkil Sonne og Poul-Erik Pedersen.

29. december 2009

Vidensamfundets ressourcer er mennesker. Med et arbejdsmarked, hvor vi igen efter finanskrisen vil opleve arbejdskraftmangel, har vi som samfund ikke råd til at overse nogen kompetencer. Derfor skal personer med potentielt særlige kompetencer i spil på arbejdsmarked og ikke i blindhed placeres i passiv, offentlig forsørgelse. Situationen i dag er desværre sådan, at man uden bevidsthed omkring den enkeltes evner placerer personen forkert i beskæftigelsessystemet. Alt for ofte fravælges muligheden for, at personen kan få et aktivt og selvforsørgende arbejdsliv, ubevidst.

Opfattelsen og definitionen af arbejdsevne skal ændres, og normalitetsbegrebet for kompetencer skal udvides. Vi skal bevæge os i retning af en situation, hvor den enkelte persons talenter observeres, beskrives positivt og anvendes aktivt. En situation, hvor valget om aktiv beskæftigelse tages bevidst ud fra en analyse af muligheder, interesser og evne. Personerne med handicap, eller rettere personer med potentielt særlige kompetencer, hvad enten de er fysiske eller psykiske, behøver ikke være stigmatiseret og forhindret i aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet. Tilbuddet om passiv offentlig forsørgelse skal ikke være automatreaktionen.

Et traditionelt kompetenceafklaringsforløb tager i dag udgangspunkt i de kompetencer, som en person kan beskrive. Men ikke alle kommunikerer deres evner bedst verbalt.Mange er bedre til at vise deres evner. Derfor kan der med fordel indføres kompetenceafklaringsforløb for nogle grupper, hvor den enkelte observeres, evnerne afdækkes gennem øvelser , og der efterfølgende laves en positiv kompetenceprofil.

Skal defineres positivt

Men hvad er det rummelige, observerende arbejdsmarked? Et tænkt eksempel er Alexander, der har autisme. Alexander er god til procesarbejde med gentagelse og fejlfinding. Han besidder altså særlige talenter. I virksomheder inden for for eksempel IT er sådanne kompetencer efterspurgte, fordi Alexander udfører sit arbejde med stor grundighed og trives med gentagende arbejdsopgaver. Alexander kan således vise sig at blive en nøglemedarbejder i en virksomhed, idet han kan varetage opgaver, som andre medarbejder ikke interesserer sig for eller kan udføre på samme måde. Alexander deltager ikke i teamarbejde, har svært ved at fange ironi og sarkasme, skal bruge tid på at omstille sig til skiftende opgaver og har svært ved at håndtere stress. Men evnerne og motivationen til at levere et godt arbejde er der ingen tvivl om. Alexander har blot brug for at få tilpasset arbejdsmiljøet, så det passer til ham.

For at vi kan få flere eksempler som Alexander på de danske arbejdspladser og fortsætte arbejdet med at tætte hullerne i den danske arbejdsmarkedsmodel, foreslår vi, at kompetencebegrebet fremover konsekvent defineres positivt. Via dialog og forløb hos et jobcenter eller en specialiseret privat jobrådgiver skal den enkelte ledige have støtte til at udtrykke, hvilke særlige evner og erfaringer vedkommende individuelt besidder. På den baggrund kan Alexander og andre som ham få et bedre udgangspunkt for at blive set som en mulig medarbejder og undgå at ende på passiv, offentlig forsørgelse.

En ny definition af kompetencebegrebet skal skabe en holdningsændring i opfattelsen af personerne med potentielt særlige kompetencer. Derfor opfordrer vi også til, at man på arbejdspladsen - hvad enten den er offentlig eller privat - opfatter inddragelsen af personer med andre evner som positivt. Erfaringer viser nemlig, at personer med særlige evner kan påvirke virksomhedens evne til tilpasning og udvikling positivt. Kulturen på arbejdspladserne såvel som i jobrådgivningen skal ændres i retning af større inklusion og en udvidelse af normalitetsbegrebet.

Samfundets gevinster

I det internationale videnskapløb skal vi i Danmark bruge alle ressourcer på den rigtige måde. I virksomhederne kan de potentielt særlige kompetencer være med til at udvikle unikke produkter. Forskellighed i medarbejdergruppen kan skabe en udvikling, som skærper virksomhederne i konkurrencen om opmærksomhed og kunder. Gevinsten kan blive styrket konkurrenceevne for virksomhederne og for Danmark.

Studier fra f.eks. Storbritannien viser, at udgifter forbundet med afklaringsforløb og klargøring af personer med potentielt særlige kompetencer kommer tilbage igen senere som sparede udgifter. Har en person først fået lidt ekstra hjælp til at synliggøre og udnytte sine evner, så kan han indtræde på arbejdsmarkedet - enten på lige fod med andre eller i særligt målrettede stillinger. Og dermed bliver han enten selvforsørgende og eller delvist selvforsørgende. Det kan derfor betragtes som en samfundsmæssig investering at ofre lidt ekstra på disse grupper.

Vores mission er, at mennesker med autismespektrumsforstyrrelse og lignende personligheder ses som potentielle bidragsydere i erhvervslivet, og at deres særlige kompetencer defineres positivt. Vores vision er, at de anerkendes på arbejdsmarkedet, arbejdspladsen og i den offentlige optik, som individer med særlige evner, der via målrettet støtte kan bidrage aktivt og positivt til samfundet.

Forpligtelse til visionen

For at visionen om et rummeligt og observerende arbejdsmarked kan realiseres, er forudsætningen, at mange forpligter sig til arbejdet. Med seks års erfaring i at vende autisme til en konkurrencemæssig ressource i Specialisterne og etablering af fonden Specialist People tager vi første skridt og forpligter os til visionen.

Fonden skal arbejde for etableringen af konkrete forløb og aktiviteter, som understøtter visionen. Eksempelvis initiativer, som afklarer kompetencer hos en gruppe unge med autisme og giver dem en målrettet uddannelse hos en organisation eller uddannelsesinstitution, så de unge bedre bliver i stand til at varetage et job senere i livet.

Allerede nu er fonden ved at planlægge aktiviteter i Storbritannien, Tyskland og Island. Finanskrisen til trods har man internationalt fået øjnene op for det oversete potentiale i mennesker med særlige kompetencer. Vi håber, at alle i Danmark vil arbejde sammen med os og drage fordel af de mange gevinster, der er ved at åbne arbejdspladsen, udvide kompetencebegrebet og inkludere medarbejdere med potentielt særlige kompetencer som et aktiv i arbejdsmarkedet.

Vi har taget første skridt og inviterer alle til sammen med os at udvide normalitetsbegrebet så meget, at det til sidst ikke giver mening. Da vil vi have nået vores mål om at skabe ligeværd - også for de, der har brug for særlig forståelse for at kunne berige vores samfund med deres personligheder og erhvervskompetencer.

Alle kan bidrage - hvem kommer først?

Thorkil Sonne er stifter af fonden «Specialist People Foundation« og tidligere direktør for Specialisterne, og Poul-Erik Pedersen er formand i Dansk Erhverv og ambassadør for fonden

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu