Interview
Læsetid: 5 min.

'For mig vinder håbet altid, for vi har ikke noget alternativ'

Den amerikanske klimaforkæmper mener stadig, der er håb om et brugbart resultat fra København. Han vil presse på for en fortsættelse mod en globalt bindende traktat inden for et halvt år. Interview med Al Gore
Som forløbet har været under COP15, har det ind imellem været svært at bevare optimismen på klimaets vegne. Men klimasagens mest offentlige frontkæmper, Al Gore, tror stadig på, at vi kommer til at skrive den positive historie om klimatopmødet i København, når historien engang skal skrives - med eller uden en god aftale.

Som forløbet har været under COP15, har det ind imellem været svært at bevare optimismen på klimaets vegne. Men klimasagens mest offentlige frontkæmper, Al Gore, tror stadig på, at vi kommer til at skrive den positive historie om klimatopmødet i København, når historien engang skal skrives - med eller uden en god aftale.

Indland
18. december 2009

Den amerikanske klimaforkæmper, nobelpristager og tidligere vicepræsident, Al Gore, nærer stadig håb om en aftale fra det højspændte klimatopmøde i Bella Center, som efter planen slutter i eftermiddag. Men bliver udfaldet ikke et afgørende skridt frem mod en snarlig global og bindende traktat, vil den grønne revolution, der ruller i internationalt erhvervsliv og andre sektorer, miste fremdriften, advarer Al Gore.

Kort før gårsdagens klimaforedrag for mere end 1.000 mennesker ved et Informations-arrangement i Imperial, tager han imod på sit velbevogtede hotel i Københavns centrum. Gore har netop signeret lige så mange eksemplarer af sin nye bog Vores valg, som der er tilskuere i Imperial, og nu er der lige tid til interview.

»Det er vigtigt at erkende, at en del af fremdriften er skabt på forventningen om, at der kommer en ny global klima-aftale. De bedste virksomheder har bevæget sig hurtigt fremad, fordi de tror på, at omstillingen vil blive understøttet af de politiske beslutninger. Men ved et fravær af en aftale, der skaber bedre rammer for den klimavenlige adfærd, vil fremdriften næppe holde. For hvis det fortsat er muligt for virksomheder at dumpe deres CO2-forurening gratis i hovedet på os via atmosfæren, så vil mange skyde den genvej. Og det vil i så fald være en praksis, der kan sprede sig. Så for at fastholde fremdriften i det grønne erhvervsliv, må vi sikre, at dette ender med en globalt bindende aftale.«

- Forhandlingerne i Bella Center har været nær sammenbrud flere gange, og tiden er næsten løbet ud. Kan en aftale overhovedet nås?

»Jeg håber stadig. Som veteran fra en temmelig lang række internationale forhandlinger har jeg set mange situationer, hvor en følelse af håbløshed pludselig overvælder forhandlerne i de sidste dage, fordi parterne holder fast på deres positioner og ikke er villige til kompromis. Når tiden er blevet lidt mere knap, kan stemningen så skifte og vejen frem pludselig blive synlig,« siger Gore.

Gennemsigtighed

Han ser faktisk tegn i løbet af torsdagen på åbninger, der holder håbet i live.

»Den etiopiske præsident Meles Zenawis plan om en klimafond med 100 mia. dollar årligt fra 2020 har således sikret muligheder for, at u- og i-lande kan finde sammen om finansiering-spørgsmålet.«

Den næsten færdige del-aftale om skovbeskyttelse kalder Al Gore »en historisk bedrift.« Nøglen til et forhandlingsgennembrud er, at Kina og USA når at finde hinanden inden deadline i dag, mener han.

»USA og Kina er de to største udledere af drivhusgasser og henholdsvis økonomi nr. et og tre i verden, og derfor er det også i en vis forstand de to lande, der bliver mest påvirkede af en aftale. Derfor er der heller ikke noget usædvanligt i uenigheden mellem dem om aftalens udformning.«

Gore understreger - som de amerikanske forhandlere - vigtigheden for begge parter af 'gennemsigtighed' som del af en aftale.

»I USA er der vedvarende frygt for tab af arbejdspladser til lavtlønslande. Så hvis USA påtager sig reduktionsforpligtelser, er det afgørende med muligheden for også at verificere, at de klimatiltag, Kina tager på sig, er ægte.«

»Tilsvarende skal vi godkende samme gennemsigtighed, når det gælder finansiel bistand. Der har været så mange tilfælde, hvor i-lande giver løfte om penge, og hvor u-landene senere opdager, at de samme penge er blevet lovet flere gange før. Så der er behov for at opbygge tillid på begge sider,« siger Al Gore.

Han bakker ikke kun den officielle amerikanske holdning op. Han lægger samtidig pres på præsidenten og Kongressen: En amerikansk klimalovgivning skal vedtages på Earth Day, den 20. april næste år, siger Gore.

»En sådan vedtagelse af klimalovgivning i det amerikanske senat i foråret vil gøre USA til del af den globale indsats for nedbringelse af udledningerne, og det vil skabe en gunstigere international situation. Derfor foreslår jeg, at den næste COP ikke forsinkes et helt år, men afholdes i Mexico City allerede i juli.«

Som topmødet i Bella Center har udviklet sig, nærer Al Gore ikke nogen illusioner om en perfekt aftale.

»Der har været meget store forventninger til københavnermødet, og måske har de vokset sig for store. Men det bør ikke overraske nogen, at et problem af disse dimensioner fordrer mere end ét forsøg fra verden for at løse det.«

To historier

I slutningen af sin bog skriver Gore, at der er to mulige historier, han vil kunne komme til at fortælle den næste generation. En negativ historie om, at hans egen generation endte med at svigte sit ansvar. Samt en konstruktiv historie - den, han håber at komme til at fortælle - om, at nutidens beslutningstagere tog deres ansvar for planeten alvorligt.

»Jeg tror på, at jeg kan komme til at fortælle den sidste historie fra bogen. I denne konstruktive historie skriver jeg faktisk, at resultatet af København umiddelbart forekom skuffende for mange, men at man ikke desto mindre kom til at se tilbage på det som et afgørende vendepunkt. Med langt over 100 statsledere, der deltager i København og bagefter rejser hjem og fortæller om det til deres folk, så vil det i sig selv bidrage til et stort skifte. Jeg var i Kyoto, da aftalen der blev vedtaget i 1997, og der var kun én statsleder: Værten, den japanske premierminister. Dengang ville det være vanskeligt at forestille sig, at langt over 100 statsledere ville komme til en international konference om klimakrisen. At virksomheder verden over i dag ville kappes om at overbevise offentligheden om, at de er grønnere end deres konkurrenter. Og at der ville være en stærk konkurrence om dramatiske CO2-nedskæringer på såvel regionalt plan som på byniveau. Faktum er, at der overalt i verden sættes ting i gang.«

- Melder fortvivlelsen over modstand og for langsomme fremskridt sig aldrig?

»Alle vi, der har været med i denne kamp i længere tid, er nødt til at slås med denne indre konkurrence mellem håb og fortvivlelse. For mig vinder håbet altid, for vi har virkelig ikke noget alternativ. Vi er nødt til at klare dette.«

»Det politiske system deler den egenskab med klimasystemet, at det er ikke-lineært. Det er i stand til hurtige forandringer, når et pres bygges op - først uden synlige konsekvenser, men kun indtil presset når den kritiske masse, hvor det er stærkt nok til at bryde barriererne. Det er denne mulighed, der har gjort det muligt for mig at opretholde håbet om, at vi vil løse denne krise,« siger Al Gore.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Gudnæs

@ Karsten Johansen

'Virkeligheden er at klimaforskerne hidtil ikke har overdrevet men underdrevet hastigheden i den globale opvarmning', skriver du. Men virkeligheden er jo den, at den globale gennemsnitstemperatur ikke er steget de sidste 12 år.

Jeg vil meget gerne tage menneskehedens forurening alvorligt, og har gjort det hele mit liv - ligesom jeg altid har taget andre uretfærdigheder alvorligt. Men den debat som foregår lige nu er i mine øjne den rene galimatias. Folk - som du selv - kaster om sig med tal og prognoser som de ikke selv forstår, og som måske intet hold har i virkeligheden. CO2 - problematikken kune efter mit skøn sagtens ende med at være en fuser på linje med Svineinfluensaen, som havde en virkning, men langt svagere end den var forudsagt. Menneskeheden har tilsyneladende trang til drama, og medierne stiller sig gerne til rådighed, ludere som de er!

Den virkelighed, som efter min mening er NEM at få øje på, er til gengæld den, at det hele cirkus handler om energiforsyning og om PENGE. Og Al Gore er bestemt ikke nogen undtagelse her - han tjener jo personligt millioner på handel med CO2 - et fuldstændigt abstrakt marked, han selv har været med til at skabe. Fy Fan, siger jeg.

Henrik Cornelius Hansen

Michael Gudnæs beskylder "folk" for at "kaste om sig med tal og prognoser som de ikke selv forstår, og som måske intet hold har i virkeligheden" hvorpå han konstaterer: "CO2 - problematikken kunne efter mit skøn sagtens ende med at være en fuser..." Hvor finder vi lige den vidensbaserede argumentation i dette udsagn?
Når vi går til lægen, får vi aldrig en 100% sikker diagnose, men følger som regel lægens råd, som igen baserer sig på forskningens bedste bud. Engang imellem tager lægen/forskeren fejl, men vi vender klogeligt tilbage alligevel. Hvorfor?
Sagen er, at vi alle er afhængige af at stole på hvad fagfolk siger til os.
Alle saglige diskussioner vanskeliggøres naturligvis af de forskere som har rod i dokumentationen eller forplumrer debatten ved at overdrive (eller for den sags skyld underdrive) deres prognoser. Det ændrer imidlertid ikke på det faktum, at netop hvad klimaforskning angår, er man sjældent tæt på konsensus om kernen i spørgsmålet:
Drivhuseffekten er hovedsagelig menneskeskabt; vi kan stadig nå at handle; effekterne blive fatale dersom vi ikke handler.
Jeg har ikke forstand på klima, og må derfor forlade min stillingtagen på godt 97% af tusindvis af forskere.
Jeg lytter gerne til de øvrige knap 3% (hvilket ikke er vanskeligt, da de optager ca halvdelen af mediernes dækning), for ligesom de forskere der hævder rygning er sundt, kan de naturligvis ende med at få ret. Og det er sagt uden skyggen af ironi, for sådan er tilværelsen skruet sammen: Der findes ingen endegyldige svar eller garantier. Det eneste der forekommer mig rimeligt sikkert er, at det er en god idé at lytte til fagfolk, også selvom de ofte tager fejl.

Al Gore's klimakampagne tager ene og alene afsæt i forskningen og videnskaben.
Når det nu viser sig at videnskaben har tegnet et alt for sort billede de sidste 10 år mener jeg ikke at Gore's teorier er definitivt modbevist.
Men jeg syns det er betænkeligt at den store forskel på forudsigelser og reel udvikling ikke tages til indtægt af Gore og ligesindede.

Jesper Frimann Ljungberg

ichael Gudnæs, måske skulle du overveje at se lidt på facts før du udtaler dig
så konsekvent.

http://en.wikipedia.org/wiki/Temperature_record_of_the_past_1000_years
http://data.giss.nasa.gov/gistemp/2008/
http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/drivhuseffekten_2008.htm
http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtidens_klima-2/aendringer_i_danmar...
.......

Ja du kan finde grafer der viser at de sidste par år har stigningen ikke været stor,men nærmere en nedgang, men det er med grafer, der afspejler tendenser med faktisk data
at det er tendensen man skal se på ikke meget korte intervaller.
Det nytter jo ikke noget at hvis man ser på data fra de sidste 1000 år eller 500.000 år, som klart viser en tendens at man så bare ser på det dip der har været de sidste 3
år og så aflyser det hele.

Man når det så er sagt så er der meget hysteri i det her. Jeg var ved at brække mig over det program på dansk TV hvor nogle familier skulle leve CO2 rigtigt og så nærmest g
ik tilbage til sten alderen. Og ikke brugte strøm eller ja.. man kan altså også være for naiv.

Der er meget man kan gøre, sådan personligt, der er en hel del low hanging fruits. F.eks. smid din gamle olie hørmer ud og få noget jordvarme,solvarme etc. eventuelt i komb
ination med et ny fyr. Det er ikke bare got for klimaet men også for pengepungen. Køb en energi rigtig bil.
Det her skrev jeg til en snak på et andet fora, vdr. hvor svært det var at spare på benzinen, når man bor i USA.

But again there is also a lot work to be done in politics, to change the behavior of people. For example as far as I can see the most sold car in the US is the Ford F-150 p
ickup truck, and in Denmark it's the Toyota Aygo (kid brother of the Yaris) which isn't even on the official fuel usage website in the US http://www.fueleconomy.gov

On the paper the Aygo will do 3,6 times the mpg (miles per gallon), of that of the F-150 and with gas prices in Denmark being 2.6 times that of the US you will actually be
able to drive 1.38 miles in the most popular car in Denmark compared to each time you drive 1 mile in the most popular car in the US.
And the Aygo, is also cheaper, In Denmark it cost around 18KUSD-29KUSD compared to the 21KUSD-39KUSD that the F-150 costs in the US. And in Denmark 11KUSD-15KUSD of the pri
ce is tax on the Aygo. And that is normally higher, but taxes on fuel efficient cars is cheaper.

Furthermore there is a owners tax that you pay each year, and that is also dependent on fuel economy.You pay 102$ per year for the Aygo, the F-150 would be 2453$ (A hummer
would cost 4681$ a year in owners tax).

So you can see that the way that the tax system is put together you push people into more fuel efficient cars, hence reducing the CO2 emissions.
And it's not like these more efficient cars are more expensive, and not complex either. The Aygo is a standard gas powered car. But it is pretty close to the hybrid Prius i
n gas millage.

Problemet er bare at folketinget og måske især den siddende regering, er nogle paphoveder. De mangler bare enhver form for evne til at tænke strategisk, man vil hellere køb
e CO2 quoter i andre lande end f.eks. at betale for en nedlæggelse af de danske kulkraftværker. Det var jo ellers planlagt til at ske da Augen var miljø minister. Og så er
der deres amputering af den danske vindmølle industri.

Men det underlæggende problem er nok at den store synder her er industrien. Og hvis der er nogen der opfører sig som hysteriske teenager piger til en boyband koncert, så er
det erhvervsledere der bliver påduttet ting fra regeringer. Og det slipper vi bare ikke uden om. Men det er altså ikke altid så svært.

Så er der hele polimikken med oh.. ja vindmøller er ikke godt for hvad skal vi dog bruge strømmen til om aftenen. Nu er den opvarmnings løsning jeg har jo lidt fleksibel, s
ol, gas og ja faktisk er der også en elpatron. Så jeg har muligheden for at lave varmt vand til både forbrug og opvarming, via Sol,Gas og El. Altså jeg kan lave varme fra s
olen når den er fremme, bruge el om natten hvis det kunne være relevant/betale sig økonomisk, ellers kunne jeg jo bruge min GAS.

// Jesper

Jørgen K.L. Hansen

@Karsten Johansen

Du skriver:

"Al Gore har ikke bemerket at Vestantarktis ifølge flere forskere helt fra John H. Mercer i 1977 og til ferske resultater nå, kan kalve opp og flyte ut betydelig hurtigere enn Gores mest pessimistiske anslag regner med at isen vil smelte. Da kan verdenshavene stige med fem-seks meter på kanskje få årtier, og ikke de to meter på hundre år Gore snakker om nå."

Al Gore har faktisk i sit foredrag, som blev bragt på
dansk TV forleden, gjort opmærksom på, at afsmeltningen af isen ved begge poler hver for sig kan give en stigning af verdenshavene på 6 meter, altså ialt 12 meter.

Hertil siger jeg, at så bliver der få steder i Danmark,
hvor man kan gå tørskoet (!)

Det er nok bedst, om vi køber hver en kraftig red-
ningsbåd med overdækning og motor, lægger den
på taget af sit hus, monterer en luge i taget, og kontakter venner i Sverige eller Norge, så de kan
se i aviserne efter et hus til salg, som ligge ca.
1000 m over havet.

Michael Gudnæs

Her har vi igen et eksempel på at der flyder påstande rundt i debatten, som ikke har rod i virkeligheden. Jørgen K.L. Hansen skriver:

'at afsmeltningen af isen ved begge poler hver for sig kan give en stigning af verdenshavene på 6 meter, altså ialt 12 meter.'
Må jeg gøre opmærksom på, at isen ved Nordpolen aldrig vil kunne bidrage til hævet vandstand, idet den flyder på havet. Det kan den gøre, fordi frossent vand udvider sig med ca. 10 % i forhold til sin flydende tilstand, hvilket medfører at den taber ca. 10 % i vægt. Det er derfor at kun en tiendedel af isbjerget er synligt, mens de 9 tiendedele ligger under vandet. Smelter nu al is på Nordpolen vil vandstanden IKKE stige, idet de 9 tiendedele som ligger under havoverfladen allerede fortrænger ligeså meget vand, som det smeltede isbjerg ville bidrage med. 1, /0,9 * 0,9 er altså stadig 1!

Bare som et enkeltstående eksempel til at underbygge min tidligere påstand om uvederhæftigheder i debatten.

Michael Gudnæs

'Reduce global warming!
Shut down Belle Mead mansion NOW!!'

Jimmi Thøgersen

Det er korrekt, at smeltede al Nordpolens is ville det ikke i sig selv ændre på vandstanden. Men det er påfaldende Lomborgsk, at afvise hele Jørgen K.L. Hansens kommentar, og vælge ikke at tage stilling til den landfaste is på landene omkring Arktis - eller til ismasserne på Antarktis.

Og samtidig er udtalelsen:

der flyder påstande rundt i debatten, som ikke har rod i virkeligheden

... interessant fra samme person, der lader følgende flyde rundt:

Men virkeligheden er jo den, at den globale gennemsnitstemperatur ikke er steget de sidste 12 år.

At læse de sidste 100 års middeltemperaturer som et tegn på global opvarmning er en teori, ikke et faktum. Men at læse en lige linje tegnet fra middeltemperaturen i 1998 til middeltemperaturen i et vilkårligt andet år som et tegn på det modsatte er hverken faktum eller teori - det er ikke en gang noget der nærmer sig redelig videnskab.

Det er tværtimod fuldstændig afsindigt, at en person med bare gymnasie-statistik bag sig (som undertegnede) kan komme med påstanden. Afsindigt på så mange forskellige måder, at det ikke en gang er morsomt.

Vi kunne starte med den statistiske signifikans man kan få ud af en periode på 12 år. Eller den "subtile" cherry picking af 1998 som udgangspunkt. For slet ikke at tale om det faktum, at fjerner man forvirringen skabt af de naturlige udsving, der altid vil være fra år til år - ved hjælp af f.eks. kurveudglatning - er det ovenud tydeligt, hvilken vej middeltemperaturen er gået i disse 12 år - og det er ikke nedad.

Det har alt sammen været forklaret mere konkret og detaljeret utallige gange før - hver gang uden nogen form for modsvar fra skeptikerne. Og en uges tid senere dukker påstanden så op på ny.

Undertegnede tager ikke diskussionen igen.

Karsten Johansen

Det taler vel for seg selv om Informations debatt"frihet", at man her har lagt ut anbefalings-link til en kommentar av meg, som Informations sensur har slettet...

Men her kommer mer:

"Even in higher latitudes the habitable land area will decrease as the sea level rises. The likely rise this century ­ probably less than a metre (men NB!, her overser Monbiot, IPCC og de fleste andre trusselen om en "surge" av Vestantarktis, som kan virke veldig raskt. KJ.) ­ is threatening only to some populations, but the process does not stop in 2100. ***During the previous interglacial period, about 125,000 years ago, the average global temperature was about 1.3C higher than it is today, as a result of changes in the earth's orbit around the sun.

A new paper in the scientific journal Nature shows that sea levels during that period were between 6.6 and 9.4 metres higher than today's. Once the temperature had risen, the expansion of sea water and the melting of ice caps in Greenland and Antarctica was unstoppable. I wonder whether the government of Denmark, whose atrocious management of the conference contributed to its failure, would have tried harder if its people knew that in a few hundred years they won't have a country any more.*** (Min utheving. 6 m havstigning innebærer at nesten hele København og de fleste andre større byer i Europa og verden bli satt under vann. Store deler av Østjylland, Fyn og Sjælland er dog fortsatt over havnivå med god margin som de var i steinalderen, da havnivået i Skandinavia var en god del høyere på grunn av at landmassene ennå ikke hadde hevet seg nok etter å ha vært nedpresset av vekta av innlandsisen. KJ.)

As people are displaced from their homes by drought and rising sea levels, and as food production declines, the planet will be unable to support the current population. The collapse in human numbers is unlikely to be either smooth or painless: while the average global temperature will rise gradually, the events associated with it will come in fits and starts ­ in the form of sudden droughts and storm surges.

This is why the least developed countries, which will be hit hardest, made the strongest demands in Copenhagen. One hundred and two poor nations called for the maximum global temperature rise to be limited not to 2C but to 1.5C."

http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2009/dec/21/copenhagen-failure-u...

Men sjøl en begrensning til en temperaturstigning på 1,5 grader vil altså på sikt med overveldende sannsynlighet innebære at verdenshavene stiger til mellom seks og ni meter over det nåværende havnivå (å bruke desimaler på beregninger med så stor usikkerhet er statistisk sett vrøvl).

Med god sannsynlighet vi brorparten av denne stigninga komme fra en stor utglidning av store deler av innlandsisen i Vestantarktis (som holdes på plass av to store grunnstøtte isshelfer) som altså kan inntreffe betydelig raskere enn forskere flest er oppmerksomme på nå. At 99,999 prosent av menneskeheten tar denne trusselen med ufattelig knusende ro skyldes ren og skjær uvitenhet: de aner ikke hvilke farer som lurer fra iskappene i Vestantarktis. Mest sannsynlig finnes det en eller annen terskelverdi for den globale temperaturstigninga som altså må ligge mellom de nåværende pluss 0,8 og forrige mellomistids pluss 1,3 grader, som vil utløse svært dramatiske begivenheter med innlandsisen i Vestantarktis og kanskje også deler av Grønland. Hvis vi tar i betraktning at den hittidige globale temperaturstigninga på 0,8 grader i forhold til førindustrielt nivå (før ca. 1850) er en god del mindre enn det som allerede ligger innbakt i økningen i drivhusgassinnholdet i atmosfæren, har vi med stor sannsynlighet allerede sluppet ut nok fossilt karbon i atmosfæren til å passere de fatale pluss 1,3 grader.

Kort og godt: dette betyr at klimaklokka lett kan være ikke er fem på tolv, men få sekunder på. Hele diskusjonen føres på sviktende grunnlag - menneskeheten sover dypt. Å dømme etter handlingsmønsteret på COP15 skulle man tro at klimaklokka var fem på seks om kvelden og ikke få sekunder før tolv.

Det er bemerkselsesverdigt hvordan det amerikanske senatet opererer: å vedta enstemmig milliardstøtte til Israel og dets krigsforbrytelser tar dem få timer, og enda raskere går bevillinger til militæropprustning og bankspekulantstøtte i hundremilliardersklassen. Mens derimot bare rent kosmetiske helsereformer må gjennom filibuster på filibuster og minst sytten prosedurale avstemningsrunder, og sjøl bare rent symbolsk klimapolitikk er komplett uigjennomførbar.

Men det allermest bemerkelsesverdige er hvor totalt og aldeles globalmediaturet evner å overse disse sentrale og skjebnesvangre fakta.

Den form for sensur denne avisen bedriver, kjennetegnes ved sin helt spesielt grove form for meningssensur - og alltid foregår den anonymt og helt uten noen forklaring. Det fantes ikke det minste brudd på noen av Informations retningslinjer for god tone i min kommentar - den ble er simpelthen bare slettet fordi den anonyme sensoren ikke liker de fakta jeg henleder oppmerksomheten på, mens vedkommende altså foretrekker kommentarene til min kommentar fra diverse klimafornektere som farer frem på sin vanlige faktafordreiende fasong.

Informations fremgangsmåte er metodisk identisk med den stalinistiske tradisjon for sensur av ubehagelige vitenskapelige sannheter, som jeg i min kommentar oppmerksom på, og det helt i likhet med det som ellers gjør seg gjeldende i de globale monopolmediene (det globale mediaturet) på klimafeltet i disse skjebnesvangre årene.