Nyhed
Læsetid: 2 min.

65 særbestemmelser undergraver kontrol med forvaltningen

Borgernes mulighed for at kontrollere forvaltningen via aktindsigt er svækket af 65 særbestemmelser i anden lovgivning. Offentlighedskommission vil have særbestemmelserne afskaffet
Indland
2. januar 2010

Spredt rundt omkring i danske love og lovbekendtgørelser findes et betydeligt antal undtagelser og bestemmelser om tavshedspligt. De har alle det til fælles, at de svækker borgernes muligheder for at kontrollere den offentlige forvaltning via aktindsigt. Konsekvensen er en uoverskuelig retsstilling og en undergravning af offentlighedsloven, mener ekspert.

I sin nyligt offentliggjorte beretning vier Offentlighedskommissionen et helt kapitel til alle undtagelses- og tavshedsbestemmelserne, hvis antal Kommissionen efter et rundspørge til samtlige ministerier opgør til 65, fordelt på 40 undtagelser og 25 tavshedsbestemmelser. Kommissionen ser endda »en tendens til i stadigt stigende omfang at indsætte sådanne bestemmelser« i lovgivningen, anføres det i kapitel 26.

Pressejurist Oluf Jørgensen, der har repræsenteret Danmarks Journalisthøjskole i Offentlighedskommissionen, ser med største alvor på det stigende antal særbestemmelser:

»De mange særregler gør retsstillingen uoverskuelig. Offentlighedsloven er reelt undergravet med de mange undtagelser, der er er vedtaget i andre love,« siger han.

Hjalp Brixtofte

Et af de områder, som generelt har været unddraget borgernes mulighed for aktindsigt, er kommunernes udlicitering og privatisering. Det var konsekvensen af en bekendtgørelse fra Finansministeriet i 1991, og den bekendtgørelse kom Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte (V) til gavn:

»Undtagelsen blev flittigt brugt i den daværende Farum Kommune, der i en senere fase af Farumsagen lukkede helt for offentlighedsloven. Folketingets Ombudsmand har efterfølgende vurderet, at ministerierne gik ud over offentlighedslovens grænser med de generelle undtagelser for udlicitering,« vurderer Oluf Jørgensen.

Også inden for skattelovgivningen har en enkelt generel undtagelse fået stor betydning, vurderer Oluf Jørgensen:

»Offentligheden kan ikke få indsigt i, hvilke virksomheder der får offentlig støtte gennem fritagelser for moms og andre afgifter,« forklarer han og fortsætter:

»Tidligere omfattede den absolutte undtagelse i skattelovgivningen kun oplysninger om indkomsskat, men ved strukturændringen og den nye skatteforvaltningslov i 2005 blev sager om moms og andre afgifter også omfattet af den absolutte undtagelse.«

Andre af de 65 områder, der med et snuptag er unddraget aktindsigt, er f.eks. den færøske banksag, PET's virksomhed, dyreforsøg, radio- og fjernsynsvirksomhed, TV 2, telemaster, Investeringsfonden for Østlandene, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene samt dele af DSB's virksomhed.

Undtagelser skal væk

I den gældende offentlighedslov åbner paragraf tre for, at de enkelte ministre efter forhandling med justitsministeren kan undtage »nærmere angivne myndigheder, sagsområder eller arter af dokumenter« for aktindsigt. Ikke mindst under den nuværende regering har paragraf tre været flittigt anvendt, selv om det sjældent har vakt særlig stor offentlig opmærksomhed, når den ene bid efter den anden af den offentlige forvaltning er gemt væk fra offentlighedens nysgerrige blik.

»Bureaukratier og netværk trives tilsyneladende godt, når undersøgelser, forhandlinger og beslutninger foregår i lukkede kredsløb. Selv om alle i princippet går ind for offentlighed, vil den ofte blive beskåret eller fjernet, hvis aktørerne på de enkelte områder får stor indflydelse. Undtagelser i særregler bliver typisk vedtaget uden nogen som helst offentlig debat,« mener Oluf Jørgensen.

Offentlighedskommissionen foreslår, at muligheden i paragraf tre helt afskaffes, så det ikke længere vil være muligt for en minister at afskære offentligheden fra hele sagsområder. Kommissionen anbefaler ligeledes, at samtlige 65 særbestemmelser nøje gennemgås for at afgøre, om de skal opretholdes eller fjernes.

Oluf Jørgensen tror ikke, at den slags særbestemmelser helt kan undgås i fremtiden:

»Folketinget er suverænt, og det vil stadig være muligt at fastsætte nye undtagelser fra offentlighedsloven i andre love. Men Offentlighedskommissionen opfordrer til, at det kun sker efter grundige overvejelser.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Afskaffelsen af undtagelser er ikke problemet. Det er derimod paragraf 24. Altså, samlet set, at man vil gøre offentligheden til et Myndigheds-princip. Der er udenfor journalistikken rejst kritik af suverænitets-fordringen som sådan for formen igennem lang tid. En kritik, som, over f.eks forskningsbevillinger, er søgt afviklet. Især og akcellererende i relation til offentligheds-forestillingen på det seneste.

Det er med andre ord diskvalificeringen af det enkelte individ i forhold til offentligheds-begrebet, som indeholder anken. Og det er denne tingenes tilstand, som er beskrevet som et opgør med offentligheden, hver gang den søges udvidet. Og omgangen med dén forståelse, kunne fremgå tydeligere i artiklen. Ikke at man skal opfatte den som en talen udenom, men mere som en direkte undren over Kommisionens opdrag. Det drejer sig således i høj grad om, hvad man ikke har forholdt sig til - og som repræsenterer et åbenlyst fravær...

Med venlig hilsen

John Damm Sørensen

Apropos kommissionens opdrag, så er det tilsyneladende lykkedes for kommissionen at slippe af sted med at tilsidesætte kommissoriets krav om, at den skulle udarbejde et forslag til en samlet offentlighedslov.

Der vil efter det fremlagte forslag til ny offentlighedslov stadig være forskel på de rettigheder, man som borger har, hvis sagen drejer sig om miljøoplysninger og alle andre områder.

At vi har bedre rettigheder på miljøområdet, kan vi takke FN og EU for.

Det er med andre ord ikke embeds- eller ombudsmænd, vi skal fæste lid til, hvis vi skal have øget offentlighed i Danmark.

Åbenhedskomiteéen søgte oprindeligt aktindsigt i kommissionens arbejde, men blev afvist med henvisning til offentlighedsloven.
Nu har det vist sig, at vi med henvisning til FN's og EU's regler skal have aktindsigt i kommissionen.

Med venlig hilsen
Johnm Damm Sørensen
Åbenhedskomitéen

Hans Jørgen Lassen

Hugo Barlach skriver:

Afskaffelsen af undtagelser er ikke problemet. Det er derimod paragraf 24

Offentlighedsloven går kun op til § 18.

John Damm Sørensen

Til Hans Jørgen Lassen.

Med pararaf 24 refereres der til kommissionens forslag til ændring af offentlighedsloven, som indeholder ikke mindre end 44 paragraffer uden at indarbejde de principper om offentlighed, der ligger til grund for FN's og EU's regler om adgang til miljøoplysninger.

Mvh.
John Damm Sørensen

Hans Jørgen Lassen

John,

tak for oplysningen. Det fremgik ikke af Barlachs indlæg.

Hans Jørgen Lassen

Min egen erfaring er i øvrigt, at EU med næb og kløer modsætter sig offentlighed i helt ubegrundet omfang, og videre end danske myndigheder.

Jeg har en sag kørende, hvor miljøministeriet nu i to instanser har givet mig afslag - med henvisning til en skrivelse fra en tilfældig kontorchef i EU-kommissionen.

Men jeg har ikke givet op.

John Damm Sørensen

Hans Jørgen,

Hvis du har brug for hjælp til din aktindsigt, kan du bare kontakte mig.

Mvh.
John Damm Sørensen

Hans Jørgen Lassen

John,

jeg takker for tilbuddet. Men jeg kan nu godt selv.

Ombudsmanden er gået i gang med sagen.

John Damm Sørensen

Hans Jørgen,

Ham skal du ikke fæste den store lid til.
Se f.eks. mit indlæg om den håndsky ombudsmand:
http://www.information.dk/202247

I sagen om aktindsigt i offentlighedskommissionen viste ombudsmanden heller ikke den mindste vilje til offentlighed, men er kommet til kort over for FN's og EU's regler.

Mvh.
John Damm Sørensen

Hans Jørgen Lassen

John,

han har dog i det mindste ikke afvist sagen, men indledt en undersøgelse, og som du ved, så vælger han jo selv, om han vil tage en sag op, jf. ombudsmandslovens § 16, stk. 1.

I øvrigt er mit indtryk, ud fra de vel omkring 50 sager, jeg har studeret, langt mere positivt end dit. Jeg har klart indtryk af, at sagerne får en seriøs behandling.

John Damm Sørensen

Hans Jørgen,

Jeg kender godt paragraffen. Det er den, der gør det muligt for ombudsmanden selv at skabe det vand han svømmer i.

Mit kendskab til ombudsmanden stammer fra sager, som han har valgt ikke at delagtiggøre offentligheden i.

John

Tak for kommentarerne, John. De bekræfter under alle omstændigheder, at den analytiske begrebsmasse ikke sådan er at komme udenom. Og slet ikke på spin-vilkår. Så - videre i sporet...

Med venlig hilsen