Ældre diskrimineres og presses på pension

Når danskere er 60,5 år, kvitter de jobbet. I Norge venter den gennemsnitlige nordmand derimod, til han er 64,5 år. Nordmændene bliver med andre ord væsentligt længere tid på arbejdsmarkedet.

Det samme gør sig gældende for eksempelvis svenskere og islændinge. Det viser en ny analyse foretaget af Cepos på baggrund af EU-Kommissionens Ageing Report 2009. Analysen blotlægger, hvordan danske seniorer forlader arbejdsmarkedet tidligere end ældre i lande, vi normalt sammenligner os med.

Samme udvikling dokumenteres i Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev, der udreder, hvordan Danmark følger med top tre i OECD, når det kommer til beskæftigelse - lige med undtagelse af den ældre del af arbejdsstyrken. Her ligger Danmark langt fra verdensklassen.

Ifølge Cepos' chefanalytiker, Anders Borup Christensen, skyldes den lave tilbagetrækningsalder efterlønnen.

»Jeg vil holde efterlønsordningen fuldstændig ansvarlig for den forskel, og det er et stort problem,« siger han og kalder efterlønsordningen »diskriminerende«, fordi den skaber konsensus om, at danskere trækker sig i 60-års-alderen, hvilket er hæmmende for de seniorer, der rent faktisk gerne vil fortsætte med at arbejde.

Dårlig seniorpolitik

Det er korrekt, at der foregår diskrimination - men det skyldes ikke efterlønnen, mener professor ved Aalborg Universitet Per H. Jensen, der forsker i tilbagetrækning. Tværtimod er den lave tilbagetrækningsalder et udtryk for, at arbejdsgiverne i Danmark generelt er dårlige til at fastholde ældre. I Sverige og Norge er der helt andre regler og et helt andet politisk fokus på ældre medarbejdere, forklarer han:

»Ældre i Norge og Sverige er også særligt beskyttede mod afskedigelser. Der er den ordinære afskedigelsesbeskyttelse ligefrem skærpet i forhold til ældre.«

Desuden har der i Norge og Sverige været et »meget, meget mere vidtgående fokus på arbejdsmiljø. I Danmark har vi derimod har en hyr-og-fyr-politik og et dårligt arbejdsmiljø,« konstaterer Per H. Jensen og påpeger, at det efter hans opfattelse er helt hen i vejret at beskylde efterlønnen for at være den afgørende faktor for tilbagetrækningsalderen.

Når alle peger på efterlønnen, er det af politiske og ikke saglige grunde, mener han:

»Hvis Cepos og andre gad at læse den litteratur, der findes om emnet, ville de indse, at det er det rene nonsens at påstå,« siger han.

Sagen er, at mange danske virksomheder mangler ordentlige seniorpolitikker, siger han:

»På det offentlige arbejdsmarked har man en halvhjertet seniorpolitik. På det private har man dels et vidensintensivt arbejdsmarked, hvor de har en højtudviklet seniorpolitik og så et manuelt arbejdsmarked, hvor man har en elendig eller slet ingen seniorpolitik.«

Diskriminationen

Aldersdiskrimination er ulovlig, ligesom det er ulovligt at diskriminere på baggrund af køn eller etnicitet. Det er dog forholdsvis nyt, at alder er blevet anerkendt som diskriminationsårsag.

I Ligebehandlingsnævnet, der afgør sager om diskrimination, forventer man derfor flere klager over aldersdiskrimination fremover:

»Vi har kun set begyndelsen nu, for det er en type sager, man ikke tidligere har kunnet klage over. Jeg vil bestemt antage, at der kommer flere klager på området,« siger formand for Ligebehandlingsnævnet, landsdommer Tuk Bagger.

Hun peger også på, at mange ikke er bevidste om deres rettigheder på området.

En melding man også hører hos fagforbundet FTF, hvor advokat Jakob Bjerre, konstaterer, at alder er den mest udbredte diskriminationsfaktor næstefter køn i FTF's sager.

»Sagerne optager os meget og vinder også frem, men mange medlemmer kender for lidt til deres rettigheder, og ofte er sagerne komplekse,« siger han.

Ingen job

Aldersdiskrimination sker typisk på to måder: Dels ved at seniorer ikke indkaldes til jobsamtaler, og dels ved at de bliver fyret først, når der skal skæres ned på medarbejderstaben.

»Den største barriere er, at ældre, når de først kommer uden for arbejdsmarkedet, aldrig kommer til fadet igen,« vurderer Bjarne Hastrup, der er direktør i Ældresagen og medlem af regeringens Seniortænketank.

Der foregår ifølge ham også diskrimination af ældre, som er svær at påvise. Grundlæggende handler det om synet på ældre.

»Der foregår aldersdiskrimination, som kan være mere eller mindre udtalt. Derfor er der simpelthen behov for en holdningsændring i hele samfundet.«

Desværre betyder krisen og den stigende ledighed, at der er mere fokus på bundlinje end seniorpolitikker for tiden, vurderer LO's konsulent Christian Sølyst.

»Diskussionen er forstummet lidt her under krisen. Der sker desværre ikke nok, og arbejdsgiverne er ikke interesserede nok i det,« påpeger han, men understreger, at det er et fælles ansvar - »både vores, arbejdsgivernes og politikernes.«

Aldersdiskriminationen er ikke kun væsentligt for den enkelte ældre, men også set i et samfundsøkonomisk perspektiv.

»Hvis 70 procent af de 60-64-årige blev på arbejdsmarkedet og kunne finde beskæftigelse i samme grad som de 55-59-årige, ville beskæftigelsen stige med mere end 90.000 personer,« skriver Arbejdsmarkedsstyrelsen.