Læsetid: 2 min.

Anklage: Gades rådgiver lækkede fortrolige oplysninger

Forsvarsministerens personlige rådgiver anklages nu for at have lækket fortrolige oplysninger til pressen om danske soldaters hemmelige udsendelse i 2007. Afsløringen satte soldaternes liv yderligere på spil, men Forsvarsministeriet afviste dengang, at lækket kom fra ministeriet selv
Journalisten Christoffer Guldbrandsen anklager forsvarsminister Søren Gades pressechef for at have lækket fortrolige oplysninger til pressen.

Journalisten Christoffer Guldbrandsen anklager forsvarsminister Søren Gades pressechef for at have lækket fortrolige oplysninger til pressen.

Bjarke Ørsted

26. januar 2010

Et større antal danske jægersoldater på vej til det sydlige Irak. Det afslørede TV2 den 27. april 2007. Soldaterne skulle sætte en stopper for fjendens hyppige angreb, og missionen var derfor risikofyldt og hemmelig. Alligevel blev oplysningerne lækket til TV2.

Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget - især repræsentanterne fra venstrefløjen - blev beskyldt for at stå bag lækagen, selv om de er underlagt tavshedspligt.

Men nu anklager filminstruktør Christoffer Guldbrandsen i filmmagasinet Ekko forsvarsministerens pressechef, Jacob Winther, for at være skyldig i, at pressen fik nys om soldaternes hemmelige mission.

»Det var Søren Gades personlige rådgiver, Jacob Winther, der lækkede oplysningerne til TV2's Rasmus Tantholdt om danske jægersoldater, der skulle sendes til Irak,« siger Christoffer Guldbrandsen til Information. Han understreger, at oplysningernes rigtighed er bekræftet af flere af hinanden uafhængige kilder.

Strafbar handling

Kort efter de fortrolige oplysninger blev lækket, udtalte chefen for Jægerkorpset, oberstløjtnant Henrik Friis, at afsløringen i værste fald kunne koste soldaterliv. Udenrigsminister, Per Stig Møller (K), gav Det Udenrigspolitiske Nævn skylden for lækagen, som er en strafbar handling. Men i nævnet meldte samtlige medlemmer hus forbi - de ville aldrig stå bag en lækage, der satte andres liv på spil. Medlemmerne fik tilmed besked om den hemmelige mission på et møde i Udenrigspolitisk Nævn med en helt anden, officiel dagsorden.

Men allerede inden mødet spurgte en journalist et af medlemmerne, om vedkommende kunne støtte missionen - altså før medlemmerne var blevet informeret om missionen. Lækagen stammer derfor næppe fra nævnet selv, påpegede Enhedslistens repræsentant i nævnet, Frank Aaen. Han stillede derfor et § 20-spørgsmål til forsvarsministeren, men svaret var ikke til at misforstå: Lækagen kom ikke fra ministeriet selv. Og sagen skulle ikke undersøges nærmere.

»Siden dengang har rygtet svirret om, at det var pressechefen Jacob Winther, der stod bag lækagen. Det undrede mig, man ikke ville finde ud af, hvem det var,« siger Frank Aaen.

Det var TV2-journalisten Rasmus Tantholdt, der fik fingre i de fortrolige oplysninger, men af hensyn til kildebeskyttelse, vil han hverken be- eller afkræfte til Information, om det var Søren Gades pressechef, der gav ham oplysningerne. Information forsøgte i går gentagne gange forgæves at få en kommentar fra Jacob Winther.

Jægersag om igen

Beskyldningen om, at Jacob Winther skulle have lækket oplysninger til fare for soldaternes sikkerhed, kommer efter den såkaldte jægerbogssag. Her fyrede og sigtede Forsvarsministeriet den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack, fordi han i sin bog Jæger - i krig med eliten afslørede informationer, der kunne være til fare for soldaternes sikkerhed - altså det som Forsvarsministeriet i denne sag selv beskyldes for. Og blandt de soldater, hvis liv dengang blev bragt i fare som følge af lækagen, var netop Thomas Rathsack. I jægerbogssagen anførte ministeriet, at bogen kunne komme i 'de forkerte hænder'. Efter en arabisk oversættelse af bogen blev fundet på nettet, slog ministeriet for alvor alarm. Men det viste sig, at det var folk i ministeriet selv, der stod bag oversættelsen i kampen om at opnå et fogedforbud. »Begge sager viser, at Forsvarsministeriet går meget langt i kommunikationen for at opnå deres mål,« siger Christoffer Guldbrandsen.

Formand for Udenrigspolitisk Nævn, Gitte Lillelund Bech (V), anbefaler Christoffer Guldbrandsen at gå til politiet, hvis han har beviser for, at Søren Gades personlige rådgiver og pressechef, Jacob Winther, står bag lækagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andersen

"Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig?" - man kan nærmest hører gangene runge af S. Gades grådkvalte stemme.

bjørn holst jespersen

...hvis så frem i fald: Det virker på mig temmelig "demokratisk uheldigt" at skabe usikkerhed om Udenrigspolitisk Nævns tæthed.

" Han (Frank Aaen) stillede derfor et § 20-spørgsmål til forsvarsministeren, men svaret var ikke til at misforstå: Lækagen kom ikke fra ministeriet selv. Og sagen skulle ikke undersøges nærmere.

»Siden dengang har rygtet svirret om, at det var pressechefen Jacob Winther, der stod bag lækagen. Det undrede mig, man ikke ville finde ud af, hvem det var,« siger Frank Aaen. "

Vore Jensers sikkerhed er ikke (blot) en politisk sag. Det er en politisag ... nu må der luges ud i de ondartede vækster omkring Søren Gade.

Måske og "Far her ... Direktøren for det hele", burde tage bussen hjem. Hellere idag end i morgen.

Steen Rasmussen

HVORFOR?
Det er en gåde, hvorfor man sætter sine egne soldaters liv på spild på den måde fra forsvarsministeriets side. Men det er ikke svært at se, hvorfor man ikke vil indrømme det bagefter, og det er heller ikke svært at se, hvor belejligt det er at tørre ansvaret af på andre; beskylde de Udenrigspolitiske Nævns medlemmer for det, som man selv har gjort.
Det faktum at nævnets medlemmer blev informeret af journalister inden mødet, hvor oplysningerne officielt blev givet til medlemmerne første gang, afslører det patetiske i beskyldningerne mod venstrefløjen fra Per Stig Møllers side.
Og det står stadig hen i det uvisse, hvad og om der over hovedet var noget som helst problematisk i den omstridte jægerbog. Det er endnu ikke dokumenteret, hvilke dele af bogen der skulle udgøre en risiko for de danske soldater i Afghanistan. Påstanden, om at de farlige oplysninger var der, er ikke underbygget.
Intentionen fra forsvarsministeriets side bag produktionen af den arabiske oversættelse er derimod soleklar.
Der er ikke andre mulige motiver, end det der går ud på, at insinuere, skabe falskt overbevisning om, at arabisk talende er ude efter indholdet i bogen, at potentielle fjender til de danske soldater i Afghanistan har bestræbt sig på bemægtige sig bogens indhold. Forsvarsministeriet har villet skabe overbevisning om bogens farlighed med falske begrundelser, dette af ministeriet selv plantede materiale.
Guldbrandsen har ret i at ”Begge sager viser, at Forsvarsministeriet går meget langt i kommunikationen for at opnå deres mål,«men det er fuldstændigt ubegribeligt, hvorfor man overhovedet sætter sine egne soldaters liv unødigt på spild!

Det ser i det hele taget ud, som om man bare laver en masse rod uden mål og med i forsvarsministeriet. Er der ikke bare tale om nogle selvskabte og fuldstændigt formålsløse sager?

Hvis det er sandt at det er Forsvarsministeriet selv der har gjort det, må man antage at formålet med at lække informationen om at jægerkorpset var sat ind, var at vise at man tog indsatsen i Afghanistan alvorligt, og var parat til at indsætte de hårde drenge når det brændte på.

Det er tragikomisk at en eventuel afsløring af at det er forsvarsministeren selv (eller det vil sige hans nærmeste "fall guy") der har lækket informationen i virkeligheden afslører at forsvarsministeriet faktisk ikke bare er ligeglade med soldaterne, men endda er villige til at sætte deres liv på spil for indenrigspolitisk signalpolitik (og det endda ikke engang særlig overbevisende signalpolitik).

Søren Gade og co. har virkelig begået en bommert på Fogh Rasmussen niveau. På nogle punkter værre, i det Fogh på grund af manglende undersøgelser af grundlaget for Danmarks deltagelse i Irak aldrig officielt er blevet afsløret i at sætte andres liv på spil for egen politisk vinding.

I artiklen kan man læse at:
"Efter en arabisk oversættelse af bogen blev fundet på nettet, slog ministeriet for alvor alarm. Men det viste sig, at det var folk i ministeriet selv, der stod bag oversættelsen i kampen om at opnå et fogedforbud."

Dette er ikke helt korrekt. Oversættelsen var IKKE lagt ud på nettet. Der var blot udsendt en pressemeddelelse til Ritzau der postulerede dette. Naturligt nok gennemtrevlede pressen og alle andre nettet på jagt efter den famøse oversættelse. Ingen fandt den.

Og hvorfor er det interessant? Jo se:

Dagbladet BT, som heller ikke kunne finde oversættelsen, henvendte sig til kommunikationschef oberstløjtnant Lars Sønderskov for at få link-adressen oplyst. Men BT fik ikke oplyst hvor oversættelsen angiveligt var fundet. I stedet fik de tilsendt en mail med oversættelsen vedhæftet. Folk der har gennegået journalistuddannelsen må formodes at være bekendte med begrebet kildekritik. Og de burde derfor stille spørgsmålstegn ved hvorfor en kommunikationschef(!) ikke kan finde ud af at linke til den reele kilde på nettet, en kilde som resten af danmark er ude i stand til at opspore? Er det muligt at BT's redaktion faktisk vidste at der var ugler i mosen, men bevidst valgte at ignorere det? Noget tyder på det:

Da BT offentliggjorde oversættelsen på deres hjemmeside, undlod de at nævne det faktum, at de har fået den tilsendt af kommunikationschefen. De skrev heller ikke at de har fået den af en "anonym kilde". De valgte derimod at stikke deres læsere en lodret løgn ved at hævde at de selv havde fundet den på internettet! Jeg har svært ved at forstå baggrunden for dette. Hvis BT's redaktion vitterligt er så autoritetstro, at de ikke undrer sig over at de ikke fik oplyst selve kilden, hvorfor er det så nødvendigt at digte en historie om hvor de fik oversættelsen fra? Når de selv stoler blindt på oberstløjtnant-pressechef Lars, burde de da vel gå ud fra at deres læsere også gør det?
Hvad stod der egentlig i den mail BT modtog? Var formuleringen medvirkende til at få BT til at lyve om hvor oversættelsen kom fra?

Da det hurtigt blev afsløret at der var tale om en gang automat-oversat volapyk, fabrikeret af forsvaret, slettede BT oversættelsen fra deres site. Dette tyder på at de havde en slags sammenhold med pressechefen. Hvorfor ellers prøve at lægge en dæmper på en god historie der var blevet endnu mere saftig?

Da oberstløjtnant Lars Sønderskov tilstod selv at have fabrikeret oversættelsen og mailet den til BT, blev chefredaktør Simon Andersen presset til at komme med noget, der svagt mindede om en indrømmelse: "Hvis du så spørger mig; Simon har du set hele bogen ligge på nettet – det er jeg sgu ikke sikker på, jeg har"

Ovenstående lyder mere som en person der er blandet ind i noget snavs end som en person med chefstilling indenfor den fjerde statsmagt.

Desværre druknede BT-skandalen i den langt mere saftige skandale i forsvaret. Det er synd, for der er rigtigt mange kritiske spørgsmål man ville havde kunnet stille BT's redaktion.

Men jeg har personligt lært man som borger i danmark er nød til at være ekstremt kildekritisk. Jeg havde faktisk ikke troet at forsvaret eller pressen ville vildlede i den grad og jeg er stadig ved at vænne mig til mit opdaterede verdensbillede.

Steen Rasmussen

Tak til Kasper Hviid.

God pointe, som også gik mig forbi dengang. Og igen, man kan aldrig vide om der er tale om en uhellig alliance mellem den fjerde magt og statsmagten. Men BT lod sig i hvert fald bruge. Det var jo meningen, at oversættelsen skulle ud og understøtte befolkningens tro på, at de farlige arabere var ude efter indholdet i bogen. Måske havde man virkelig svært ved at tro på, at man var en brik i forsvarets forsøg på at italesætte sit eget grundlag for at forbyde jægerbogen, som man havde så svært ved at redegøre for, enten fordi man ikke kunne nævne det odiøse i bogen, uden at fortælle hele verden, hvad den officielt ikke måtte vide, eller fordi der ikke var noget at komme efter, og fordi man på den måde allerede var blevet til grin. Men at man selv havde bragt de tredive jægersoldater i fare ved at lække oplysningerne om deres mission til TV2, det sætter så prikken over ”i-et”. Grimheden, stupiditeten, hykleriet skriger til alle sider. Og motivernes uklare konturer blafrer som et stort larmende tågehorn bag det hele.

bjørn holst jespersen

Forsvarets suspenderede it-chef, Jesper Britze, hævder, at han lavede maskinoversættelsen med det formål at få noget søge-materiale til brug i jagten på "autentiske" oversættelser.
Det gi'r go mening, at it-chefen ikke har forestillet sig, at han/man kunne slippe godt fra at plante en maskinoversættelse i hænderne på forsvarsministeren og i pressen.
En it-chef ville også have vidst, at de efterfølgende forklaringer som "nu er den der ikke længere" og "der er nok nogen, der er blevet nervøse over den store opmærksomhed og har fjernet oversættelsen" (citeret efter hukommelsen) havde meget lidt føling med, hvordan nettet fungerer.
Jeg forestiller mig, at en knap så it-kompetent men højere rangerende person(-er), er blevet præsenteret for maskinoversættelsen og har fået sjove ideer. Og at Jesper Britze enten ikke har kunnet eller ikke turdet bremse vedkommende.

Steen Rasmussen

Jesper Britze "kunne eller turde ikke"= gjorde ikke!

Motivet for at plante materialet = soleklart! (for at give sig selv begrundelsen for at have lavet al den ballade om jægerbogen)

Konsekvenserne af det hele = lammende for forsvarets anseelse (i bagklogskabens ulideligt klare lys)

Er i for øvrigt klar over, at man under "egenskaber" altid kan finde automatiske eller manipulerede oplysninger om et worddokuments tilblivelse? Hvis man laver en PDF-fil ud af et worddokument, så vil Google altid gå ind og indpladsere dokumentet i sit hierarke, bl.a. med udgangspunkt i "egenskaberne"? Det er meget vigtigt, hvis i vil gøre jer bemærket i denne verdens nyskabte kosmos, dvs. forstå den moderne verdens kosmologi.

bjørn holst jespersen

nu var det kun spekulationer fra min side, og jeg er enig i, at det virker oplagt, at nogen/nogle har troet der kunne skæres et hjørne.

Mit ærinde med at viderebringe mine tanker var at pege i retning af, at forløbet godt kan have været noget mere mudret end, at hele forsvarsledelsen evt. i forening med forsvarsministeriet har gennemført en misinformations-aktion.

Og forskellen på "kunne" og "turde" kan blive ret afgørende:
- hvis Britze ikke turde stoppe anvendelsen - og der dermed kan skabes tvivl om, hvilket indtryk han har videreformidlet mht. oversættelsens oprindelse, så kan han sendes ud i mørket med aben.
- hvis han fra starten har været klar om, at oversættelsen var hans egen maskinoversættelse, så lever aben videre, hvis retten tror på ham.

Frank Grevil røg med sine retlinede motiver brummen for sin lækage. Disse personers motiver forekommer mig af en helt anden karakter. De virker er så lig VKO's og regeringens moral, at man må antage dem for uangribelige på forhånd - pr. definition.
Demokrati er en anden måde, hvorpå man kan vælge at forvalte sit lands styre. Muligheden kan opstå i forbindelse med næste valg.

Søren Kristensen

Når man tænker på sagens alvorlige baggrund er det meget rart med lidt gratis top-underholdning ind over. Så længe det går godt, naturligvis.

Sune N. Olsen: "Hvis det er sandt at det er Forsvarsministeriet selv der har gjort det, må man antage at formålet med at lække informationen om at jægerkorpset var sat ind, var at vise at man tog indsatsen i Afghanistan alvorligt, og var parat til at indsætte de hårde drenge når det brændte på."

Jægerne skulle til Irak, ikke Afghanistan.

Jeg kan ikke se nogen som helst gevinst for Gade eller regeringen at historien om indsættelse af specialtropper blev lækket. En spindoktor skal hjælpe sin minister og hvordan i alverden skulle Jacob Winther dog kunne mene, at offentliggørelsen af historien på nogen måde ville gavne Søren Gade, endsige regeringen?