Nyhed
Læsetid: 4 min.

'Bertel Haarder raner æren fra SR-regeringen'

Det er 'vitterligt vås', når Bertel Haarder (V) beskriver regeringens skolepolitik som et opgør med de Radikales dominans, siger Marianne Jelved. Den store fremgang i danske elevers læsefærdigheder skete under SR-regeringen
Marianne Jelved (R) ønsker, at politikerne i stedet for småjusteringer laver et ordentligt udviklingsprogram for folkeskolen med inddragelse af forskning og interessenterne i stil med det, man gjorde i 1980'erne.

Marianne Jelved (R) ønsker, at politikerne i stedet for småjusteringer laver et ordentligt udviklingsprogram for folkeskolen med inddragelse af forskning og interessenterne i stil med det, man gjorde i 1980'erne.

Claus Bjørn Larsen

Indland
16. januar 2010

Det er lånte fjer, regeringen pynter sig med, når den forsøger at tage æren for den faglige fremgang i folkeskolen. Det siger de radikales uddannelsesordfører, Marianne Jelved.

»Bertel Haarder og regeringen raner æren for noget, der skete før 2001,« siger hun og går i rette med både statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) og undervisningsminister Bertel Haarders (V) udlægning af danske elevers markante fremgang i læsefærdighederne som et resultat af VK-regeringens øgede fokus på fagligheden.

Fremgangen blev dokumenteret i den seneste internationale læseundersøgelse, der blev offentliggjort i 2007, og statsministeren henviste direkte til den i sin nytårstale. Men ifølge regeringens eget Skoleråd er den ikke regeringens fortjeneste.

»Den største ændring af de danske elevers læsefærdigheder er ifølge undersøgelsen sket i perioden fra 1991 til 2000,« skrev rådet således i sin årsberetning for 2007.

»Der blev sat enorm fokus på læsning i 1990'erne. Og fremgangen er altså sket, før Bertel Haarder gennemførte sin lange række af tiltag med det belæg, at nu skal børnene lære at læse,« siger Marianne Jelved.

'Vitterligt vås'

I sidste uge sagde Haarder til information, at han var bundet på hænder og fødder af de radikale i 1980'erne, da han var undervisningsminister første gang - og at det først var fra regeringsskiftet i 2001, at VK kunne »sætte en anden dagsorden« og styrke især læsningen i de danske skoler.

Men dén udlægning betegner Marianne Jelved som »en falsk melodi«.

»I hans første ministertid blev der gennemført historiens største udviklingsprogram af folkeskolen. Og derfor var der også et tæt samarbejde mellem ham og Ole Vig Jensen (R), da Ole Vig blev undervisningsminister og skulle føre den nye folkeskolelov ud i livet. De sad og førte pennen sammen. Så det er vitterligt vås,« siger Marianne Jelved.

Også hun fik en brat øjenåbner, da den første læseundersøgelse i 1991 viste, at danske elever - mod den vanlige opfattelse om, at vi er de bedste i hele verden - lå helt i bunden internationalt, når det kom til læsning.

Derfor satte SR-regeringen fokus på det. Og derfor skal læseindsatsen også fastholdes og især intensiveres over for de tosprogede elever, mener Jelved.

»Men vi er nødt til at sætte fokus meget bredere end regeringens smalle ambitioner om, at vi i 2020 skal være de bedste i verden til at læse og regne. Det afgørende er, at vi samtidig udvikler børnenes kompetencer på at samarbejde, udvikle projekter og selvstændigt at lokalisere og løse problemer«.

Mistillid til lærerne

- Dét lyder unægteligt lidt som den rundkredspædagogik, som regeringen ville gøre op med?

»Det er ikke et enten-eller. For børnene skal bruge den faglighed, de lærer i fagene i skolen. Man lærer matematik ved at bruge matematik. Men det er så ekstremt vigtigt, at vi definerer, hvad børn og unge skal kunne om ti år - og så indretter vores skole efter det.«

Marianne Jelved forholder sig afventende, men skeptisk til det »360-graders eftersyn« af folkeskolen, som regeringen har bebudet vil blive indledt på et møde på Marienborg sidst på måneden.

»Jeg håber, at det er indledningen til, at man begynder at tale på tværs og høre lærerne, skolelederne, forældrene og de andre interessenter i folkeskolen. Indtil nu er beslutningerne jo taget uden om dem. De er typisk først blevet hørt, når den politiske aftale er indgået, og lovforslaget bliver sendt til høring.«

Sammen med resten af oppositionen er det et stærkt radikalt ønske, at politikerne i stedet for småjusteringer laver et ordentligt udviklingsprogram for folkeskolen med inddragelse af forskning og interessenterne i stil med det, man gjorde i 1980'erne - og at lærerne bliver efteruddannet langt bedre.

Men lige så vigtig er den gamle radikale hjertesag om, at decentrale løsninger er bedre end detailregulering og dokumentationskrav i form af kvalitetsrapporter og nationale test.

Lovkrav ikke nødvendige

- Er det ikke ok, at man siger: Vi vil ikke bare vente i ti år for at se, om skolerne løser opgaven. Vi vil også gerne tjekke, hvordan det går undervejs?

»Når du siger det, så siger du også, at du ikke stoler på, at lærerne varetager deres arbejde. Det er skoleledelsernes og kommunalbestyrelsernes ansvar, at vi når de mål, vi politikere sætter op. Og de skal hele tiden kunne gøre rede for, hvordan det går. Men dét behøver vi ikke lovgivning til,« siger Jelved, der især vender sig imod de nationale test, der blev besluttet i 2006 - men som på grund af massive udviklingsproblemer ikke er indført i skolerne endnu.

»Hvis de var frivillige, ville jeg anbefale dem i alle fag, for så kunne de være et godt pædagogisk redskab. Men al forskning viser, at tvungne test betyder, at lærerne mister engagementet og ansvarsfølelsen. Kommunalbestyrelsen vil få indsigt i de enkelte skolers resultater, og det vil betyde, at lærerne vil opleve det som kontrol og helt entydigt fokusere på at træne eleverne i at blive testet. Ikke på at undervise dem.«

- Socialdemokraterne, der i modsætning til jer er en del af folkeskoleforliget, stemte jo for de nationale test og en række andre ting, I er uenige i. Hvordan vil I kunne samarbejde med dem om skolepolitikken efter et regeringsskifte?

»Det er jo mange andre ting end test. Jeg er nødt til at notere mig, at S er med, hvor de er, og så må vi samarbejde på de områder, hvor vi kan. Men vi vil sagtens kunne samarbejde om folkeskolen,« siger Marianne Jelved.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Denne artikel bekræfter desværre Burkasagen, hvor 3 burkaklædet trylles frem, Hjort Frederiksens fifleri , som Jesper Tynell (eller hvordan det staves) fra Orientering afslørede, de 3 forsvundne uafhængige rapporter, der kunne ha´ være brugt tidligere i forhandlingerne om Energiforliget, osv………… Ja listen er desværre lang.
Gælder loven om ministeransvar ikke mere og hvorfor skal der ingen konsekvens være over for en minister, når OVK-regeringen hele tiden taler om hårde straf og konsekvens over for andre.

Jesper Frimann Ljungberg

Dorthe.
Enig, flertals diktaturet fungere jo fremragende.

// Jesper