Nyhed
Læsetid: 3 min.

Danske jurister: Irak-krigen var ulovlig

En lang række topjurister mener, at Danmarks deltagelse i Irak-krigen var ulovlig og opfordrer regeringen til at iværksætte en uvildig Irak-undersøgelse. Mindst 83 folketingsmedlemmer bakker op
Amerikanske soldater river en statue ned af Saddam Hussein i Bagdad umiddelbart efter at de har indtaget byen. I dag mener folkeretsjurister, at det var ulovligt at invadere Irak.

Amerikanske soldater river en statue ned af Saddam Hussein i Bagdad umiddelbart efter at de har indtaget byen. I dag mener folkeretsjurister, at det var ulovligt at invadere Irak.

Goran Tomasevic

Indland
29. januar 2010

Irak-krigen var ulovlig. Det er det klare indtryk, der står tilbage efter Hollands og Storbritanniens kulegravning af det juridiske grundlag for krigen. Herhjemme kræver landets førende folkeretsjurister nu en lignende undersøgelse, som kan kaste lys over, hvorvidt den danske regering har brudt folkeretten og muligvis også den danske grundlov.

En af dem er professor Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet.

»Jeg er fuldstændig enig med den hollandske undersøgelseskommission i, at Irak-krigen var ulovlig. Hollænderne konkluderer bl.a., at de politiske hensyn vejede tungere end folkeretten, og jeg mener, det er yderst relevant at få undersøgt, om det samme er sket I Danmark,« siger han.

Professor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet har samme vurdering.

»Der var ikke noget mandat for Irak-krigen. Selv om man måske kunne have brugt de gamle Irak-resolutioner som grundlag for en militær aktion, var den mulighed ikke længere til stede, da først FN's Sikkerhedsråd havde vedtaget resolution 1441,« siger han. Resolution 1441 var den sidste resolution, som Sikkerhedsrådet vedtog før krigen. Her beslutter Sikkerhedsrådet, at man skal mødes igen for at diskutere, om Irak har levet op til FN's krav.

Samme argumentation

Professor Vedsted-Hansen mener, at resultatet af den hollandske undersøgelse forstærker behovet for en dansk Irak-undersøgelse.

»Der er et helt indlysende behov for at få klarlagt det danske beslutningsgrundlag, for der er et markant sammenfald mellem den argumentation, som den danske og den hollandske regering brugte.«

Også professor emeritus Ole Espersen, betegner krigen som ulovlig.

»Det er jo en utrolig alvorlig beslutning at gå i krig, og derfor er det ekstremt vigtigt at få klarlagt, om den danske regering har brudt FN-pagten og dermed også den danske grundlov,« siger den tidligere justitsminister og nu professor ved Københavns Universitet, Ole Espersen.

Et væld af andre jurister og folkeretsforskere i ind- og udland har tidligere erklæret Irak-krigen for ulovlig i henhold til folkeretten. Til dem hører professor Henning Koch, Københavns Universitet, folkeretslektor Anders Henriksen Københavns Universitet, lektor i international politik Tonny Brems Knudsen, Aarhus Universitet samt samtlige folkeretseksperter i det norske og det svenske udenrigsministerium, FN's tidligere generalsekretær Kofi Annan, den tyske Forbundsdomstol og senest altså også den hollandske Davids-kommission og flere af den britiske regerings toprådgivere.

Tilhænger efterlyses

Til gengæld er det nærmest umuligt at finde en uafhængig jurist, som mener, at krigen var lovlig.

Det nærmeste Information er kommet er tidligere professor på Københavns Universitet Ole Spiermann, nu partner i advokatfirmaet Bruun & Hjejle. Han vil imidlertid ikke erklære krigen lovlig.

»Man kan hverken sige, at Irak-krigen var klart ulovlig eller klart lovlig. Det var tale om en juridisk situation uden fortilfælde. Der var valide argumenter for krigens lovlighed, men der var også valide argumenter imod,« siger han. »Der var simpelthen tvivl om spørgsmålet, og sådan ser jeg det stadig.«

Ole Spiermann har ikke nogen holdning til, om Danmark bør have en Irak-undersøgelse eller ej. »Det er en politiske afgørelse« siger han.

Regeringen står fast

Det eneste sted, man tilsyneladende ikke er i tvivl om krigens lovlighed er i Udenrigsministeriets Folkeretskontor, der i sin tid godkendte den danske deltagelse i Irak-krigen.

Information ville gerne have spurgt daværende chefjurist Peter Taksøe-Jensen, som var ansvarlig for udarbejdelsen af notatet, men han er i dag rådgiver i folkeretlige spørgsmål for FN's generalsekretær Ban Kii-Moon, og har trods adskillige henvendelser ikke ønsket at deltage.

Det vil til gengæld nuværende chef for Udenrigsministeriets juridiske tjeneste, Thomas Winkler. Han understreger, at det stadig er kontorets holdning, at den danske deltagelse i Irak-krigen var i overensstemmelse med folkeretten.

»Den hollandske rapport giver ikke anledning til at ændre vurderingen af det folkeretlige grundlag for Danmarks deltagelse i Irak-krigen,« siger han og understreger, at der efter ministeriets vurdering »ikke er kommet argumenter frem, som ikke allerede har været fremme i debatten«.

På Christiansborg mener mindst 83 af tingets politikere imidlertid, at det er de uafhængige folkeretsjurister, der har ret, og at det stadig giver god mening at iværksætte en dansk Irak-undersøgelse. Blandt støtterne er De Radikale, Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og tidligere medlem af Dansk Folkeparti Christian Hansen. Hverken regeringen, Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance deler imidlertid den opfattelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Heinrich R. Jørgensen

Klaus Ankerstjerne Eriksen:
"Det er forskellen på Irakkrigen og Afghanistankrigen."

Korrekt. Og i tilfældet skal man også skelne mellem selve krigen (nogle uger i foråret 2003) og den efterfølgende, meget langtrukne tilstedeværelse, der var baseret på et FN mandat. Det var alene krigen, der var ulovlig.

Svend W. Jensen

Klaus Ankerstjerne Eriksen,

Den formelle forskel kender jeg selvfølgelig, men det anser jeg for at være stråargumenter.

Når du legitimerende beskriver at FN gjorde sådant og sådant, er realiteterne, at Sikkerhedsrådet besluttede sig på forskellig vis i de to sager, ligesom Folketinget herhjemme og det er egentligt det jeg pegede på i mit tidligere indlæg til dig.

Kroll har tidligere i tråden gjort rede for FN-systemet og den redegørelse og hans øvrige betragtninger tilsluttede jeg mig.

Sikkerhedsrådets permanente medlemmer varetager egne politiske interesser og ikke verdenssamfundets og i Afganistan havde de tilsyneladende større sammenfald af fælles interesser, end i tilfældet Irak.

Det er, hvad jeg mente med, at det ikke var en retstilstand, men politiske synspunkter, der blev forsøgt juridiseret.

Skal vi nøgternt se på tilfældene, så brød diktatoren Hussein vel stort set alle de FN konventioner, der findes og som han havde underskrevet. Afganistan som stat brød ikke flere konventioner end Irak, men husede en terror organisation, der principielt var staten Afganistan uvedkommende.

Det ene dømmes ”ulovligt” af Sikkerhedsrådet, det andet ”lovlig”. Det er politik ikke jura.

Et P.S. til Heinrich R.: Man kan hævde at indgrebet i Irak, var konventionsstridigt, men ikke ulovligt, fordi FN, som også påpeget af Klaus, ikke er en (rets)stat, men et samarbejde, hvor konventionerne i øvrigt ikke af det store flertal overholdes. Derfor ”ulovligt” i citationstegn.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W,

jeg er helt med på, at "lovlighed" er noget der lader sig afgøre, når der er tale om et "område", hvor nogen har magten og myndigheden til at beslutte den slags. Det giver mening at tale om retsorden indenfor nationalstatens rammer (i heldigste fald), men internationalt er der ikke nogen eller noget, der kan gennemføre juridiske processer og se til, at de bliver eksekveret.

International retsorden er et falsum, en illusion, da en sådan ikke har de fornødne magtmidler.

En smuk og velmenende illusion, naturligvis.

Hans Jørgen Lassen

Klaus skriver:

Hvis en tyv forsøger at stjæle mine gulerødder, så må jeg ikke tage ham til fange

Jo, det må du godt. jf. retsplejelovens § 755, stk. 2.

Men et par gulerødder er dog måske en for lille sag til at berettige en anholdelse - jf. samme paragraf, stk. 4.

Svend W. Jensen

Heinrich R.,

Helt enig og det er såmænd det, jeg med mine mange ord, har forsøgt at gøre gældende, men som det lykkedes dig med dine få ord at præcisere.

Der er dog en væsentlig undtagelse fra reglen og det er ”Europa Rådet” med de europæiske menneskerettigheder og ledsagende domstol.

Det er et forpligtende samarbejde mellem demokratier (man kan godt nok undre sig, når man ser ned over medlemslisten), hvor man kan dømmes og også dømmes ude, hvis lovene ikke overholdes, og hvis lovene i medlemsstaterne ikke falder indenfor og hvor alle også privatborgere kan rejse sag, hvis man mener sig udsat for overgreb.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W,

EU-medlemslandene har jo de facto afgivet en stor del af deres autonomi og selvbestemmelse til EU, og du ret i, at det står klart, at EU i vid udstrækning bestemmer, over både lovgivningen og tolkningen.

Magtmidlerne består dog i, at medlemslandene selv har bestemt, at det skulle være sådan (selv om de langtfra er alle, der har forstået og anerkendt realiteterne), og at de følgelig blot har at rette ind til højre.

Andre føderationer, er nået langt videre end EU i tilsvarende processer, hvor føderationen i deres tilfælde har opnået statsstatus. Det sker formodentligt også for EU en gang, om et antal årtier?

Svend W. Jensen

Heinrich R.,

Du skal skelne meget skarpt imellem Europa Rådet med EMRK og domstolen og EU.

EU prøver af al kraft, at gafle menneskerettighederne til sig, der er faktisk en paragraf herom i Lissabon-traktaten.

Det bør modarbejdes med mindst ligeså stor kraft. Hvis det lykkes, har vi ikke længere en uvildig retsinstans, der også kan holde EU i ørerne.

EU-domstolen er fortsat kun en domstol med kompetence på ”det fri marked”, selvom, at den har taget sig friheder, der rækker langt ind på det sociale, sundheds-, arbejdsmæssige – og udlændingeområde (det sidste bedst kendt her i landet med Metoch-dommen), men alle disse tvivlsomme afgørelser har alle været med begrundelse i og henvisning til ” det frie marked”.

EU-domstolens ageren er virkelig en udfordring, men hvordan den skal tackles ligger nok udenfor trådens emne (den strenge censor).

Tommy Karstensen

"Kom lad os brokke os" var der engang et kendt dansk band der sang.
Det er vi jo gode til.
Må jeg ikke høre kritikerne ad, hvad der skulle stå istedet for alle de samtaler, resolutioner m.v. som ikke virkede på Sadam?

Hans Jørgen Lassen

Tommy,

tænker du på resolutionerne om de masseødelæggelsesvåben, som Irak ikke havde?

Klaus Ankerstjerne Eriksen

Svend W. Jensen: "...Sikkerhedsrådets permanente medlemmer varetager egne politiske interesser... i Afganistan havde de tilsyneladende større sammenfald af fælles interesser, end i tilfældet Irak." Jeg er enig, og der kan nævnes andre eksempler på hvordan FN bruges for at opnå bestemte politiske formål.

Hussein var en tyran og diktator, ham er der formentlig ingen der savner. Desværre er han ikke den eneste tyran og diktator. Men er det statens opgave at dømme, hvem der er den gode diktator, som ikke skal forfølges og hvem der er den slemme, som vi sætter militær magt ind for at bekæmpe?

Det samme gør sig gældende med Taliban. Hvad er Taliban egentlig? De bliver rimeligvis betragtet som en terrororganisation. Men CIA kan på samme vis, betragtes som en terrororganisation. Skal vi så også angribe USA og befri dem for dette uvæsen?

Problemet er - hvem skal dømme? Og skal der overhovedet dømmes? Det er godt at vi har FN, hvor landene kan forsøge at komme overens omkring forskellige stridigheder. Men det ligger udenfor statens kompetanceområde at tage stilling til om en diktator 5000 km væk, skal afsættes vhja. det danske militær.

Irakkrigen betragter jeg som ulovlig ift. dansk lovgivning og ikke ulovlig ift. FN-regler, på det punkt tror jeg også vi er enige.

Heinrich R. Jørgensen får det sagt mere præcist - tak for det.

Thomas H. Pedersen

hvis Irak ikke var blevet angrebet havde de sanktioner som FN havde på Irak forsat. og Saddam ville være på magten indtil den dag hans to dejlige sønner kunne overtage magten.

Sjovt som tallet på dem som døde fra 2003 til i dag stiger overdrevet meget. allerede i 2004 sagde EL at der var en million som var død i Irak.
undersøgelser siger at der er mellem 30.000 og 60.000 som er døde hvor langt størstedelen er sunni/shia konfliktens skyld.

Svend W. Jensen

Klaus Ankerstjerne Eriksen,

Jeg ser meget gerne, at både Irak og Afganistan krigen undersøges mhp lovligheden i forhold til dansk lov. Jeg mener imidlertid ikke, men belæres gerne om noget andet, at vi har love vedrørende krigsførelse andet end, hvad vi eventuelt mere eller mindre har forpligtet os til via konventioner mv.

Og jeg ser meget gerne, at vores aktivistiske udenrigspolitik, kunne resultere i et sæt regler. Og under alle omstændigheder finder jeg krigsførelse på grundlag af simpelt flertal i Folketinget er aldeles uacceptabelt - men lovligt er det altså desværre.

Klaus Ankerstjerne Eriksen

Grundlovskomiteen forsøger at føre en retssag mod statsministeren for overtrædelse af grundlovens paragraf 19-2 og paragraf 20. Det var ikke en forsvarskrig eller en krig der blev ført med FN-mandat, på den baggrund var et simpelt flertal i folketinget ikke nok til at deltage i Irakkrigen. Se også dette link: http://www.gk2003.dk/derforerkrigenulovlig.html

Svend W. Jensen

Klaus Ankerstjerne Eriksen,

Så lad undersøgelsen også omfatte den ”ulovlige” krig, vi deltog i på Balkan, der ikke var ”en forsvarskrig eller en krig der blev ført med FN-mandat”, men var vedtaget af et klart flertal i Folketinget, samtidig med den ”ulovlige” krig i Irak , vedtaget af et simpelt flertal i Folketinget og den ”lovlige” krig i Afganistan vedtaget af et klart flertal i Folketinget.

Og lad os derefter, belært af erfaringerne, beslutte, hvad der herefter bør være gældende dansk lov vedrørende vores deltagelse i krigsførelse, så eventuelle fejltagelser - ”ulovligheder” - ikke gentager sig.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W,

fornuftigt, hvis der blev lært noget af erfaringerne. Til at begynde med, kunne nogle skarpe hoveder jo passende bryde deres hoveder med grundlovsrevisionen i 1953, hvor sammenhængen mellem intentioner og tekst, på dette og mange andre områder, blevet markant forværret.

Penttijuhani Jarvinen

Danmarks deltagelse i Irak-krigen var jo klart ulovlig, dels fordi USA og UK valgte at bruge en dum og latterlig WMD-politik. Men Danmark har accepteret lignende ting tidligere, særlig i Grønland. Selv i dag findes der andra, bedre skjulte ulovligheder der binder alle regeringspartier over de sidste 30 eller mere år.

Danmark og Sverige har f.eks. arbeidet som "CIA-fængsler," eller som forhørsfængsler til SIS, BND g andra efterrretningsorganer i mere and 50 år. Ved denne forhold er det jo nemt at lige flytte i dag ansvarligheder til Polen og de Baltiske lænde. Polaker og balter blev nemligen brugt her of i Sverige tidligere på en lignende måde, totalt ulovligt.

Tommy Karstensen

Hans Jørgen,
nej, jeg tænker på alle de andre FN resolutioner om våben inspektioner m.v. Sadam legede jo kispus med hele det internationale system, og udstillede FNs svage side for os alle.
Hvad skulle De F.N. have gjort - eller andre?
Hvad er forslaget??

Martin Pedersen

Geneve-konventionen var bla. resultatet af millioner af døde europæere i 2. verdenskrig. Den var dyrt købt.

FN eller ej, europæiske ledere burde stoppe op og kigge hinanden i øjnene, når en amerikansk præsident vælger at undsige sig den konvention.

Det var et vink med en vognstang om George W Bush' totale mangel på indsigt og kompetence.

Hans Jørgen Lassen

Tommy,

FN skulle have ikke gjort andet, end FN gjorde.

Det var skam ikke FN, som havde et problem. FN ønskede at fortsætte med våbeninspektionerne og var imod krig.

Men USA og England ville jo have krig under alle omstændigheder og uanset hvad, og så bliver der selvfølgelig krig.

Tommy Karstensen

Hans Jørgen,
det er jo så din udlægning. Jeg husker derimod klart, at Sadam forbød de inspektioner som FN ville gennemføre, så FN var kørt fast. Vi var jo nået dertil, at enten måtte verdenssamfundet spille fallit, eller også måtte man gøre noget mere. "Mere" blev så invasionen, som du ikke er tilhænger af. Hvad skulle have stået istedet? FN kunne jo ikke blive ved med blot at snakke - det gjorde de jo længe, og det nyttede jo intet. Jeg fornemmer at modstanderne af invasionen ville have haft diplomati, men det havde der jo været i så rigelige mængder af, uden resultat. Og så er det jeg søger at forstå, hvad alternativet kunne have været?

Hans Jørgen Lassen

Tommy,

du tager fejl. Der var resultat. Der var blandt andet det resultat, at Saddam ikke længere havde masseødelæggelsesvåben. Hvilket jo vidste sig efter invasionen.

Hans Jørgen Lassen

viste sig, ikke vidste

Tommy Karstensen

Hans Jørgen,
hvad tager jeg fejl i? Fakta var at diplomatiet var kørt fast. At han ikke havde masseødelæggelsesvåben er jo let at sige i bagklogskabens klare lys, men det kunne man jo ikke sige med 100 % sikkerhed dengang. Hvorfor ville Sadam ellers ikke tillade FN våbeninspektører adgang?
Hvis du ikke mener diplomatiet var kørt fast, så lad mig høre hvad ellers kunne have være gjort? En løsning som ikke bare var blevet til videre snik-snak, men havde ført til noget?? Den mangler stadig.....

Hans Jørgen Lassen

Tommy,

gøres ved hvad? Ført til hvad? Til fjernelse af de våben, som ikke fandtes?

Hvem faen gider at have våbeninspektører rendende? Gør Israel? Gør USA?

Tommy Karstensen

Hans Jørgen,
ja, hvis FN havde vedtaget en resolution, så måtte vi jo følge den.
Ikke fjernelse, men kontrol af at der ingen var. Det ville han jo ikke tillade, selvom FN sagde han skulle.
Jeg søger blot at forstå, om du så er fortaler for en laden stå til, eller om nogen skulle sætte magt bag resolutionerne? Og ja, Sikkerhedsrådet var ikke enige om invationen, den er jeg med på, men når vi når til den del, går der jo storpolitik i det. Man vil jo helst ikke skade en gammel allieret o.s.v.
Det jeg opponerer imod er, at vi ofte har tendens til at "glemme" hvilken samtid beslutningerne blev truffet i. Ganske som den 9. april 1940 m.fl. Her er det jo at det bliver svært at koble politik og juristeri, og hvorfor Fogh, Nyrup m.fl. går fri for straf - og heldigvis for det, efter min mening.

Tommy Karstensen

Og HJ,
"Hvem faen gider at have våbeninspektører rendende? Gør Israel? Gør USA?"
Skal jeg tolke dig derhen at du ikke ser den store mening med FN?

Hans Jørgen Lassen

Tommy,

FN ville være udmærket, hvis stormagterne ville spille med, men det vil f.eks. USA jo ikke.

Irak, der ikke havde masseødelæggelsesvåben, bliver besat. Israel, som har, gør ikke.

Tommy Karstensen

HJ,
vi er så helt enige om, at der går meget stor-politik i sikkerhedsrådet. Om man synes det lige er USA eller andre der blokerede, bliver vi nok aldrig enige om. Jeg er dog udmærket klar over, at de hver især havde helt deres egen dagsorden i den sag.
Jeg ser en forskel i sammenligningen Israel - Irak, nok nærmere to:
Irak anvendte gift gas mod kurderne sidst i 80erne og beviste der både besiddelse af og villighed til at anvende. Det har Israel vel ikke endnu? Derudover var Irak jo stadig under "international observation" (eller hvad det nu hedder) efter første golfkrig. Ja, og for det tredie så er der nok mere fokus på ikke-spredning - og dermed de lande der er tæt på at besidde disse våben - end der er på USA, Kina, Rusland, Israel o.s.v.
Hvad var det USA skulle have spillet med på, for iøvrigt?

altså, bare fordi nogle rådne politikere får et hold advokater til at omfortolke love som allerede fandtes en consensus om deres fortolkning, så at det nu var retfærdiggjort at de kunne gå i krig,.. gør det altså ikke mere lovligt eller retfærdigt.

man burde at kunne tage de to fortolkninger i retten og få dommerens ord for hvilken fortolkning er den korrekte.

Torben Laurberg

Om krigen er lovlig eller ej, er en snak for sig.
Men hvem har tjent på krigen?
Det har bl.a. Dick Cheney's gamle firma Halliburton:
http://www.911avisen.dk/911_halliburton-og-dick-cheney.html

Torben Laurberg

SPØRGSMÅL:
Hvad skete der i Folketinget den 21. marts 2003, da der skulle stemmes om en deltagelse i angrebskrigen i Irak?
SVAR:
61 stemte for, 50 imod - og 68 mødte slet ikke op for at stemme.
( Kilde: http://www.gk2003.dk/hvemstemteforkrigen.html )

Sider