Læsetid: 6 min.

DR indrømmer: Vi havde ikke nok styr på indsamling

Mens DR forbereder nyt stort indsamlingsshow, erkender de rod i en tidligere indsamling. I Børnefondens profilprojekt blev løfte om 'tusindvis' af befriede børneslaver til under 200 og en blød formulering om oplysningsarbejde. Tidligere chef mener, at pengene skal betales tilbage
DR's nye og stort anlagte Danmarks Indsamling i aften har Hella Joof og Kim Bildsøe Lassen som værter. Nu indrømmer tv-stationen rod i tidligere indsamling.

DR's nye og stort anlagte Danmarks Indsamling i aften har Hella Joof og Kim Bildsøe Lassen som værter. Nu indrømmer tv-stationen rod i tidligere indsamling.

30. januar 2010

Ugennemtænkt og potentielt forværrende er skudsmålet af et af de projekter, der var slagnummeret i DR's 'DM i Indsamling' - forgængeren til DR's stort anlagte og højprofilerede indsamlingsshow, der i aften løber over skærmen.

Det var en særdeles kritisk evaluering, Børnefonden - og med dem indirekte DR - fik, da deres projekt 'befri børneslaverne' for nylig blev evalueret af konsulentfirmaet COWI. Projektet var et af de mest eksponerede, da tv-indsamlingen 'DM i indsamling' i 2005 samlede ind fra danskerne til en række forskellige godgørende formål. Med dets overskrift om at befri børneslaver i det centralafrikanske land Benin og bringe 1.000 børn hjem var projektet indsamlingens mest gennemslagskraftige, skønt Børnefonden ingen forudgående erfaring havde inden for området.

Men det var også ugennemtænkt, kritiserer rapporten. Mens organisationen kun formåede at bringe omkring 162 børn hjem, kritiserer rapporten i endnu højere grad, at organisationen ikke tænkte langsigtet og på forhånd ikke havde undersøgt mulighederne for at reintegrere børnene, efter at de var vendt hjem, ikke havde en præcis organisationsstruktur og for, at hverken de eller den lokale partner, de satsede på, havde nogen operationel erfaring med børneslaver.

»Vi havde fået et billede af, at vi i langt højere grad kunne befri børnene direkte ved at tale med forskellige mellemhandlere,« siger den daværende bestyrelsesformand, Bjarne Møgelhøj i dag.

Organisationen havde imidlertid meget svært ved at gennemføre sine direkte 'befrielser', og manglen på fokus på reintegration betød ifølge rapporten, at organisationen reelt ikke vidste om børnene, den fik fat i, forblev ude af slaveri, eller om det i virkeligheden forværrede problematikken:

»Betingelserne for en effektiv rehabilitering og reintegration af ofrene for børnetrafficking var ikke tilstrækkelig kendte, da projektet blev konstrueret, og derfor blev de nødvendige metoder ikke en del af projektet,« som rapporten konstaterer.

Netop reintegrationen af børnene og arbejdet med deres familier fremhæves af de eksperter, Information har talt, som den helt afgørende faktor i arbejdet med børneslaver og i sidste ende som den afgørende faktor for, om børnene bliver ude af slaveri eller risikerer at ende i værre situationer.

Børnefonden drog da også selv de samme konklusioner to år henne i projektets levetid, hvor projektets mål blev lagt radikalt om, fra at fokusere på direkte at bringe børn ud af fattigdom, til i stedet at lave forebyggende arbejde, fattigdomsbekæmpelse og oplysningsarbejde.

Kursen er lagt om

Konfronteret med, om Børnefonden har leveret det, de havde lovet, mener organisationens direktør imidlertid ikke, at de har prioriteret forkert.

»For mig er det vigtige, at vi lagde kursen om, og at vi ikke bare tordnede derudaf. De projekter, der fungerer bedst, er dem, der har lokal forankring og et langt sigte, og rapporten roser os også for at have lagt kursen om, da vi fandt ud af, at det ikke fungerede. Jeg mener, at vi er nået ud til flere børn, og at have lavet et bedre projekt, end det, der oprindelig var planlagt,« siger Børnefondens direktør, Annette Lüdeking, der kom til organisationen, efter at projektet var startet, og som i den seneste tid har oplevet kritik af, at organisationen droppede sit sponsorbarn-projekt i Rwanda efter folkedrabet uden i tilstrækkelig grad at involvere sine sponsorer eller søge at støtte de efterladte børn.

- Men rapporten kritiserer jer også for ikke at have gjort jeres forarbejde grundigt nok.

»Virkeligheden var en anden, end vi troede dengang. Den viste sig at være mere kompleks. Der var også juridiske aspekter omkring at arbejde på tværs af grænser, som viste sig at gøre vores arbejde sværere, end vi havde regnet med. Vi laver alle fejl, der er ting, man troede, man gjorde rigtigt, som senere viste sig ikke at være det. Det vigtigste for mig er, at vi har korrigeret sidenhen«

- Men kan man ikke beskylde jer for at klippe en hæl og skære en tå for at nå ud til donorer, både når det gælder jeres projekt i Rwanda og her i Benin?

»Man behøver ikke at overdrive virkeligheden i Afrika, for den er slem nok, som den er. Man kunne måske have gjort det bedre, men for os var det også første gang, vi lavede sådan et projekt, og uden at det skal lyde som en undskyldning, har vi nok lært den lektie, at vi skal holde os til det, vi er gode til og ved noget om, og at det er at arbejde langsigtet.«

Et langsigtet perspektiv

Også hos DR har Børnefonden og de andre projekter, der indgik i 'DR i indsamling' ført til forandringer. DR har droppet strukturen, skåret antallet af deltagende organisationer, der deltager i indsamlingen, ned til 12, mens en organisation med deltagelse af de 12 organisationer har ansvar for at holde opsyn med projekterne. Således også det store indsamlingsshow til Afrikas kvinder og Haiti i aften, som i de seneste uger er blevet slået stort op i gadebilledet og på alle DR's platforme. Her deltager Børnefonden også i år med et projekt udenfor dets normale arbejdsområde med hjælp til kvinder i landbruget.

»'DM i indsamling' kulsejlede. Det var i mange henseender noget rod, og et eksperiment, som vi ikke ville gentage i dag. Men vi har også lært en lektie af det; dels at vi skal have færre deltagende organisationer, så vi bedre kan følge med i, hvordan projekterne bliver gennemført, og dels at vi kun skal have projekter, der har et langsigtet perspektiv,« siger Carl Otto Dethlefsen, der er den redaktør i DR, der var ansvarlig for DM i Indsamling, og også er ansvarlig for lørdagens indsamlingsshow på DR.

»Vi besidder ikke selv den nødvendige kompetence til at gennemgå projekterne professionelt, så der er styr på det. Alle 12 organisationer er under lup, rapporterer løbende og kommer under revision, så vi føler, at der er styr på det i dag - modsat dengang,« siger Carl Otto Dethlefsen.

Betal det hele tilbage

Mens både DR og Børnefonden altså erkender, at Børneslave-projektet ikke var tilstrækkelig gennemtænkt, og at det ikke blev gennemført på den måde, det oprindelig var tænkt, mener Børnefondens tidligere bestyrelsesformand, Bjarne Møgelhøj, ikke, at selvransagelsen stikker dybt nok. Til Information siger han, at han mener, at organisationen bør overveje at betale pengene tilbage og give en offentlig undskyldning:

»Jeg mener, at det er meget nemt blot at komme med uforpligtende undskyldninger. Hvis Børnefondens nuværende ledelse mener, at en undskyldning er på sin plads for dens dispositioner i Rwanda efter folkemordet, mener jeg i endnu højere grad, at det samme må gøre sig gældende i Benin. Man har ikke gennemført det, man har lovet, og så må man jo overveje, hvordan man også kan lægge handling bag de ord,« siger Møgelhøj, der stoppede som formand sidste år.

Annette Lüdeking er imidlertid ikke enig i kritikken og mener ikke, at pengene bør betales tilbage:

»Hvis det er Møgelhøjs synspunkt, kan jeg jo egentlig bare sige, at så burde han selv have gjort noget ved det, da han selv stod i spidsen for organisationen og havde chancen. Jeg mener, at vi har leveret noget, der var bedre end det, der oprindelig blev lovet.«

DR: Vi har fuld tillid

Heller ikke DR vil overveje at kræve pengene tilbage:

»Vi vil ikke på egen hånd gå ind og sanktionere. Vi har konstateret, at der var en uoverensstemmelse, Børnefonden har beklaget det, og vi har efterfølgende ændret vores struktur. DR er ikke nogen overmyndighed, og vi har tillid til, at de 12 organisationer i fællesskab sørger for at overholde vores aftale. Vi ser det som et enkeltstående tilfælde, og det er klart, at hvis det sker i gentagne tilfælde vil vi overveje vores engagement, men jeg har fuld tillid den organisation, der i dag tjekker processen igennem, har styr på det,« siger Carl Otto Dethelfsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lisbeth Johnsen

En betydelig mere kritisk tilgang til nyhedsdækningen og baggrundsanalyse af, hvad det er , der sker i Haiti, kunne også forlene diverse indsamlingsinitiativer, især fra medierne, med andet og mere end blot en gigantisk feel-good fiesta for de salvede.

Når det kommer til informations-formidling er der betydelig mere gods i f.eks. John Pilgers artikel her:

http://www.johnpilger.com/page.asp?partid=564

Helle Nielsen

Ærgerlig over at Information spiller med på den forfladigede bistandskritik, som er så skadelig for den folkelige og ikke mindst politiske opbakning. Jeg kender ikke Børnefondens projekt, og kritikken er givetvis på sin plads. Udviklingsbistand ER vanskelig, og COWI rapporten lyder ikke specielt enestående. Men vil vi gerne have borgere og politikere til at tro, at vi spilder pengene? Når selv de seriøse medier ikke gider fortælle om hvor meget der faktisk lykkes, hvordan skal vi så overbevise regeringen om, at fattigsomsbekæmpelse er et kollektivt samfundsmæssigt ansvar (som IKKE bør overlades til en privat feel-good fiesta - for dem, der føler sig salvet en lørdag aften i januar..)?

Ann-Charlotte Kjeldsen

Med fare for at virke kynisk ...

Hvis slige organisationer havde foranlediget en lignende indsamlingsfest for fattige i Danmark, fattige familier etc., hvor stort et beløb og hvor stor folkelig opbakning mon der ville være til en sådan indsats ?

Lisbeth Johnsen

Jeg vil ikke forklejne DR`s indsats, eller bidragsydernes, jeg er overbevist om, at det springer af et oprigtigt ønske om at hjælpe, at påstå andet ville næsten grænse til det perfide, og både Kim, Klaus og Hella brillerede i det, de gjorde, og de fik jo så også et fantastisk resultat, tillykke!

Man kan så bare håbe, at pengene rent faktisk kommer til at gøre nytte, der hvor de er tiltrængt.

Jeg er bare så indebrændt, edderforbandet rasende over den måde, FN og US Militær gebærder sig på på Haiti disse dage.
Det er uanstændigt utilstrækkeligt.

Og jeg er så træt af, at der er så få protester imod det.
Det er fint, at man gerne vil se det positive, men nogle gange er det positive altså det mest negative.
Man er med til at tillade udåden, når man lukker øjnene for den.

Udåden i at forhåndsdefinere overlevelsestiden i ruinerne til 3-4 dage (den kan ikke defineres) og udåden i hele det skuespil, der foregår.
FOLK BLIVER IKKE HJULPET!

Der sker nogle nærmest symbolske uddelinger fra mindre hjælpeorganisationer, men FN og US har helt andre boller på suppen, det kan enhver se, der er villige til at se det.

Er det mon det her, de er ude på:

http://theflucase.com/index.php?option=com_content&view=article&id=2612%...

Et oplagt problem ved indsamlingen var, at den fungerede som en reklamesøjle, hvor firmaerne billigt kunne reklameplads, som de ellers ikke har lov til på DR.

Særligt slemt var reklamerne for forskellige biler, især på P3, både fordi det var åbenlys reklame og ikke mindst fordi bilernes forurening er med til at skabe de klimaforandringer, der ødelægger livsmulighederne mange steder i Afrika.
Altså i strid med indsamlingens mål.

Et alternativ kan være at gøre virksomhedernes bidrag inklusive præmierne ligeså anonyme som almindelige menneskers og hvis det ikke giver penge nok, så kan skatten af selskabernes overskud øges en smule.