Læsetid: 3 min.

Efterforskning på tværs af landegrænser er politiets akilleshæl

Sagen om den 28-årige somaliske terror-mistænkte er et eksempel på, hvordan terrorsager ofte strander på myndighedernes manglende evne til at gennemføre internationale efterforskninger, vurderer eksperter
Den 28-årige somaliske mand, der fredag trængte ind i Kurt Westergaards hjem, er under mistanke for at have at været med til at planlægge et storstilet terrorangreb i forbindelse med den amerikanske udenrigsminister Hillary Clintons besøg i Kenya i august sidste år. Clinton deltog under sit besøg i en mindehøjtidelighed for ofrene for terrorattentatet mod den amerikanske ambassade i Kenya i 1998.

Den 28-årige somaliske mand, der fredag trængte ind i Kurt Westergaards hjem, er under mistanke for at have at været med til at planlægge et storstilet terrorangreb i forbindelse med den amerikanske udenrigsminister Hillary Clintons besøg i Kenya i august sidste år. Clinton deltog under sit besøg i en mindehøjtidelighed for ofrene for terrorattentatet mod den amerikanske ambassade i Kenya i 1998.

SIMON MAINA

6. januar 2010

Vi havde ikke beviser nok.

Sådan lyder PET's forklaring på, hvorfor den terrormistænkte 28-årige somalier, der nytårsdag forsøgte at slå Muhammed-tegner Kurt Westergaard ihjel, ikke blev anholdt, da han i september sidste år vendte hjem til Danmark efter et længere fængselsophold i Kenya.

Her var han mistænkt for indblanding i et storstilet terrorangreb, som en gruppe militante islamister angiveligt havde planlagt i forbindelse med den amerikanske udenrigsminister Hillary Clintons besøg i landet.

Og PET's forklaring kan udmærket være korrekt, vurderer flere eksperter. For myndighedernes store akilleshæl i efterforskningen af den transnationale terrorisme er deres manglende evne til at gennemføre lige så internationale efterforskninger. Lykkes det endelig at etablere et samarbejde på tværs af grænserne, er der store chancer for, at det indsamlede bevismateriale ikke kan holde i en dansk retssal.

Utilstrækkelige beviser

PET bekræftede allerede i weekenden, at den 28-årige somalier, som angreb Kurt Westergaard, har været i tjenestens søgelys gennem længere tid.

I en pressemeddelelse hed det, at den anholdte ifølge PET's oplysninger har tætte forbindelser til den »den somaliske terrororganisation al-Shabab samt al-Qaeda-ledere i Østafrika« og det blev slået fast, at han »har været en del af et terrorrelateret netværk med tilknytning til Danmark, som gennem længere tid har været genstand for PET's efterforskning.«

Trods et indgående kendskab til den unge somalier og det kenyanske politis fængsling og afhøring af ham, var det altså ifølge PET ikke muligt at fremlægge beviser, der kan holde i retten.

Den anerkendte terrorforsker Rafaelle Pantucci fra International Institute of Strategic Studies i London siger, at det et tilbagevendende problem i terrorbekæmpelsen.

»Det er forbundet med meget store praktiske og juridiske problemer at efterforske terrorsager over landegrænserne,« siger han.

Det bekræfter den danske antiterrorforsker Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.

Vanskeligt samarbejde

Problemerne med at gennemføre en efterforskning i udlandet er både praktiske, juridiske og etiske, understreger de to eksperter.

Først og fremmest er det meget vanskeligt at få tilladelse til at efterforske en sag på et andet lands territorium. Dertil kommer de ofte store sprogvanskeligheder samt det faktum, at en dansk politimand ville vække meget stor opmærksomhed, hvis han pludselig begynder at stille spørgsmål til folk i f.eks. et afrikansk land, forklarer Rafaelle Pantucci.

Det nemmeste er derfor at bede de lokale myndigheder hjælpe med efterforskningen, men her opstår der så en lang række andre problemer.

»Det er bl.a. et stort problem, om man så kan stole på de oplysninger, man får af andre landes myndigheder. Oplysningerne kan f.eks. være fremkommet ved hjælp af ulovlig aflytning eller ved hjælp af tortur - i begge tilfælde er de intet værd i en dansk retssal,« siger Kessing.

Information ville gerne have spurgt PET-chef Jakob Scharf, om Danmark har haft et sådan efterforskningsmæssigt samarbejde med Kenya i den aktuelle sag, men det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Jakob Scharf.

Strandet efterforskning

Meget tyder på, at den kenyanske efterforskning af terrorplanerne i forbindelse med Hillary Clintons besøg i Kenya den 4.-7. august sidste år er smuldret. Ifølge kenyanske medier blev i alt fem personer arresteret, mistænkt for at planlægge et tredobbelt simultanangreb på Hotel Intercontinental, Hotel Hilton og busstationen KenCom i Nairobi.

Hillary Clinton boede på Intercontinental under sit besøg.

Ifølge den kenyanske avis The Nation fik de kenyanske myndigheder kendskab til terrorplanerne via en række aflytninger af kommunikation mellem de anholdte og formodede bagmænd i Somalia, heriblandt den internationale eftersøgte somaliske terrorleder Saleh Nabhan, der i september sidste år blev dræbt af amerikanske specialstyrker.

I begyndelsen af september fik den 28-årige dansk-somalier lov til at forlade Kenya og vende tilbage til Danmark. Samtidig blev den kenyanske terrorgruppes angivelige leder, Najima Dahir Sharif, meldt savnet. Ifølge gruppens advokat, Mbugua Murethi, forlod den unge kvinde sit hjem i Eastleigh for at rapportere til politiet, men forsvandt undervejs.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

hvornår fatter de der folk at man løser ikke problemet med terrorisme ved mere og mere, og mere og mere KONTROL af de civile personer i samfundet alt det kontrol går jo ikke ud over terroristerne, for hvor tit har du set en Osama og hans terror-venner komme løbende ned a strøget med bomber,, men det ganske normale borgere som kan chikaneres med 'terrorloven', nærmest kigges bagi når de skal ombord i en flyver, terrorsigtede fiskere, og for nyligt, den 5 år knægt i USA som blev behandlet som 'terrorrist' for hans navn stod på den idiotiske No Fly List, og invasioner af lande virker ligesom ikke imod terrorisme, terrorister har ikke nogen stat de alle mødes og spiller poker om deres guldmønter. Hvad med at kigge på roden af problemet i stedet for at hele tiden bare behandle symtomerne. Men uha, så skal vi jo til at indrømme en masse fejlslagen politik som har været til med at skabe flere terrorister end at bekæmpe dem, for hvis du brækker døren ind på en tilfældig bygning i Irak og dræber hele familien, måske fordi manden i huset sad og pudsede sin AK(som folk har til selvforsvar dernede, og skulle nok ikke bruges mod amerikanerne men imod kriminelle bander), undtagens deres teenagersøn for han var over på markedet da de kom og skød hans familie, tror i den knægt blev ked af det?tror i at han har lyst til at leve mere, grebet af dyb sorg over drabet på sin familie og had imod dem som gjorde det, det er en udklækningsmaskine for terrorister, når man tager deres liv og smadrer det så meget at de ville hellere være døde, ja tillykke til ' The Coalition Of The Willing', det er lykkedes jer at gøre det en mindre sikker verden, altså lige omvendt af hvad i sagde i havde gang i, mindre sikker verden som VI borgere skal betale en højere og højere pris for med at det kontrol vi får proppet over hovedet, spioneres på uden nogen som helst grund osv, var det ikke nærmere de amatører som fik os ud i det her som skulle betale prisen, ved at vi fik mere indsigt og medbestemmelsesret i deres beslutningstagen, når der skal laves love, for det virker som de kære politikere har brug for en samvittighedsfuld person til at stå og kigge dem over skulderen, webcameraer ind på ministerkontorene så vi kan høre og se alt hvad de gør når de er på arbejde og læse deres arbejdsreleterede emails og kalendere, det er jo os som er deres arbejdsgiver og ikke omvendt.