Nyhed
Læsetid: 5 min.

'Europa taber en generation'

Hver femte unge EU-borger er arbejdsløs. Vi risikerer at forarme en hel generation, lyder advarslen fra danske parlamentarikere og eksperter. Helt ekstrem er situationen i Spanien
Ungdomsarbejdsløsheden florerer i EU, men det er Spanien, der er indehaver af den triste rekord i ungdomsarbejdsløshed. Der er på papiret 43,8 pct. arbejdsløse, unge spaniere, men dertil skal man regne en utællelig gruppe illegale indvandrere, som også har mistet deres arbejde. Det er specielt den spanske byggebranches kollaps, der har sendt så mange ud i ledighed.

Ungdomsarbejdsløsheden florerer i EU, men det er Spanien, der er indehaver af den triste rekord i ungdomsarbejdsløshed. Der er på papiret 43,8 pct. arbejdsløse, unge spaniere, men dertil skal man regne en utællelig gruppe illegale indvandrere, som også har mistet deres arbejde. Det er specielt den spanske byggebranches kollaps, der har sendt så mange ud i ledighed.

Paul Hanna

Indland
15. januar 2010

Næsten hver anden ung i Spanien er arbejdsløs, i Letland er det hver tredje og i Danmark hver tiende. Det er langt flere end før krisen, og de unge udgør en stor gruppe af alle dem, der har mistet deres jobs de seneste år. De kom først ind, de ryger først ud.

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er med andre ord eksploderet, og samlet set står 21,4 pct. af de unge europæere uden arbejde i dag.

At hver femte unge europæer står uden for arbejdsmarkedet, er en reel »katastrofe«, forklarer professor fra Institut for Finansiering på CBS, Jesper Rangvid:

»Det er et alvorligt problem, og det er ikke forkert at sige, at vi risikerer at tabe en generation,« siger han.

Selv om det er de mest kriseruinerede lande som Spanien, Grækenland og Letland, der har været i mediernes søgelys, er problemet også stort i Danmark, påpeger han:

»Hvis vi ser på ungdomsarbejdsløsheden i Danmark, er den jo også steget hurtigt. Selv folk, der har en længerevarende uddannelse, har svært ved at finde et job.«

Spansk rekord

Spanien er indehaver af den ærgerlige rekord i ungdomsarbejdsløshed. Frem til 2007 var landet drevet af et ekstremt byggeboom - i 2006 blev der i Spanien bygget flere boliger, end der gjorde i Frankrig, Italien og Tyskland tilsammen. Op mod hver syvende spanier var beskæftiget i byggebranchen, så da byggeboblen bristede, efterlod den en enorm gruppe unge, ufaglærte uden arbejde.

Der er på papiret 43,8 pct. arbejdsløse, unge spaniere, men dertil skal man regne en utællelig gruppe illegale indvandrere, som også har mistet deres arbejde.

Den spanske arbejdsløshedskrise er en social krise, men for den spanske økonomi er det også en afgrundsdyb økonomisk krise, der stiller regeringschef, Jose Luis Rodriguez Zapatero over for enorme udfordringer, forklarer Rangvid: »Underskuddet på Zapateros budget er gigantisk. For kun tre år siden var der overskud, men på kort tid er det vendt til et underskud på omkring 10 procent af BNP.«

Det betyder, at der ikke er penge til at investere og reformere sig ud af arbejdsløshedskrisen;

»Der er i stedet fokus på at nedbringe underskuddet. Så i øjeblikket handler det om at skære ned,« siger Rangvid, der selv er på et forskningsophold i Spanien.

Europæisk problem

Det bekymringsværdige ved situationen er faren for, at unge, der skubbes ud af arbejdsmarkedet, aldrig kommer tilbage igen. Det gælder ikke bare i Spanien, men i hele Europa;

»Det er et solidt problem ud fra en forestilling om, at unge er i en særlig sårbar position i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet. Hvis de får en svær start og aldrig rigtig kommer i gang, er der en risiko for, at vi får nogle unge generationer, hvor mange bliver mærket i lange perioder,« siger arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen.

Selv hvis krisen vender, står de unge, der bliver fyret nu, og de, som endnu ikke har fået et job, i en uheldig situation, påpeger også Jesper Rangvid:

»Selv hvis tingene vender, og virksomheder i 2010 vil til at hyre igen, så vil der være en sandsynlighed for, at de ansætter dem, der er nyuddannede til den tid, frem for dem, der har gået ledige i et år eller to.«

Jo længere tid, personer går ledige, jo større er risikoen for, at de havner i langtidsledighed og mister kompetencer.

»Viden, der er kommet hurtigt ind, går derfor desværre hurtigt tabt,« konstaterer Rangvid.

Den problemstilling er efterhånden også gået op for de europæiske politikere, vurderer Kongshøj: »Lige nu bliver det i EU opfattet som et stort problem. Det bemærkelsesværdige er, at det med ungdomsarbejdsløshed ikke har været et diskuteret problem i Danmark, fordi vi tidligere har haft en ungdomsarbejdsløshedsprocent, der lå under den samlede ledighed. Men nu er det et varmt og vigtigt emne, bestemt også i dansk sammenhæng, fordi vi er kommet med i det dårlige selskab.«

De unge fylder også stadig mere i den europæiske beskæftigelsesdebat, vurderer han.

Parlamentarikerne

Selv om ungdomsarbejdsløsheden er et stort problem i hele EU, er beskæftigelsespolitik ellers overvejende et nationalt anliggende.

Alligevel har den danske europaparlamentariker Emilie Turunen (SF) gjort problemet til sit absolutte hovedfokus.

»Jeg er blevet chokeret over at se, hvor mange, mange millioner unge, det egentlig handler om. De risikerer et liv i eksklusion, og samfundet vil gå glip af en kæmpe ressource på arbejdsmarkedet. Det er et kæmpe stort problem for hele EU, hvis vi ikke får samlet den generation op, og derfor optager det mig meget,« siger hun.

Som medlem af parlamentets beskæftigelsesudvalg er Turunen netop blevet valgt til at udarbejde en initiativrapport, der skal komme med bud på, hvordan der kan sættes ind over for ungdomsledigheden.

EU kan nemlig gøre meget mere, end tilfældet er i dag, mener hun:

»Jeg er ikke sikker på, det helt er sivet ind hos alle, hvor alvorligt problemet egentlig er. Men vi er nødt til at sætte ind med konkrete initiativer nu.«

Blandt SF's krav og forslag er øremærkning af EU-midler, som skal gå til opkvalificering af unge nyansatte, så virksomheder kan se en gulerod ved at hyre dem. Desuden vil de have nedsat en task force, der kan analysere problemstillingen og komme med bud på hvilke modeller, der kan bruges til at løse problemet.

I England og Norge opererer man for eksempel med særlige ungdomsgarantier, der sikrer unge jobs.

Del af lang strategi

Ungdomsarbejdsløsheden skal også prioriteres højt, når EU inden længe skal lægge sig fast på, hvilke mål, der skal erstatte den hidtidige rettesnor - Lissabon-strategien - der udløber i år.

Det mener europaparlamentsmedlem Anne E. Jensen (S), der ser den nye strategidiskussion som en chance for at få ungdomsarbejdsløsheden endnu højere på den fælles europæiske dagsorden:

»Nu diskuterer vi den nye dagsorden, og her synes jeg nok, at ungdomsarbejdsløsheden må meget højt op på dagsordenen. Det vil være mit råd til EU's statsledere, der skal mødes i marts og vedtage nye mål,« siger hun.

En udbredelse af den danske model, hvor arbejdsmarkedet er fleksibelt - kombineret med en aktiv beskæftigelsespolitik, der holder de ledige til ilden - vil være et skridt i den rigtige retning, mener Anne E. Jensen og kalder behovet for handling »akut«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Hvis vi ser på ungdomsarbejdsløsheden i Danmark, er den jo også steget hurtigt. "
Ja, ikke engang Regeringens tal-fuskeri kan skjule virkeligheden længere .
At det her skulle være en nyhed er dog temmelig søgt, man har tabt en generation siden fattigfirserne, deraf (bla) udtrykket " 3/4-dels samfundet" .

Så hvorfor lige pludselig denne bekymring ?
Jo: " Selv folk, der har en længerevarende uddannelse, har svært ved at finde et job " ..
Og veluddannede arbejdsløse, DET er en trussel
mod Regeringen, de her folk er kloge nok til at vide at det ikke hjælper at stemme National-Socialistisk.

Tom Christensen

Krise- krise og atter krise er det ord vi hører igen og igen.

Har Danmark en krise?. Det kan være en finansiel krise eller arbejdsløsheds krise. Jeg fortrækker at bruge ordet ”Justering” i stedet for. For mig er ordet ”Krise” negativ ladet og ordet ”Justering” positiv ladet.

Den 23/12/1999 udtalte LO's formand Hans Jensen i sin Nytårsudtalelse: ”Livskvalitet bliver sat på dagsordenen i det nye år. Men det måles først og fremmest på vores evne til at skabe bedre livsvilkår for samfundets svageste og mest udsatte grupper. I år 2000 kommer jobfesten endelig til Europa. ”

Læg især mærke til udtagelsen: ”I år 2000 kommer jobfesten endelig til Europa”. Pr. 31.12.2000 var der 136.300 ledige personer. Pr. 30.11.2009 var der 122.700 ledige personer. Dvs. at der er 13.600 færre ledige personer end i år 2000. Nu hedder det krise og ikke jobfest.

2000M12
16-24 år: 12.200
25-29 år: 18.700
30-39 år: 37.500
40-49 år: 27.200
50-59 år: 35.400
60 opef.: 5.300
I alt: 136.300 personer

2009M11
16-24 år: 12.900
25-29 år: 14.400
30-39 år: 32.900
40-49 år: 31.700
50-59 år: 26.800
60 opef.: 4.000
I alt: 122.700 personer

Kilde: Danmarks statistik AUS01

Der er masser af jobs på arbejdsmarkedet. Forskellen er bare at i år 2000 brugte mange arbejdsgivere bla. arbejdsformidlingen som jobformidler. Kravene til ansøgernes kompetencer og udformning af ansøgning og cv, var ikke så restriktive som det er i år 2010. I dag skal de unge næsten være Can. Merc. for at kunne sælge en hotdogs fra en pølsevogn. En anden forskel er også at i år 2010 besættes ca. 80% af alle jobs uden om jobcentre og andre aktører men gennem netværk.

Så i den sidste ende er det et spørgsmål om hvilket signal i ordvalget det er befolkningen skal modtage i informationerne?.

Jeg foretrækker det positive ordvalg og vil lade tallene tale for sig selv.

"Dvs. at der er 13.600 færre ledige personer end i år 2000. Nu hedder det krise og ikke jobfest."

Nej der er ikke, for i mellemtiden besluttede vor elskede regering at ændre måden hvorpå man tæller hvem der er arbejdsløse .
Er du i aktivering, jobtræning eller andre støttede former for "beskæftigelsesfremmende foranstaltninger" tælles du ikke længere med .

Keine hexerei, nur behändichkeit.
Så Tom, du foretrækker at stå med hovedet nede i Jorden ..
Det er så trygt, så ser man ikke hvad der sker .

Tom Christensen

Til Peter Jensen.

Jeg kan via dit foto se at du er tilhænger af "FSM - det Flyvende Spaghettimonster" hvilket er en fiktiv guddom.

Din kommentar "Så Tom, du foretrækker at stå med hovedet nede i Jorden .. Det er så trygt, så ser man ikke hvad der sker ." viser med hvilken hjernehalvdel du tænker med.

Da jeg nu har fundet ud af hvad du står for, agter jeg ikke fremover at kommentere dine indlæg, men overlade andre læsere om at vurdere sagligheden.

Det er i hvert fald korrekt at der er "pyntet" meget kraftigt på arbejdsløshedstallet ved at fraregne en masse mennesker, der reelt er arbejdsløse.

EU er så en del af problemet og ikke af løsningen, blandt andet på grund af EUs grundlæggende mål om evig økonomisk vækst og idé om at økonomisk vækst i BNP skal løse vores problemer, bl.a. arbejdsløshed.

Evig økonomisk vækst i BNP er en praktisk og miljømæssig og forsåvidt også matematisk umulighed. Derfor skal vi naturligvis løse arbejdsløshedsproblemerne på andre måder med arbejdsdeling, lokal produktion og selvforvaltning.

Igen præcis det modsatte af, hvad EU helt grundlæggende og traktatfæstet står for.