Baggrund
Læsetid: 4 min.

'Jeg får altså ikke sådan noget derhjemme'

Efter en uge med mad udefra får den tvungne madordning en hård medfart fra pædagoger og børn i de københavnske daginstitutioner. Maden er for 'voksenagtig', og der er for lidt af den. Det tager tid at lære børn nye madvaner, argumenterer fortalerne for ordningen
Risene bliver skilt fra rejerne, bønnesalaten med melon og timian står urørt hen, og kun få gnaver i de honningmarinerede kyllingelår, da frokosten serveres i Børnehaven Kongerosen i København.

Risene bliver skilt fra rejerne, bønnesalaten med melon og timian står urørt hen, og kun få gnaver i de honningmarinerede kyllingelår, da frokosten serveres i Børnehaven Kongerosen i København.

Kristine Kiilerich

Indland
9. januar 2010

»Hvad er det for noget?«

Hannibal på fem år rynker på næsen og tværer lidt rundt i salaten på tallerkenen for at skille rejerne fra risene. Efter et stykke tid lægger han gaflen fra sig.

»Sådan noget får jeg altså ikke derhjemme. Jeg kan ikke lide det.«

Begejstringen over dagens frokost er også svær at spore hos de 20 legekammerater, Hannibal har i Børnehaven Kongerosen i København, hvis skovafdeling siden 1. januar har fået mad udefra.

På alle tallerkenerne ligger bønnesalaten med meloner og timian urørt hen, og kun få har gnavet i det honningmarinerede kyllingelår.

»Det smager ikke som rigtig kylling,« siger Stella på »fire et halvt år«. Knud kan derimod kun lide kyllingen, som han gerne vil have mere af - men der var ikke engang nok til, at alle kunne få et stykke hver i første omgang.

Regeringens tvungne madordning har i Kongerosen betydet en uge med sparsomme portioner af tomatchutney, laksepastasalat med jordskokker og parmesan, rygeostdip og græskarhumus. Og det har betydet tomme maver.

»Maden er alt for avanceret og ugenkendelig for børnene. De kan ikke skelne det ene fra det andet, og så nægter de at spise det. Vi smører så klappere til dem dagen lang for vores eget budget. Samtidig er der ikke nok mad, og forældrene fortæller, at børnene er meget sultne, når de kommer hjem,« forklarer Henriette Lønstrup, leder af Kongerosen.

28 af Københavns cirka 500 institutioner får mad udefra, og Børnehaven Kongerosen står ikke alene med kritikken.

For små portioner

En rundringning foretaget af Københavns Madhus i går viser, at 55 procent af institutionerne ikke synes, at portionerne er store nok. Samtidig mener børnene i 27 procent af institutionerne, at maden smager direkte »dårligt«.

Nina Reffstrup, bestyrelsesmedlem i Københavns Forældreorganisation, mener også, at der har været »opstartsproblemer«.

»Der har været for lidt mad, og det skal der ændres på. Vi forventer kommunen gør noget for at leve op til loven, men vi må se tiden an. Ordningen har trods alt kun kørt en uge,« siger hun.

Det er cateringfirmaet Foodsource A/S, der leverer maden til de københavnske institutioner, der ikke har faciliteter til at lave maden selv.

Henriette Lønstrup bebrejder dog ikke cateringfirmaet, men angriber derimod retningslinjerne fra kommunen og madordningen generelt.

»Det er Københavns Kommunes krav til maden, der gør, at maden ser sådan ud. Kommunen har ikke tilstrækkelig fornemmelse for, hvordan tingene fungerer i det daglige. Det er forkert, at en højere instans skal beslutte, hvad børn skal have at spise. De får alligevel 70 procent af deres kost i børnehaven. Vi tager ansvaret fra forældrene, og det er dem, der skal bestemme over deres børn,« siger hun.

Edith Thingstrup, samfundsdebattør og medstifter af den liberale tænketank CEPOS, er enig.

»Friheden er jo forsvundet. Det er en 'take it or leave it'-ordning, der betyder, at staten rent teknisk set bestemmer over mit barns liv. I det her tilfælde bestemmer politikerne, at mit barn skal spise noget, han ikke bryder sig om. Regeringen har trukket en dårlig hat ned over os alle sammen i stedet for at sætte ind med hjælp til de familier, der har problemerne.«

Pædagogik og økonomi

Tilbage ved træbordene i Børnehaven Kongerosen kæmper pædagogerne en brav kamp for at få maden i børnene.

»Er det ikke noget lækker salat? Melon kan du da godt lide, kan du ikke?«

Børnene kigger ned i den prikkede dug og svarer ikke.

Til sidst giver pædagogerne op og giver børnene fred.

Søren Schmidt, der er leder af Videnscenter for Institutionsforskning ved Professionshøjskolen UCC, frygter, at frokosten bliver et »ubehageligt element«:

»Det er problematisk, at indholdet af måltidet bliver bestemt lang væk fra den enkelte institution, så der ikke bliver taget hensyn til de pædagogiske tanker. Børnenes forhold til mad bliver forringet, fordi frokosten bliver noget, der skal overstås, og for børn er daglige rutiner en stor del af deres indlæring. Og så kan man spørge sig selv, om madordningerne lever op til målet om, at skulle lære børn noget positivt om mad?«

Tilvænning

Men hos Københavns Madhus, der står for at sikre kvaliteten og indholdet af madordningen i København, mener man, at børnene blot skal vænnes til maden.

»Vi voksne skal væbne os med tålmod og spise brød til. Ordningen har kun kørt i en uge. Vi er i gang med at lave en madrevolution, hvor børn på sigt skal lære at spise sundere, og det tager tid at bryde madvaner. Det er noget møg, at der ikke var mad nok, og det skal nok blive løst, men selve maden evaluerer vi først om en måned,« siger Anne-Birgitte Agger, direktør for Københavns Madhus.

Hun garanterer dog, at børnene ikke må være utilfredse i mere end tre måneder.

Kim Fleischer Michaelsen, professor i ernæring ved Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet bakker op:

»Jeg tror, det handler om, at det er nyt for børnene, og det tager tid for børn at vænne sig til nye ting, især når det kommer til mad.«

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) stemmer i:

»Jeg er overbevist om, at vi vil opleve en generel tilfredshed med den her ordning, og at flere forældre vil begynde at opfatte frokosten som en helt naturlig del af dagtilbudsydelsen,« siger hun til Ritzau.

Efter en kort og anstrengt frokost i Børnehaven Kongerosen tager alle børnene deres fyldte tallerkener ud i køkkenet, hvor en pædagog står klar med en skraldespand. Én efter én skraber de al maden ned i den sorte sæk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her