Læsetid: 5 min.

Får Det Kongelige Teater nogensinde nok?

Millionerne vælter ind til Det Kongelige Teater. Og nu vil nationalscenen have flere penge. Men nok er nok, lyder det fra flere sider
Selv om Det Kongelige Teater får 533 millioner kr. i statsstøtte fra kulturministeriet hvert år, har teatret i økonomiske problemer. Årsagen ifølge Det Kongelige Teaters chef Erik Jacobsen 
 findes i øgede driftsomkostninger siden udflytningen til Operaen (i forgrunden) og Skuespilhuset (I baggrunden)

Selv om Det Kongelige Teater får 533 millioner kr. i statsstøtte fra kulturministeriet hvert år, har teatret i økonomiske problemer. Årsagen ifølge Det Kongelige Teaters chef Erik Jacobsen
findes i øgede driftsomkostninger siden udflytningen til Operaen (i forgrunden) og Skuespilhuset (I baggrunden)

23. januar 2010

Det Kongelige Teater er en stor, umættelig gøgeunge, der skubber de andre ud af reden og spiser føden.

Sådan lyder kritikken af den gamle nationalscene, efter chefen for Det Kongelige Teater Erik Jacobsen i denne uge ledsagede en større fyringsrunde med en velkendt appel til politikerne på Christiansborg: Send flere penge.

Årsagen til de økonomiske problemer skal ifølge Erik Jacobsen findes i øgede driftsomkostninger siden udflytningen til Operaen og Skuespilhuset. Skal Det Kongelige Teaters nye bygninger udnyttes optimalt, må politikerne derfor diske op med »noget mere at lave kunst for,« som Erik Jacobsen formulerer det i dagens Information.

Men spørger man rundt i det øvrige teaterlandskab, får Det Kongelige Teater allerede uforholdsmæssigt meget.

»Der er sket en fuldstændig skævvridning af støtten i dansk teaterliv,« siger Martin Tulinius, administrerende direktør for teatret Republique.

Eller som professor i dramaturgi ved Aarhus Universitet Jørn Langsted siger:

»Et enkelt teater æder mere end halvdelen af hele det statslige teaterbudget. Det er udtryk for en fuldstændig vanvittig skævdeling, når politikerne samtidig ønsker sig kultur i hele landet.«

900 kr. pr. sæde

Hvert år, når Kulturministeriet uddeler den cirka en milliard kr. store statsstøtte til landets teatre, får Det Kongelige Teater 533 millioner kr.

Det svarer til, at det sidste år kostede staten 900 kr., hver gang en tilskuer satte sig til rette i Det Kongelige Teaters røde plyssæder. Til sammenligning må det folkelige Nørrebros Teater nøjes med en tyver pr. tilskuer.

Hertil kommer 40 millioner kr. om året fra Københavns Kommune, 20 millioner kr. om året fra fonde og sponsorer samt en årlig ekstrabevilling på Finansloven, der sikrer teatret 18,7 millioner kr. til drift af det nye Skuespilhus, betalt af staten for 900 millioner kr.

Alligevel bliver der altså ved at mangle penge på Det Kongelige Teater.

»Det er fuldstændigt grotesk, for hver gang der skal lukkes huller på Det Kongelige Teater, så har det konsekvenser for de øvrige teatre,« siger Martin Tulinius, der mener, at politikerne bærer en stor del af ansvaret for, at mange af landets teatre - både egnsteatrene og de københavnske småteatre - i dag er tæt på sultegrænsen.

»Hver gang politikerne bliver konfronteret med, at 'nu er grænsen nået for, hvor meget man kan skære ned på teaterområdet', så svarer de: Vi giver lige så mange penge, som altid til dansk teater. Det er også rigtigt, men virkeligheden er, at flere og flere af de penge i øjeblikket går til Det Kongelige Teater. Det er uden at ville det blevet en slags gøgeunge, der støvsuger alle de midler, som ellers kunne være tilbudt et nødlidende teaterområde,« lyder det fra Martin Tulinius, der tidligere var chef for det københavnske teater Kaleidoskop, som »til sidst nåede til en udsultningsgrænse, hvor det ikke længere kunne fortsætte,« som han siger. Teatret drejede nøglen om i 2008.

Umulig konkurrence

Også professor Jørn Langsted ærgrer sig over, at de mange støttekroner til Det Kongelige Teater får negative konsekvenser for landets øvrige scener.

»Jeg er for eksempel overbevist om, at den seneste ekstrabevilling på Finansloven til Det Kongelige Teater kommer til at betyde, at det bliver svært for andre i teaterbranchen at få øget deres støtte - uanset hvor gode argumenter, de har. Jeg tror, politikerne vil tænke, at nu har de gjort nok for teatret som en helhed,« siger han.

Under alle omstændigheder skaber de enorme bevillinger til Det Kongelige Teater en næsten umulig konkurrencesituation, mener Jørn Langsted. Han finder det »absurd, at vi hævder, der er fri kunstnerisk konkurrence i denne branche, selv om dem, der får meget lidt i kunstnerisk støtte, skal konkurrere med dem, der får enormt meget i støtte.«

Ifølge professoren burde staten snarere yde teaterstøtte ud fra et system, der belønner kunstnerisk kvalitet fremfor bestemte institutioner:

»Så ville der komme overensstemmelse med den retorik, der siger, at landets kulturpolitik støtter den højeste kvalitet.«

Det er nemlig ikke nødvendigvis tilfældet i dag, understreger Jørn Langsted:

»Selv om skævvridningen er så markant, er det jo langt fra altid rigtigt, når man hævder, at alle andre teatre kan bruge Det Kongelige Teater som kvalitetsreference.«

Ukollegiale

Spørger man Martin Tulinius, bør Det Kongelige Teater selv have fingerspidsfornemmelse nok til at udvise et vist mådehold i den nuværende teaterpolitiske situation.

»Når nu den politiske velvillighed ikke er større, end den er, så bør Det Kongelige Teater også udvise en vis kollegial holdning til, hvor mange ressourcer de skal absorbere i forhold til de øvrige teatre,« siger Martin Tulinius, der dog understreger, at det grundlæggende er politikernes ansvar at sørge for, at der er en rimelig bevilling både til nationalscenen og til de øvrige teatre.

Kulturminister Carina Christensen, der med sit nye kulturpolitiske manifest Kultur for alle vil have kulturen helt ud i de fjerneste egne af landet, ser imidlertid ikke nogen akutte behov for at ændre på den nuværende fordeling af teaterstøtten.

»Jeg har umiddelbart ikke nogen problemer med den balance, som er her og nu,« siger Carina Christensen, men understreger, at det i sidste ende er op til samtlige folketingets partier, hvis støtteordningen skal ændres.

Foreløbig har hun nedsat et teaterudvalg, der skal evaluere teatersituationen i Danmark.

»Når de kommer med deres rapport om en måned, går vi i gang med at diskutere, om der er noget, vi skal gøre anderledes,« siger Carina Christensen, der ikke vil afvise, at der de kommende år vil tilflyde Erik Jacobsen og Det Kongelige Teater flere ekstrabevillinger end de 18,7 mio. kr., der allerede er bevilget.

»Vi ønsker at skabe bedre rammer for alle teatre. Men Det Kongelige Teater er et meget vigtigt teater for Danmark. Det koster nogle penge, og vi må løbende finde ud af, hvad der er det helt rigtige niveau. Men grundlæggende tror jeg, alle danskere er glade for, at vi har det,« siger hun.

Rindalistisk tendens

Men det er nok for optimistisk, vurderer sociolog Jakob Skjøtt-Larsen, der har skrevet ph.d.-afhandling om kulturforbrug i forhold til sociale skel. Kritikken af den generøse statsstøtte til Det Kongelige Teater runger nemlig ikke kun internt i teatermiljøet, men også i den del af befolkningen, der aldrig kommer i teatret.

»I det, man kunne kalde den kulturelle underklasse, er der en udtalt utilfredshed med, at deres skattekroner skal gå til kulturelle tilbud, som de ikke selv gør brug af overhovedet. Og mange mener slet ikke, det offentlige skal bruge penge på sådan noget som teater,« siger Jakob Skjøtt-Larsen, der i sin undersøgelse fandt, hvad han kalder »klare rindalistiske tendenser« blandt gruppen af ufaglærte danskere, der politisk fortrinsvis hører til hos Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

»Det er typisk folk med lange uddannelser og høje indkomster, der bruger finkulturelle tilbud som Det Kongelige Teater. Folk fra klassiske arbejdererhverv bliver i reglen væk. Og hvis det kun er en lille privilegeret del af Danmark, som gør brug af de her tilbud, så er det måske værd at diskutere, hvor mange offentlige skattekroner, det er rimeligt at bruge på dem,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det Ny Teater, Republique o s v kan ikke levere det , som berettiger Det Kongelige Teaters Tilskud.

Og vi har ikke råd til at have et par teatre med de mega tilskud, der skal til for at være i toppen hele vejen rundt.

Fortsæt endelig med politikken omkring Det Kongelige Teater - der er rigelig plads til de mindre teatre, men hvis man ikke levere noget der tiltrækker publikum eller sponsorer, så er der jo ikke noget at gøre.

John V. Mortensen

Endnu et eksempel på at "kultur" er blevet til "livstil", forskellen er, at hvor kulturen styres af oldgamle vaner, bliver livstilen skabt af modehuse, aviser, tænketanke og reklamebureauer, alt efter - hvad der giver mest. Derfor - er kulturen flyttet fra provinsens samlingssteder til storbyernes store luksuspaladser, ikke fordi der er flere penge i den, men - at her - kan den styres - og give prestige.