Læsetid: 3 min.

Farvel til forskningsfrihed og gratis uddannelse

Videnskabsministeren er klar med et bud på, hvordan private universiteter skal indføres i Danmark. Det betyder farvel til gratis uddannelse og forskningsfrihed, lyder kritikken fra rektorer, studerende og politiske modstandere, der frygter udsultning af de offentlige universiteter
Videnskabsministeren er klar med et bud på, hvordan private universiteter skal indføres i Danmark. Det betyder farvel til gratis uddannelse og forskningsfrihed, lyder kritikken fra rektorer, studerende og politiske modstandere, der frygter udsultning af de offentlige universiteter
23. januar 2010

Danmark kan se frem til en helt ny type universiteter, hvis videnskabsminister Helge Sander (V) får gennemført sit nye udspil om at oprette private universiteter.

Udspillet lægger op til, at private virksomheder skal kunne forske og udbyde uddannelser, ligesom offentlige universiteter gør i dag.

Der vil sandsynligvis være tale om uddannelser, »der er skræddersyede til virksomhedens behov,« ligesom forskningen også forventes at omfatte »områder af interesse for virksomheden,« hedder det i udspillet.

Men selv om der indholdsmæssigt vil være forskel på et traditionelt, offentligt universitet og de nye private, skal de private alligevel kunne få offentligt tilskud på samme vilkår som de offentlige.

Det er en forudsætning for at gøre det »attraktivt« for private aktører at etablere sig, mener ministeren. Af samme grund skal de private universiteter have lov til at opkræve al den brugerbetaling fra de studerende, som de vil. En idé, der gør op med princippet om, at uddannelse i Danmark er gratis. Blandt andet derfor har forslaget fået en række kritikere til at anklage ministeren for at gøre op med grundlæggende dele af universitetssystemet, som vi kender det i dag.

A-B-C-D-universiteter

De danske universitetsrektorer er som udgangspunkt ikke imod private universiteter.

Men de er imod ministerens oplæg, der vil give de private langt bedre vilkår end de offentlige.

For de private universiteter får lov til at byde ind med uddannelser og forskningsmiljøer, der er langt bedre finansieret end de offentliges, eftersom de både får privat kapital, statsstøtte og det brugerbetalte bidrag at rutte med - og dermed åbnes op for skabelsen af elite- og taberuniversiteter, mener formanden for Danske Universiteter, rektor Jens Oddershede.

»Det skal være fair konkurrence, ellers skævvrides systemet, og vi skaber A- og B-universiteter, ja sågar C- og D-universiteter. Og det er ikke en tilstræbelsesværdig situation i Danmark,« mener Jens Oddershede.

Frygten for en alvorlig skævvridning af universitetssystemet deles af formanden i Danske Studerendes Fællesråd, Mikkel Zeuthen, der frygter en direkte udhuling af de offentlige universiteter:

»Det vil i praksis føre til en udsultning af de offentlige universiteter, fordi der vil blive overført midler fra de offentlige til de private. Det bliver en katastrofe for de offentlige, som i forvejen er hårdt pressede,« siger han og er især bekymret for ministerens udmelding om, at der skal indføres brugerbetaling:

»Det vil i højere grad blive rige folks børn, der kan tage den uddannelse, de ønsker, fordi det koster penge, og det ikke er alle, der har råd til det,« siger han.

Brugerbetaling alle steder

Ministerens udmelding om, at de private skal kunne opkræve brugerbetaling, kan også betyde, at der på sigt vil blive indført brugerbetaling på eksisterende universiteter.

»At de private kan modtage brugerbetaling, vil lægge et stort pres på de offentlige universiteter for også at få indført brugerbetaling,« mener Jens Oddershede.

Professor i økonomi Nina Smith har selv tidligere foreslået brugerbetaling på danske universiteter, fordi det ellers vil blive svært at få råd til forskning og uddannelse i verdensklasse.

Alligevel mener hun ikke, at videnskabsministerens model er nogen god ide: »Det vil blive svært for de store brede offentlige universiteter, hvis de får langt færre midler og frihedsgrader, end de private. Derfor er det også et underligt løsningsforslag i forhold til det grundliggende problem på langt sigt: at få penge til at uddanne folk,« siger Nina Smith.

Hun kalder det tankevækkende, at videnskabsministeriet vil give de private universiteter de frihedsgrader, som de offentlige ikke kan få.

» Det er da underligt, at universiteternes eget ministerium vil skabe en udpræget forskelsbehandling mellem offentlige og private universiteter. Det optimale ville være, at vi sørgede for stærke danske universiteter i stedet for at bruge penge på nogle private aktører også,« siger Nina Smith.

Ministeren selv fastholder dog, at private universiteter kan være en vej til bedre universiteter og større variation:

»Jeg tror, private universiteter vil give en merværdi og større mangfoldighed. Derfor tror jeg heller ikke, det her vil skabe de store rystelser på universiteterne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det danske uddannelsessystem er bygget på lige adgang for alle. En total kapitulering over for den private kapitals interesser, som dette reelt er, vil ikke alene gøre det dyrere for samfundet, men vil også gøre det sværere for de studerende. Endnu en gang prøver denne regering at amerikanisere Danmark uden at indse de etiske problemer ved udhulingen af den offentlige sektor som vil være resultatet af dette stunt.

ud med den her regering hurtigst muligt for at formindske skaderne de de kan nå at lave, nu må sku beurokraterne finde en vej til at modarbejde 'regeringens' sindssyge politik.

Marianne Mandoe

Man tager sig til hovedet. Specielt efter man lige har læst at de private hospitaler scorer stort på nedskæringerne på de offentlige.

Det må jo snart være åbenlyst for selv den mest tungnemme at den nuværende regerings mål er at få privatiseret så meget som muligt og få resten af det der til nu har været offentlige services som hospitaler og undervisning, smadret så meget at genopretning vil være dyrt og nærmest håbløst.

Julie Keldborg Malmos

Man må ikke sparke til dem der allerede ligger ned! Men det gør Helge Sander... Som studerende på KU, kan jeg godt forstå at regeringen synes at uddannelsessystemet trænger til at blive boostet. De er nemlig i gang med en total afvikling af en allerede eksisterende, god og kompetent institution! Hvad med at beholde og styrke det, der allerede findes? Med private universiteter, bliver det ikke dem med de bedste kompetencer der får en uddannelse, det bliver dem med de rigeste forældre! - og det bliver et endnu mere skævvredet samfund.

Jeg bliver så gal ved tanken! Vi vil ikke have minimal stat!!

Jens Thorning

"Jeg started' som avisdreng og blev hurtigt millionær", jublede Bjørn Uglebjerg i hyldest-sagen til USA og dansk-amerikanerne fra 1956.

"Social rang og Mobilitet" hed det sociologiske standard-værk fra 1960'erne, hvori Høgh & Svalastoga påviste, at Danmark endnu var langt fra det forjættede socialdemokratiske mål om lighed.

Nu har Danmark så givet op. "Vi sparer op, til at sende Mercedes på College i noget, der hedder "Århus", kommer det til at hedde fremover i overklasse-residenserne. Alle andre er dømt ude på forhånd og for altid. Sådan er liberalismen.

Jens Thorning

Preben Uglebjerg. undskyld. Bjørn var Gasolins første trommeslager. Efternavne bliver fremtidens adgangskort. Bush, Rasmussen, Aamund ...

Man kan vel kun tilføje, at med Helger Sanders baggrund (CV) er der ikke noget at sige til, at statsministeren i sin tid udpegede ham til videnskabsminister.... ;-)

Selvfølgelig vil man afskaffe velærdssamfundet som vi kender det. Det er ikke skabt i borgerlig liberal ånd, men af den forhadte arbejderbevægelse og de lige så forhadte socialdemokrater / socialister.
Den borgerligt liberale form for socialhjælp hænger stadig i tidligere tiders almissesystem med fattiggårde og lign. Jeg erindrer en gammel kvinde, der fnysende erindrede "de gode gamle dage" hvor hun som landarbejder måtte arbejde et helt år for dårlig mad, en kummerlig bolig og et par træsko ved årets slutning.
Forskellen er, at i det nuværende system, som er under nedrivning, har man “ret” til hjælp, uddannelse og ordentlige forhold.

Det jeg skammer mig mest over, er ikke de politikere der spiller dette spil, for det var at forvente for en middelmådig observant, men at de har stemmer til det, ikke kun skræmmer, men ruinerer nattesøvnen.

Forslagene/kravene om at afskaffe forskningsfrihed, afskaffe den gratis uddannelse og afskaffe universitetsdemokratiet (som det allerede er sket) kommer (naturligvis) fra EU.

Man kan vel - ikke blot i denne sammenhæng sige - at Magareth Thatcher ikke har levet forgæves.
For det var vel hende, der startede bølgen med, at alt skulle privatiseres; koste hvad det ville!