Læsetid: 4 min.

Fire bud på en bedre folkeskole

Fire bud på en bedre folkeskole
27. januar 2010

Det gode læringsmiljø

Professor i pædagogik Mads Hermansen på Copenhagen Business School, der er en af forskerne bag Fælles Viden - Fælles Handling, mener, at børnenes trivsel og læringsmiljøet ofte bliver overset, når politikerne vil højne det faglige niveau i folkeskolen:

»Børnene lærer først og fremmest, hvis de har det godt. Jo mere børnene synes, det er deres skole, desto bedre bliver de fagligt. Det faktum synes jeg ofte bliver overskygget af, at hvis bare vi højner de faglige kompetencer hos lærerne, så løser det problemet. Men det, der først og fremmest skaber større faglighed, er det gode læringsmiljø. Det ville jeg ønske, vi fik fokus på under Marienborg-mødet,« siger Mads Hermansen.

Han kan dog godt frygte, at regeringen endnu en gang styrker fagfagligheden med mere fokus på pensum på skoler og seminarier.

»Det virker som en lidt frustrationsbaseret vision at sætte ind i folkeskolen med mere af det samme,« siger Mads Hermansen med henvisning til målsætning om at danske skoleelever skal i top fem, når det gælder faglige færdigheder.

»Det virker utidigt, at regeringen går ind nu, hvor der foregår så meget i kommuner og skoler i de her år. Målrettetheden og lysten til at påtage sig opgaven i kommuner og skoler er større end nogensinde før,« siger Mads Hermansen.

Han håber på, at Marienborgmødet kan være med til at åbne regeringens øjne for, at det er på tide at skabe gode læringsmiljøer frem for kun at fokusere på faglighed.

Partnerskab

Stefan Hermann, rektor på Professionshøjskolen Metropol mener, at det er på tide at skabe partnerskab mellem regeringen og skolens aktører i stedet for at føre politik efter en topstyret strategi om, at Danmark skal i top fem i PISA.

»Det er brug for en større indre mobilisering af skolerne, så der kan blive skabt et partnerskab mellem skolens aktører. Uanset om man tror på mere konkurrence eller på at hjælpe de svageste, så er der brug for en professionalisering af lærerne. De skal ikke bare sættes til at administrere en klasse, men de skal professionelt kunne bruge det, de ved og inddrage nye forskningsresultater,« siger Stefan Herman.

Det er et langsigtet projekt, der kræver et stærkt partnerskab og mere fællesskab omkring undervisningen, mener Stefan Hermann:

»De danske lærere står meget alene med undervisning, der er meget få skole­ledere, der giver ordentlig feedback. Men god undervisning kræver, at du har en støtte fra ledelsen.«

Det kræver, at der satses massivt på efteruddannelse af især skoleledere.

»Som det ser ud i dag, er det mest populære kursus blandt skoleledere budgetlægning. Det er frygteligt, hvis den faglige strategiske ledelse bliver tilsidesat,« siger Stefan Hermann.

Efteruddannelse skal være en pligt

Per Fibæk Laursen, der er professor i pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, mener, at regeringen burde holde fast i det gamle uddannelsespolitiske mål om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse. »Men det går skidt med at nå det mål, mens det går fremad i folkeskolen, hvis man ser på de seneste internationale undersøgelser, der viser, at danske skoleelever er blevet et helt år bedre til at læse,« mener Per Fibæk Laursen.

En af de vigtigste pointer er for ham at se, at politikerne har en lidt urealistisk forventning om, at de kan styre folkeskolen.

»Politikere kan alligevel ikke styre den enkelte skole, og det risikerer at hæmme processen, når man laver for detaljerede reformer, som f.eks på læreruddannelsen, hvor man forsøgte at få flere studerende til at vælge naturfag, men i virkelighedens verden, har det haft den stik modsatte effekt,« fortæller Per Fibæk Laursen.
Når politikerne snakker om, at der skal mere disciplin til i folkeskolen, så må de overlade det spørgsmål til kommuner, lærere og skoleledere. Det politikerne kunne gøre var at satse mere på efter- og grunduddannelsen af lærerne.

»Hvis man vil hæve kvaliteten af et uddannelses­system, så er efteruddannelse af lærerne en af de ting, som det bedst kan betale sig at satse på, men der er alt for lidt for tiltro til efteruddannelse, derfor er der blevet satset meget få ekstra midler på efteruddannelse,« siger Per Fibæk Laursen.

Ledelse altafgørende

Jill Mehlbye er programleder på Anvendt Kommunalforskning og forsker i, hvorfor bestemte skolers elever klarer sig godt. Al forskning peger i retning af, at ledelse i folkeskolen er altafgørende, siger hun.

»Engageret, nærværende og inspirerende ledelse er afgørende. Det har vi set i flere af vores undersøgelser. En skoleleder, der har pædagogiske mål og visioner, der kan give skolen et løft, kan vi se hænger tæt sammen med lærernes arbejdsglæde og elevernes faglige niveau.«

Hun understreger, at de højest præsterende skoler også gør meget ud af, at alle elever kan være med.

»Der skal selvfølgelig være opmærksomhed omkring elever med faglige vanskeligheder, så der kan sættes tidligt ind. Men samspillet i klassen og tilrettelæggelsen af undervisningen betyder meget for elevernes aktive deltagelse. Det sociale liv og hvordan eleverne bliver inddraget i undervisningen skal derfor aktivt tænkes med ind klassen,« siger Jill Mehlbye.

»Men det skal ikke alt sammen handle om læring, interesse og engagement, for fundamentet for alle fag er læsning, og når der sættes intensivt ind her, så hjælper det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claes Pedersen

Det er pofaldene i denne evige debat om folkeskolen ikke et sted hore nogen tale for mere idrat i skolen, og at man i det danske samfund lader tusindevis af mennesker go ud med en motorik som en 12 orige. Hvis det da ikke er fordi de hjemme fra er blevet stottet i at udove idrat og motion.

Det er jo utroligt underligt set i lyset af so mange udviser den storste omsorg for born ved og vel og hvordan de som voksen kan klare de krav der stilles.

Men nu forholder det sig sodan alle moder problemer i deres liv og nogle gor ned med flaget og idrat er endnu engang en mode at skabe sociale netvark po i dagens Danmark.

So dem der vil skoleborn det godt bor jo tale for 5 timers idrat om ugen i folkeskolen, og vi kan ikke alle vare professore eller mussiker eller kunster og vil have andre opmarksomhed hele tiden.

Men den kort og den lange vil det kun vare positvt med en langere uddannelse til larende da faglige kompetente lare har et storre socialt overskud til sine medmennesker.

Jeg have en virkelige god lare i folkeskolen som vi langt de fleste af os havde respekt og sympati for.

Dog skete det at han en dag skulle vare vikar i vores idrats time og han mistede total kontrollen over os for boldspil have ikke hans interesse og han skulle ikke prove at lare os noget.

Og han kunne ogso samvittigts fuldt fortalle han en gang have brugt vold imod en skole elev og det var netop ogso skedt i en idrats time.

So mere faglige kompetente lare skaber bedre underviser og et storre socialt overskud hos larende til vare til stede. Er vi stresset som mennesker eller har store problemer, so evner vi ikke lige altid at vare til stede for hinanden.

Claes Pedersen caloocan Metro Manila

Jacob Svendsen

Sært, som folkeskolen ses som et isoleret fænomen, i kampen om at forbedre den, og sært at alle har et bud på hvad "alle de andre" skal gøre. Hvad med at debattere den depraverende tilstedeværelse af reklamer i samfundet, og deres indflydelse på små mennesker, tillige med film- og spilmedierne, musikvideoer, sangtekster og politikeres løgne, der ingen konsekvens får, megaindustriens daglige voldtægt af alle os bevidstløse får - og medinddrage disse i debatten? Hvad med at tale om hvordan man i hjemmene støtter sit barns skoleliv; er man aktiv i forældregruppen, til at skabe sociale kontakter eller i forældrebestyrelsen? Hvad med at tale om, hvorfor børn og unge ofte ikke er i stand til at se udover deres egen næsetip, i den evige konflikt mellem hårdt arbejde og at leve livet så let som muligt, med den ene stupide TV-serie efter den anden? Selv DR´s sendeflade er alt for amerikaniseret idag - hvad sker der med os? Hvad med at tale om samfundet UDENFOR folkeskolen og seminarierne, SOM OM at alt kan forklares ved læreruddannelsens elendigheder eller lærernes kompetencer - der altid lader til at have været alt, alt for ringe - for det ER jo her at problemerne og løsningerne i virkeligheden er: udenfor skolen. Den ligger hos den enkelte forælder - hvad vil du egentlig med dit barn? Har du talt med dit barn for nylig? Har du kunnet få det væk fra skærmen, og haft en god leg eller samtale med dit barn for nylig? For at kunne ændre noget som helst hos andre mennesker, skal der være sociale relationer - dét er stadig sværere at opretholde som lærer, med de konstant stigende krav (fx administrative...), det stigende antal elever - og den større byrde med "krævende elever" - for aktørerne indenfor murene. Det ville være rart, om I derude tog fat i jeres egne boller og gik til problemets rod - det er JERES børn, og VI skal alle nyde godt af dem - forhåbentlig. Er der da ingen der længere stoler på, at lærere gør deres allerbedste? Har du rost dit barns lærer for nylig? Det kunne være, hun trængte til det...