Læsetid: 3 min.

Fører aktindsigt til dårligere love?

Offentlighedskommis- sionen vil undtage rådgivning af ministre fra aktindsigt for at få bedre lovgivning. Et flertal af Folketingets retsordførere kan dog ikke nævne eksempler på, at den gældende aktindsigt har betydet dårligere love
22. januar 2010

Et rundspørge blandt Folketingets retsordførere viser, at et flertal ikke kan nævne konkrete eksempler på, at de gældende muligheder for aktindsigt fører til ringere lovkvalitet.

Behovet for bedre rådgivning og dermed bedre love er ellers et af hovedargumenterne for Offentlighedskommissionen, der med en helt ny paragraf 24 i Kommissionens forslag til en ny offentlighedslov vil undtage dokumenter, som indgår i sager om ministerbetjening.

Kun Dansk Folkepartis Peter Skaarup erindrer eksempler på, at den gældende offentlighedslov stiller sig i vejen for lovgivningsprocessen:

»Jeg oplever tit, når vi taler med regeringen om et emne i et ministerium, hvor vi bliver enige om, at det eller det kunne være godt at indkredse nærmere ved kontakt til en anden myndighed eller til et andet ministerium, at det er meget besværligt,« siger Skaarup til Information og fortsætter: »Men så er man meget tilbageholdende, fordi det så vil være omfattet af offentlighedsloven.«

Ifølge Skaarup opstår der på grund af aktindsigt hurtigt regulære 'Berlinmure' mellem de forskellige myndigheder, f.eks. når DF sidder til forhandling i Integrationsministeriet.

Frie og formløse råd

Med forslaget til paragraf 24 ønsker Kommissionen »at sikre en beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces«, som den anfører i den betænkning, som blev færdig i november sidste år. Siden den gældende offentlighedslov blev vedtaget i 1985, har samfundet udviklet sig, så en minister i dag kan have brug for »fortrolig rådgivning og bistand fra embedsværket også i sager, hvor ekspertisen er fordelt på flere forvaltningsmyndigheder«, fortsætter Kommissionen.

Formålet med paragraf 24 er derfor at beskytte embedsmændenes adgang til »på en fri og formløs måde at foretage deres overvejelser« uden - med Kommissionens ord - »det pres en eventuel senere offentliggørelse af rent foreløbige overvejelser kan udgøre«.

Under en høring i november sidste år afviste Kommissionens formand, ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, at der til grund for forslaget til paragraf 24 lå et eller flere konkrete eksempler på love, der var blevet unødigt ringere, fordi den gældende offentlighedslov åbner for aktindsigt i dokumenter, der er udvekslet mellem forskellige myndigheder.

Informations rundspørge viser, at fraregnet Dansk Folkeparti er der ikke en udbredt fornemmelse blandt retsordførerne af, at den gældende aktindsigt giver dårligere lovgivning.

Regeringen beskyttes

Morten Bødskov, som er Socialdemokraternes finansordfører, kan således ikke huske et eneste eksempel. Og som han tilføjer:

»Jeg har svært ved at se, hvordan den nuværende offentlighed skulle være til skade for lovarbejdet. For mig at se virker det som en søgt forklaring, der skal skærme den siddende regering mod offentlighed. Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver begrundelse.«

Heller ikke Venstres retsordfører Kim Andersen kan komme i tanke om et konkret eksempel. Men i modsætning til Bødskov er Andersen ikke afvisende over for paragraf 24:

»Jeg støtter forslaget, fordi det vil befordre kommunikationen mellem myndigheder i lovgivningsprocessen, hvis man kan kommunikere med hinanden om fakta, mellemregninger, synspunkter og holdninger uden efterfølgende at skulle have en offentlighedsproblematik ind over,« siger han.

Tom Behnke fra de konservative kan heller ikke erindre et konkret eksempel på en lov, der kunne være blevet bedre uden den gældende offentlighedslov, og han har på grund af arbejdspres endnu ikke fået læst Kommissionens beretning.

Udtryk for mistillid

Hverken Line Barfod (EL) eller Anne Baastrup (SF) kan huske et konkret lovforslag, som har 'lidt' under den gældende offentlighedslov. Begge nægter også at tro på, at den foreslåede paragraf 24 er formuleret som en hjælp til embedsmændene. Formålet er snarere at hjælpe ministeren, mener de.

»Jeg tror ikke på, at nogen embedsmænd har sagt, at hvis de bare kunne skrive alle mulige forslag ned, fordi der ikke var aktindsigt, så ville vi få bedre love,« siger Barfod, der generelt mener, at »lovforslag bliver tværtimod bedre, hvis processen er offentlig, og mange derfor kan spille ind med forslag og meninger.«

Forslaget til paragraf 24 afspejler ifølge Baastrup desuden »en underlig mistillid« til embedsværket.

»Embedsmændene har en forpligtelse til saglighed, og det må være udgangspunktet for deres arbejde. Ikke angst for at komme i avisen,« som hun siger det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu