Læsetid: 3 min.

Folkeskolen ramt af et 'Sputnik'-chok

Danske skolebørns præstation i læsning og matematik er ifølge regeringens udmeldinger nærmest direkte forbundet med Danmarks økonomi. Men det er en alt for simpel kobling og et direkte tilbageskridt for folkeskolen, mener forskningschef Lars-Henrik Schmidt
De mange ændringer af folkeskolen er et udtryk for, hvor politisk overbelastet folkeskolen er blevet de sidste ti år, mener Lars-Henrik Schmidt.

De mange ændringer af folkeskolen er et udtryk for, hvor politisk overbelastet folkeskolen er blevet de sidste ti år, mener Lars-Henrik Schmidt.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

6. januar 2010

Den danske offentlighed fik et chok, da de første internationale PISA-test i begyndelsen af 1990'erne viste, at danske børn ikke var så gode til at læse og regne som børn i en række andre lande. Siden da er folkeskolens fokus blevet ændret fra det alment dannende til den mere individuelle faglighed, vurderer Lars-Henrik Schmidt, der er forskningschef i det pædagogisk-filosofiske center GNOSIS ved Aarhus Universitet.

»Vi har fået et dansk Sputnik-chok. Ligesom amerikanerne fik, dengang russerne nåede at få sendt Sputnik ud i rummet først. Først da gik det op for amerikanerne, at det amerikanske uddannelsessystem måske ikke var så overlegent, og at der var store problemer med det. Vores lille danske Sputnik-chok kom, da vi fandt ud af, at danske børn ikke var de dygtigste til at læse sammenlignet med andre lande,« siger Lars-Henrik Schmidt.

At ligge i top i internationale sammenligninger af skolebørn er blevet synonymt med at klare sig godt og blive et af verdens rigeste lande, og det er her, at vores idé om folkeskolen er kørt af sporet.

»Når man hører statsministerens nytårstale, er det, som om læsepræstationer bliver direkte proportionelt med en god dansk økonomi. Men sådan ser verden altså ikke ud længere. Vores vej til viden går også igennem afkodning af mange andre symboler og sociale koder,« siger Lars-Henrik Schmidt.

Læselejre

At lære danske børn at læse er vigtigt. Problemet opstår, når politikere og eksperter forestiller sig, at læsning i sig selv åbner en port til lærdom, for det er langtfra den eneste port.

»Masser af børn får deres viden og analytiske forståelse fra computeren, så selv om de ikke kan læse, så kan det godt være, de kan forstå computerkoder. Vi glemmer ofte, at der findes ekstremt mange måder at afkode viden på. Læsning er vigtigt, men samtidig lever vi også i et samfund, der bruger meget mere tid foran skærmen end på at læse, derfor skal vi passe på med at bygge skolen op om læsning,« mener Lars-Henrik Schmidt, der trods kritikken er parat til, at »sende børn i lejre for at lære læse«.

Han ser det som et tilbageskridt, at fokus nu er så entydigt på nogle målbare faglige kompetencer.

»Læseevner og matematik kan vi måle, derfor bliver det også noget af det vigtigste, men det er her måleriet tager overhånd. Det er jo utrolig gammeldags og uhyggeligt, hvis du ser på, hvor simple de læseprøver er, så er det jo latterligt at tro, at det siger noget som helst om, hvad vores børn kan, og hvor rigt et land vi er,« siger Lars-Henrik Schmidt.

Han fortsætter:

»Det, der gør os til et rigt land, er jo også båret af elementer som samarbejde, kreativitet, selvstændighed og alt det pjat, som vi har talt så meget om i folkeskolen. Det er også gået op for flere asiatiske lande, der er ved at gå væk fra den repeterende og følgagtige skole til fordel for noget, der ligner det, vi har forsøgt at udvikle i Danmark, hvor det gælder om at udvikle livsduelige mennesker og ikke bare om at præstere,« siger Lars-Henrik Schmidt.

Præstation lig økonomi

Før var fokus på at danne eleverne til sociale, ligeværdige og demokratiske borgere, men nu er fokus på præstation, mener Lars-Henrik Schmidt.

»Bertel Haarder har som undervisningsminister været med til at indføre en forestilling om, at det er forkert, at danske børn ikke er ligeså gode som finske børn til at læse. Det er blevet uacceptabelt, at vi ikke er blandt de ti bedste, fordi det formodes at gå ud over dansk økonomi, men vi glemmer, at danske børn faktisk er ret glade for at gå i skole, og at det er udgangspunktet for at lære nyt,« siger Lars-Henrik Schmidt, der frygter, at det ensidige fokus på præstation skal få os til at glemme, hvad den danske folkeskole er god til. Han mener, der er brug for arbejdsro, for der er i dag alt for stor politisk interesse for grundskolen.

»Det er forfærdeligt for skolen og for folk, der arbejder dér, at den politiske holdning har taget over og oftest er meget stærkere end evidensbaseret viden. De mange ændringer af folkeskolen er et udtryk for, hvor politisk overbelastet folkeskolen er blevet de sidste ti år,« siger Lars-Henrik Schmidt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thorning

Det er egentligt mærkeligt, at Tyskland, som i over et århundrede har haft verdens bedste uddannelsessystem, af historiske og ideologiske grunde bliver fuldstændigt boykottet som forbillede, men at USA, der - som amerikanerne selv har påpeget i årtier, belyst i bestsellere som "The Closing of the American Mind", og igen og igen helt fremme i den amerikanske samfundsdebat, hvor spørgsmålet "what about the schools?" nærmest er på emnehøjde med "indvandrerne" eller "de fremmede" i Danmark - har et af verdens ringeste, ifølge Danmarks regering skal efterlignes - med forfærdende følger, men det er åbenbart prisen værd: Altså sikkerhed frem for kvalitet. Kunne man dog ikke bare nøjes med sikkerhed? Vi betaler altså kontingent til NATO, jf. ofrene i Afghanistan.

Ole Gerstrøm

» ... Vores vej til viden går også igennem afkodning af mange andre symboler og sociale koder,« siger Lars-Henrik Schmidt.

Nej hr. Schmidt. Vi har alvorlige problemer med den basale undervisning i Folkeskolen. Det skøjter man elegant hen over, og camouflerer analfabeternes helvede med dyre udtryk. Over halvdelen af indvandrerdrengene er funktionelt analfabeter. Dette prøver de at camouflere ved at lave ballade i klassen. Og ødelægger dermed undervisningen for resten.

Man må helt tilbage til det grundlæggende a,b,c, og RIGTIGT grundigt, mange gange. Hvordan udtales bogstaverne? Forskellen på lyden af f.eks. m og n. Med hvilke forskellige lyde optræder et bogstav i forskellige sammenhænge? OSV.

Mads Kjærgård

Tja måske skulle man lade være med at proppe 29 elever ind i en klasse, hvoraf halvdelen eller mere er to-sprogede eller.., kunne hænde det ville gå lidt bedre. Men regeringen i en nøddeskal, den propper munden fuld af mel og prøver at blæse af fuld kraft samtidig, det skal gå galt. Men spørgsmålet dog om regeringen overhovedet er interesseret i PISA undersøgelserne, mit bud er at det at havde de været i Danmarks farvør, så var de aldrig blevet nævnt, så havde man fundet en anden undskyldning for sit ideologiske korstog.

jennifer conway

Der er synd, at det gode med det danske folkeskole system er undervurderet af nogle ignoramusses i regeringen, som kke kan iskelne mellem ideologi, okonomi, en meningsfuld uddannelse, indlaeringsprocesser...og skolelivet som en kompliceret social og kulturel udviklingsproces.

Min egen erfaring af danske elever i folkeskoler og paa gymnasiet-niveau er at de er (har vaeret?) mere tilfredse, mere socialbevidste og mere kritiske end mange andre elever i vores vestlige systemer eg UK; USA.
Hvorfor? Fordi den traditionelle folkeskole laegger meget vaegt pa det sociale og det multi-disciplinaere og har en mere "rund" vision of elevens person i en social sammenhaeng. Kort sagt, vi er vores egen OG vi er en del af et dynamisk samfund, hvor der er mange og ligevaedrige maader vi kan vaere paa.

Og for dem som er blevet skoletraette kan de (kunne de??) tage til efterskole....
For mig som kom som "fremmede" laerer til DK for mange aar siden, fandt jeg dette et fantastisk system, hvor alle elever fik lov til at finde ud af hvem/hvor de er/var i deres egen tid......Desvaerre er der alt for mange som nu bliver tilsidesat og marginaliseret, og man laenges mere og mere efter den taalmodighed, tolerance og tilgivelse som var kaernevaerdier af folkeskolesystemet, og af det danske samfund for nogle aar siden.

Ting har aendret sig....for det vaerste. Nu er der for meget produkt, "fabriksagtig" tilskyndelse (cheap and cheerful), og en deprimerende utilitarianistisk tankegang som emananerer fra ministerierne.

Allerede i USA og UK erkender man, at det IKKE er den vej man bor gaa. Hvorfor den danske regering vil nu efterabe systemer som er spillet - for ofte - fallit for for mange born er mig en gaade.

Formodentlig er det en penge sag.....og samtidig en demonstration af stor uvidenhed om indlaeringsprocesser...samt en forfaerdelig ligegyldighed over for skolen, laerere og born som en del af en dynamisk og demokratisk samfund - og deres erfaringer, deres meninger og deres professionalisme (som aktorer og brugere).

En kortsigtet utaalmodighed som producerer desvaerre daarligere resultater (i alle henseende) i det lange lob.

Ja, der er mange ting som ikke virker optimalt i folkeskole MEN der er meget som fungerer meget godt.......Og, nej, hvor er det synd og skam, at saa mange tillader sig at mobbe folkeskolesystemet, laererne og vores born i stedet for at stotte dem.

Og at for mange foraeldre - der tror paa den negative propaganda som kommer fra snaeversynede og fordomsfulde politikere og andre - vaelger privatskoler er en reel tragedie i et demokratisk samfund.

Jonas Jakobsen

citat: "Læsning er vigtigt, men samtidig lever vi også i et samfund, der bruger meget mere tid foran skærmen end på at læse, derfor skal vi passe på med at bygge skolen op om læsning"

Hvorfor skal vi "passe på" her? Fordi vi så ikke følger med tiden? Men bør man altid og nødvendighed følge med tiden? Og hvorfor egentlig det?

Man kunne også hævde, at netop fordi børn sidder så meget foran computeren i dag, skal de udvikle nogle andre færdigheder i skolen, f.eks. evnen til at læse vejskilte og litteratur.

Søren Kristensen

Det vigtigste er at børn lærer at lære og den tilgang fremmes nu engang bedst med rundkredspædagogik, som desværre blev afskaffet i bestræbelserne på at afkollektivisere befolkningen allerede fra børnehaveklassen.

Danske skolebørn læste i 9.klasse altså ligeså godt (eller endda lidt bedre) som børn i andre lande gjorde. Det viste Pisa-undersøgelserne fra 1990erne. Og ja, de viste også, at børn i f.eks. England, USA. Tyskland mm. læste bedre end børn i 2.klasse i Danmark.

Og det var det man i Danmark koncentrerede sig om; man koncentrede sig slet ikke om det flotte resultat fra 9.klasse - og det er vel når børnene går ud af skolen at deres præstation i bl.a. læsning er mest værd, ikke i 2. klasse.

Tror folk måske ikke, at børn i skolen lærer lyd til bogstav? eller lærer at skrivee og stave i 1. og 2. klasse. For det gør de!

I modsætning til andre sprog er forskellen mellem dansk tale og skriftsprog yderst langt fra hinanden.
I en sætning som Han sætter sig f.eks - udtales sætter således 'sedder' og i sig - udtales g'et næsten ikke.

Og netop derfor er det påvist at danske børn har langt sværere ved at lære at skrive og stave end børn i andre lande har.

Dennis Decker Jensen

Så at sidde foran computeren er nok, og lære sociale kompetencer er lige så vigtigt som fundamentale evner?! Jeg kender tilfældigvis til 3 tyske børn, som er kommet i dansk gymnasium pga. af deres danske far, og de har alle klaget over det danske undervisningssystem, for det danske niveau lå et eller to klasser under deres eget - på samme alderstrin. De havde ingen problemer med at hente topkarakterer hjem. Hvordan tror I de ser på sagerne, når de har været nødt til at korrigere deres egen dansklærer i basal grammatik?

Læsning, matematik, litteratur, og dannelse er stadig en fundamental forudsætning for et samfund som vil stå frem for andre.

Det danske undervisningssystem er ikke ligefrem blevet bedre. I min tid på uni er pensum visse steder reelt reduceret med op til 50% uden at nogen har blinket med øjnene, for det er jo taxameteret på antallet af studerende, som består, det handler om, ikke sandt? Folkeskoleniveauet er synker, gymnasieniveauet følger med, osv. helt op til universitetsniveau. Selvfølgelig har det konsekvenser, hvis folkeskoleelever næppe kan konstruere sætninger, ord med mere end to stavelser, eller fx ikke kender til noget så fundamentalt som vigtigheden bag tre-inddelingen af magten.

Jeg er ikke enig i statens politik, og nej, man kan ikke koble dannelse direkte på dannelses-niveauet, men indirekte kan man naturligvis. Jeg er er altså ikke ganske enig med Lars-Henrik Schmidt i hans delkonklusioner, og endnu mindre med dem, som mener, at man kan klare sig igennem skærene med lidt alternativt/emotionelt baseret undervisning.

Børn skal ikke forblive børn: De skal drages op til at blive voksne.

Det ville være passende at indføre latin i folkeskolen igen, hvor reaktionært det end kan lyde, og lære folk at regne, før de lærer at bruge en lommeregner.