'Man forfølger anderledes tænkende'

Universiteterne er styret af bureaukrater, der er bange for kontroversiel forskning - det er dræbende for videnskaben, mener udviklingspsykolog Helmuth Nyborg, der har hvirvlet meget støv op med egne forskningsresultater
Kontroversen begyndte i forbindelse med 72-årige Helmut Nyborgs doktordisputats om, hvordan mennesker oplever retninger i rum. Her var en klar forskel på kvinder og mænds evne til at angive retning i rummet i et mørkt rum, der hælder til en side. Mændene klarede opgaven bedst, og så regnede ulykkerne ned over ham. Her  på glat is ved hjemmet i Hørning ved Århus.

Kontroversen begyndte i forbindelse med 72-årige Helmut Nyborgs doktordisputats om, hvordan mennesker oplever retninger i rum. Her var en klar forskel på kvinder og mænds evne til at angive retning i rummet i et mørkt rum, der hælder til en side. Mændene klarede opgaven bedst, og så regnede ulykkerne ned over ham. Her på glat is ved hjemmet i Hørning ved Århus.

Martin Dam Kristensen
11. januar 2010

»Vi deler ikke værdier.« Det var den reelle begrundelse, da Aarhus Universitet i 2006 fyrede psykologiprofessor Helmuth Nyborg. Han havde talt offentligt om sin forskning, der viste, at mænd gennemsnitlig er mere intelligente end kvinder.

»Når værdier bliver brugt som argumentation, så handler det jo ikke længere om data og om forskningen. Så ligner det berufsverbot

Ligesom klimaskeptikerne har han været udsat for en værdipolitisk og faglig hetz fra det universitet, hvor han arbejdede i knap 40 år. På baggrund af Nyborgs kontroversielle forskningsresultater, gjorde universitetet alt for at slippe af med ham.

»I videnskabshistorien vil du til enhver tid finde temaer, der har været fremherskende, og helt klassisk har man nogle få dissidenter eller folk, der mener noget andet. Og dem dæmoniserer man,« siger Nyborg, som har fået bunkevis af vrede e-mail, trusselsopringninger og breve med tegninger af små mænd, der hænger i galger. Alt sammen, fordi folk ikke bryder sig om hans forskning.

»Man torturerer ikke forskerne, men man 'brænder' deres arbejder - på den måde minder det om Inkvisitionen.« Inden for intelligensforskningen og eugenik (forbedring af den menneskelige befolkning gennem selektiv parring, red.) kunne man ifølge Nyborg frem til 1930 tale åbent om, at der var forskel på folk og om mulighederne for at avle sig frem til bedre resultater - også når det kom til mennesker.

Intet imod lighedstanken

Men fra 1950 og frem blev de videnskabelige selskaber og institutter, der beskæftigede sig med eugenik lukket.

»Hvis folk talte imod lighedsideen, blev de simpelthen fyret og sat i fængsel eller lukket ude,« siger han og tilføjer:

»Jeg har i princippet intet imod lighedstanken, men for mig handler det om empiri og ikke om ideologi. Uden at være ekspert på klimaproblematikken, ser det ud som om, at det samme finder sted der - at det er ilde set, hvis man når til andre konklusioner end de politisk korrekte.«

- Hvordan har du oplevet, at dine kontroversielle konklusioner om, at der er forskel på mænd og kvinders intelligens er blevet taget imod i forskerkredse?

»Der er et klart mønster. Jeg har lige deltaget på en international intelligenskonference, hvor de, der er uenige med mig, siger det. Men der er stort set opbakning fra hele den internationale elite. På Aarhus Universitet blev både metoden, personen og motivet gjort suspekt.«

- Er forskerne bange for at sige noget politisk ukorrekt?

»Ja. Jeg har en ph.d.-studerende, som direkte sagde til mig, at han ikke skulle nyde noget. Han gik over til et andet område og fik et topjob uden for universitetet. Folk vil ikke have ødelagt deres karriere som ung. De, der overvejer at forske videre inden for kontroversielle områder, skal tænke sig godt om.«

Voksende opbakning

Faktisk havde Nyborg slet ikke til hensigt at dokumentere en intelligensforskel på mænd og kvinder. Den viste sig i forbindelse med hans doktordisputats om, hvordan mennesker oplever retninger i rum. Her var en klar forskel på kvinder og mænds evne til at angive retning i rummet i et mørkt rum, der hælder til en side, og med et stort oplyst billede, der hælder modsat. Mændene klarede opgaven bedst. Til at begynde med, bad Nyborg en statistiker rense resultaterne for kønsforskelle, men blev afvist med begrundelsen om, at det ville være manipulation af data.

Undervejs gik det op for Nyborg, der ikke var kendt med intelligensforskning, at rumlig færdighed er en intelligenskomponent. Han besluttede at følge sine resultater til dørs med mere forskning, og sluttelig konkluderede Nyborg, at mænd gennemsnitlig har en lidt højre intelligenskvotient end kvinder.

»Det blev udlagt som om, jeg sagde, at kvinder er dummere end mænd. Men det hverken siger eller mener jeg,« påpeger Nyborg, som også gjorde opmærksom på, at mændene var overrepræsenteret blandt de mindst intelligente. Men i pressen boomede overskrifterne, Nyborg blev beskyldt for at være sexistisk og AU gav ham en fyreseddel.

»Forskerne kan være stort set enige, men bureaukraterne på universitetet er bekymrede for om offentligheden kan se noget forkert i forskningen.«

Nyborg peger på, at kontroversielle teorier som oftest bliver slået ihjel af en massiv faglig kritik.

»Men inden for mit felt kommer der mere og mere opbakning, og samtidig stiger modstanden. Det siger mig, at det snarere handler om værdier end om, hvorvidt forskningen er rigtig eller forkert.«

Dødeligt for nyskabelser

AU måtte dog også i et vist omfang tage professoren til nåde igen. Nyborg blev af Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) frikendt for beskyldninger om uredelighed - en konklusion, som dog ikke fik kritikerne til at stikke piben ind.

Helmuth Nyborg fik lov at beholde sit kontor i det sidste halve år frem til sin pensionering. Men han fik ingen opgaver og enhver tale om en emeritus-titel blev fejet af bordet.

»Universitetet blev bange. De er blevet strømlinede og management-styret af bureaukrater. De har udviklingskontrakter som forskerne skal holde sig til. De, der går uden for, kan accepteres så længe de ikke gør skade, men hvis man kommer med et synspunkt, der går imod flertallets, bliver der kritik af universitetet - det vil alle bureaukrater undgå. Det nemmeste er så at slippe af med ondet - i dette tilfælde personen og eller området. De vil simpelthen have fred«

- Hvad betyder det for videnskaben?

»Det er dødeligt for enhver form for nyskabelse. Man drøfter udviklingskontrakttilbud med ministerier og andre, som man så oftest accepterer. Alt andet kommer i anden række. Men det er tit i kontroversielle områder, nyskabelserne sker.«

Helmuth Nyborg anklager såvel dekanen som institutlederen for at lyve om projektet og klandrer universitets rektor for at medvirke til heksejagten ved ikke at irettesætte den del af ledelsen, der har talt usandt.

»De er jo ikke gået ud i pressen og påvist, at mine undersøgelser var forkerte.« Ifølge Nyborg gav universitetet desuden to professorer i matematik samt en psykolog et bundet mandat til at granske hans forskning gennem 30 år for at finde beviser på, at psykologiprofessoren var en sjusket forsker.

»De fandt ingen fejl, der ændrede konklusionen. Derfor må det grænse til embedsmisbrug, når man på universitetet stadig fastholder, at jeg er sløset.«

- Hvordan mener du, at den politiske korrekthed indvirker på forskningen i dag?

»Situationen ligner lidt den, du fandt under sovjettidens udelukkelser af forskere, som ikke passede ind i partilinjen. Det er alvorligt, at det ikke alene strækker sig til enkelte forskere eller universiteter, men helt om til paragraffer i EU om hate speech og FN's formuleringer om, at man ikke må sige noget om andre, der kan se ufordelagtigt ud. I princippet er det helt rigtigt, men man skal passe på, at man ikke kommer så vidt, at man benægter virkeligheden og fakta.«

- Hvor går grænsen imellem at beskytte grupper af mennesker og at måtte sige, hvad man vil?

»Den er nem - den går mellem, om du har gode data eller ej.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Født i 1937. Dr. phil. i psykologi i 1977 fra Aarhus Universitet. Professor i udviklings­psykologi ved Aarhus Universitet frem til 2007.
Nyborg står bag omstridte forskningsresultater, der ifølge forskeren dokumenterer, at religiøse mennesker er mindre intelligente end andre, at kvinder med lavere IQ får flere børn – hvorfor man burde fremme, at bedre begavede kvinder fik flere børn – mens han i 1996 – som flere andre forskere – viste, at
hvide mennesker er mere intelligente end sorte.
Men da Helmuth Nyborgs forskning viste, at mænd gennemsnitlig er mere intelligente end kvinder, førte det til, at han mistede mulig­heden for at blive professor emeritus ved Aarhus Universitet, hvor han havde været ansat i næsten 40 år.

Serie: Den politisk ukorrekte forskning

Universiteterne har travlt med at markedsføre sig på værdier, og forskningen er i stadig højere grad afhængig af midler udefra.
Det sætter den politisk ukorrekte forskning under pres, hvilket i sidste ende bliver en tabersag for samfundet, lyder det fra flere kanter. Information sætter spot på udviklingen og interviewer nogle af de forskere, der trods trusler tør tale den politisk korrekthed midt imod.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Troels Ken Pedersen

>mens han i 1996 – som flere andre forskere – viste, at hvide mennesker er mere intelligente end sorte.<

Og her går det så helt galt. Der er "The Bell Curve" der spøger her. Den bog udløste temmelig meget kontrovers, og dens metodologi endte med at blive pillet fra hinanden mht. dens påstande om sammenhængen mellem race og intelligens, nemlig, at sorte i gennemsnit er dummere, og at dette skyldes genetik og ikke lavere uddannelses-niveau pga. fattigdom. Forfatterne havde IKKE elimineret sociale årsager, som de påstod at have gjort.

Det er artige sager som denne, Nyborg har kastet sin vægt bag. Den sørgelige sandhed er, at Nyborg er en linselus, der systematisk har udsøgt sig kontroversielle meninger for at få den opmærksomhed, der følger kontroverset. Det gør ham IKKE til en videnskabens helt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for William Styles

Selvfølgelig er forskningen på universiteterne politisk styret, det har der altid været og det vil der altid være. De gamle mænd og kvinder på bjerget har altid bestemt hvad der skulle forskes i og hvem der bestemt ikke skulle forske.
At Helmuth Nyborg er blevet forfulgt for sin forskning i det dansk forskningsmiljø kan ikke overraske og at pøblen ikke forstår og er bange for ny viden kan heller ikke overraske.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Så fik debatørerne da understreget at de gerne går efter manden, og ikke bolden. Nyborgs pointe er altså ikke irrelevant, man skal tænke sig godt om hvis man kan se noget der strider mod den offentligt sanktionerede mening.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Kjeldgaard

Aarhus Universitet har aldrig forsøgt at forhindre Helmuth Nyborg i at fremkomme med sine mærkværdige teorier, og heller ikke i at påtage sig en ufortjent naturvidenskabelig autoritet.

Nyborg ikke, at der bør stilles de samme dokumentationskrav til ham som der gør til andre forskere, og det er årsagen til hans problemer med universitetet.

Nu forsøger han at portrættere sig selv som en forfulgt uskyldighed.

Se baggrundsmateriale for Nyborgssagen ved Aarhus Universitet på http://eugenik.dk

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Kære Morten Kjeldgaard,

tak for link til Nyborg-historien på eugenik.dk, - den bekræfter de sædvanlige oplevelser:

- at naturvidenskabens krav bør overføres til andre videnskaber: fremsætter man en påstand, bør man som et minimum dokumentere sin metode i et omfang, så andre forskere for mulighed for at gentage øvelsen

- at journalister på forhånd giver op, og istedet for at prøve at forstå og tolke en videnskabelig konflikt, så griber de ud efter det simpleste budskab, - først Nyborgs sensationsfusk, og siden hans fornærmede censurpåstand

- at god hukommelse, stærk vilje og store ambitioner godt kan erstatte klogskab, når det drejer sig om at opnå høje akademiske stillinger

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Iøvrigt er jeg ved at være træt at, at "Politisk Korrekthed" bliver brugt i flæng.

For mig dækker PK over klare sociale tabuer, - det er PK at kalde negre i USA for afroamerikanere, det er PK at mene at Poul Nyrup handlede forkert, da han rev sider ud af "Minimalstaten" under en tale, det er PK at mene, at Jyllands Posten var i sin gode ret til, planlagt og overlagt, at fornærme og provokere enhver der tager Islam alvorligt.

Men så snart et emne bliver diskuteret frit i flere medier, og med mange prominente fortalere for hver side, så er der ikke længere tale om PK, men højst om et kontroversielt emne.

PK forudsætter nemlig, at flertallet af medier og offentlige meningsdannere følger parolen og blot gentager et vedtaget mantra, fordi det er for varm en kartoffel at røre ved.

Men sagen om Nyborg er hverken et spørgsmål om PK eller et kontroversielt emne, - det er blot historien om endnu en tumpe der valgte at søge genvej til berømmelse ved at snyde på vægten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Kjeldgaard

Det skal blive interessant at følge Informations dækning af dette ikke-eksisterende problem. At være "kontroversiel forsker" betyder som regel at man tager fejl, men ikke vil, kan, eller evner at indse det. At være "kontroversiel" forsker betyder at andre forskere har gidet bruge bare en lille smule tid på at kritisere eller tilbagevise ens påstande.

"Kontroversielle forskere" er inderligt uinteressante for alle andre end journalister.

Et ret interessant spørgsmål, derimod, er hvad videnskaben skal stille op med løgnere og fuskere hvis pressen ser det som sin opgave at forsvare "junk-science" og sætte fidusmagere op på piedestaler som forfulgte uskyldigheder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jean Thierry

Problemet er vel bl.a. at de største idioter får mest mediedækning:

Voldelige demonstranter versus
fredelige demonstranter med et reelt budskab.

Lomborg & Nyborg versus
seriøse videnskabsfolk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne  Hosbo

Jeg mødte selv Helmuth Nyborg i sommer på Krogerup Højskole.De fleste af os var enige om, at han konklusioner var meget velunderbyggede - også selvom flertallet af os formentlig lå til venstre for midten.

Om aftenen havde Arno Victor Nielsen, en kvindelig tandlæge fra Århus og jeg en længere snak med ham.

Min indtryk var, at hans stridigheder kunne være færre, hvis udtrykte sig på en mere rund og diplomatisk måde. Det indrømmede han også. Men han mente ikke at det var hans opgave at bløde op. Og han tager sin rolle som forsker og leverandør af data meget alvorlig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne  Hosbo

Til Sven Karlsen: Jeg oplever nu en meget omfattende politiske korrekthed. - Jeg er ikke højreorienteret, og har ved seneste valg stemt Radikal. Men jeg har respekt for sandheden - også selvom den ikke altid er centrum-venstre-drejet.

Efter hvad jeg har hørt fra forskere, udgør den arvelige del af intelligensen mindst 60 % - nogle siger 90 %. - Hvis vi tager udgangspunkt i dette, er det jo ikke usandsynlig at intelligens er afhængig af køn eller etnisk oprindelse. Og nogle kan være intelligente på ét område - og andre på et andet.

Det var nogenlunde disse ting jeg argumenterede for på en anden højskole omkring frokostbordet. - Der opstod nærmest en hadefuld stemning imod mig. Og en af deltagerne talte overhovedet i til mig resten af opholdet.

Der var da også et par stykker, der gav mig ret - bl.a. en kvindelig psykiater. Og hun mente at det var en almindelig antagelse blandt hendes fagfæller.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kåre Fog

I den her sag blandes skidt og kanel.
Der er mange gode ting i Nyborgs forskning. Men Nyborg har haft meget svært ved at formidle sine resultater til offentligheden, fordi han er stødt på en mur af modstand. Der er notorisk ret store forskelle på mænds og kvinders intelligens, sådan at forstå at visse evner i gennemsnit er højest udviklede hos kvinder, andre højest udviklede hos mænd, og forskellene kan for en stor del forklares ved hormonpåvirkninger. Der er også notorisk mange personlige karakteristika som i høj grad bestemmes af arveanlæggene, og intelligens (målt ved IQ tests) er et af de mentale karaktertræk, som i allerhøjest grad er arveligt.
Disse ting er der solidt belæg for i videnskaben; men Nyborg har oplevet, at han ikke kunne trænge igennem med disse oplysninger. Han fandt imidlertid ud af, at hvis han overdrev sine pointer og malte dem i så grelle farver, at de virkede direkte provokerende, så brød han igennem mediemuren hver eneste gang. Det er vel efterhånden blevet en slags trip for ham at blive ved med at komme med nye ultra-provokerende udsagn, og hver gang blive ophav til en ny mediestorm. Han bruger medierne, og medierne bruger ham, i en slags uskøn symbiose.
Mange af Nyborgs tidligere forskningsresultater er solide og velunderbyggede (andre er meget spekulative), men i de seneste resultater om forskellen i g-værdi (generel intelligens) på de to køn, lader data øjensynlig en del tilbage at ønske. Det er som om medie-stuntet til sidst er blevet vigtigere for ham end forskningen.
Alt i alt er der ikke nogen entydig konklusion - skidt og kanel er blandet så tæt sammen, at de ikke kan skilles ad.
Hvis man nu også bringer andre former for kontroversiel videnskab ind i det, som f.eks. klimavidenskab, så går det helt galt. Så bliver det hele til et sammensurium af fordomme, som kan bruges til at nære en opsplitning i to uforsonlige lejre som hver for sig hader modparten.
Jeg synes at Mette Klingseys artikel bærer ved til dette bål, og jeg mener ikke at nogen bliver klogere af artiklen. Den er i bedste fald overflødig. Derfor en tommelfinger nedad for artiklen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne  Hosbo

Jeg tror at vreden mod Helmuth Nyborg består i en angst for at tanken om at alle mennesker er lige, uanset køn, race og andre forhold, bliver anfægtet.

Men den politiske tanke om lighed påstår jo ikke mennesker fra fødsel af er lige kloge og lige dygtige. Tanken er vel at man ikke kan sige at den ene menneskeliv som sådan er mere værd end det andet - uanset forskelle i mentale og fysiske egenskaber. Som følge deraf har vi så bestemmelse lighed for loven stemmeret, skolegang - og har afskaffet medfødte særrettigheder.

Ligheden i samfundet er en slags konvention - og derfor hverken sand eller falsk.

Selv tror jeg at serien om den politisk ukorrekte forskning kan være med til at skabe en slags ændring i erkendelsen hos læserne - og det er vel formål nok.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Kære Bjarne Hosbo,

jeg har intet imod hverken kontroversielle tanker, eller do. forskning, men jeg er mentalt allergisk overfor missionærer, korsfarere og deslige.

Læs f.eks. forløbet omkring Nyborg-sagen på http://eugenik.dk/da/node/7. Heri understreges netop de elementer som gjorde mig negativ overfor Nyborg fra starten: at han ikke ville fermlægge hverken metode eller data offentligt til efterprøvning, og så mister man - i mine øjne - sin videnskabelige integritet.

Tag som en parallel den aktuelle sag, med undersøgelsen fra A¤, der blev tolket som, at en meget stor procentdel af de adspurgte kunstnere udøvede selvcensur. Tolkningen var helt hen i vejret, men fordi A¤ dog havde fremlagt en del "mellemregninger" fra undersøgelsen offentligt, kunne man ret hurtigt gå i rette med dem, og efter kort tid ved vi nu, at det reelt drejer sig om 4 af 654 personer, der øvede selvcensur af frygt for personlige repressalier.

Og det minder jo til forveksling om den måde som Nyborg selv reducerer sin opdagelse fra første offentliggørelse til hans første bog.

Dertil kommer, at der mangler sand videnskabelighed i hele sagen,. - et statistisk resultat er nemlig ikke videnskab i sig selv. Selvom vi antager, at hans undersøgelse (eller den amerikanske "Bell-Curve"-historie, om etnisk baserede forskelle i intelligens) har fundet signifikante og reproducerbare forskelle i størrelsesordenen 5%, så mangler den videnskabelige diskussion af, om den forskel har nogen praktisk effekt.

Og det betyder, at resultatet skal sættes i relation til noget andet, - at der skal være en hypotese om, at det opnåede resultat forklarer et eller andet, og den hypotese bør faktisk være opstillet før man laver sin statistiske analyse ... alt andet er bare leg med tal og computere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kåre Fog

Jeg er meget enig med Bjarne Hosbo i hans ovenstående kommentar.
Mennesker er ikke lige vel udrustede ved fødslen, og hvis man forsker på et felt, hvor disse forskelle viser sig, så får man store problemer med at formidle sin forskning, fordi man støder mod en mur af personer, som for alt i verden vil have at mennesker er lige. Svaret på dette må være, som Hosbo siger, at vi som en konvention vælger at stille folk lige, dvs. at alle skal have lige muligheder uanset eventuelle medfødte forskelle.
Jeg har læst en del af Nyborgs tidligere forskning, og finder den for en stor del OK. Jeg har ikke sat mig ind i hans seneste kontroversielle forskning om forskel i g-faktoren mellem mænd og kvinder, og jeg har indtryk af data i dette tilfælde ikke er OK. Men man skal ikke af den grund afvise alt hvad Nyborg i øvrigt har lavet, og man skal tænke over, om ikke netop den måde, medier og velmenende humanister har taklet Nyborg på, især i de tidligere år, har skabt det "uhyre", man nu står med. Jeg tror at humanisterne har ønsket sig et fjendebillede, og derved sættes en dynamik i gang, hvor man skaber netop den djævel, man i sin underbevidsthed ønsker at skabe.
Med andre ord: uanset Nyborgs eventuelle medfødte egenskaber (!), så har det sociale miljø skabet netop den djævel, som det sociale miljø har ønsket sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Kære Kåre Fog,

der er vist aldrig nogen, der har påstået at alle mennesker er født lige intelligente, men det faktum har heller intet med Nyborgs forskning at gøre.

Det, som diskussionen drejer sig om, er om der generelt er forskel på kvinders og mænds intelligens, og det er noget helt andet.

Jeg kan give både dig og Bjarne Hosbo ret i, at overfor enhver kontroversiel påstand en videnskabsmand måtte fremsætte, vil der altid stå en stor flok reaktionære modstandere.

Men netop dette faktum, - som langt fra er nyt - bør netop tilskynde enhver videnskabsmand der kommer til en kontroversiel konklusion, at sikre sig at dokumentationen er iorden, og at fremlægge seriøst og overbevisende materiale.

Som en rigtig god parallel, kan du tage den sag om "kold fusion" der kørte for nogle år siden. Den var også yderst kontroversiel og utrolig, men den blev publiceret og beskrevet, og der gik derfor ikke længe før andre videnskabsmænd kunne meddele at det var en and, eftersom forsøget ikke kunne eftergøres.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Jeg ved egentlig ikke hvilket ærinde Mette Klingsey er ude i. Vurderer hun ud fra sig selv, og lægger sig fladt ned? Har hun, generelt, mødt flere intelligente mænd, forholdsvis, i sit job end intelligente kvinder, som via deres evner er nået til tops?

Helmuth Nyborg vurderer åbenlyst ud fra sig selv. Han har via sin uddannelse formentlig mødt nogle kvinder, som ikke stod mål med hans egen lysende intelligens/uddannelse.

Har han mon fået en bedre ernæring end evt. søstre/kvinder på samme alder? – Ja, der er mange ting at tage med i beregningerne.

Et faktum er det dog, at Helmuth Nyborg er erklæret uredelig/redelig (af mænd) lidt afhængig af hvem der udtaler en ”opfattelse”.

Min opfattelse er, at Helmuth Nyborg er en ”linselus”, som via kontroversielle udsagn har sit publikum: – Biologister og racehygiejniske granskere.

Det er lidt sjovt at læse Mette Klingsey og Anna von Sperlings artikel:
”Helmuth er herretarveli” fra 2007.
http://www.information.dk/142489

Hvor er ironien blevet af?

Har jeg misset noget ved Mette Klingseys artikel?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne  Hosbo

Til Inger Sundsval: Du skal nok være glad for at dit indlæg ikke kommer for UVVU, (hvor Nyborg som bekendt klarede frisag). Men selvfølgelig kan jeg godt se at dit er et forsøg på at være sjov. Man skal jo heller ikke tage det så højtideligt at lederen af Psykoligisk Institut vil give en eller anden balstyrisk forsker et gok i nøden.

Sjovt nok er der ingen mænd der er blevet fornærmet over dette fra artiklen. Det viser jo

Hvad mener du i øvrigt med biologister og racehygiejnikere? Eller er det bare par slagord du kaster dig om med for sjov - eller i mangel af bedre argumenter?

»Det blev udlagt som om, jeg sagde, at kvinder er dummere end mænd. Men det hverken siger eller mener jeg,« påpeger Nyborg, som også gjorde opmærksom på, at mændene var overrepræsenteret blandt de mindst intelligente. Men i pressen boomede overskrifterne, Nyborg blev beskyldt for at være sexistisk og AU gav ham en fyreseddel.

heraf må vi så konkludere at både de klogeste, dummeste og mest tolerante mennesker er mænd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne  Hosbo

Svar til Kåre og Sven - og andre

Angående seriøsteten af HNs forskning, vil
jeg holde mig til det der står i artiklen

>> Nyborg blev af Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) frikendt for beskyldninger om uredelighed ... <<

Det er jo et organ der godt kan sige at være en instans over Århus Universitet.

Jeg har ikke viden og intelligens nok til at gå ind i detaljerede reporter

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne  Hosbo

Det kommer sikkert som en overraskelse for de fleste og Inger Sundsval at eugnik IKKE er det samme som racehygiejne. Se dette fra Nudansk ordbog:

eugenik [öwgeZnik] subst. -ken1. en videnskabsgren der forsker i arvelige lidelser og deres udbredelse med henblik på en begrænsning af dem for at forbedre el. modvirke tilbagegang i befolkningens kvalitet.

racehygiejne subst. -n1. udtryk for at man ønsker at holde menneskeracerne adskilt fra hinanden.

At forbedre befolkningen kan fx godt være at blande racerne mere end man gør nu. Fx er verdens mægtigste mand som bekendt mulat. Og grevinde Alexandre er jo en god blanding af europæiske og kinesiske gener.

Nazisterne mente at det var den blonde nordiske type der var overmennesket. Nu taler vi om dumme blondiner - og regner mørkhårede skønheder for at være intelligente. Tænk blot på Helen Hajjaj fra DR2-Udland.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kåre Fog

Til Stig Larsen.
Hvorfor skriver du: "Hold dig til padderne" ? Hvad er nu det for noget, skal der udøves censur sådan at der er visse emner jeg ikke må udtale mig om?

Jeg fornemmer at visse personer elsker at have Nyborg som hadeobjekt. Undskyld at jeg prøver at fortælle, at tingene ikke er så dejligt sort/hvide som disse personer kunne ønske sig. Nyborg har igennem dele af sin karriere arbejdet tæt sammen med en kvindelig forsker (som dog sidenhen blev sur på ham, så vidt jeg husker). Nyborg er ganske vist en linselus, men nok ikke af de grunde som antydes. Han har intet behov for at gøre indtryk på biologister; han har behov for at gøre indtryk på dem der ikke er biologister. Hvis han f.eks. kan opnå at provokere Inger Sundsvald, har han opnået hvad han vil.
Jeg forsøger at give en plausibel forklaring på HVORFOR Nyborg i den grad ønsker at provokere. Den forklaring har åbenbart ingen interesse for de personer her, der øjensynlig ønsker at lade sig provokere.
Jeg siger ikke at Nyborg bare er en fin fyr. Jeg siger at dele af hans forskning efter alt at dømme er OK, mens andre dele efter alt at dømme ikke er OK ( især den forskning han har produceret i de senere år, hvor provokation gradvis er blevet et mål i sig selv for ham). Det er vel en form for nuancering. Men der er nogen personer her der tilsyneladende ikke ønsker denne nuancering.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Larsen

Kåre, nogle gange kan det være en fordel at holde sig til de emner man har forstand på, og intelligensforskning er tydeligvis ikke et af dem.
Der er faktisk ikke forskel på mænd og kvinders hjerner, kønshormonerne får dem bare til at arbejde forskelligt, uafhængig af køn. Og det har intet med intelligens at gøre. Med mindre altså, man som udgangspunkt mener at inteligens er kønsbestemt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Ken Pedersen

Det er egentlig lidt pudsigt med "politisk ukorrekthed". Begrebet har udviklet sig til at være mindst lige så undertrykkende, som "politisk korrekthed" nogensinde var.

Hvis bare et givent standpunkt tramper over nogle ømme tæer, er det i sig selv et argument for standpunktets korrekthed. For at gribe til et andet eksempel end Nyborg (som mellem kvinder, sorte og religiøse tramper på alle de tæer, han kan nå, uanset at han spiller uskyldig), så påberåber klima-fornægtere (undskyld, i deres nysprog hedder det "skeptikere") sig "politisk ukorrekthed" som argument for at de nødvendigvis må have ret, netop FORDI de taler imod 95% af fagkundskaben...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kåre Fog

Til Stig Larsen.
Hvor pokker ved du fra, at jeg ikke har forstand på intelligensforskning? Jeg har faktisk udgivet en bog, som bl.a. omhandler en del om dette. Og generelt er der oceaner af evidens for at der er forskel på mænds og kvinders hjerner. Hvordan kan du dog tillade dig at ignorere et kæmpeforskningsfelt med masser af markante resultater? Jeg må mistænke dig for at have dine informationer fra humanistisk litteratur, hvor forfatterne hævder at der ikke er sådanne forskelle, baseret på ønsketænkning. Forskning der anvender anerkendte metoder inden for naturvidenskab og psykologi viser meget solidt noget helt andet, men der er mange humanister der i den forbindelse benægter fakta. Det er ikke mindst denne mur af ukvalificeret blank afvisning af fakta, der har gjort Nyborg til den provokatør, han er blevet.
Misforstå mig ikke. Jeg skal ikke benægte at visse forskelle mellem kønnene, og mellem mennesker i øvrigt, opstår under opvæksten. Men for talrige karaktertræk på det mentale område m.m. er hovedparten af variationen medfødt. Nyborg vil nok hævde, at næsten 100 % er medfødt, hvilket nok er at overdrive. Men for intelligens forstået i traditionel forstand (hos voksne) er det oftest et sted mellem 70 og 90 % af variationen, der er arvelig. I et samfund med temmelig ens skolegang for alle som i Danmark ligger procentdelen højt (en del af de sociale kilder til variation i intelligens er elimineret i et samfund med relativt stor lighed). De kvalitative forskelle mellem mænds og kvinders intelligens er også i meget høj grad medfødte. Hvad angår kvantitative forskelle i generel intelligens mellem mænd og kvinder, står vi med problemerne med at definere den generelle intelligens (g-faktoren), hvis denne da overhoevedet eksisterer. Her er der uafklarede problemer, og på dette punkt er det at Nyborg ikke har fremlagt sine data på tilfredsstillende måde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Mandoe

@ Kåre Fog

Så ved du også at forskellen på mænds og kvinders hjerner ikke er så entydig endda. Faktisk er overgangene så flydende og diffuse at en decideret mande/kvinde-hjerne er så sjældent at det nærmest er patalogisk.

Faktisk ligger langt den største del af befolkningen og roder rundt et eller andet sted omkring midten.
Ganske som ved enhver anden normalfordeling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ofelia Mahvash

Kåre Fog: "fordi man støder mod en mur af personer, som for alt i verden vil have at mennesker er lige."

"Problematikken ligger i misforståelsen af begrebet ligeværd !!

Ligeværd betyder, at vi er ligeberettigede til at være mennesker på denne jord og ligeberettigede til at være dem - vi er. MED DE FORSKELLE vi har.

Ligeværd hænger rigtig godt sammen med ideen om mangfoldighed, fordi ligeværd giver plads til forskellene - og ikke forsøger at bortforklare dem.

OG de forskelle vil jeg personligt ikke lade "naturvidenskaben" definere, den har nemlig sine egne blinde vinkler..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne  Hosbo

Hvis nu vi forstiller os at forskerne kunne blive enige om hvad intelligens er for noget, og hvordan man kan måle det på tværs af kulturer og køn ...

... ville de formentlige også kunne måle forskelle intelligens fordelt på køn og etniske grupper.

Spørgsmålet er vel egentlig så kun, om det så i givet fald ville være etisk forsvarligt at forske i disse ting, og offentliggøre resultaterne.

Selv ville jeg da ikke blive fornærmet, hvis de mindst intillingente var hvide mænd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kåre Fog

Jeg skrev:
"De kvalitative forskelle mellem mænds og kvinders intelligens er også i meget høj grad medfødte."
Dermed har jeg ikke sagt, at der er absolutte forskelle. Det er på samme måde som med kropshøjde - ingen er i tvivl om, at der er forskel på mænds og kvinders højde i gennemsnit, men heller ingen er i tvivl om, at der er stor overlapning, og at en del kvinder er højere end visse mænd. På samme måde er det selvfølgelig med mentale forskelle - der er stor overlapning. End ikke Nyborg benægter dét.
Denne store overlapning er en af de gode begrundelser for, at man ikke må diskriminere efter køn. Hvis en kvinde ønsker at være leder af et hold af it-programmører, skal hun selvfølgelig have lov til det, og ingen skal lægge hende hindringer i vejen, bare fordi hun er kvinde, jvf. Dorte Toft (2009): "Lykkelig i nørdland".
Hvis bare vi således kunne blive enige om, at der er forskelle i gennemsnit, men stor overlapning, så behøvede vi ikke nødvendigvis at have nogen ideologiske diskussioner. Problemet er, at mange mennesker ud fra en humanistisk ideologi hårdnakket og imod al evidens benægter, at der er forskelle i gennemsnit.
Tilsvarende gælder for andre forskelle mellem grupper, f.eks. mellem hvide og sorte. Hvis det skulle vise sig, at der er forskelle i gennemsnit (og det er formentlig tilfældet), så må det i samme åndedrag anføres, at der er stor overlapning, og altså allerede af den grund ingen basis for diskrimination.
Dertil kommer den etiske dimension, som tilsiger os, at selv hvis der var store forskelle og ringe overlapning, ville det stadig være forkert at diskriminere.
De der så hårdnakket benægter at der er forskelle i gennemsnit, gør det øjensynlig ud fra en formening om, at i samme øjeblik der er dokumenteret bare den mindste forskel i gennemsnit, er der grundlag for diskrimination. Dvs. at disse personer udelukker muligheden af, at man ud fra etiske holdninger kan behandle forskellige mennesker ligeværdigt. På mig virker det som en meget mærkelig strategi, at man vil gennemtvinge ligeværdig behandling ved at benægte fakta og påstå at alle mennesker er født ens, i stedet for at basere det på etik. Bagved dette må ligge en mistro gående ud på, at mennesker ikke kan motiveres af etik.

anbefalede denne kommentar