Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forsker: Efterlønnere for nedslidte til at arbejde

Økonomer vil have efterlønsmodtagerne i arbejde, men størstedelen af dem er nedslidte og forlader arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred. Det konkluderer efterlønsforsker, der anklager politikere og kommissioner for at forsimple problemstillingen
Danskerne går ikke på efterløn i samme omfang som i 2006, hvor mere end hver femte 60-årig på efterløn. Sidste år var det blot 14 procent.

Danskerne går ikke på efterløn i samme omfang som i 2006, hvor mere end hver femte 60-årig på efterløn. Sidste år var det blot 14 procent.

Steffen hartmann

Indland
13. januar 2010

De kan ikke arbejde, for de er nedslidte og dør før os andre. Derfor er de på efterløn.

Men hvis de Konservative og Radikale anført af økonomieksperter får gennemtrumfet en afskaffelse eller udfasning af efterlønnen, havner størstedelen af de cirka 130.00 personer, der er på efterløn i dag, blot på førtidspension eller sygedagpenge.

De kommer i hvert fald ikke ud på arbejdsmarkedet og bidrager dermed heller ikke til at lukke hullet i den danske statskasse. Det konkluderer Per H. Jensen, der er efterlønsekspert og ph.d. ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet:

»Politikerne diskuterer det her, som om det var et frit valg. Men langt hovedparten af dem, som går på efterløn, gør det, fordi de har et dårligt helbred,« siger han og påpeger, at efterlønsmodtagere dør langt tidligere, end dem, der bliver på arbejdsmarkedet.

Per H. Jensen, der tidligere var medlem af Den Alternative Velfærdskommission, afviser dermed både Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionens konklusion om, at efterlønsmodtagerne overvejende er raske danskere, der sagtens kunne blive længere på arbejdsmarkedet.

Ufaglærte og nedslidte

En undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd afmonterer også fordommen om, at det er alle og enhver, der går på efterløn, fordi de hellere vil drikke rødvin i deres hus i Sydfrankrig.

37 procent af efterlønsmodtagerne har kun en folkeskoleeksamen, mens 44 procent har en erhvervsfaglig uddannelse. Der er en overvægt af kvinder og tidligere offentligt ansatte. Størstedelen af dem kommer fra LO-forbund og under tre procent af efterlønsmodtagerne har en lang videregående uddannelse, konstaterer undersøgelsen.

»Det er 3F'ere, der har været på arbejdsmarkedet i mange, mange år, og det samme gælder for dem fra FOA, der kommer fra opslidende omsorgsjob,« siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, der mener, at de nedslidte har ret til et otium, ligesom de arbejdsduelige har.

»Det er primært folk, der har haft et hårdt arbejdsliv, og som ikke kan holde sammen på sig selv længere,« siger også Per H. Jensen, der har interviewet en række efterlønsmodtagere og set nærmere på deres adfærd.

Ifølge ham har omkring 60 procent af efterlønsmodtagerne dårligt helbred.

Efterløn fastholder

Mens kommissionerne har studeret, hvor mange gange efterlønsmodtagergruppen går til lægen, bliver indlagt og tager medicin, har Per H. Jensen blandt andet målt på, hvornår de dør.

Der er meget få, der i virkeligheden har undersøgt fænomenet, men dødelighed er en »fuldstændig uafviselig indikator på, at de har et dårligere helbred«, siger han.

Et andet forhold, Per H. Jensen fremhæver er, at mange stadig trækker sig allerede som 60-årige, selv om efterlønsreformen fra 1998 gør det økonomisk fordelagtigt at blive hængende til de 62 år. Den gevinst ville de ikke gå glip af, medmindre de var tvunget til at trække sig, mener han.

Faktisk tyder Per H. Jensens forskning på, at efterlønsordningen nærmere fastholder personer på arbejdsmarkedet, end den udstøder dem.

»Efterlønnen fastholder folk på arbejdsmarkedet, som i virkeligheden burde have været på førtidspension. De nedslidte, der er 57-58 år, strammer ballerne sammen og bliver hængende, til de bliver 60 år, fordi det er mere værdigt at gå på efterløn. Mange af dem ville ellers ryge over i førtidspensionssystemet, og der ville de måske også ende tidligere, end de ellers ville gå på efterløn.«

Det afviger

Politikerne og kommissionerne ser derfor, ifølge Per H. Jensen, alt for sort-hvidt på efterlønsdiskussionen:

»Politikerne taler om efterlønsordningen, som om, det er den, der er organiserende for, hvordan vi opfører os, og som om, folk selv har valgt det og bare kunne vælge anderledes.«

Tænketanken Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Hansen, giver dog ikke meget for efterlønsforskningen.

»Jeg vil ikke afvise hans resultat, men det afviger fra alt andet, der har været lavet hidtil, og her har konklusionen helt klart været, at der er tale om det grå guld - det vil sige kernesunde, friske seniorer, hvoraf 80 procent ville komme i beskæftigelse, hvis vi afviklede efterlønnen.«

Arbejdsmarkedskommissions-formand Jørgen Søndergaard afviser at have regnet forkert, når det kommer til helbred, men erkender, at der ganske givet kunne foretages nærmere undersøgelser af gruppen:

»Man kunne sagtens lave flere undersøgelser af det. Det vil jeg medgive,« siger han, men fastholder, at gruppen med dårligt helbred er lille, og at »vi kan være relativt sikre på, at relativt mange vil komme i beskæftigelse«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom Christensen

Efterlønnen som blev sin egen.

Ideen om efterløn opstod hos SID som en et svar på 1970’ernes arbejdsmiljøproblemer. De nedslidte skulle have en anden exit-mulighed end de allerede etablerede førtidspensionsordninger – og gerne med et højere ydelsesniveau.

De seneste 5-12 års efterlønsdebat har stort set udelukkende handlet om efterlønnen som et finansielt og politisk problem. Baggrunden for denne efterløns-pessimisme er imidlertid en succes-historie. Historien om en ordning der i overvældende grad blev en succes. En succes som så på længere sigt skabte lock-in effekter, skabte en massiv interessemobilisering bag efterlønnen og skabte efterlønnen som et selvstændigt politisk felt i den danske velfærdsdebat.

Kunne man have forudset den store succes?
Der er flere advarsler om det undervejs. Men reelt så har det været meget svært at komme med kvalificerede bud. Og så sent som i juni 1978, kunne Jyllands-Posten på baggrund af en Observa-undersøgelse, som viste, at tilslutningen til efterløn var lavest hos de ældre, slå fast: Det antyder måske, at forslaget vil få behersket succes, hvis det vedtages.

”Sådan gik det ikke. Efterlønnen blev en succes – og dermed både et problem og et symbol. Et symbol for så vidt som, at arbejderbevægelsen i stigende grad skulle se efterlønnen som
velfærdsstatens lakmusprøve. For socialdemokratiske efterlønstilhængere som Svend Auken var efterlønnen i 1991 ”den største menneskelige succes i årtier”, mens partiets daværende næstformand Lene Jensen erklærede: ”Jeg elsker efterlønnen, og den skal vi for Guds skyld beholde.”. For modstanderne var det lige omvendt – ikke så snart havde Venstre forladt SV-regeringen i 1980 før partiet slog pjalterne sammen med De Konservative og stille krav om stramninger af adgangen til efterløn og på længere sigt (fra midten af 1990’erne) om dens afskaffelse. Efterlønnen fik dermed et overnaturligt liv – den fik en betydning ud over sin egen institutionelle repræsentation.

I det hele taget dukkede diskussionen om efterlønnen op gang på gang i 1980’erne og 1990’erne i forbindelse. Nogle ville sikre den og andre ville godt af med den. For ”tilhængerne” blev den et symbol på de gode sider ved den danske model – på ”modstandere” og kritikere, så blev den et symbol på af velfærden var blevet for dyr. Tilhængerne snakkede om nedslidte arbejdsmænd og rengøringskoner, men modstanderne pegede på sygeplejerskemangel og golfspillende tandlæger. På den måde vedblev efterlønnen at fylde på den politiske scene: Som symbol, som finansielt problem, som en social rettighed – og som et element i det taktiske spil mellem partierne. Efterlønnen er en social landvinding for samfundet og en solidarisk håndsrækning til de ældre på arbejdsmarkedet”.

På LO’s kongres i 1979 slog formanden Thomas Nielsen fast, at ”I samarbejde med Socialdemokratiet lykkedes det os også at få gennemført efterlønsreformen, som jeg anser for det største fremskridt for lønmodtagerne siden dagpengereformen fra 1971.” Også i Anker Jørgensens indlæg på kongressen blev det gode samarbejde mellem parti og fagbevægelse i netop denne sag trukket frem, og statsministeren konstaterede, at ”efterlønsordningen er gennemført næsten helt efter den model, som SID og LO lagde op til.”

Efterlønnen er og bliver sin egen og bliver ved med at være dette takket være bla Svend Auken. Den bliver aldrig afskaffet så længe at Socialdemokratiet og SF eksisterer. Dertil er denne ordning for vigtig for de to partier, og for os nedslidte der ser frem til at kunne gå på efterløn.

De fleste politikkere er så langt fra almindelige arbejdende folk, så de ved simpel hen ikke hvad det vil sige at være nedslidt og udbrændt som 60-årig.
De tænker, "jeg har da ikke tænkt mig at stoppe i politik før jeg er 80, så hvorvor skulle andre have det anderledes."

Tak for indføringen, Tom!

leif rasmussen

Selv om jeg er fuldt arbejdsdygtig, er det med god samvittighed, at jeg siden 2009 har nydt min efterløn. For jeg har, efter 46 år på fabrik, mere end rigeligt betalt den selv.

Så er det bare ærgerligt, at jeg samtidig har været med til at betale for en flok utaknemmelige yuppiers dyre uddannelser.
Uddannelser som har gjort dem aldeles fremmede for, hvad manuelt arbejde gør ved den menneskelige krop. Og endnu mere uvidende om, hvad det gør ved et menneskes intellekt, at være dømt til et kedeligt og ensformigt slid ved en maskine.

"Ude af øje ude af sind" sagde B.S. Ingemann. Men forstå det kære Copes'ere, også på denne "galej" er der et dæk for slaver. Mennesker som har betalt prisen for det forkælede liv som I idag nyder på salondækket.

Og før i begynder at kæfte op om "frie valg", skal I vide at de fleste fra min generation, i 1960erne blev frataget dette valg, idet den daværende regering lavede en opdeling af A og B elever i folkeskolen.

For nogen af os blev dette både første og sidste gang vi kom på A-holdet. Men kun fordi politikerne havde vendt alfabetet om. For vi fik snart at vide, at A stod for arbejder og B for bogholder eller bankmand.

Til historien hører, beklagelig vis, at begge arbejdsmarkedets parter var med til at lave denne klassedeling af Danmarks børn. Arbejdsgiverne havde brug for ufaglærte arbejdere og fagforeningerne behov for medlemmer. For de radikale var det bare endnu en besparelse.

Men uanset hvad, gentager jeg gerne, min efterløn har jeg rigeligt betalt for selv. Og jeg tillader mig derfor også, med god samvittighed, at nyde den smule liv jeg har tilbage - i fuld frihed.

Olav Bo Hessellund

Godt med et tiltrængt indspark fra en forsker, der ved hvad han taler om – modsat mange politikere, der kun er i stand til at fyre en masse ideologisk tågesnak af, når de snakker efterløn.

De overser næsten altid det grundlæggende faktum, at vi i Danmark har et af de mest liberale (læs: brutale) arbejdsmarkeder, hvor adgangen for arbejdsgivere til at skaffe sig af med ansatte er betydeligt lettere end i de fleste andre civiliserede lande i Europa. Det betegnes også som flexicurity-modellen og har i de senere år vakt særlig interesse hos visse højredrejede regeringer ude i Europa, fx Frankrig.

Hertil kommer, at vi i Danmark allerede har en af de højeste erhvervsfrekvenser for såvel mænd som kvinder.

Efterlønsordningen skal jo ses i en større sammenhæng med andre sociale ordninger, aftaler på arbejdsmarkedet i øvrigt samt pensionsordninger, hvilket den sjældent bliver, når politikerne diskuterer den på den overfladiske måde, vi kan konstatere sker gang på gang i medierne. Ikke mindst på efterlønsområdet gælder, at politikerne sjældent er hæmmet af indsigt i de emner, de udtaler sig skråsikkert om. Her er et område, hvor den ideologiske tågesnak virkelig florerer og de relevante fakta enten ikke inddrages eller direkte benægtes.

Der er andre måder at foretage de justeringer, der er nødvendige i fremtiden i dansk økonomi end de fortærskede og fantasiløse forslag, som bl.a. de radikale hele tiden fremkommer med, d.v.s. enten at forhøje skatterne eller begrænse velfærdsydelserne. Læste forleden, at den samlede erhvervsstøtte udgør 21,5 milliard kr. årligt – heraf går mange milliarder til brancher, der ikke længere er konkurrencedygtige – dinossaurerne i dansk erhvervsliv – eller til brancher, der blot af tradition modtager store beløb i direkte eller indirekte erhvervsstøtte, fx rederibrancen. Her synes at være et område, der virkelig kunne trænge til et kritisk eftersyn – men se om det sker! Visse partier har bare stirret sig blinde på efterlønnen.

Men bortset fra det, så er forslaget fra de konservative og de radikale utvivlsomt en dødssejler sådan som det politiske landskab ser ud i øjeblikket - men det er næppe sidste gang, efterlønsordningen bliver angrebet, så den skal hele tiden forsvares.

I øvrigt er det noget sludder, når Cepos-manden udtaler, at Aalborg-forskerens resultater afviger fra alt andet, der har været lavet hidtil. Allerede for 5 år siden blev det påvist, at mange ansatte, der er i slutningen af 50’rne på forskellig vis diskrimineres på arbejdsmarkedet, således at de føler sig tvunget til at gå på efterløn som 60-årige (Social Kritik, juli 2004, hvor yderligere henvisninger kan findes).

Per Erik Rønne

Jeg citerer fra artiklen:

=
37 procent af efterlønsmodtagerne har kun en folkeskoleeksamen, mens 44 procent har en erhvervsfaglig uddannelse. Der er en overvægt af kvinder og tidligere offentligt ansatte. Størstedelen af dem kommer fra LO-forbund og under tre procent af efterlønsmodtagerne har en lang videregående uddannelse, konstaterer undersøgelsen.
=

»Under 3% af efterlønsmodtagerne har en lang videregående uddannelse,« har altså en kandidatgrad fra en af universiteterne. Men adskiller det sig egentligt for andelen af kandidater i befolkningen som helhed, i de pågældende aldersklasser.

Ja, jeg ved godt at andelen skal have været stigende, men det gælder de yngre årgange, og årsagen er i høj grad orwellsk; man har årti efter årti reduceret uddannelsernes faglighed så en studentereksamen i dag svarer til en gammel studentereksamen - det gør naturligvis også at validiteten af universitetsuddannelserne også er reduceret. Men det ser naturligvis bedre ud i statistikkerne, hvilket vel er afgørende for orwellianere.

Når det er sagt, så behøver der dog ikke at være tale om en »udnyttelse« af efterlønsordningen når højtuddannede gør brug af den i nogenlunde samme omfang som arbejdere. Også akademikere har været ramt af langtidsarbejdsløshed, og akademikere i 50erne med lange arbejdsløshedsperioder bag sig har også under opsvinget stået bagerst i jobkøen.

Når de fylder 60 vil de typisk være tvunget til at gå på efterløn. Måske er det der vi skal se?

Men igen: alle advarselslamper bør blinke når Per H. Jensen angiver de forskellige gruppers andel af den samlede efterlønsmodtagergruppe, og ikke frekvensen af efterlønsmodtagere inden for de forskellige grupper.

Og der gemmer sig naturligvis en del gymnasielærere i gruppen af efterlønsmodtagere, som ikke ønskede at være med til de voldsomme forringelser af gymnasieskolen, som sidste gymnasiereform udgjorde. Jeg har i hvert fald mødt gymnasielærere [der fik en realeksamen før de fortsatte i gymnasiet] der har set de senere opgavesæt til studentereksamen i matematik, højniveau, og som kan fortælle at de minder forbløffende meget om de opgavesæt der i 70erne brugtes til realeksamen ...

Uanset, og jeg må indrømme, jeg tvivler noget på undersøgelsen, så har Danmark ikke råd til at sende flere på forsørgelse, når det halve rige allerede er på forsørgelse.

Jo længere tid vi lader disse ordninger køre, og jo længere tid vi venter med at reformere Danmark, des større bliver krisen. Og det i et af verdens mest forgældede lande. Det lover ganske ikke godt. Det betyder også, at jeg som højtlønnet overvejer min fremtid her i landet for der er ingen tvivl om at verdens højeste skattetryk bliver endnu højere om lidt tid, og at de ydelser man betaler for at modtage stille og rolig bliver forringede.

Jeg overvejer ganske enkelt om min 3 børn skal vokse op i et samfund, hvor enhver ikke svarer sit.

Travis Malmzon

=
37 procent af efterlønsmodtagerne har kun en folkeskoleeksamen, mens 44 procent har en erhvervsfaglig uddannelse. Der er en overvægt af kvinder og tidligere offentligt ansatte. Størstedelen af dem kommer fra LO-forbund og under tre procent af efterlønsmodtagerne har en lang videregående uddannelse, konstaterer undersøgelsen.
=
Nu skal man jo ikke sammenligne med befolkningen som helhed, men med den del af befolkningen som naturligt er medlem af en A-kasse.

Efterløn er blot en investering som alle andre, og når den ser ud til at give et dårligere resultat end forventet, hyles der naturligvis op.
Præcis som når rentefradraget beskæres, og vi andre ikke længere skal betale HELT så stor en del af andres forbrug.

Søren Kristensen

Når socialdemokrater mener at provenuet ved at afskaffe efterlønnen hellere skal inddrages gennem skatter og at de lidt ældre sagtens ad frivillighedens vej kan fastholdes i job ved at forbedre arbejdsmiljøet, så er det jo et underligt argument, hvis det rent faktisk er de nedslidte der går på efterløn. Når man er nedslidt komme man jo ikke tilbage på arbejdsmarkedet. Omvendt har de borgerlige partier strammet så meget op om adgangen til førtidspension, at det bliver svært at argumentere for at afskaffe efterlønnen, for hvor skal de nedslidte så gå hen? Det er virkelig ikke nemt det her. Men noget tyder på at der virkelig er noget at hente ved at undgå nedslidning på arbejdsmarkedet.

John V. Mortensen

Aldrig har de SU-uddannede "68-er" og folk - med almindelig faglig og teknisk uddannelse været så langt fra hinanden. Når folk starter på arbejdsmarkedet i 15-årsalderen - går på arbejde om dagen og på skole om aftenen til langt oppe i tyverne - uden offentlig hjælp (det gør mange med kun en folkeskoleuddanelse) og arbejder til de er 60, har de tjent samfundet og betalt skat - i 45 år. Højere uddannede starter typisk på arbejdsmarkedet sidt i tyverne, læg 45 år til og regn ud, hvornår de har fortjent efterlønnen.

Man kan argumenter for og imod, men sagen er den, at noget meget drastisk vil komme til at ske for dansk økonomi i løbet af nogle få år. Så debatten er ganske enkelt irrelevant og burde nærmere handle, hvordan vi reformere danmark og danskerne.

Vi kan simpelthen ikke have så mange mennesker siddende på sofaneseren for andres penge! Det er game over for snylterdanmark. Og sker det ikke, så får vi fattigdom. Så glem snakken om efterlønnen, den er nemlig død.

Bankdirektør Straarup får 450.000 kr. i årlig skattelettelse, mens statsunderskuddet stiger til 100 mia.kr..

Tal lidt mere om snylterdanmark...

Danskerne ønsker det kapitalistiske snylterdanmark.

De føler medynk med en Dyremose, der skal betale skat af sit 100 millioners håndtryk - de synes, det er synd for hans datter (MF, Kons), når når hun vises på tv, mens hun strigler en dyr hest.
I denne sammenhæng er det journalisten, der er ond.

En rød lejesvend.

Ingen tvivl det er Straarup og Dyremose der vælter læsset for dansk økonomi og ikke de dovne masser, masseret til dovnskab igennem 50 år af vores kære fagforeninger og socialister. Og der er heller ingen tvivl, der er ikke en eneste efterlønner på golfbanen. Kom nu, vær realistisk!

Men som sagt, det er ligemeget, Danmark er på vej én vej og det er udover afgrunden, medmindre der snart sker noget. Vi har skabt et samfund, der er grundliggende sygt og der skal gøres noget, og jo længere tid vi venter des værre bliver det.

Peter Jensen: føj for nogle dovne masser du ser for dit arrogante øje, hva? Man må håbe dovenskaben kan bankes ud af dem, eller hvordan har du tænkt dig det sku ske?

Det lyder på dig som om det er ulovligt at gå på efterløn? Det er det da vel ikke - for så vil jeg da ikke forsøge. Eller det sku vel ikke være en slags misundelse, det er man meget obs på i konservative kredse, ved jeg....Men der er så mange regler der begunstiger så den ene gruppe, så den anden - samtidig med at andre ikke får del i lige den ydelse: motorveje, rentefradrag på huset, skattelettelser til velhaverne, bedre overenskomster, høje direktørgager, dyre behandlinger på sygehuset og jeg ved ikke hvad. Og det er sygt med alle de begunstigelser vil jeg gi dig ret i - og det sku nok laves om. Det hele - ikke bare lige en enkelt sølle gruppes begunstigelser i et sølle par år på efterløn...

Ole Thofte: artiklen handler om efterlønnerne, derfor kommentar. Man kan sagtens pege på en række andre områder som er problematiske i DK. Men grundliggende er mit problem det at jeg mener vi harfået os et samfund som ikke er etsamfund længere. Det er så regeltynget, så det har ophævet sig selv med de oprindelige mål det havde. Ubalancerne er så store at det nu kommer til udtryk ved et faldefærdig økonomi som vil udøve maksimal pression på Dk om få år og et af årsagerne er at vi sender så mange raske og rørige mennesker på efterløn.
Et samfund hvor motivationen for at arbejde sort er så stor, et samfund hvor fradragsregler og særordninger er den fundamentale basis for megen erhvervsdrift og et samfund hvor over halvdelen af de arbejdsdygtige borgere er på forsørgerlse, må ganske enkelt bryde sammen. Den er ikke længere.

Og så min egen lille historie. Når det selv for mig som har en ret god løn kan betale sig at blive hjemme og renovere huset. Ja, så hænger DK bare ikke sammen. Prøv at gå på gaden en alm hverdag og se hvor mange mennesker der egentlig går rundt. Hvad sker der?
Hvor er den alm sunde fornuft blevet af? Vi har et samfund der skal fungere, så pak betragtningerne om Dyremose og Straarup sammen. De betaler jo langt langt mere i skat end 99procent af borgerne i dette land!

Peter Jensen: vi er måske enige om noget. Jeg mener osse at EL's success er et symptom på mange menneskers frustration ved arbejdet - og en måde at komme væk fra 'alt det lort på'. De fleste mennesker vil gerne lave noget nyttigt for andre mennesker, men det er bare blevet sværere og sværere i VKO-tiden, præget af gennemkommercialisering og en religiøs tro på markedets velsignelser, samt en paranoisk anvendelse af kontroller og regler overalt. Sort arbejde er da en måde at skabe mening i arbejdet for en del mennesker. Og EL kan være en slags sort arbejde betalt af staten, fordi en del efterlønnere finder forskellige former for nyttig og tilfredsstillende ulønnet beskæftigelse.

Der er ikke noget 'vi' i den danske befolkning. Men der er en del skjulte protester og forsøg på at skabe mening på tværs af magthaverne og deres flovsede opfattelse af livet - jfr de totalt latterlige og tåkrummende underholdningsudsendelser i TV hvor statsminister og frue latterliggør sig selv i og omkring et vanvittigt danseprogram. Øv! Og disse protester udfolder sig mange steder - osse blandt efterlønnere. På den måde kan EL være en slags fristed og sikkerhedsventil som man ikke skal undervurdere og som er med til at underminere bare en lille del af magthavernes totale kontrol over befolkningen fra vugge til grav.....

den amerikanske drøm er at blive succesfuld og opbygge formue som muligør tidlig selvpensionering.

den danske drøm er tidlig pensionist tilværelse via efterløn.

Statistikkerne viser at folk går fra arbejdsløshed på efterløn.
Og statistikkerne viser at de efterlønnen var ment til feks sosu'er fravælger den, mens de den ikke var ment til feks akademikere og offenlige ansatte strømmer til efterlønnen.

Preben Mousten

Bevar efterlønnen og find de nødvendige besparelser hos de økonomisk privilegerede!

Tak Per H. Jensen. Endelig en forsker, der kan nuancere efterlønsproblematikken.

Det er ganske uforståeligt, at der konstant skal opfindes nye nedskæringer på de offentlige ydelser, som er hele fundamentet for det velfærdssamfund, som mange gennem flere generationer har kæmpet hårdt for at opnå.

Efterlønnen er oven i købet delvist selvfinansieret.
Folk har selv sparet op til deres efterløn, og den er kan ikke misbruges.
Der er rigtig mange mennesker, der er nedslidte, udbrændte, stressramte at det stigende arbejdspres.

Hvad skal der blive af mennesker i alderen 60-65 (om lidt 67), der ikke KAN klare flere år på arbejdsmarkedet ? Mange af dem kan ikke få sygedagpenge ej heller førtidig folkepension.

De kommer til at falde mellem 2 stole, hvor den eneste løsning er kontanthjælp, som de kun kan få HVIS de står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ja, det er helt uforståeligt, hvad målet måtte være med afskaffelse af efterlønsordningen?
Det er bekymrende, at ansvarlige politikere ganske bevist skaber et alvorligt fattigdomsproblem i Danmark, og at det inden for få år kan medføre genoprettelse af fattighuse og private almisseordninger.

Hvis der fortsat skæres ned på kontanthjælpen, mulighederne for at få sygedagpenge og førtidspension, og nu igen en trussel om afskaffelse af efterlønsordningen, kan vi frygte, at kriminaliteten stiger, hvilket blot medfører udvidelse af politistyrken og oprettelse af flere fængselspladser.

Det er den amerikanske model, der langsomt indføres, en primitiv tilbageføring til et toklasse system, som vi ellers var vokset ud af.

Mange politikere som alene sammeligner os med USA overser helt og aldeles, at vi ikke som amerikanerne kan spare op under vejs og leve af formuen. Her er skattebyrden for høj. Men til gengæld for den høje skat, har vi altså heller ikke 15 - 18 % danskere, som lever under fattigdomsgrænsen. Og tak for det.

Mona Blenstrup

Jeg er forundret over, at det kun er 3 % der har en lang uddannelse med i bagagen til efterlønnen.

Jeg syne at kende en hel del af dem, der straks deres 60 års fødselsdag er overstået smutter ud i efterlønnens pragtfulde golfrejser og oplevelser i fjerne lande.

Jeg har altid undret mig over, at alle kunne spare op og modtage efterløn, når man i de unge år fik en dejlig lang uddannelse helt gratis. Og når ens arbejdsindsats ikke har varet særligt mange år.

Til kontrast ses nedslidte håndværkere, sosuhjælpere og andet godtfolk med hård fysisk arbejde, som dårligt kan holde sig i arbejde fra dres 56. år grundet slid. Men de SKAL pinedød arbejde til det 63. år, for elleres kan de ikke få den efterløn, der gør dem i stand til at leve.

man burde gøre efterlønnen helbredsbetinget uden dog at samenligne med indvalidepension.

Per H. Jensens undersøgelse blev publiceret i 2002 og data må så være endnu ældre. Jeg tror den aktuelle fordeling af efterlønnere ser anderledes ud efter den sorte VKO periode siden 2001.

Der er måske flere højt uddannede efterlønnere i dag end 3 procent - over 62, andet ville være økonomisk selvmord. Jeg forstår godt at mange i denne gruppe trækker sig fra arbejdsmarkedet: ikke fordi golf og rejser lokker, men fordi arbejdsforholdene er blevet kraftigt forværret - se på beskrivelserne fra lærerarbejdet i gymnasierne og på universitetet, se på den bastant stigende kontrol- og administrationsbyrde hele vejen rundt på de offentlige arbejdspladser. Dertil kommer en vanvittig markedsgørelse af arbejdet i institutionerne med efterfølgende yderligere administration, som ofte udføres af overkvalificeret ikke-administrativt personale. Arbejdsglæden har ringe kår!

Jeg har en lumsk mistanke om at det har været tanken fra V's side hele tiden: lad os komme af med alle de venstredrejede højtuddannede i den offentlige sektor, på efterløn med dem. Det går stærkere hvis vi generer dem med en masse papirarbejde, harh, harh - og så er vi endnu et skridt nærmere ved minimalstaten... og det neoliberale paradis...

Inger Sundsvald

Det jeg husker bedst om begrundelsen for efterlønnen var, foruden nedslidning af generationerne der har arbejdet hårdt fysisk fra de var 14 år, at der skulle gøres plads til de unge på arbejdsmarkedet.

Mona Blenstrup

Det kendskab jeg har til skattebetalt højtuddanede efterlønnere på Verdensomsejlinger hidrører fra andre akademiske lag og fra det private erhvervsliv.

De er slet ikke venstreorienterede.

Mona Blenstrup

Inger

Ditto

Ok, lad os lige tage et blik på de økonomiske realiteter.....

Alle tal i det følgende er hentet fra Dansk Statistik og er fra 2008 (seneste tilgængelige). Bemærk at tallene er 'rosenrøde' i forhold til i dag, da indtægterne i dag er lavere og udgifterne højere.

Der er omkring 5.5mil mennesker i DK, med omkring 2.7mil i arbejde, dvs. ca. 50%. DK har i øjeblikket et underskud på de offentlige finanser på 220 milliarder over 2009 og 2010, dvs. 110 milliarder om året, eller ~20.000 kr pr indbygger i DK. Bemærk at der i dag er færre i arbejde end i 2008.

Offentlige indtægter (vigtigste, i milliarder kr.):
Personskatter: 439 mia
Selskabsskatter: 59 mia
Moms: 175 mia
Afgift på Motorkøretøjer: 19 mia
Benzin afgift: 9 mia
Røg afgifter: 7 mia

Offentlige udgifter (vigtigste, i milliarder kr.):
Overførsler: 258 mia
Forskning: 15 mia
Jernbanedrift: 8 mia
Produktionssubsidier: 34 mia
Forsvar: 26 mia
Offentlig orden og sikkerhed: 17 mia
Sundhedsvæsen: 125 mia
Undervisning: 95 mia
Social beskyttelse: 113 mia

Og så kan vi jo ellers starte med at lege "Hvem skal nu betale?"..... Der er 110 mia om året der skal finansieres, og det kan kun gøres med flere indtægter, eller færre udgifter. Det skal også lige huskes på at som følge af befolkningens stigende alders gennemsnit, så bliver der endnu flere på forsørgelse og færre arbejdende over de næste 20 år, dvs. 110 mia er ikke NOK set over en længere årrække end 2 år...

Lad os først kigge på om vi ikke kan få flere indtægter....

Skal vi finansiere det gennem momsen, så skal vi op på en momsprocent på ~40%. Det er for øvrigt den mest asociale skat, og vil opfordre til uhæmmet grænsehandel... Nok ikke en god ide....

Skal vi finansiere det gennem personskatterne, så skal hver dansker betale i gennemsnit 20.000 kr mere i skat om året (fra babyer til 100+ årige). Hvor mange menneskers økonomi kan holde til det?

Skal vi finansiere det gennem personskatterne, men kun for den arbejdende befolkning (dvs. friholde 'de svage'), så skal hver arbejdende person betale 40.000 kr mere i skat om året (eller 80.000 kr for en familie hvor begge arbejder, eller 6.700/måned). Tror familierne bliver nødt til at sælge huset (bortset fra at ingen har råd til at købe det)....

Topskatten da! Lad de rige betale! Topskatten udgjorde 19 mia i 2008. Selv en fordobling eller tredobling batter ikke meget Tror heller ikke der er mange ingeniører, læger osv. tilbage i DK året efter...

Jamen, så må selskabsskatterne holde for! Tja, de skal så op med 50+%, til over 75% selskabskat. Tror ikke der er mange internationale virksomheder tilbage i DK året efter.

Så basalt set, indtægterne kan i landet med verdens højeste skatter IKKE sættes op med noget der tilnærmelsesvis har nogen betydning..... Hvis man gør det alligevel, så skal man også regne med langt flere tvangsauktioner (med deraf følgende problemer for kreditforeninger), øget hjerne-flugt, lavere produktivitet eftersom folk hellere vil tage fri end blive brandbeskattet, virksomheder der flytter fra landet, osv.

Hvis man kan skaffe 20 mia på indtægtssiden uden at køre Danskernes privatøkonomi ud over kanten (eller hele landets som følge af at de arbejdende og virksomhederne flygter til udlandet), så nærmer det sig et mirakel!

Det efterlader så den største del af regningen til at blive betalt ved besparelser på udgifterne, men hvor skal de besparelser laves? Alle 'småtterierne' (se ovenfor) batter ikke meget... Der er faktisk kun Overførsler (langt den største), Sundhedsvæsen, Undervisning og Social Beskyttelse der kan dække det! Hvem skal det være????

Overførsler (2008, i milliarder kr.):
Tjenestemands pensioner: 20 mia
Pensioner: 121 mia
Efterløn: 22 mia
Arbejdsløshedsdagpenge: 8 mia
Kontantydelser: 12 mia
Syge- og barselsdagpenge: 24 mia
Børnefamilieydelse: 14 mia
Boligsikring og boligydelse: 11 mia
Uddannelsesstøtte: 11 mia
Andet: 16 mia

Hvis vi skal friholde overførsler og social beskyttelse, så skal sundhed- og undervisningsudgifterne skæres med ~50% for at dække underskuddet.... God ide???

De ubehagelige fakta er, at DK ikke har råd til det velfærdssamfund vi har bygget op! Det hjælper ikke at sige "Det SKAL vi have råd til!", eller "Lad de rige betale!". Fakta er at det ikke kan lade sig gøre!

Derfor, udtalelser som Preben Mousten's "Bevar efterlønnen og find de nødvendige besparelser hos de økonomisk privilegerede!" er da meget sympatiske, men savner desværre komplet forbindelse til virkeligheden!

Det ville være rart hvis vi kunne have råd til det hele, men jeg er ked af at sige de: DET HAR VI IKKE!

Der er en regning på 110 milliarder om året!
"Hvem skal nu betale?".......

Besvar DET spørgsmål først (ud fra de økonomiske realiteter) før I begynder at frede individuelle elementer!

Mona Blenstrup

Ja ja i dit opsatte regnestykke kunne jeg helt sikekrt findenogle emner, der kunne droppes.

Produktionsuidier for eksempel.
Forsvaret ligeså

Men det er en kompliceret sag at få vores husholdningsbudget til at gå op.

Det gøres blot ikke ved at sparke til de borgere, der har betalt for dette fortryllende samfund i form af skatteindbetaligner før rentefradragene holdt sit indtog.

Dem som klynker over alle de udgifter til de gamle og svage, de har bestemt ingen grund til at klage.

Gratis skolegang var for eksempel ikke noget alle kunne modtage for 50 år siden. Familiens medlemmer måtte alle skaffe til føden og klæder og huslejen.

At modtage støtte til livets opretholdelse underuddannelse var ej heller muligt. Mange gik ud af skolen fordi forældrene ike havde råd til at de blev der. Lærepladser ligeså.
alt sammen nostalgi vil de smarte forkælede mennekser sige, dem som altid har haft sit eget værelse med diverse legetøj, tv, radio og så videre.

Man skal ikke mange år tilbage i historien for at se, at det var der ikek mange der havde.

Lad os være konstruktive i stedet for subjektive og navleebeskuende

Inger Sundsvald

”Det ville være rart hvis vi kunne have råd til det hele, men jeg er ked af at sige de: DET HAR VI IKKE!”

Hvorfor har de skiftende regeringer så i 9 år sagt at der var penge til både velfærd og skattelettelser? Og hvorfor førte de ikke en ansvarlig politik i ”de gode år”?

Jens Sørensen

Det M. Lynge skriver er desværre de skinbarlige realiteter. Men som gammel arbejder-socialist, mener jeg der er andre muligheder.

Efterlønnen burde afskaffes og erstattes med en reel førtidspensionsordning til glæde for de reelt nedslidte og ikke golfspillende friske mennesker

Beskat de døde. Forhøj arveafgiften kraftigt. Det vil give en fornyet dynamik, farvel til "fars dreng".
De riges børn har fået fordele nok i de ca. 60 år deres rige forældre levede.

Fokuser på uddannelser/forskning, der er til gavn for samfundet. Slut med "jeg VIL være" uddannelser. Det må man tage på aftenskole, lige som os andre.

Afskaf fradragsmulighed for pensionsopsparing.
Forhøj derimod statspensionen kraftigt, men gør den afhængig af hvor mange fuldtidsår man hyar været på arbejdsmarkedet. Hvis folk ønsker at indtræde sent på arbejdsmarkedet, fordi de vil "realisere", bliver de direkte tvunget til at blive længere på arbejdsmarkedet, for at oppebære fuld pension.

Indfør en ordentlig seniorpolitik hvor de ældre kan nedtrappe deres arbejde.

Forøg indsatsen for at få, især unge førtidspensionerede tilbage på arbejdsmarkedet

Indfør på skatter på ikke-produktive brancher, såsom pengespekulation, personlighedsudvikling, kosmetiske operationer, reklamer o.lign.

Effektiviser der offentlige. Lige meget for meget man elsker det offentlige, må man altså også indrømme at det ikke er særligt effektivt.
Det gælder alle områder; sundhedsvæsenet, militær osv.

Stop kassetænkning indenfor det offentlige.

Stop privatisering af hospitalvæsenet.

Prioriter syghusvæsenet opgaver.

Forøg indsatsen mod social svindel og skatteunddragelse.

Formindsk landbrugsstøtten, når en gård handles.
De fleste landmænd er multimillionærer når der sælger deres gård og går på pension. Det burde ikke være muligt efter et langt selvvalgt liv på skatteydernes bekostning. Fjernes støtten ved salg, falder gårdens salgsværdi. Den pensionerede landmand bliver IKKE multimilionær, bare almindelig pensionist. Den nye unge landmand mærker ingenting. Den manglende støtte kompenseres jo af den mindre købspris.
Vi får derved et sundt erhverv.

Afskaf folkepension for de rigeste. De har alligevel flere penge end de kan bruge i deres levetid,

Indfør sammen med EU, told-barriere med lande, der konkurrere med social dumpning. U-lande dog undtaget. Men lande som USA burde tvinges til sociale reformer; social sikring, længere ferie.
Det sidste bliver nok lidt svært,. Og dog; USA mærker i høj grad andre landes sociale dumpning.
Så måske alligevel

Mona Blenstrup

Jens

Jeg bryuder mig ikke om dit: "Hvis folk ønsker at indtræde sent på arbejdsmarkedet, fordi de vil “realisere”, bliver de direkte tvunget til at blive længere på arbejdsmarkedet, for at oppebære fuld pension."

Hvordan vil du skelne mellem de kvinder som har lyst til at fylde deres liv med arbejde, når deres børn ikek kræver så meget af dem længere og så dem, hvor de efter en skilsmisse elelr andet må ud og tjene penge i en lidt mere moden alder.?
Skal de sidste ikek have ret til at få en pension, når de på andenvis end lønarbejde har tjent samfundet ved at passe deres børn selv?

ellers er vi langt hen ad vejen ganske enige

Jens Sørensen

Mona,

Problemet er at vi kommer til at mangle hænder.
Hvis en kvinde eller mand vælger at gå hjemme i mere end en defineret barsel, er det altså deres eget ansvar.
Især når 33 % af alle ægteskaber ender i skilsmisse, må ALLE tænke længere end til en hvid bryllupskjole.
Mit point er jo netop, desværre, at JEG HAR LYST TIL, skal erstattes med noget mere solidarisk såsom "hvad er min ansvar"

Og selvfølgelig skal barsel og normeret uddannelses tid indgå som arbejdet år.
Det samme skal videre-uddannelse. Hvis man derimod springer til et helt andet og "mere spændende" studie, skal kun et studies normerede tid indgå.
Det kan lyde hårdt, men vi kommer til at mangle hænder, hvis det velfærdssamfund jeg ønsker skal bevares (forbedres)
Lidt tilbage til "Man skal yde før man kan nyde"
I dag er vi lidt på vej til "man skal nyde før man skal nyde" Og det går ikke, hvis vi skal tage os af de svage i samfundet.

Jammen så har vi konstatret han Danmark ikke har råd til danskerne. Hvad så?

Man bør måske sammenholde debatten med denne: http://www.information.dk/221228

M Lynge:

I dit regnestykke - off indtægter = 708 mia - off udgifter = 691 mia. Overskud 17 mia! Hvor er problemet?

Inger Sundsvald

Jens Sørensen

Jeg kan være enig med dig i meget af det du skriver (for en gang skyld ;). Der er mange brugbare idéer.

Men jeg synes du er lidt selvmodsigende i.f.t. flere udsagn, f.eks. når du både siger at den offentlige sektor ikke er særlig effektiv og samtidig anbefaler at stoppe privatisering af hospitalsvæsenet.

Mona Blenstrup

Jens

Så skal vi bare lige have nogle smagsdommere, der kan fortælle, hvilke uddannelse, der er BRUG for.

Har vi brug for folk, som kan igangsætte undersøgelser, som ikke kaster noget produktivt af sig: hvor mange burkaer, hvor mange % der er på efterløn og hvilke af dem der har så og så lidt uddannelse og andre mærkeligere undersøgelser.

Hvem skal bestemme hvem der er produktiv elelr ej?

Jens Sørensen: - mange gode forslag!

Hva med: genindfør formuebeskatning?

Hva med: fjern rentefradragsmuligheden?

Hva med: reel beskatning af multinationale selskaber i DK?

Hva med: -kmafgifter for kørsel i egen bil?

Hva med: stærkt forøgede afgifter på flyrejser, hva ska vi med det forurenende skidt?

Hva med: ændring i medieafgift og licens så man kun betaler for de udsendelser man faktisk ser. Noget for noget...

(de 2 sidste forslag er nok lidt uden for emne, men det er mine kæpheste så de kom lige farende)

Mona Blenstrup

Jeg tilslutter mig de sidste to forslag.
MÅske dem, der skal til Jylland synes mindre godt om dem, for nu kan de snart flyve billigere til Ålborg end det koster af tage toget.

al flyvning med madvarer fra langtbortistan skal med i afgiftspakken.

@Ole Tofte

Hvis du kigger øverst i mit indlæg, så vil du se at tallene er fra 2008 hvor der endnu var balance. Problemet er at det var dengang (med en kunstigt oppusted økonomi), og at 'nu' er en ganske anden sag. Jeg har heller ikke medtage ALT, men kun de største poster. I statsbudgettet er der et væld af mindre (<1 milliard) poster, både på indtægts- og udgiftssiden (de bliver sammenlagt ikke til meget, og mange kan ikke ændres).

Mht. dine forslag til extra skatter... Kig lige på dem i det lys at der ikke er noget der tvinger folk til at blive i DK. DK har allerede nu et alvorligt problem med hjerne-flugt, og det at gøre der værste beskattede land i verden ENDNU mere beskattet er bestemt ikke vejen frem hvis du gerne vil have velfærd i fremtiden!

Hver gang du jager en højtuddannet til udlandet, så mister du de skatteindtægter der skulle holde 3 andre mennesker kørende, plus du mister indtægter fra udlandet. DK er NØDT til at holde sig konkurrence dygtigt mht. til at holde på de her mennesker.

Desuden tror jeg ikke du har gjort dig det klart HVOR mange penge 110 milliarder er! Dine forslag batter ikke meget i sammenligning!

@Mona Blenstrup....

Jeg regnede med at nogen ville nævne forsvaret :-)
For det første batter det ikke meget i.fh.t. 110 milliarder i underskud. Men hvad der er langt vigtigere er, at hovedparten af de penge der bruges på forsvaret er LØNNINGER. Skær dem væk, og halvdelen rammer lige tilbage som mistede indtægter. Det samme gælder for øvrigt for alle andre offentlige ansatte.
Dertil kommer så selvfølgelig at DK som en ansvarlig partner i international sammenhæng har visse forpligtigelser, for slet ikke at tale om at forsvaret også er en del af det civile beredskab.

Produktionssubsider er mere eller mindre samme historie som forsvaret.... Ie. det er primært set jobstøtte, eller støtte til industrier som vi gerne VIL have i landet. F.eks. grønne virsomheder, eller iværksætterydelser. Dette er LANGT mere vigtigt for Danmark end at bruge penge på overførsler eftersom det er med til at sikre at vi har penge til velfærd i fremtiden!

Din holdning virker til at være netop den som er mest ødelæggende for situationen i dag (og som i stor grad også er kendetegnende ved de politiske partier): En total modvilje mod at se de økonomiske realiteter i øjnene. Som jeg sagde "....savner desværre komplet forbindelse til virkeligheden!".

@Inger Sundsvald

"Hvorfor har de skiftende regeringer så i 9 år sagt at der var penge til både velfærd og skattelettelser? Og hvorfor førte de ikke en ansvarlig politik i ”de gode år”?"

Let at svare på.... Dansk Fjolseparti (og vælgerne) har ikke ladet regeringen føre ansvarlig politik.... Tilsæt en god portion længsel efter ministerpensioner, og du har resultatet... Ikke at situationen havde været anderledes under en S-regering...

Når 55% af befolkningen er afhængige at offentlige penge (overførsler og offentligt ansatte), så kan man ikke få flertal medmindre man fortsætter med at betale dem!
Det er det faktum der formentlig i den sidste ende får situationen til at ende i en statsbankerot, eftersom denne del af vælgerne ikke vil se situationens alvor i øjnene.

@Jens Sørensen

Jeg kiggede faktisk på arveafgiften, men den var ikke stor nok til at komme med (langt fra endda). Hvis du sætter den for meget op, så overfører folk værdierne før de dør, eller flytter dem til udlandet. Ikke meget at hente der.

Effektiviseringer har været det magiske kodeord de sidste mange år... Der er ikke meget tilbage at hente på den konto.

"Afskaf folkepension for de rigeste.".... Du sparer måske et par hundrede millioner på den konto. Det Danske system er allerede skruet sådan sammen at langt de fleste ikke KAN spare op til pension da deres penge går til skatter. Reelt set er der ikke mange 'rige' i Danmark.....

Som for Ole Tofte ovenfor, så tror jeg heller ikke du har gjort dig helt klart hvor mange penge 110 milliarder egentlig er.... Dine forslag batter praktisk taget intet....

M Lynge:

tja, hvis du har ret, så er der vel ikke andet at gøre end at låne? Det er jo sket før...

Bjarne Thyregod

Har vi økonomiske problemer ?
Jamen hvorfor trækker vi så ikke skattelettelserne tilbage - for 2010 udgør skattelettelserne 100 mia. kr.
Og hvad med købet af jagerfly - til op mod 100 mia. kr. er det virkelig nødvendigt.

Og når nu vi er i gang hvad så med Fehmernbælt broen - 30 - 50 mia. kr.
Hvad med krigsførelse i Afghanistan hvad koster den 1-3 mia kr. pr år ?
Hvad med at afskaffe skattefradrag for pensionsindbetalinger.
Hvad med at hæve beskatningen af Nordsøolien til Hollandsk eller Norsk niveau.

ps - og evt selv stikke af til udlandet. DK er ikke meget ved alligevel... vaklende retssikkerhed, fastgroet højreorientering, omfattende kontrol og papirnusseri i arbejdslivet osv...

Inger Sundsvald

"M Lynge"

Du omgås letsindigt med sandheden i mange af dine tal. Bl.a. at 55% af den danske befolkning er på overførselsindkomster. Hvad ligner det at medregne offentligt ansatte?

Det eneste jeg kan være enig i er, at det nok ikke havde været bedre med en S-regering.

Men du er en ”snyder”. Og jeg kan gøre det opmærksom på, at det ikke er tilladt iflg. debatreglerne at kalde sig M Lynge. Du er gennemskuet herfra.

Mona Blenstrup

Jens:
"Fokuser på uddannelser/forskning, der er til gavn for samfundet. Slut med “jeg VIL være” uddannelser. Det må man tage på aftenskole, lige som os andre."

Måske jeg midforstod dig men jeg læser, at du mener, at kun uddannelser, der kan producere noget "fornuftigt" vil være acceptable i din regning.
Elelrs må du op med en definering af, hvlke uddannelser der hører under JEG VIL.

Mona Blenstrup

M Lynge I(må man virkelig kalde sig det?)

Du skriver om produktionssubsider i form af landbrugssstøtte hjælper ingen arbejdspladser her til lands. Dertil er slagterier og forarbejdsindustrien for længst udfaset til lavtlønsområder uden for landets grænser. Selv arbejdskraften i landbruget findes udefra til minimalløn.
Og mens produktinen med fed støtte øges falder priserne, hvorved der skal tilføres endnu flere støttekroner/euroer og dollars.

Et rigtgt dårligt eksempel du.

Jens Sørensen

Mona:
Jeg mener at staten i langt højere grad skal regulere tilgangen til de videregående uddannelser. F.eks. er der læge mangel, derfor burde adgangskravene lempes. Omvendt bliver der uddannet alt for mange arkitekter, derfor burde adgangskravene strammes.
Hvorfor uddanne fransklærere, hvis der ikke er behov for det ?
Men Mona, prøv selv at lave en behovspyramide.
Skal vi uddanne tonsvis af antropologer når der mangler læger og de gamle ikke får tørt "enden"
Og igen, husk på hvis der ikke er hænder nok, hvilke funktioner vil DU så foretrække ? og selvfølgelig tage konsekvensen heraf.

Men for at give dig et hint om situationen IDAG.
Det kan ændre sig i morgen :

For mange såkaldte journalister, studieværter, højt-betalte sportsfolk ( jeg elsker sport), Sociologer, Psykologer, coaches, livsstilseksperter, børsspekulanter ikke at forveksle med alm. bankansatte.
Vil du foretrække en "klumme" i alt for damerne eller vil du foretrække at de gamle får en ordentlig behandling ?
Men alt kan diskuteres

...da danske skatteborgere leverede statsgarantierne til Bankpakke I & II overleverede vi også håneretten til regeringens ministre:

I kunne jo bare have sparet op til pensionen, og ladet være med at tage så store investerinslån i jeres landbrugsejendommene og i jeres huse

så havede vi over tid kunnet købe hele verden...

Bankerne, dem kan vi jo ikke lade gå konkurs så mister eliten jo deres penge...

@ Morten Lynge: "Jamen, så må selskabsskatterne holde for! Tja, de skal så op med 50+%, til over 75% selskabskat. Tror ikke der er mange internationale virksomheder tilbage i DK året efter."

Jeg tror, der er mange selskaber, der er ligeglade med om du næver deres skat med 300%, for de betaler nemlig ikke skat. Du er nødt til at regne dether i kroner og ikke i %.

Dine forsimplinger bidrager ikke meget til at forstå tingene.

Som sager om nedsat arbejdsevne bliver behandlet af kommunerne i dag, har de nedslidte efterlønnere ikke en kinamands chance for at komme på fleksjob eller førtidspension. Langt størstedelen af dem vil blive parkeret på kontanthjælp, som det i dagens Danmark allerede sker med tusindvis af mennesker som ikke er raske nok til at kunne konkurrere på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår.

Regeringens love om aktiv beskæftigelse er sådan set ikke noget galt med, men det kan man ikke sige om, hvordan disse sager i praksis bliver behandlet i kommunerne. De tiltag som lovgivningen lægger op til (revalidering, fleksjob, førtidspension) har kommunerne nemlig slet ikke penge til og er derfor blevet ekstrem kreativ i deres fortolkning af hvad nedslidning og nedsat arbejdsevne kan være.

Tro mig, jeg ved hvad jeg skriver om.

Tjek evt. www.k10.dk

For mange taler om efterlønnen som om det var en guldkalv. Hallo. Satsen ligger i 2010 på 14.820 om måneden før skat. Attraktivt! Golf: Find lige 32.725 til medlemsskab og så 400 pr. spil. Hmm.
Selvfølgelig ved de professionelle politikere med sommerhus i Grækenland og Frankrig, som aldrig har haft et job ikke meget om almindelige mennesker. Men det behøver jo ikke betyde, at vi her i kommentarerne behøver tumle afsted uden nogen realistisk fornemmelse af verden omkring os. Når man har spillet golf skal man vel også hjem i en eller anden bolig og sove, ikke? Og hvis man ikke er nabo til banen skal man vel have et klippekort til bussen??!!

Lars: man kan få et mimrekort for
efterlønnere og desuden søge om boligydelse. Det er der god mulighed for, fordi ens indtægter bliver så lave, som du helt korrekt anfører. Jeg var ikke klar over at det var så dyrt at spille golf, men hva det er osse et latterligt spil, som det meste sport i øvrigt, ho ho...Der er ikke råd til bil, båd, sommerhus, ferier mv... men hva ska man osse med den slags luksus. Det er for de hårdtarbejdende, der dårligt har tid til at nyde deres alt det gode - måske sku de skære lidt ned på arbejdstiden, eller er det osse en slags nasseri på dem der arbejder meget? Men måske sku man danne kollektiver med arbejdende og efterlønnere - så bliver nogle af tingene da brugt :-) Og efterlønnerne kan snakke med børnene og hygge sig... Bare en god ide!

Sider