Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forsker: Efterlønnere for nedslidte til at arbejde

Økonomer vil have efterlønsmodtagerne i arbejde, men størstedelen af dem er nedslidte og forlader arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred. Det konkluderer efterlønsforsker, der anklager politikere og kommissioner for at forsimple problemstillingen
Danskerne går ikke på efterløn i samme omfang som i 2006, hvor mere end hver femte 60-årig på efterløn. Sidste år var det blot 14 procent.

Danskerne går ikke på efterløn i samme omfang som i 2006, hvor mere end hver femte 60-årig på efterløn. Sidste år var det blot 14 procent.

Steffen hartmann

Indland
13. januar 2010

De kan ikke arbejde, for de er nedslidte og dør før os andre. Derfor er de på efterløn.

Men hvis de Konservative og Radikale anført af økonomieksperter får gennemtrumfet en afskaffelse eller udfasning af efterlønnen, havner størstedelen af de cirka 130.00 personer, der er på efterløn i dag, blot på førtidspension eller sygedagpenge.

De kommer i hvert fald ikke ud på arbejdsmarkedet og bidrager dermed heller ikke til at lukke hullet i den danske statskasse. Det konkluderer Per H. Jensen, der er efterlønsekspert og ph.d. ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet:

»Politikerne diskuterer det her, som om det var et frit valg. Men langt hovedparten af dem, som går på efterløn, gør det, fordi de har et dårligt helbred,« siger han og påpeger, at efterlønsmodtagere dør langt tidligere, end dem, der bliver på arbejdsmarkedet.

Per H. Jensen, der tidligere var medlem af Den Alternative Velfærdskommission, afviser dermed både Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionens konklusion om, at efterlønsmodtagerne overvejende er raske danskere, der sagtens kunne blive længere på arbejdsmarkedet.

Ufaglærte og nedslidte

En undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd afmonterer også fordommen om, at det er alle og enhver, der går på efterløn, fordi de hellere vil drikke rødvin i deres hus i Sydfrankrig.

37 procent af efterlønsmodtagerne har kun en folkeskoleeksamen, mens 44 procent har en erhvervsfaglig uddannelse. Der er en overvægt af kvinder og tidligere offentligt ansatte. Størstedelen af dem kommer fra LO-forbund og under tre procent af efterlønsmodtagerne har en lang videregående uddannelse, konstaterer undersøgelsen.

»Det er 3F'ere, der har været på arbejdsmarkedet i mange, mange år, og det samme gælder for dem fra FOA, der kommer fra opslidende omsorgsjob,« siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, der mener, at de nedslidte har ret til et otium, ligesom de arbejdsduelige har.

»Det er primært folk, der har haft et hårdt arbejdsliv, og som ikke kan holde sammen på sig selv længere,« siger også Per H. Jensen, der har interviewet en række efterlønsmodtagere og set nærmere på deres adfærd.

Ifølge ham har omkring 60 procent af efterlønsmodtagerne dårligt helbred.

Efterløn fastholder

Mens kommissionerne har studeret, hvor mange gange efterlønsmodtagergruppen går til lægen, bliver indlagt og tager medicin, har Per H. Jensen blandt andet målt på, hvornår de dør.

Der er meget få, der i virkeligheden har undersøgt fænomenet, men dødelighed er en »fuldstændig uafviselig indikator på, at de har et dårligere helbred«, siger han.

Et andet forhold, Per H. Jensen fremhæver er, at mange stadig trækker sig allerede som 60-årige, selv om efterlønsreformen fra 1998 gør det økonomisk fordelagtigt at blive hængende til de 62 år. Den gevinst ville de ikke gå glip af, medmindre de var tvunget til at trække sig, mener han.

Faktisk tyder Per H. Jensens forskning på, at efterlønsordningen nærmere fastholder personer på arbejdsmarkedet, end den udstøder dem.

»Efterlønnen fastholder folk på arbejdsmarkedet, som i virkeligheden burde have været på førtidspension. De nedslidte, der er 57-58 år, strammer ballerne sammen og bliver hængende, til de bliver 60 år, fordi det er mere værdigt at gå på efterløn. Mange af dem ville ellers ryge over i førtidspensionssystemet, og der ville de måske også ende tidligere, end de ellers ville gå på efterløn.«

Det afviger

Politikerne og kommissionerne ser derfor, ifølge Per H. Jensen, alt for sort-hvidt på efterlønsdiskussionen:

»Politikerne taler om efterlønsordningen, som om, det er den, der er organiserende for, hvordan vi opfører os, og som om, folk selv har valgt det og bare kunne vælge anderledes.«

Tænketanken Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Hansen, giver dog ikke meget for efterlønsforskningen.

»Jeg vil ikke afvise hans resultat, men det afviger fra alt andet, der har været lavet hidtil, og her har konklusionen helt klart været, at der er tale om det grå guld - det vil sige kernesunde, friske seniorer, hvoraf 80 procent ville komme i beskæftigelse, hvis vi afviklede efterlønnen.«

Arbejdsmarkedskommissions-formand Jørgen Søndergaard afviser at have regnet forkert, når det kommer til helbred, men erkender, at der ganske givet kunne foretages nærmere undersøgelser af gruppen:

»Man kunne sagtens lave flere undersøgelser af det. Det vil jeg medgive,« siger han, men fastholder, at gruppen med dårligt helbred er lille, og at »vi kan være relativt sikre på, at relativt mange vil komme i beskæftigelse«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claes Pedersen

De fleste dansker kan jo udmarket arbejde op i alderen, de magter bare ikke de krav der i dag stilles po arbejdsmarked, derfor oplever de jo ikke arbejdet, som en glade, og sted man har det godt sammen med kolegaere.

Samt har vi det danske samfund gennemgoet en rivende udvikling og del af de mennesker der sto af arbejdsmarekde har jo ikke mere en 7 ors skole gang, og det aldrig varet en del af deres liv at dyrke motion.

Men som folge virkningerne af drikke 10 ol om dagen hos mange forst viser efter mange or, so viser de positive sider ved motion og fysisk ktivitet sig forst efter flere or.

Samt er det ganske grotesk motion aldrig har varet en del af diverse job tranings kurser hvor jeg personligt har oplevet mange der som endt po en pension der er god til hondens arbejde men ikke bliver tranet op i faglige kvalitationer men kommer po de kurser, hvor man sider po sin flade rov hele dagen, og so kan man endnu engang ikke go ud og fo et job som havemand fisker eller po byggeplads hvis man ikke har musklerne til det.

Derfor skal vi i Danmark udvikle tiltage der fremmer den fysiske aktivitet og det specielt de fattige og mennesker fra socialt belastede forhold der lider under ikke at udove motion.

Hvor mange jo gerne vil halpe po et aldre centre og cykle ture med beboerne hvis det forgor under ordentlige forhold og dermed kan avlaste de uddannede ansatte, der selvfolgelig ogso vil have stor glade af motion.

Her po Philippinerne arbejder mennesker mange flere timer end i Danmark men dog landet meget mere fattigt end vi er i Danmark, da de meget langere tid om udfore deres arbejde og sider fast i trafikken og mennesker for for mange born, og har derfor ikke rod til sende dem i skole.

Men nor vi i Danmark tros allle domme dags provitierene er so rige so skyldes det tiden vi er om a fremstille en vare og hvor lange den er om skifte hander.

I de gode gamle dage have vi jo meget langere arbejdsdage og arbejdede til det sidste men folk havde jo af den orsag mange penge at gore med.

Men i dag hvor vi kan fremstille vare meget hurtiger og er mere effektive er vi jo som samfund meget riger, so for at forsat udvikle vores velfards samfund er det nu mere vigtig vi udvikler vores vejnet og en hurtigere offentlig trafik og det kan man udmarket gore og tage hensyn til miljoet.

Men ellers kom efterlonnen jo for skabe plads til unge mennesker po arbejdsmarked i tid hvor vi havde en stor arbejdsloshed. Dette var en ganske fornuftig politisk handling og samt er det under alle omstandighder bedre at fordelle penge imellem mange, frem for fo har for mange til at forbruge.

Claes Pedersen Caloocan metro Manila

Tom Christensen

Grunden til at mange ledige som har muligheden for at gå på efterløn vælger dette er, at mange arbejdsgivere ikke vil ansætte dem. De anser dem for færdige på arbejdsmarkedet. Tror de er nedslidte hvilket mange er, men der er også mange der gerne vil arbejde.

Læs:
Citat ”Chefer ser langtidsledige som nitter - Af Ulla Gunge Hansen - den 5. november 2008.

Stort set alle langtidsledige vil gerne i arbejde. Men arbejdsgiverne vil allernødigst give netop dem et job. De ser nemlig de langtidsledige som »nitter«.

Langtidsledige bliver lagt allernederst i bunken, når arbejdsgiverne skal vælge, hvem der skal besætte en ledig stilling i firmaet. Selv i konkurrence med andre udsatte grupper som dagpengemodtagere med indvandrerbaggrund eller ældre, viser forskningsprojektet Comparative Welfare Studies fra Aalborg Universitet.

Så på trods af, at 94 procent af dagpengemodtagere, som har stået uden job i mere end to år, brænder for at komme i arbejde, og 85 procent søger job, kan de få virkelig svært ved at få opfyldt deres drøm om at få foden inden for på arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiverne betvivler grundlæggende de langtidslediges evner til overhovedet at kunne klare et job. For eksempel er 81 procent af arbejdsgiverne usikre på, om de langtidsledige har arbejdsmotivation nok. 48 procent er usikre på, om de har de nødvendige faglige kvalifikationer. Og 44 procent af arbejdsgiverne er usikre på, om de langtidsledige er omstillingsparate.

- Selv om arbejdsgiverne har større og større behov for mere arbejdskraft, så er der ikke flere, der går på jobformidlingen, for det er noget, de betragter som et opsamlingssted for nitter, siger lektor, ph.d. Christian Albrekt Larsen, Aalborg Universitet.

Det er ikke mindst det seneste årtis højkonjunktur, der får de langtidsledige til at blive uattraktive i arbejdsgivernes øjne. - I en tid, hvor der har været højkonjunktur igennem 10-12 år, hvor stolene har stået tomme, så er det klart, at de, der står tilbage uden arbejde, fremstår som nogen, som alle andre har valgt fra, og det gør arbejdsgiverne utrygge. De er bange for, at de kommer til at ansætte en nitte, siger lektoren.

Men er der ret beset ikke også mange af de langtidsledige, som aldrig vil kunne varetage et job, og er arbejdsgivernes frygt derfor ikke berettiget? - De har ret i, at der er et vist antal, hvor vurderingen holder stik. Men spørgsmålet er, om ikke man overvurderer risikoen, siger Christian Albrekt Larsen.” Citat slut.

Denne artikel viser med al tydelig hvilke problemer ældre ledige og efterlønnere må kæmpe med. Situationen fra 2008 er samme i dag 2010, hvis ikke den er blevet meget værre.

Er man nået 55 år kan en privat virksomhed ansætte en person i et få løntilskudjob med 101,54 kr i timen. Inden for det offentlige er taksten anderledes. Selv dette tilskud er ikke nok for mange virksomheder til at ansætte ledige.

Så¨stop hetzen mod efterlønnen. Det er den bedste lov der er indført på arbejdsmarkedet, OG DER SKAL IKKE SKE FLERE FORRINGELSER AF DENNE LOV.

Søren Madsen

Det lyder, som om problemet med de store årganges indtræden, som efterlønsmodtagere, er et "problem" der vil være ud i al fremtid.

Nu forholder det sig ifgl. Per H. Jensen, at de ikke holder ret længe, pensionisterne, og de sidste 3% kan vel ikke være noget problem, så vupti (dot com) vil antallet af efterlønsmodtagere falde i takt med, de store årganges manglende reproduktion, skal være førtidspensionister.
Det korte af det lange, antallet af kommende førtidspensionister, vil fande dramatisk i årene fremover.

Iøvrigt er man kun førtidspensionist i højst fem år og rigtig mange KUN i 3......

Søren Madsen

Undskyld:-(

Førtidspensionister skal læses som: Efterlønsmodtagere......

2. Indlæg> Kan ikke være mere enig! De er en flok uvidende akademikere hele bundtet, hvor det meget lettere at skære nedefra end oppefra, for skærer de oppefra, så rammer det jo også dem selv -og en hvis Hr. Mærsk:D

Jesper Ørsted

Nedslidte efterlønnere? Vås! En undersøgelse for nogle få år siden viste, at kun 7% af dem der gik på efterløn selv mente de havde et dårligt helbred. Selv ved en 100% underrapportering, så er der stadig 86% med udmærket helbred, den undersøgelse der viser at 60% er nedslidte er politisk bestillingsarbejde.

Hanne Christensen

Jesper Ørsted. Jeg er fuldstændig enig. Og artiklen er manipulerende. Fx når den antyder, at det især er de dårligst uddannede, der går på efterløn. Faktisk er det måske lige omvendt. 37 % af efterlønnerne har alene en grundskoleuddannelse. Jamen 41 % af de 65-69 årige har iflg. Danmarks Statistik alene en grundskoleuddannelse, og 32 % af de 60-64-årige. Så afhængig af på hvilket statistisk grundlag undersøgelsen bygger, ser man, at en MINDRE andel af de lavest uddannede går på efterløn. Der er ligeledes meget få højtuddannede ældre. 4 % af de 65-69 årige har en længere videregående uddannelse (5 % af de 60-64-årige). Så at 3 % af efterlønnerne befinder sig i den gruppe betyder jo, at et rigtigt stort antal højtuddannede ældre går på efterløn!!

At efterlønnere i stedet ville vælge førtidspension er direkte forkert. Efterlønnen er nemlig ikke skabt til syge og rigtigt nedslidte mennesker, der ikke er i stand til at arbejde. Du KAN IKKE modtage efterløn, hvis du ikke er fuldt arbejdsduelig, når du får udstedt dit efterlønsbevis!!! OG du kan heller ikke modtage førtidspension, hvis du er i stand til at arbejde – altså hvis du blot skal stramme ballerne!

Faktisk er det sådan, at hvis du er syg, om du er 55, 58 eller 60 år, ja, så må du tage dig til takke med dagpenge i max eet år, og herefter kan du IKKE søge efterløn, men må ofte igennem et helt uacceptabelt forløb med arbejdsprøvninger, aktiveringer osv. Ofte ender det ud i et fleksjob, og til sidst efter flere år i en førtidspension. Men faktum er, at disse – rigtigt syge mennesker – ofte sendes i fleksjob – mens de raske snubber sig en tur på golfbanen på efterløn.

Dette er ganske urimeligt og efterlønnen bør afskaffes og netop erstattes af langt lempeligere kriterier for tildeling af førtidspension, således at syge ældre kan pensioneres og få fred, mens raske ældre ikke kan rende rundt og dandere den på det offentliges regning.

Henrik Eismark

Der en en vis diskrepans mellem overskriftens generalisering og dette citat fra artiklen: "Ifølge ham har omkring 60 procent af efterlønsmodtagerne dårligt helbred."

Det tyder på, at 40% åbenbart er på efterløn uden helbredsmæssig grund. Var det virkelig meningen?

Hanne Christensen

Henrik Eismark. Det er en folkeløgn, at efterlønnen er indrettet til nedslidte. Efterlønsreglerne er nemlig sådan, - som jeg også har beskrevet i mit forrige indlæg -, at syge mennesker ikke kan modtage efterløn. Du skal være fuldt arbejdsdygtig for at kunne modtage et efterlønsbevis, der er en forudsætning for at modtage efterløn. Efterlønsbeviset får du, når du fylder 60 år. Så kan du godt vente med at udnytte muligheden, og det er også ok, hvis du efterfølgende bliver syg. Men er du ikke fuldt arbejdsduelig på din 60 års dag, ja, så kan du ikke komme med i efterlønsklubben.

Jeg kender en, som fik hjertestop og efterfølgende nedsat erhvervsevne. Han havde ikke nået fat få sit efterlønsbevis, og så var det bare bad luck for ham. Han skulle igennem en arbejdsprøvning, og håbede så på et fleksjob, for han var ikke længere berettiget til efterløn.

Altså efterløn er for de raske; de syge og reelt nedslidte kan tage sig et fleksjob, ka’ de!

Så jeg tror, de 40 % et pyntet tal; reelt nærmer det sig 100 %.

Ingelise Hoffmann

Hver gang "de" piller ved efterlønnen, har jeg lige fået r.... med.
Jeg betaler mit efterløns bidrag, for jeg har et job, som er fysisk hårdt og nedslidende, så jeg har behov for min efterløn.
Mange af mine kollegaer nåede det ikke. Nogle har jeg fulgt til graven, andre har fået pension før tiden.
Og det er ingen hemmelighed, allerede i 1967 viste en undersøgelse, at 7 ud af 10 medlemmer af LO ikke opnår folkepension.
Rationalisering og effektivisering har ikke gavnet arbejdsmiljøet i de forløbne år. Jeg og mine kollegaer har brug for efterlønnen.

Jesper Ørsted

I 1967 var gemmensnitslevealderen i Danmark nede på omkring 70 år pga rygning og druk. Siden da er gennemsnitslevealderen steget ganske voldsomt. Hvis man kvitter 'bakken, drikker mådeholdent, motionere og holder BMI under 25, så har man en ganske god chance for at komme mange år på folkepension.

Ingelise Hoffmann

Jesper Ørsted, jeg ryger ikke, drikker kun lidt og mit BMI ligger præcis, hvor det bør være, men når jeg kommer hjem fra arbejde, er jeg for træt til motion, har ligesom fået motion nok på jobbet. Og jeg tør ikke tage chancen, at vente med mit otium til folkepensionen, min erfaring siger mig, at det er en dårlig ide. Jeg har set for meget.
Jeg har været 40 år på arbejdsmarkedet, og arbejds byrden er ikke blevet mindre i årenes løb, tværtimod.

Vibeke Kristensen

M. Lynge:

Fornuftige betragtninger. Der er kun 2 veje - indkomstskatten ned, så vi arbejder noget mere og forøger skatten i kronerne. Procenten er den, der gør ondt, men den er jo ligegyldig - det er kronerne, vi skal bruge.

Og så besparelser, dvs. ikke besparelser, men fastfrysning af udgifterne. For hvis du kigger på 2007-udgifterne, vil du opdage, at undervisning, sociale ydelser og sundhed stiger eksplosivt.

Sider