Nyhed
Læsetid: 3 min.

Da frivillige madpakker blev tvang

Madordninger i institutionerne blev et hedt emne i folketings-valgkampen 2007, hvor alle partier efter flere års slagsmål bakkede op om statsstyret sund mad til de mindste. Men hvordan den først frivillige madpakke-ordning pludseligt blev noget, der skulle tvinges ned i børnenes maver, er ingen enige om
Indland
14. januar 2010

Der blev som sædvanlig kæmpet om børnefamiliernes gunst i folketingsvalgkampen 2007. Slaget udfoldede sig denne gang på børnehavescenen, hvor alle partierne prøvede at tage patent på at sørge for et sundt måltid til alle børn i daginstitutionerne.

Som bekendt vandt Fogh-regeringen valget, og det blev efterfølgende skrevet ind i regeringsgrundlaget, at » alle børn i daginstitutioner så vidt muligt skal kunne købe sund og nærende mad til rimelig pris.«

Så langt, så godt. Intet ord om finansieringen. Intet ord om tvang.

Næste slag handlede om, hvordan madordningen skulle skrues sammen. Regeringen havde gennem årene kategorisk afvist de forslag, der var kommet fra Enhedslisten om statsfinansierede madordninger, og Venstre-politikere havde haglet imod Socialdemokraterne, der i årevis havde talt for en obligatorisk ordning.

Kort efter valget spillede formanden for sundhedsudvalget Preben Rudiengaard (V) ud med, at en »frivillig madordning« kunne finansieres ved at skære i børnechecken.

»Jeg er liberal, så det var altafgørende, at ordningen blev frivillig, og den opfattelse har jeg stadig,« siger han.

Ifølge Preben Rudiengaard »fik han på tæven« for sit forslag om at skære i børnechecken, fordi hans partikammerater frygtede et ramaskrig fra vælgerne.

Men alle bakkede ham op i, at ordningen skulle være frivillig:

»Det skal være forældrebetalt og frivilligt, om man vil deltage i den,« sagde blandt andet Inger Støjberg (V) på daværende tidspunkt.

Tvang

Men derfra bliver forløbet mudret. Et sundt måltid i børnehaverne blev i 2008 vedtaget som en tvungen ordning, som Venstre, de konservative, Dansk Folkeparti, de radikale og Liberal Alliance stemte for. Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten stemte imod, fordi ordningen skulle betales af forældrene.

Men hvornår kom tvangen så ind i billedet?

Ifølge Ellen Trane Nørby (V), der var medlem af socialudvalget på tidspunktet, var Venstres folketingsgruppe imod en tvangsordning, men Liberal Alliance (LA) og Kommunernes Landsforening (KL) pressede på for at gøre det gældende for alle.

»Vi var meget imod en tvungen ordning, men LA krævede, at det skulle gælde alle, og KL sagde, at det var umuligt at lave realistiske budgetter, hvis ikke alle børn automatisk var tilmeldt. Vi vurderede, at det var nødvendigt at have dem med, og derfor gik vi på kompromis for, at alle børnene kunne få sund mad,« forklarer Ellen Trane Nørby.

Den udlægning kan formanden for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, ikke genkende.

»Jeg oplevede, at der var bred konsensus i regeringen om, at man ikke blot kunne opfordre kommunerne til at lave madordninger, men at det skulle pålægges dem. Så spørgsmålet om tvang blev slet ikke diskuteret,« siger han.

Formand for KL Erik Fabrin (V) afviser også, at KL skulle have presset på for at gøre ordningen obligatorisk.

»Det er simpelthen skamløst, at Venstre-folk nu prøver at tvære ordningen af på os. Det er en lodret løgn, at vi har argumenteret for en tvangsordning. Vi har gjort det stik modsatte. Hele det kommunale bagland har rystet på hovedet af, at de kunne gennemtvinge en ordning uden et gran af frivillighed - især fordi det har givet store implementeringsvanskeligheder, og finansieringen ikke har været der,« siger Erik Fabrin.

Ordningen trådte i kraft 1. januar i en lang række kommuner, og siden har kritikken af tvangen vokset sig større og større - også i Venstres egne rækker.

Blandt andet har Thor Pedersen (V) kaldt madpakkerne for »rendyrket socialisme« til Jyllands-Posten.

Anders Samuelsen (LA) opfordrer nu også regeringen til at gøre ordningen frivillig. Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) har derfor åbnet for at gøre ordningen mere fleksibel: »Jeg har lyttet meget til den kritik, der er kommet fra forligspartierne,« siger hun til Ritzau.

Ifølge Erik Fabrin udstiller det regeringen:

»Enhver, der ser forløbet igennem, kan se, at tingene ikke har hængt sammen, og nu smuldrer det hele ikke overraskende imellem fingrene på dem. Der skal ryddes op, og staten skal betale alle omkostningerne ved roderiet.«

Information forsøgte i går forgæves at få fat i Karen Jespersen, som i 2008 var minister for området.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Venstre ved du hvor du har ...