Læsetid: 2 min.

Ingen kvinder er vise nok til at blive vismænd

I december blev endnu en mandlig vismand udnævnt. Af et svar fra Lene Espersen fremgår det, at manglen på kvinder i Det Økonomiske Råd skyldes, at ingen kvindelige økonomer er gode nok til at være vismænd. SF mener, det er 'usandsynligt', og partiet kræver dokumentation fra ministeren
I december blev endnu en mandlig vismand udnævnt. Af et svar fra Lene Espersen fremgår det, at manglen på kvinder i Det Økonomiske Råd skyldes, at ingen kvindelige økonomer er gode nok til at være vismænd. SF mener, det er 'usandsynligt', og partiet kræver dokumentation fra ministeren
6. januar 2010

Kun én kvinde har siden 1962 fået lov til at tage plads blandt de høje herrer i Det Økonomiske Råd, nemlig professor Nina Smith. I december blev endnu en mand, Claus Thustrup Kreiner, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet, udnævnt som ny vismand som erstatning for professor Peter Birch Sørensen, der for nylig er trådt af som vismand.

Ifølge et nyt svar fra økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen til ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge (SF) skyldes udnævnelsen af den nye mandlige vismand, at der fortsat ikke findes nogen kvindelige økonomer, der er gode nok til posten.

I svaret står der således, at »der på nuværende tidspunkt ikke er kvinder, der besidder de brede faglige kompetencer, der er nødvendige for at supplere formandskabet inden for områderne offentlig økonomi og økonomisk politik.«

Usandsynligt

Ifølge Pernille Vigsø Bagge er det dog »usandsynligt«, at der ikke findes en kvindelig økonomiprofessor, der har de nødvendige kvalifikationer.

»Størstedelen af de økonomistuderende har i mange år været kvinder, og i det private erhvervsliv sidder der flere kvinder på økonomiske topposter, så jeg har svært ved at tro, at ingen af dem er gode nok. Vi har så stor en kvindelig talentmasse. Det er utroligt, at de ikke kan få lov at komme ind i Det Økonomiske Råd,« siger hun.

Det er de siddende vismænd, der udpeger nye medlemmer af rådet, og det er ifølge Lene Espersens svar »en praksis, der er vigtig at fastholde af hensyn til formandskabets uafhængighed.«

Pernille Vigsø Bagge er enig i, at rådet selv skal kunne indstille medlemmer, men hun kræver, at Lene Espersen går ind i sagen og dokumenterer, at rådet har forsøgt at undersøge mulighederne for en kvindelig vismand.

»Det er for let at sige, at der ikke er nogen, der er kvalificerede. Jeg vil vide, hvad rådet har gjort for at komme uligheden til livs i udnævnelsen af den nye vismand. Har de overhovedet haft kvinder i betragtning? Jeg kan godt foranlediges til at tro, at man bevidst ikke udnytter kvindernes potentiale på grund af vanetænkning og indgroede traditioner,« siger hun og fortsætter:

»Lene Espersen gør sig selv til talsmand for, at kvinder skal til tops på de mandsdominerede områder, og så må hun også gøre noget for det.«

I svaret fra Lene Espersen lyder det blot, at »det forhåbentligt er en situation, der vil ændre sig, når det med tiden slår igennem, at flere kvinder i dag læser økonomi på universitetet.«

Ligestillingslov

Ifølge ligestillingsloven skal »personer af begge køn indstilles til poster i offentlige råd og nævn«, men Lene Espersen oplyser, at »Økonomi- og Erhvervsministeriet har vurderet, at der foreligger en saglig grund, der medfører, at en organisation eller myndighed kan fravige ligestillingslovens krav om at indstille både en mand og en kvinde.«

Pernille Vigsø Bagge mener dog, at tankerne bag ligestillingsloven ikke er fulgt.

»Nu venter jeg på dokumentation fra ministeren på forløbet, og så må vi herefter se på, om loven skal strammes, så dens intentioner med kan blive fulgt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Kristensen

Fra artiklen:

"Jeg kan godt foranlediges til at tro, at man bevidst ikke udnytter kvindernes potentiale på grund af vanetænkning og indgroede traditioner,« siger hun og fortsætter"

I så tilfælde er det neop ikke bevidst, men ubevidst, ik' Pernille!

Men derudover rekrutteres vismændene jo blandt økonomiprofessorerne. En kønsfordeling her kunne være relevant. Jeg ved 12.5% af alle professorer er kvinder, og jeg tillader mig at formode at andelen blandt økonomiprfessorer er mindre. Det er altså ikke urealistisk at man ikke har kunnet finde en kvindelig kandidat med de spidskompetencer man søger.

Problemet ligger nærmere i at så få kvinder søger ind i forskningsverdenen.

Dorte Sørensen

Hvorfor kunne en økonom som Kirsten Halsnæs ikke bruges, når hun var god nok til at være med i gruppen, der udarbejde FNs klimarapporter. Ligeledes må hun være et godt supplement til vismandsgruppen efter den har overtaget miljøvurderingerne efter lukningen af Lomborgs institut. Bare et eksempel på en kvindelig kandidat.

Marianne Mandoe

Den siddende regering er ikke interesseret i Ligestilling. Det har vores (u)ligestillingsminister jo klart meldt ud.

Hvis man ser på tjek-listen over tegn på at et samfund er ved at udvikle sig i facistisk retning, så er manglende interesse for ligestilling mellem kønnen et af hovedpunkterne.

Det er nemmere at bibeholde en stram magt når man "elegant" kan omgå "anderledes tænkende". Og da kvinder ofte tænker på andre nøglepunkter end mænd, er de anderledes tænkende.

Niels Østergård

Jeg synes da ellers regeringen med samt rullator går meget op i ligestilling....Ihvertfald når det gælder det muslimske segment....

Marietta Jeppe

Ja, at Claus Thustrup Kreiner skulle blive den næste vismand er vel egentlig ikke den store overraskelse. Peter Birch Sørensen, Hans Jørgen Whitta-Jackobsen og Claus Thystrup Kreiner, har eller har haft kontor side om side på Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Hvorunder, sjovt nok, langt størstedelen af det videnskabelige personale er mænd, til trods for den store andel af kvindelige studerende. Spørgsmålet bliver derfor også, hvem de 'uvildige' herre mener, er den næste vise Vis'mand', som de kan fortsætte fodboldsnakken med i frokost pauserne i DØR! Så længe DØR ikke i langt større grad tvinges til, at pege på mulige kvindelige kandidater, hermed ikke også sagt vælge, så længe kommer vi ikke til at se kvinder på posten. Kvinder gider ikke fodboldsnak, og bliver derfor hurtigt lukket ude af det gode selskab. Derudover kunne man generelt udvide klubben og give DØR lidt mere farve, hvis der i langt højere grad var kandidater fra Danmarks andre universiteter og handelshøjskoler, mænd som kvinde.

Mona Blenstrup

I landets familier er kvinderne de finansielle herskere.

Det har alle undersøgelser af danskernes indkøb vist lige fra toiletpapir til valg af bil og ferier.

Så derfor kan de slet ikke komme ind på mændenes domæne som dem der bestemmer over de store økonomier. Tænk hvis de havde andre ideer og forslag og anskuede tingene anderledes end vismænd nu engang gør?

Nu er økonomiske vismænd (troldmænd!) jo ikke valgt ud fra deres faglighed, men ud fra at de har de rigtige synspunkter.

Vismænd vælges kun blandt de allermest fremtrædende økonomer. Så den mest logiske forklaring er, at der mangler kvinder på dette niveau. For man kan rimeligvis spørge hvilken interesse der skulle kunne være i, at undgå kvinder. Hvis regeringen kunne få anbragt en kvindelig vismand i rådet, ville de jo dermed kunne høste billige ligestillingspoints.

Der er en konstant opmærksomhed omkring hvorvidt kvinder er tilstrækkeligt repræsenterede ved diverse udnævnelser, men ingen hvad angår den mandlige repræsentation. Den politiske dynamik tilsiger derfor, at der er langt større chance for at kvinder udnævnes på baggrund af deres køn, end at mænd gør. Og en nærmere granskning af alle offentlige udnævnelser ville meget muligt kunne bekræfte dette.

Der findes jo heller ingen politikere der fremfører det som en kvalifikation i sig selv at være mand, sådan som Pernille Vigsø Bagge tydeligvis gør det for kvindernes vedkommende.

Marianne Mandoe

Peter Jensen.

Det at der ikke var indstillet kvinder til posten viser med al tydelighed at kvinder IKKE udvælges pga af deres køn.
Det viser til gengæld at regeringen overhovedet ikke er interesseret i at leve op til lovens krav om ligestilling.
Når det forholder sig sådan ser det nærmere ud til at mænd, endnu engang, bliver udvalgt pga af deres køn.

Marietta Jeppe

Kvinderne udgør en meget stor andel på økonomistudiet på KU. Til trods for dette er der ikke mange kvindelige lektor, professor, adjunkt og phd’er. Karaktermæssigt ligger kvinder også gennemsnitligt højere end mænd. Det kan altså derfor ikke være manglen på kvalificerede kvinder. En stor grad af forklaringen ligger nok mere i, at kulturen på økonomisk institut er stærkt mandsdomineret. En kultur som ikke syntes, at være i stand til at tiltrække den kvindelige talentmasse. Kvinder som derfor nødvendigvis søger andre veje. Da der som følge heraf ikke befinder sig kvinder i inderkredsen af økonomistudiet, bliver kvindelige kandidater til posten også ret marginal. Som det kan ses på valget af de seneste vismænd, og vismænd overtid, så hjælper det åbenbart ret meget, at kandidaterne har haft kontor side om side. Ændre vi ikke denne fakta, så forbliver kandidaten den samme som altid; en 30-40 årig mandlig professor fra økonomisk institut på Københavns Universitet.

At der ikke var indstillet kvinder, behøver ikke at bevise andet end, at man ikke kunne finde nogen der kunne måle sig med de mandlige kandidater. At der er mange kvinder som studerer økonomi, viser absolut ingenting. Vismændene findes inden for den øverste lille gruppe af særligt kvalificerede, som ligger langt over det almindelige gennemsnit af økonomer.

Ligeledes kan sammensætningen blandt de studerende heller ikke vise hvem der egner sig til, eller har det rette drive til, at blive professor. Mig bekendt findes der ingen dokumentation for at kvinder diskrimineres. Men hvis man begynder at tage udgangspunkt i en forestilling om en mandsdominerende kultur, så ender man hurtigt med at anse det for en kvalifikation i sig selv at være kvinde.

Hvad angår regeringen, hvilken interesse skulle den så have i at undgå kvindelige vismænd? Det ville som sagt give billige ligestillingspoints at udnævne én.

Marianne Mandoe

Peter.....

1. Loven kræver at der bliver indstillet kandidater af begge køn. Staten har brudt sin egen lov.

2. Den nuværende regering arbejder på en måde hvor det efterhånden er ved at være ret tydelig at de gerne ser ligestilling forsvinde helt.

Kravet om at skulle indstille begge køn er ikke ufravigeligt. Men i øvrigt er det vel også interessant, at se på hvordan ligestillingens vogtere selv klarer sig i den henseende. Ligestillingsnævnet har to kvindelige medlemmer, og én mand. Medregner man stedfortræderne, bliver det til fire kvinder og to mænd. Selvom begge køn her er repræsenterede, er det ikke i overensstemmelse med Ligestillingslovens erklæring om, at der bør være ligelig sammensætning af mænd og kvinder. Og dette burde Ligestillingsnævnet vel være de allerførste til at leve op til.

At beskylde regeringen for at bekæmpe ligestillingen giver kun mening, hvis man identificerer ligestilling med kvoteringsordninger, hvad man jo ikke nødvendigvis behøver at gøre.

Marianne Mandoe

Kravet er kun fravigeligt ved "særlige omstændigheder". Hvilket dette ikke er.
6% af professoraterne i Økonomi er besat af kvinder. Det burde være muligt at finde EN kvinde blandt de 6% der opfylder kravet om en "Bred viden om økonomiske forhold".

Desuden har ministeren selv udtalt, da hun tiltrådte, at ligestilling ikke er et spørgsmål i Danmark. Altså med mindre men er kvindelig indvandrer.

Danmark ligger på en 23. plads i Europa hvad angår ligestilling.

Der er ikke for mange kvinder der har vist sig som vismænd, men hvorfor mon?

Måske fordi de ikke hatft medinflydeldelse længe endnu?

Måake er det fordi de ikke er tilstrækkeligt interessereret? Dette gælder med garanti ikke for alle kvinder, men er muslimske kvinders politisk generelt uopmærksomme?

Personligt tror jeg ikke de har forstået ret meget, men lad mig endelig høre andre holdninger!

Min personlige holddning, er som sagt, at dette ikke er sandt, men jeg mangler mulimiske kvinders tilsagn -og hvor bliver den af ???

Katrine Munck

Bare lige få at få lidt fakta ind i diskussionen. I forbindelse med lille projekt jeg laver om kvoter har jeg undersøgt forskellige statistiker. Desværre er det ikke alle universiteter som fører kønsopdelt statistik. Men jeg kan oplyse at der i 2009 blev optaget 129 mænd og 56 kvinder på økonomi på KU. Desværre er de tidligere år ikke kønsopdelt men jeg tvivler meget stærkt på at tendensen skulle være så meget anderledes. Så nej der er ikke flere kvinder der læser økonomi på KU tværtimod er der næsten 3 gange flere mænd som læser økonomi.
Hvis man så også tager i betragtning at vismændende som regel er godt op i årerne og en del som læser økonomi vælger det mere fleksible og generelt mere vellønnede privatliv så kan det da ikke komme bag på nogle at det er svært at rekrutere kvinder til at være vismænd. Og helt ærligt er det ikke er størrer problem at traditionelle kvindefag som SOSU og sygeplejerske generelt er dårligt lønnet især fordi de opfylder en meget vigtig samfundsfunktion.
Personligt er jeg mere interesseret i at der er en sygesplejerske eller SOSU'er når jeg har brug for det end at der mangler en enkelt økonomisk vismand

Hvis jeg ellers var imod ligestilling, så kunne jeg nemt anklage Lene Espersen for uduelighed, men det kan jeg ikke i denne forbindelse.

Derefor vil jeg nøjes med at anklage hende for almindelig dumhed, hvilket hun har bevist med NUL resultater i forbindelse med jobbet som justistsminister.

Konen er hart vist sig som den en fisko for det konservative folkeparti.Se selv på meningsmålinerne.

Den skæve opmærksomhed omkring ligestilling er i sig selv det største ligestillingsproblem. Ikke alene handler det kun om, at særbehandle privilegerede kvinder ind i de mest magtfulde organer, og ikke om kvinder i mere almindelige jævne stillinger. Mere grundlæggende er problemet, at ligestilling åbenbart kun skal gælde for kvindernes vedkommende. Der er også områder hvor kvinderne dominerer, men det bliver ikke problematiseret med krav om flere mænd. F.eks. er hele det ligestillingspolitiske område domineret af kvinder og feministisk ideologi. De kvinder som ønsker at skabe ligestilling ved hjælp af kvoter og særbehandling, burde gøre op med sig selv, om de ville kunne acceptere at se mænd blive ført frem ved hjælp af kvoter, på deres bekostning.

Marianne Mandoe

@ Hans Hansen
Undskyld mig. Men hvad har muslimske kvinders interesse i politik at gøre med om der er, eller ikke er, kvalificerede kvindelige økonomi-proffessorer?

Ja jeg spørger bare.

Marianne Mandoe

@ Peter Jensen
"Der er også områder hvor kvinderne dominerer, men det bliver ikke problematiseret med krav om flere mænd"

Passer ikke.
Problemet er at mænd ikke gider at tørre r** på småbørn og gamle. Ikke gider tage de sure rengøringsjob. Ikke gider at tage de uddannelser der fører til jobs i de fag der er næsten rene kvindefag.

Jeg vil sige som Lektor Blomme. "Bare de gad gide".
For hvis de gad gide så villle der være mere ligestilling.

Men de gider ikke gide, for der er ingen prestige i lige netop de fag hvor kvinderne er i skræmmende overtal.

Du vender det på hovedet. Kvotesnakken handler om at forære folk (indtil videre kun kvinder) adgang til en række stillinger, og ikke at presse dem til at tage dem. Ellers må man jo også fremhæve at der findes mandlige lavstatusjobs, med få eller ingen kvinder.

Men hvis der skal være kvoter for at få kvinder ind i prestigefyldte mandsdominerede stillinger, må det også på et tidspunkt blive relevant med kvoter til mænd i prestigefyldte jobs, som er dominerede af kvinder. Det vil i hvertfald være forudsætningen for, at kunne tale om ligestilling.

Marianne Mandoe

Undskyld mig. Men hvad har muslimske kvinders interesse i politik at gøre med om der er, eller ikke er, kvalificerede kvindelige økonomi-proffessorer?

Ikke andet end i ligestillingsspørgsmål, og en reflektion fra et indlæg højere oppe.

Men Marianne Mandoe, hvad er det for en lov du hentyder til i forbindelse med opstilling af kandidater af begge køn, i forbindelse med vismandsjobbet?

Marianne Mandoe

@ Peter Jensen.

Du har aldrig hørt om sukkene for at få flere mandlige pædagoger, lærer, sygeplejersker, hjemmehælpere, SoSuer osv. osv.

Til gengæld hører man aldrig fra mande-siden at de sukker efter kvinder i specifikke "lavtløns"* mandejobs. Som regel er mantraet at det "kan kvinder ikke klare". (grave, lægge asfalt osv.)
Men kvinder kan godt klare, ene person, at vende patienter på over 100 kg.

*Jeg har sat lavtløn i " " fordi de jobs, i forhold til lavtløns kvindejobs er temmeligt godt betalte.

Efter en hurtig gennemlæsning, finder jeg selve formuleringen rimelig tydelig. Udover de af dig nævnte paragraffer, der ikke omtaler at kvindelige ansøgere skal ansættes i lige antal med mænd, men kun opstilles i lige antal, såfremt der er ansøgere nok, kan jeg ikke umiddelbart se at loven er brudt.

Med mindre man går ind for kvoteansættelse, hvor kvalifikationer nedprioriteres, kan man kun opfordre flere af de mange velkvalificerede kvinder til at søge jobbet. Hvis de gør vil de ikke være til at komme udenom, såfremt der sker diskrimination, hvilket jeg endnu ikke har set dokumenteret, men kun påstået.

I tilfælde af diskrimination, bør den kvindelige amsøger anlægge sag ved domstolene efter ligestillingslovens kapitel 2 §4, hvorefter det påhviler ansættelsesstedet at modbevise påstand.

Marianne Mandoe

Hans.

Hvad er det præcist i dette her du IKKE forstår?

"§ 9. Myndigheder eller organisationer, der skal stille forslag om et medlem af udvalg m.v. som nævnt i § 8, skal foreslå både en kvinde og en mand. Hvis der skal stilles forslag om flere medlemmer, skal der foreslås lige mange kvinder og mænd og i tilfælde af ulige antal én mere af det ene køn end af det andet. Tilsvarende gælder, hvor myndigheden eller organisationen efter lovgivningen skal udpege medlemmer. Ministeren afgør, hvem der skal beskikkes som medlem og skal i den forbindelse tilstræbe en ligelig kønssammensætning."

Marianne

Hvad jeg ikke forstår? Det ved jeg sørme ikke, det må du jo fortælle mig, ikke sandt ;-)

Jeg finder at du kun læser enkelthederne i loven, men mister helheden. Hvor helt konkret står der i loven at der SKAL ansættes ligemange af hvert køn.

Det står der ingen steder Marianne - Der står at man skal tilstræbe ligelighed.

Men så må flere kvinder jo ansøge på vismandsjobbet !!

Rachel Henderson

Vismandsjobbet er ikke et job, men et hverv, og det er ikke noget man søger, men noget man bliver indstillet til.

Et eller andet sted sidder der nogle indstillingsberettigede, som åbenbart ikke har fantasi til at indstille andre end professorer, selv om der udmærket godt kan sidde kvinder i andre stillinger end professorater, og som kan bestride hvervet som medlem af det økonomiske råd på udmærket vis.

Ministeren skal holde op med at acceptere de køns-ensidige indstillinger, så holder den trafik op.

Marianne

Jeg er selv uddannet erhvervsøkonom m.f., men arbejder som IT administrator.

Jeg kan fortælle at min egen oplevelse af økonomi som arbejdsområde er umådeligt tør, man skal nok være lidt speciel, hvilket kunne være en årsag til at kvinder ikke søger....?

Rachel Henderson

Jeg har selv siddet i sekretariatet for et statsligt råd en gang.

Der er ikke tale om ansøgninger,men om indstillinger fra organisationer m.m.

Rachel

Hvor længe er det siden. Ligestillingsloven blev lavet i 2004.

Det kan sagtens foregå ved indstilling, men så skal der skrives ansøgning. Endeligt er der ingen der forhindre nogen i at søge uopfordret, og her vil en retssag kunne komme på tale såfremt der foregår diskrimination, efter gældende lov, som linket af Marianne Mandoe.

At kvinder ikke er vise nok til at være vismand er noget sludder, hvilket vi kun kan være enige i.

Rachel Henderson

Allerede i 80'erne var det reglen, at der skulle indstilles lige mange af hvert køn til rådene.

Jeg har været med til at sende indstillinger retur,når der kun var indstillet én, som regel af hankøn.

Hvis du ser på sammensætningen af det økonomiske råd består det af folk i topstillinger. Sådan var det også i min tid. Jeg synes at man burde lede efter talenter blandt dem i lavere fuldmægtigstillinger i stedet for kontorcheferne, blandt lektorerne i stedet for professorerne, så kunne der komme lidt anderledes synspunkter på banen.

Dem, der har de høje stillinger har dem ofte fordi man forfremmer folk der er besværlige, begår fejl eller er rygklappere. Det har jeg ingen respekt for.

Rachel

Jeg er absolut kritisk hvad angår tiden før ligestillingsloven, men nu er der et juridisk redskab mod eventuelle diskriminationer,

Jeg ved ikke om nogle vismænd skulle være medlem af frimuerne, den bevisligt eneste patrikalske organisation der diskriminere kvinder, men jeg ved at netop frimuerne tildeler sig selv magt, hvilket alle ved.

Men dette er en konspirationsteori, og indtil man kan bevise diskrimination i forbindelse med vismandsjobbet, må kvinderne nødvendigvis fylde det økonomiske råds skriveborde med ansøgninger

Det kan ikke hjælpe noget at nøjes med at snakke om at ansøge, eller pive over at ikke mange gør det. Kvinderne må selv ansøge.

Derimod kan jeg sige med rimelig sikkerhed, at en egentlig kvotepolitik, hvor kvalifikationer nedprioriteres er en politisk tabersag.

Marianne Mandoe

Hans.

Den første ligestillingslov så dagens lys i 1906. Du skød 100 - 2 ved siden af. ;-)

De senere Ligestillingslove er i princippet bare en opdatering af den første.
Og Rachel har helt ret.
Udvalg, nævn og råd søger man ikke til.
Alt efter hvilket område det er bliver nye medlemmer enten indstillet af det siddende råd, eller bliver indstillet af organisationer med interesse i området.
Den relevante minister foretager derefter udpegningen.

Nå så det gør jeg Marianne. Så hør her - glem 1906, den er jo uddateret ;-)

Glimrende at i sådan kan give hinanden ret, men de beviser jo stadig ikke at i har det - vel?

Som tidligere beskrevet, er der mange velkvalificerede kvinder - men hvor bliver deres ansøgninger af?

Det er noget vrøvl hvis nogen påstår at man ikke kan ansøge på jobbet til vismand.