Nyhed
Læsetid: 3 min.

Klimamål nås ikke uden kørselsafgifter

Vil Danmark opfylde sine klimamål, bliver man nødt til at regulere transportsektoren. Det mener Ingeniørforeningen, der kritiserer, at regeringen har udskudt indførslen af kørsels-afgifter på ubestemt tid. Både transportminister og skatteminister kaldt i samråd om sagen
Indland
16. januar 2010
Der er skuffelse hos ingeniørerne og oppositionen over, at regeringen tilsyneladende allerede har syltet ideen om roadpricing.

Der er skuffelse hos ingeniørerne og oppositionen over, at regeringen tilsyneladende allerede har syltet ideen om roadpricing.

Claus Fisker

Uden kørselsafgifter på personbiler og en regulering af transportsektoren når regeringen ikke målet om at reducere co2-udslippet med 20 procent inden 2020. Det vurderer Ingeniørforeningen og kalder samtidigt regeringens hidtidige indsats for »deprimerende«.

»Co2-udslippet er stigende herhjemme, og her er transport en af de helt store syndere. Kørselsafgifter er et instrument, hvor mulighederne er mange. Derfor skal vi arbejde målrettet hen mod en løsning,« siger formand for Ingeniørforeningen Lars Bytoft. En undersøgelse blandt Ingeniørforeningens trafikeksperter, der er både privat og offentligt ansatte i trafiksektoren, viser, at 73 procent mener, at der skal indføres kørselsafgifter. Samtidigt viser en meningsmåling fra 2009, at der også blandt almindelige danskere er flertal for afgifterne. Alligevel valgte regeringen for tre uger siden at udskyde beslutningen på ubestemt tid med henvisning til forsinkelser i Holland, der er længst fremme i den teknologiske udvikling. Arbejdet med kørselsafgifter er spredt ud over både transportministeriet og skatteministeriet, og i Berlingske Tidende kom det tidligere på ugen frem, at regeringen er splittet i spørgsmålet.

Mens skatteminister Kristian Jensen (V) udskød processen med henvisning til Holland, mener transportminister Lars Barfoed (K) ikke, at man skal lægge sig fast på udviklingen i et enkelt land:

»Vi skal ikke gøre os fuldstændigt afhængige af hollænderne i den her proces. I første omgang var det naturligt at følge dem, men nu hvor de er forsinkede, er det naturligt, at vi ser os rundt i Europa for at undersøge andre muligheder,« siger han til Berlingske Tidende.

Deprimerende

Flere eksperter, som Information har talt med, peger også på, at udsættelsen kan skyldes, at Skatteministeriet ikke ved, om kørselsafgifterne kan finansiere en halvering af registreringsafgiften på biler, hvilket er en forudsætning for at de borgerlige partier kan acceptere afgifterne.

Beslutningen om at udskyde planerne, inden man overhovedet er nået til noget konkret, bliver mødt af skuffelse hos Lars Bytoft.

»Det virker lidt tomt, at man siger, at man vil en masse ting, og når det så kommer til det konkrete, sker der intet. Hvis man skal opsummere processen, er intentionerne gode, tankerne tvivlende, og implementeringen er helt deprimerende,« siger han.

Regeringens planer om kørselsafgifter er en del af trafikforliget fra januar 2009, der blev indgået af alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Målsætningen er at basere kørselsafgifterne på GPS-teknologien, så bilejere skal betale en afgift afhængig af flere parametre heriblandt bilens miljøpåvirkning, hvor i landet der køres, hvor mange kilometer der køres, samt hvilket tidspunkt der køres på. Politikerne håber både, at afgifterne vil kunne begrænse co2-udledningen og mindske trafikken på de hårdest belastede veje.

Ifølge Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen var det dog helt nødvendigt at udskyde beslutningen for at sikre, at man ender med den rigtige teknologi, og han afviser, at regeringen er internt uenige.

»Det betyder meget for os, at det er en intelligent kørselsafgift. I det lys må vi sande, at vi ikke bliver klar inden 2015. Men vi har ikke droppet princippet om kørselsafgifter. Vi skal bare vente på den rigtige teknologi og pris,« siger han.

Dobbeltsamråd

Ifølge Socialdemokraternes transportordfører Magnus Heunicke løber regeringen fra en klar aftale i transportforliget. Han har derfor kaldt både transportminister Lars Barfoed og skatteminister Kristian Jensen i åbent samråd, for at afklare hvad de mener om sagen.

»Transportministeren er åben for at komme i gang med at løse det her problem, så ham er vi meget enige med. Men skatteministeren siger noget helt andet, så vi har indkaldt dem i samråd, for at de to ministre kan blive enige om, hvad de mener,« siger han. Ifølge Magnus Heunicke skal man ikke lægge sig fast på, hvad der sker i Holland, men være klar til at se på andre løsninger, der kan hjælpe på både miljøbelastningen og trængslen på vejene uden for de store byer.

»Vi kan ikke vente på det fulde GPS-system, for så skal vi vente 10 år endnu. Målet om store co2-reduceringer inden 2020 kan slet ikke nås uden det her,« siger han.

Kristian Pihl Lorentzen afviser at der skal laves andre systemer for kørselsafgifter. »Vi skal ikke til at implementere et nyt system, som alligevel skal udfases om syv eller otte år. Vi har intet hastværk med at komme i gang, vi har is i maven og kan sagtens vente på det rigtige system,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her