Læsetid: 3 min.

Koldt? Ikke her siger Nuuk, Tel Aviv, Anchorage, Melbourne...

Den isnenede kulde er et regionalt og naturligt fænomen, siger forskerne. Globalt er retningen klar: Det bliver varmere
12. januar 2010

Så knusende koldt, at det har gjort ondt helt ind i knoglerne. Ned til minus 19 grader om natten. Folk sner inde i husene, skoler og arbejdspladser lukker. Solsortene, dræbersneglene, de hjemløse og gadeprostituerede risikerer at dø af kulde, beretter medierne. Aldrig i mands minde har vi oplevet noget lignende, siger vi til hinanden.

Og det er ikke kun her. I Skotland er der målt 22 graders frost, i Sverige 40 grader, i Norge 42. I Tyskland er biler og deres førere forsvundet i to meter høje snedriver, i Polen angives 140 døde af kulde, mellem Storbritannien og Frankrig er Eurostar-togene og mange fly blevet aflyst.

Så langt væk som i USA og Kina bider den ubønhørlige frost. Helt ned i de subtropiske amerikanske sydstater Georgia og Florida er der minusgrader og overhængende fare for citronplantagerne. Og i det nordlige Kina registreres snestorme, som vælter husene og slår folk ihjel, og frostgrader ned til minus 35 grader.

Hvad er det for noget? Skal man mon til at tro Pia Kjærsgaard, som for nylig med henvisning til sneen og den kolde december bagatelliserede både den globale opvarmning og klimatopmødet.

»Jeg har været længe nok i politik til at opleve nye politiske fænomener blomstre op og visne igen på rekordtid - og det vil ske igen,« sagde Dansk Folkepartis formand.

På internettet står andre klimaskeptikere i kø for at afblæse myten om global opvarmning.

Temperaturvippen

Kendsgerningen er, at den aktuelle kuldebølge er regional, midlertidig og naturlig. Det er det samstemmende budskab fra de meteorologiske myndigheder i Danmark, Storbritannien, USA og andre steder.

Alt mens vi fryser og hører om den historiske kulde, rapporterer medier andre steder om varmere vejr end normalt. I Grønland oplever man netop nu syv graders varme i Nuuk, langt over normalen.

»Danmark har stjålet vores kulde,« siger Grønlands Radio. I Alaska og dele af Canada er der tilsvarende for varmt for årstiden. På den anden side af Jorden beretter australske medier om en lammende hedebølge med foreløbig 43 graders varme, i Israel har man med 25-29 graders varme 'juli-vejr i januar'.

»Det er ikke koldt overalt i verden. Det nordøstlige USA, Canada, Nordafrika, Middelhavsområdet og Sydvestasien har alle registreret temperaturer over det normale - mange steder mere end fem grader over og i dele af det nordlige Canada mere end 10 grader,« skriver MetOffice, det britiske meteorologiske institut, i en pressemeddelelse.

Kuldebåndet, der har ramt det meste af Europa, har sammenhæng med det, meteorologerne kalder AO, 'den arktiske oscillation', eller 'temperaturvippen'. Fænomenet handler om naturlige svingninger i trykforholdene omkring Arktis. AO er i en positiv fase, når lufttrykket over Arktis er lavt, samtidig med at det er højt på de lavere breddegrader. I det tilfælde bevæger vinden sig uhindret op over det lune Atlanterhav fra sydvest og giver milde vintre i bl.a. Danmark og Nordeuropa. Det var f.eks. situationen de to forrige vintre.

Netop nu er AO imidlertid i den stærkeste negative fase i et halvt århundrede med et højt tryk over Arktis, der presser vinden den modsatte vej: I stedet for milde vintervinde fra vest og sydvest kommer der nu isnende vind fra nord. At den kolde vind blæser væk fra Arktis, forklarer samtidig, at Grønland, Alaska og dele af Canada nu er varmere end normalt.

Mod nye varmerekorder

Forskerne har kendt denne naturlige 'temperaturvippe' i årtier, men har endnu ikke en fyldestgørende forklaring på de tilbagevendende trykforandringer. Blot er de sikre på, at den aktuelle kulde med MetOffice's formulering »er del af de normale regionale variationer, der finder sted om vinteren. Det fortæller os ingenting om klimaforandringer, som man er nødt til at anskue i global sammenhæng og over længere tidsrum.« Hvad det angår har FN's World Meteorological Organization fastslået, at 2009 blev et af de 10 varmeste år i temperaturmålingernes historie, antagelig det femte varmeste.

»De seneste 10 år er den varmeste 10-årsperiode i de moderne temperaturmålingers historie,« tilføjede for nylig Deke Arndt, chef for klimaovervågning hos US National Oceanic and Atmospheric Administration.

»At snakke om en global afkøling ved afslutningen af det varmeste årti, planeten har oplevet i mange tusind år, er latterligt,« supplerede klimaforskeren Ken Caldeira, Carnegie Institution at Stanford, over for AP.

Seneste er, at El Nino - endnu et naturligt og periodisk klimafænomen der med års mellemrum giver forstærket opvarmning med start over Stillehavet - netop nu er tiltagende. Holder det en tid endnu, kan det sammen med den menneskeskabte globale opvarmning gøre 2010 til det varmeste år i målingernes historie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

Ja, det er ikke let, uheldigvis, når COP15 efterfølges af en ualmindelig hård vinter i regioner, hvor den normalt ikke er hård, og klimaskeptikerne samtidig ikke forstår, hvad klimaforandringer handler om (globale fremfor lokale forandringer, betragtet over en længere periode).

Claus Damsgaard

Oplagret is har mindre varmekapacitet end vand. Derfor skulle nedsmeltningen stabilisere klimaet indtil den er slut, men om det er forklaringen på det lave tryk. Prøv.

Lidt information til journalisterne.

A) Næsten samtlige målinger om "jordens gennemsnitlig overflade temperature" (en absurd størrelse) kommer fra samme sted, navnlig GHCN

"But CRU’s Director at the time Phil Jones acknowledges that CRU mirrors the NOAA data. “Almost all the data we have in the CRU archive is exactly the same as in the Global Historical Climatology Network (GHCN) archive used by the NOAA National Climatic Data Center.”"

Som journalist burde man overveje at kontrollere data fra NOAA.

B) Klimapanelets modeller forudseer 0,2 graders opvarmning - ikke stilstandt eller faldende temperature. Klimapanelets modeller er forfejlet.

C) Den britisk Met office er berygtet for at tage fejl med dens mellemlange forudsigelser.

D) Selv om der er tale om naturligt opvarmning siden den lille istid, så ville den seneste 10 år stadig være den varmeste.

E) At 2009s udsædvanlige temperature i de sidste 4 måneder skyldes EL Nino kan fortolkes begge veje - og siger intet om 2010.